SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt

cçj»

Social-og

Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 KøbenhavnK

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Folketingets Social- og Ældreudvalg

SagSflr.

Dato

21-05-2021

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 27. april 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 565 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (LL).

Spørgsmål nr. 565:

“Vil ministeren levere et samlet overblik over samtlige tilfælde af mistanke om

ulovlige adoptioner til Danmark fra andre lande, som ministeriet eller

Ankestyrelsen er opmærksom på, har været omtalt i medierne, har været

omtalt i spørgsmål eller lignende til ministeren eller har været omtalt i

henvendelser til ministeren på anden vis?”

Svar:

Fra 2016 er det Ankestyrelsen, der som tilsynsmyndighed påser, at de

adoptioner, der gennemføres med bistand fra DIA, er etisk og fagligt forsvarlige

og i overensstemmelse med Haagerkonventionen og reglerne i afgiverlandet

og i Danmark. Før 2016 var Ankestyrelsen også en del aftilsynet.

På den baggrund har jeg bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelsen. Jeg

henviser til det vedlagte materiale. Da oversigten og de to bilag indeholder

beskrivelse af enkeltsager, oversendes de som fortrolige bilag.

Ud fra en søgning i ministeriets arkiver fra 2013 til nu kan det ikke konstateres,

at ministeriet er orienteret om andre tilfælde af mistanke om ulovlige adoptioner

til Danmark fra andre lande end de lande, som fremgår af materialet fra

Ankestyrelsen.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

1. Fortroligt. Notat fra Ankestyrelsen: “Oversigt over tilfælde af mistanke om

ulovlige adoptioner til Danmark fra andre lande fra juni 2013.”

2. Fortroligt. Bilag 1 til notatet: “Åbent samråd spørgsmål AA Bidrag til

beredskab om tilsynet med adoptionsformidlingen.”

3. Fortroligt. Bilag 2 til notatet: “Oversigt over tilsynet med

adoptionsformidlingen fra Etiopien og konkrete sager med mistanke om

ulovlige forhold i Etiopien i perioden før juni 2013.”

—

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

Ankestyrelsen

Notat

Kontor Børn 2

Den 12. maj 2021

MHS/KAWS

J.nr. 21-19269

Oversigt over tilfælde af mistanke om ulovlige adoptioner

til Danmark fra andre lande fra juni 2013

Ankestyrelsen gør indledningsvist opmærksom p, at omtalen af enkeltsager i dette notat bør

behandles med varsomhed af hensyn til adopterede og adoptanter.

I notatet beskrives de konkrete tilfælde, hvor Ankestyrelsen fra og med juni 2013 er blevet bekendt

med mistanke om ulovlige adoptioner til Danmark, og har fundet grundlag for at agere

oplysningerne.

For perioden 2000-2013 henvises til notat “Tilsynet med adoptionsformidlingen i andre lande end

Etiopien inden for de seneste Ca. 15 ar” af 16. maj 2013 (Bilag 1) samt notat af 11. maj 2021

“Tilsynet med adoptionsformidlingen fra Etiopien i perioden før 2013” (Bilag 2).

I nutidens regulering af det internationale adoptionsomrde er der udviklet definitioner af ulovlige

adoptioner og ulovlig adfærd i forbindelse med adoption. En mistanke om ulovlige forhold i

internationale adoptionssager anses i dag for at foreligge i situationer, hvor der er mistanke om, at

barnets rettigheder ikke er blevet respekteret. Det kan f.eks. være hvis én eller flere bestemmelser i

Haagerkonventionen om internationale adoptioner er blevet tilsidesat. En mistanke kan også være

baseret p, at adoptionen ikke har fulgt de p tidspunktet gældende regler og procedurer enten i

afgiverlandet eller i Danmark.

Metoden ba oversigten

Ankestyrelsen registrerer ikke særskilt sager med mistanke om ulovlige forhold. Det har derfor ikke

været muligt at lave en systematisk søgning i vores journalsystem efter sager og henvendelser om

mistanke om ulovlige forhold. Derfor kan nedenstående oversigt være mangelfuldt. Først fra og med

2016 har styrelsen et mere systematisk overblik over mistanker om ulovlige adoptioner i styrelsens

rsberetninger om tilsynet med den danske adoptionsformidlende organisation Danish International

NOTAT-2

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

Adoption (herefter DIA). Årsberetninger omfatter dog alene DIA’s aktive samarbejdsparter og vil ikke

indeholde oplysninger om adoptioner gennemført i f.eks. 1980’erne.

