Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2858436_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2649
Doknr.
848179
Dato
29-04-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 2. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 383
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 383:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Familier risikerer at
blive ladt i stikken,
mens halvdelen
af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister” på
dr.dk den 2. april 2024, og redegøre for, hvordan hun vil komme de urimeligt
lange ventetider til livs, samt forholde sig til, om det kan være dyrere for
kommunerne, at borgerne ikke hjælpes tidligt nok med rette indsats?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at det er kommunalbestyrelsen, der har
ansvaret for de sager, der behandles i kommunen. Kommunalbestyrelsen er
derfor også ansvarlig for, at kommunens forvaltning fungerer tilfredsstillende.
Jeg har som minister en klar forventning om, at kommunerne selvfølgelig
overholder lovgivningen. Som borger i enhver kommune skal man kunne stole
på, at kommunen foretager en korrekt sagsbehandling i sager på børne- og
ungeområdet. Det er helt afgørende for både børn, unge og forældres
retssikkerhed og trivsel.
I den omtalte artikel beskrives, hvordan nogle kommuner har udfordringer med
at overholde lovfastsatte tidsfrister, bl.a. i forhold til udarbejdelse af en
børnefaglig undersøgelse.
Når vi i lovgivningen har fastsat en frist på fire måneder for udarbejdelse af en
børnefaglig undersøgelse, er det fordi, vi gerne vil sikre, at børn og unge og
deres familier, som har behov for støtte, får den hjælp de har brug for.
Kommunerne skal selvfølgelig oplyse sagen tilstrækkeligt, men det mest
centrale må være, at de berørte børn og familier får den hjælp, de har brug for.
Derfor har vi med barnets lov fastholdt fristen på maksimalt fire måneder for
udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse. Samtidig har vi justeret på
reglerne for udredning, så kommunerne med barnets lov har større mulighed
for at tilrettelægge sagsbehandlingen mere fleksibelt. Det indebærer bl.a., at
kommunerne ikke skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse i de mindre
komplekse sager, hvor det er tilstrækkeligt med en mere afgrænset afdækning.
Derudover er reglerne for opfølgning og udarbejdelse af planer for støtten
blevet mere fleksible, så det i højere grad er baseret på en socialfaglig
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Familier risikerer at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister
2858436_0002.png
vurdering i den enkelte sag
–
med inddragelse af barnet eller den unge og
forældrene.
Formålet med at rydde ud i unødigt bureaukratiske proceskrav er et ønske om
at sikre, at man i kommunernes sagsbehandling i højere grad dels kan
prioritere ressourcerne til de mest komplekse sager, og dels kan bruge tiden på
at inddrage dem, det hele handler om, nemlig børnene og de unge. Barnets lov
hviler bl.a. på en logik om, at hvis sagsbehandlingskravene bliver mere
fleksible, vil kommunerne kunne iværksætte indsatserne hurtigere. For det er
helt centralt, at der bliver sat ind med den rigtige hjælp, og at hjælpen kommer
hurtigt, så problemerne ikke vokser sig større, f.eks. mens man som familie
venter på resultatet af en unødigt lang udredningsproces. Det er ikke kun
dyrere for kommunerne, men også for hele vores samfund, hvis borgerne ikke i
rette tid får den hjælp, de har brug for eller ret til.
Barnets lov trådte i kraft 1. januar 2024, og der ligger nu en stor opgave i at
sikre, at loven bliver implementeret i kommunerne, så de gode intentioner kan
komme ud at leve i praksis
–
til gavn for både udsatte børn og familier og
familier med behov for hjælp på grund af en funktionsnedsættelse. Derfor
indeholder aftalen om Børnene Først en række implementeringsunderstøttende
aktiviteter, bl.a. efteruddannelse af sagsbehandlere og faglige redskaber, der
skal understøtte kommunernes sagsbehandling.
Men jeg er klar over, at visse sager kan være meget komplekse for kommunen
og kræve omfattende indhentning af oplysninger. Artiklen henviser til en
konkret sag med en familie med et barn med et sjældent og komplekst
handicap. Det er netop de sjældne og komplekse sager, der er en af årsagerne
til, at regeringen vil indføre specialplanlægning på den højt specialiserede del
af handicapområdet. En specialplan skal være med til at understøtte kvaliteten
gennem samling af viden og indsatser. Dette skal give kommunerne bedre
rammer for at tilbyde borgere med et handicap, der har behov for en højt
specialiseret indsats, den rette indsats fra start.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2