Oversigten indeholder bade større problemkomplekser og enkeltsager, som har givet Ankestyrelsen

anledning til at handle.

Sagerne er grupperet efter land og således, at Ankestyrelsen først beskriver de sager, hvor der var et

aktivt samarbejde om international adoptionsformidling med det pågældende land, da mistanken

opstod. Herefter beskriver vi sager, hvor samarbejdet med afgiverlandet var ophørt, da mistanken

opstod.

Oversigten omfatter ikke de lande, problematikker og mistanker, som er beskrevet i den hollandske

rapport af 8. februar 2021 fra den hollandske komité1 og Ankestyrelsens reaktioner herp& Dette

skyldes, at der er tale om en igangværende vurdering af forholdene.

Udvikling i tilsynet med den internationale adoDtionsformidlinQ

Kravene til tilsynet med den internationale adoptionsformidling har udviklet sig gennem grene.

Ved den politiske aftale i 2014 om en reform af adoptionssystemet i Danmark blev bade kravene til

DIA og til tilsynet med organisationen skærpet betragteligt. Formalet med de skærpede regler var at

sikre, at adoptioner bliver gennemført lovligt og til barnets bedste. Et af de nye tiltag var desuden

Ankestyrelsens godkendelse p sagsniveau i relation til afgiverlandets beslutning om at frigive et

barn til adoption og bringe det i forslag til danske adoptionsansøgere. Reformen af adoptionssystemet

i 2014 tog afsæt i en erkendelse af, at rammerne for adoptionsformidlingen og tilsynet hermed var

utilstrækkelige til at forebygge ulovlige forhold.

De sager, der er nævnt i oversigten, er opstået bade før og efter adoptionsreformen blev

implementeret i 2016.

I forbindelse med det løbende tilsyn med den internationale adoptionsformidling bliver Ankestyrelsen

bekendt med forskelligartede oplysninger om et land og dets adoptionssystem, herunder oplysninger

om generelle forhold i afgiverlandene, risikofaktorer og systemsvagheder. Det kan være oplysninger,

som ikke indebærer en konkret mistanke om ulovlige adoptioner, men som vækker en

Committee on the Investigation of Intercountry Adoption

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

opmærksomhed p systemsvagheder og potentielle risikofaktorer i adoptionssystemet i det enkelte

afgiverland.

Ankestyrelsen arbejder løbende med at forebygge og minimere disse systemsvagheder og

risikofaktorer i adoptionsformidlingen. Sådanne oplysninger om konkrete systemsvagheder og

risikofaktorer i de enkelte afgiverlande, som styrelsen har hndteret som led i det generelle tilsyns

og godkendelsesarbejde, er ikke beskrevet i oversigten, men er gengivet i styrelsens rsberetninger

om tilsynet.2

Ankestyrelsen bemærker desuden, at styrelsen p baggrund af flere henvendelser om sager med

mistanke om ulovlige forhold i adoptioner har udarbejdet retningslinjer for håndtering af mistanke om

ulovlige forhold i adoptionssager for bade aktive og historiske samarbejder. Retningslinjerne er

tiltrådt af det daværende Social- og Indenrigsministerium i maj 2020. Blandt sagerne i nedenstående

oversigt er det alene Chilekomplekset, som er behandlet efter disse retningslinjer.

De tiltag, som Ankestyrelsen har besluttet at iværksætte p baggrund af oplysningerne i den

hollandske rapport af 8. februar 2021 om ulovlige forhold i international adoptionsformidling i

Holland3, vil ligeledes blive behandlet efter ovennævnte retningslinjer.

Mistanke om ulovlige forhold, hvor Danmark havde et aktivt samarbejde på

oplysningstidspunktet

Togo

Danmark har ikke længere et aktivt samarbejde om international adoptionsformidling med Togo.

Adoptionssamarbejdet med Togo blev indledt i 2012, og godkendelsen til at samarbejde med Togo

blev formelt tilbagekaldt af den daværende børne- og socialminister i 2018.

Ved styrelsens gennemgang af den første adoptionssag fra Togo i 2015, blev styrelsen opmærksom

p, at det togolesiske børnehjem i forbindelse med overdragelsen af barnet havde stillet ufravigeligt

krav om bl.a. en donation p 1.500 Euro fra ansøgerne til børnehjemmet.

DIA overførte i den forbindelse beløbet til børnehjemmet for at undgå, at ansøgerne kom i klemme i

adoptionsprocessen. DIA gjorde samtidig organisationens kontaktperson i Togo opmærksom p, at

Årsberetningerne er tilgængelige på www.ast.dk

committee on the

Investigation of Intercountry Adoption

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

betalinger fra ansøgere til børnehjem i forbindelse med overdragelsen af et barn strider imod

Haagerkonventionens principper og dansk lovgivning. DIA indberettede ved en fejl ikke hændelsen til

Ankestyrelsen, som først blev bevidst om situationen i forbindelse med en gennemgang af konkrete

sager fra alle DIA’s samarbejdsparter forud for implementeringen i 2016 af adoptionsreformen.

Ankestyrelsen udtalte p baggrund af sagen kritik af DIA for manglende indberetning til

Ankestyrelsen, jf. akkrediteringsvilkrene.

Ved gennemgangen af sagen bad Ankestyrelsen DIA om at redegøre for sagens forløb og for sagens

indflydelse p det fremtidige samarbejde med Togo.

Ankestyrelsen vurderede i slutningen af 2015, at sagsforløbet skabte tvivl om, hvorvidt DIA’s

samarbejde med Togo fandt sted p et etisk og juridisk forsvarligt grundlag. Samarbejdet med Togo

var p daværende tidspunkt de facto sat i bero, da der ikke var ansøgere p venteliste til adoption fra

Togo.

Ankestyrelsen besluttede derfor at afvente, at DIA skulle rejse til Togo og drøfte særligt de

økonomiske aspekter af adoptionsformidlingen med de togolesiske myndigheder. Hvis DIA valgte at

åbne for ventelisten til Togo, kunne dette ikke ske uden en forudgående dialog med Ankestyrelsen.

DIA havde efterfølgende ikke et ønske om at fortsætte samarbejdet med Togo.

Bulgarien

Danmark har fortsat et aktivt samarbejde med Bulgarien, og Danmark har siden 1991 samarbejdet

om international adoptionsformidling med Bulgarien. Ankestyrelsen forventer imidlertid, at

samarbejdet udfases medio 2022, da DIA p dette tidspunkt forventer at kunne have færdiggjort de

to sidste sager fra ventelisten.

I 2015 spurgte en journalist Ankestyrelsen om lovligheden af adoptioner fra Bulgarien. Det gjorde

journalisten p baggrund af en kritik af det bulgarske adoptionssystem rejst i hollandske medier.

Kritikken gik p, at der i sager om adoption uden samtykke ikke skete en tilstrækkelig høring og

orientering af den biologiske familie, før anbragte børn blev bortadopteret internationalt.

P baggrund heraf gennemgik styrelsen sager med børn hjemtaget fra Bulgarien i 2014 og 2015. Der

blev i 2014 og 2015 hjemtaget tre børn til Danmark fra Bulgarien. Af de tre børn var alene én

bortadopteret uden samtykke fra biologiske forældre. Denne sag blev gennemgået med henblik p at

vurdere, om frigivelsen var lovlig og havde fulgt Haagerkonventionens principper. Styrelsen

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

undersøgte, om det i tilstrækkeligt omfang var undersøgt, om barnets biologiske slægt kunne tage

vare p barnet, (subsidiaritetsprincippet), samt om det var vurderet, om det var til barnets bedste at

blive frigivet til international adoption.

Styrelsen fandt, at frigivelsesgrundlaget og afsøgningen af subsidiaritetsprincippet var iagttaget i

tilstrækkelig grad i den konkrete sag. Styrelsen bemærkede endvidere, at der ej heller i det generelle

tilsyn med formidlingen var oplysninger om kritiske forhold i adoptioner fra Bulgarien. Den anførte

kritik i Holland blev inddraget i styrelsens efterfølgende generelle tilsyn med adoptionsformidlingen

fra Bulgarien.

Kenya

Danmark har ikke længere et aktivt samarbejde om international adoptionsformidling med Kenya.

Samarbejdet blev afbrudt i 2015 p baggrund af et ophør af international adoptionsformidling i

Kenya. Danmark har hjemtaget børn fra Kenya i perioden 2009-2015.

Den kenyanske regering udstedte i 2014 et moratorium for nationale og internationale adoptioner fra

Kenya med øjeblikkelig virkning. Behandlingen af verserende sager fortsatte umiddelbart, og de

udenlandske organisationer kunne også fortsat bringe børn i forslag til de familier, der inden

moratoriet var blevet godkendt af den kenyanske centralmyndighed, National Adoption Committee

(NAC).

DIA orienterede i 2015 Ankestyrelsen om, at High Court i Nairobi, Kenya, havde besluttet at sætte

domstolens behandling af tre internationale adoptionssager i bero. De tre sager omfattede i alt tre

kenyanske børn, der var stillet i forslag til adoption som hittebørn til hhv, en dansk familie og to

svenske familier.

Domstolens beslutning skyldtes ifølge kenyanske medier umiddelbart, at de tre børns biologiske

forældre og biologisk slægt havde rettet henvendelse til domstolen. De havde, efter eget udsagn, i

længere tid ledt efter børnene, som var blevet anvist til adoption via den kenyanske organisation,

Kenya Children ‘s Home (KCH). KCH var den ene af DIA’s to kenyanske samarbejdsparter.

Advokaten, der repræsenterede børnenes biologiske forældre og biologiske slægt, hævdede ifølge

kenyanske medier, at de kenyanske adoptionsorganisationer, børnehjemmene og politiet havde

forsømt at efterforske og opspore børnenes biologiske familie, inden børnene blev anvist til adoption.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

Domstolen besluttede, at de tre børn skulle fjernes fra de udenlandske familier og overdrages til det

kenyanske Children’s Services. Domstolen bad Children’s Services om at fjerne børnene fra de tre

familier med bistand fra det lokale politi. De tre familier skulle møde ved High Court i Nairobi for

videre instruktion om forløbet i deres adoptionssag.

DIA holdt løbende Ankestyrelsen orienteret om sagens udvikling, ligesom Ankestyrelsen var i kontakt

med den svenske centralmyndighed og den danske ambassade i Nairobi. Ankestyrelsen søgte også

informationer om situationen hos ISS, der har et tæt samarbejde med UNICEF.

I slutningen af 2016 afsagde High Court i Nairobi, dom i sagen med de danske ansøgere. Ved

dommen blev det besluttet, at barnet skulle frigives til barnets biologiske mors tante og således ikke

adopteres af den danske familie.

Ankestyrelsen har ikke kompetence til at involvere sig i domstolsbehandlingen i en anden suveræn

selvstændig stat, og styrelsen havde derfor ingen beføjelser i forhold til den kenyanske

domstolsproces og den afsagte dom vedrørende barnet. Ankestyrelsen bidrog med massiv

psykologfaglig rådgivning (Post Adoption Service) til det berørte ansøgerpar.

Indien

Danmark har fortsat et aktivt samarbejde om international adoptionsformidling med Indien gennem

den indiske centralmyndighed CARA. Adoptionsformidlingen i Indien blev centraliseret i 2011.Tidligere

samarbejdede de danske organisationer med indiske børnehjem. Danmark har samarbejdet med

Indien om international adoptionsformidling siden 1971.

Børnehjemmet Sheiar Chhaya

I 2014 blev der i de danske medier omtalt mistanke om ulovlige forhold p børnehjemmet Shejar

Chhaya i perioden 2004 til 2008. Børnehjemmet var ifølge indiske medier under anklage for en række

forhold. Herunder børnehandel og for at tage børn fra deres hjælpeløse forældre. Børnehjemmet blev

også anklaget for, at anbragte børn døde og blev kremeret uden underretning af myndighederne, og

at papirer blev forfalsket.

AC Børnehjælp afbrød samarbejdet med Shejar Chhaya i 2005 p grund af manglende udvikling i

kvaliteten i arbejdet.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

Ankestyrelsen iværksatte i 2014 som følge af omtalen i de indiske medier en undersøgelse af danske

adoptionssager fra børnehjemmet i perioden fra 2004-2005. Undersøgelsen indebar en gennemgang

af alle sager om børn, som AC Børnehjælp havde hjemtaget fra børnehjemmet fra 2004 til 2005.

Styrelsen spurgte herudover også AC Børnehjælp om baggrunden for, at de afbrød samarbejdet i

2005.

AC Børnehjælp undersøgte sagerne nærmere med bistand fra den indiske advokat, der også havde

bistået ved sagerne ved domstolen. Det var dog ikke muligt at f udleveret frigivelsesdokumenter i

sagerne, da disse i Indien blev anset for fortrolige.

Styrelsen modtog ikke henvendelser fra familier eller adopterede, der havde mistanke om, at der var

foregået uregelmæssigheder i deres adoptionssag.

I 2019 viste

TV2

dokumentaren “De danske børn fra Indien”, som rejste mistanke om ulovlige forhold

i en adoptionssag fra 2004 fra børnehjemmet Shejar Chhaya. Dokumentaren viste, at der p det nu

nedlagte børnehjem blev opbevaret dokumenter om adopterede børn under utilstrækkelige forhold.

Den adopterede, som dokumentaren fulgte, fandt igennem de dokumenter frem til sin biologiske far,

som oplyste, at han ikke havde givet samtykke til adoption. Den adopterede var som barn forsvundet

fra det børnehjem, vedkommende var anbragt p forud for opholdet p Shejar Chhaya.

I forbindelse med udsendelsen modtog styrelsen henvendelser fra flere adoptanter, som ønskede at

sikre muligheden for indsigt i de dokumenter, som i udsendelsen blev vist som opbevaret under

utilstrækkelige forhold i Indien.

Ankestyrelsen rettede henvendelse til den indiske centralmyndighed (CARA) i 2019 og spurgte til

opbevaringen af dokumenterne og om en mulig kontaktperson i forhold til henvendelser fra

adopterede om aktindsigt. CARA har ikke besvaret styrelsens henvendelse, og Ankestyrelsen har ikke

beføjelser i forhold til at sikre adgang til dokumenterne for de adopterede eller til at kunne tage

videre skridt til sikring af dokumenterne. Ankestyrelsen vil imidlertid følge op p henvendelsen til

CARA.

Kulkarni-sagen

Som det fremgår af notatet “Tilsynet med adoptionsformidlingen i andre lande end Etiopien inden for

de seneste Ca. 15 ar” (bilag 1), modtog styrelsen

2011 et uddrag af et anklageskrift, som Central

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

Bureau of Investigation (CBI) havde fremsat for domstolen i Pune, Maharashtra. Det fremgår heraf,

at den tidligere formand for CARA var anklaget for sammen med en række andre personer, herunder

lederen af børnehjemmet Preet Mandir, uretmæssigt at have skaffet sig børn i deres varetægt med

henblik p at bortadoptere dem såvel nationalt som internationalt i perioden fra 2002 til 2010. Det

fremgår blandt andet, at den tidligere formand for CARA i flere tilfælde i perioden 2002 til 2010 skulle

have modtaget bestikkelse, og at børnehjemsiederen fra børnehjemmet Preet Mandir i samme

periode skulle have forfalsket forældres samtykke til adoption i flere sager, herunder i sagen om

adoption af en søskendeflok til Danmark.

CARA har i 2018 skrevet til Ankestyrelsen og oplyst, at alle sigtelser mod lederen af børnehjemmet,

Preet Mandir, var blevet frafaldet. Derimod var seks andre personer blevet sigtet for blandt andet

forsøg p kidnapning af fattige børn med henblik p adoption, og denne sag var under

domstolsbehandling.

CARA understregede i samme forbindelse, at den anklagede, som havde besiddet en post som

Chairperson (non-official member) i CARA, aldrig havde været ansat i CARA, og at CARA nu er

organiseret anderledes.

Bal Vikas

Som det også fremgår af notatet “Tilsynet med adoptionsformidlingen i andre lande end Etiopien

inden for de seneste Ca. 15 ar”, modtog styrelsen i 2013 en indberetning om seksuelle overgreb p

børnehjemmet Bal Vikas i Indien. DIA’s nuværende kontaktperson var leder for Bal Vikas.

Styrelsen sendte i slutningen af 2013 en indberetning til CARA med henblik p en udtalelse.

Ankestyrelsen fik i 2014 et brev fra CARA vedrørende Bal Vikas-sagen, hvor de under henvisning til

vores brev bad om at modtage kopi af follow-up rapporter, den danske centralmyndigheds

undersøgelser, udtalelser fra adoptivbarn og adoptanter til socialarbejder, og udtalelser fra DanAdopt.

CARA oplyste yderligere, at styrelsen ville blive orienteret om resultatet af CARA’s undersøgelse, s

snart det forel.

CARA skrev i 2018 til Ankestyrelsen, at CARA havde foretaget en inspektion af børnehjemmet. CARA

konkluderede, at der ikke var fundet tegn p ulovlige forhold foretaget p børnehjemmet, og fandt,

at misbruget måtte have fundet sted p et andet børnehjem, hvor barnet tidligere var anbragt.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

Kina

Danmark har ikke længere et aktivt samarbejde med Kina. Danmark har samarbejdet med Kina om

international adoptionsformidling siden 1995. DIA’s samarbejdspart i Kina var China Center for

Children’s Welfare and Adoption (CCCWA), og DIA’s godkendelse til at samarbejde med CCCWA udløb

endeligt i 2019, da DIA ikke havde flere ansøgere p venteliste til et barn fra Kina. Samarbejdet med

regionen Taiwan er imidlertid fortsat aktivt.

Ved Ankestyrelsens re-godkendelse af DIA’s samarbejde med Kina i 2017 vedrørende DIA’s fortsatte

samarbejde med Kina i perioden 1. december 2017 til den 30. november 2019, indsamlede og

vurderede Ankestyrelsen en række oplysninger om adoptionssystemet og alvorlige systemsvagheder i

det kinesiske adoptionssystem.

Ankestyrelsen konstaterede blandt andet, at hverken dokumenterne i den enkelte adoptionssag,

oplysninger fra CCCWA, DIA’s oplysninger eller informationer fra andre modtagerlande tilvejebragte

et nærmere indblik i, hvordan CCCWA sikrer sig, at barnet er legalt frigivet til adoption og at

subsidiaritetsprincippet er overholdt.

Det var ligeledes styrelsens opfattelse, at det var uklart, hvordan politiet, de lokale myndigheder,

børnehjemmene og CCCWA i praksis søgte at sikre, at der ikke var økonomisk vinding eller uetiske

forhold forbundet med den enkelte adoption. Dette blev set i sammenhæng med en udbredt risiko for

trafficking og korruption i Kina. De udenlandske adoptioner i Kina fandt umiddelbart sted i en

samfundsmæssig kontekst, hvor det efter det oplyste ikke var ualmindeligt, at myndighedspersoner

medvirkede til handel med børn. Disse sager blev sjældent efterforsket, og straffen herfor syntes at

være minimal. Samtidig udviste den kinesiske regering ikke tegn p vilje til at bekæmpe korruption

blandt embedsmænd effektivt. Styrelsen havde indhentet oplysninger vedrørende systemet og

risikoforhold fra blandt andet Transparency International.

Herudover havde Ankestyrelsen opmærksomhed p, at det enkelte børnehjem modtog 35.000 RBM

(Ca. 35.000 DKK) for hver adoption til udlandet, hvilket kunne udgøre et incitament for

børnehjemmet til at finde børn til international adoption. CCCWA førte ikke tilsyn med disse

betalinger, da myndighederne i provinsen førte tilsyn med børnehjemmene, og det var uklart, om

dette tilsyn omfattede en nærmere kontrol med de pengestrømme, der var forbundet med

international adoptionsformidling i Kina.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

P bagrund af ovenstående havde Ankestyrelsen ved re-godkendelsen af samarbejdet med Kina i

2017 opmærksomhed p at følge, hvordan de kinesiske myndigheder konkret arbejdede med at

forebygge korruption og uetisk adfærd i relation til den internationale adoptionsformidling. For at

opnå dette bad Ankestyrelsen indledningsvist i 2017 DIA om at prøve at opnå viden gennem dialog

med CCCWA. Afhængig af udbyttet heraf, som Ankestyrelsen løbende skulle holdes orienteret om,

var det styrelsens hensigt eventuelt foretage en tilsynsrejse til Kina i 2018 samt indlede en dialog

direkte med den kinesiske centralmyndighed.

DIA forsøgte herefter i 2018 at g i dialog med CCCWA om muligheden for at lade en række

nøgledokumenter indgå i matchningssagen fremover, hvilket CCCWA ikke fandt muligt at

efterkomme. DIA meddelte efterfølgende i 2018 Ankestyrelsen, at DIA ville udfase samarbejdet med

Kina.

Etiopien

Danmark har ikke længere et aktivt samarbejde med Etiopien. Danmark har hjemtaget børn fra

Etiopien siden 1970. Samarbejdet blev p Ankestyrelsens initiativ stoppet i 2016.

Igennem mange r, var der skærpet til syn med adoptionsformidling fra Etiopien. I vedlagte bilag 2

er der redegjort for tilsynet med Etiopien frem til juni 2013.

Styrelsen førte også efter juni 2013 et tæt tilsyn med adoptionsformidlingen fra Etiopien, og de

danske myndigheder (styrelsen og Adoptionsnævnet) havde fastsat en række skærpede krav og

vilkår til formidlingen.

Disse krav og vilkår var begrundet i, at det etiopiske adoptionssystem rummede svagheder, som

efter de danske myndigheders opfattelse nødvendiggjorde, at den danske formidlende organisation i

sit formidlingsarbejde uriderstøttede de etiopiske myndigheder med at sikre, at den enkelte adoption

ville være til barnets bedste. Styrelsens tætte tilsyn med formidlingen fra Etiopien bestod blandt

andet i årlige tilsynsrejser til landet og gennemgang af udvalgte sagstyper i forbindelse med

matchningsforslag af børn fra Etiopien.

Adoptionsformidlingen blev p Ankestyrelsens initiativ stoppet i 2016. Baggrunden for at stoppe

adoptionsformidlingen fra Etiopien var, at de etiopiske regler og praksis p området ikke syntes at

kunne skabe tilstrækkelig sikkerhed for, at formidlingen af børn til international adoption fra Etiopien

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

kunne ske etisk og fagligt forsvarligt. Det var samtidig styrelsens vurdering, at det reformarbejde,

der var i gang i Etiopien p adoptionsomrdet, ikke inden for en nær fremtid kunne antages at ville

medføre en s gennemgribende reform af det etiopiske adoptionssystem, at der kunne skabes den

nødvendige sikkerhed for, at adoptioner fra Etiopien kunne ske p etisk og faglig forsvarlig vis.

Sa fra 2014

I 2014 modtog styrelsen en klage fra et adoptantpar, der i maj 2014 havde adopteret et hittebarn fra

Etiopien. Klagen handlede blandt andet om de oplysninger, som adoptanterne havde modtaget fra de

etiopiske myndigheder om deres adoptivbarns baggrund og biologiske ophav.

Adoptanterne havde p eget initiativ hyret en privat efterforsker, som havde tilvejebragt oplysninger i

august 2014 om deres adoptivbarns hospitalsophold, biologiske mor og øvrige biologiske slægt

Etiopien. Oplysningerne fremgik ikke af de officielle etiopiske akter i adoptionssagen. Adoptanterne

mente p denne baggrund, at de oplysninger, der fremgik af de officielle etiopiske akter om biologisk

mor og adoptivbarnets baggrund, var ukorrekte og gav adoptanterne mistanke om uetisk adfærd og

menneskehandel, idet politiet ikke havde kunnet fremskaffe oplysningerne.

Det fremgik blandt andet af sagens akter, at de etiopiske myndigheder havde prøvet at lokalisere den

biologiske mor uden held. Den etiopiske domstol havde flere gange udskudt den endelige behandling

af adoptionssagen med henblik p at sikre sig, at biologisk mor var blevet behørigt eftersøgt via politi

og dagspresse, inden der blev truffet afgørelse om bortadoption. Der var ikke oplysninger i sagen,

der indikerede, at en international bortadoption var imod biologisk mors ønske.

Det var herefter styrelsens vurdering, at de etiopiske myndigheder syntes at have fulgt de etiopiske

regler, der knyttede sig til efterforskningen af hittebørns baggrund og biologiske ophav forud for en

international bortadoption. Den omstændighed, at en privat efterforsker i modsætning til politiet

havde kunnet lokalisere den biologiske mor og fremskaffe oplysninger om biologisk slægt, gav ikke i

sig selv anledning til at rette mistanke om uetisk adfærd og menneskehandel mod de myndigheder

og organisationer, der havde været involveret i adoptionssagens behandling.

Sag fra 2015

I 2015 modtog styrelsen en indberetning fra DIA om en konkret adoptionssag fra Etiopien.

Indberetningen vedrørte et børnehjem, som var et af DIA’s tidligere samarbejder i Etiopien og

således ikke en aktiv samarbejdspart p tidspunktet for henvendelsen. Sagen vedrørte et adoptivbarn

fra Etiopien, hvor adoptanten efter adoptionen var kommet i kontakt med biologisk mor, der over for

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

adoptanten havde oplyst, at hun gentagne gange havde opsøgt børnehjemmet for at se sit barn, men

hver gang var blevet afvist af børnehjemslederen. Den sidste gang biologisk mor forsøgte at se sit

barn, fik hun at vide, at hvis hun kom igen, ville børnehjemslederen kontakte politiet. P et senere

tidspunkt fik biologisk mor sin arbejdsgiver til at kontakte børnehjemmet for at f oplysninger om sit

barn. Arbejdsgiveren fik at vide, at barnet ikke længere befandt sig p børnehjemmet.

P Ankestyrelsens forespørgsel gav DIA udtryk for, at børnehjemmets håndtering af biologisk mors

kontakt til børnehjemmet var særdeles kritisabel. DIA mente, at børnehjemmet burde have sikret, at

den biologiske mor blev oplyst om, at barnet var bortadopteret og om muligheden for at rette

henvendelse til DIA’s etiopiske kontor med henblik p yderligere oplysninger, ligesom hun burde

være blevet oplyst om muligheden for at modtage opfølgningsrapporter.

Som følge af sagen holdt DIA et møde med børnehjemmet for at sikre, at børnehjemmet var

opmærksom p sin forpligtelse til at vejlede eventuelle biologiske mødre om deres mulighed for at f

oplysninger om en gennemført adoption. Styrelsen bad samtidig DIA om at indhente en række

yderligere oplysninger om sagen. Styrelsen bad DIA om at blive informeret, hvis DIA’s undersøgelser

frembragte nye oplysninger, som ikke fremgik af sagens akter. Styrelsen foretog p denne baggrund

ikke yderligere i sagen, men sagen indgik i styrelsens generelle tilsyn med DIA’s samarbejde med

Etiopien.

UdbetalinQ af støtte til DIA’s etiopiske samarbejdsparter

I 2017 udtalte styrelsen kritik af DIA i relation til udbetalt støtte i Etiopien. DIA havde i 2016 udbetalt

støtte til organisationens tidligere etiopiske samarbejdsparter uden forinden at have søgt om

godkendelse hos styrelsen eller anmeldt støtten til styrelsen. Det var DIA forpligtet til efter de

gældende regler for styrelsens tilsyn pr. 1. januar 2016. DIA havde endvidere vanskeligt ved at

tilvejebringe oplysninger om støttens modtagere, fordeling og formål. Styrelsen har efterfølgende

modtaget redegørelser fra DIA vedrørende den udbetalte støttes karakter, modtager og formål.

Vietnam

Danmark har ikke længere et aktivt samarbejde med Vietnam om international adoptionsformidling.

Adoptionsformidlingen fra Vietnam blev p dansk initiativ indstillet i slutningen af 2017.

Som beskrevet i styrelsens notat af 13. maj 2013 skulle styrelsen i 2013 tage stilling til AC

Børnehjælps og DanAdopts fortsatte samarbejde med Vietnam efter gennemførelsen af en række

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

prøvesager. Styrelsen besluttede i november 2013 at lade samarbejdet med Vietnam fortsætte, men

med et fortsat fokus p de formidlende organisationers betalinger i Vietnam.

Allerede p dette tidspunkt var flere modtagerlandes centralmyndigheder opmærksomme p den

fortsat manglende regulering af betalingerne til de vietnamesiske børnehjem fra de udenlandske

adoptionsformidlende organisationer. Uanset at den vietnamesiske lovgivning var udformet i

overensstemmelse med Haagerkonventionens principper, afspejlede den reelle praksis i de

økonomiske relationer et system, der tillod den fortsatte eksistens af en incitament-struktur, hvor de

vietnamesiske børnehjem kunne modtage høje uregulerede beløb fra de udenlandske formidlende

organisationer, der til gengæld havde mulighed for at lade omfanget af økonomisk støtte f

indflydelse p, hvor mange adoptioner de kunne formidle fra Vietnam.

Bade Danmark og mange andre modtagerlande havde herefter fokus p denne udfordring i det

vietnamesiske adoptionssystem. Emnet blev drøftet p flere internationale møder, hvor der blev

udvekslet viden og erfaringer om god praksis til at kontrollere betalingerne og føre tilsyn med de

økonomiske relationer. Der blev blandt andet holdt et multilateralt møde med den vietnamesiske

centralmyndighed i 2015, hvor også Danmark deltog. P dette møde blev det blandt andet drøftet,

hvilke konkrete tiltag modtagerlandene og Vietnam kunne foretage for at regulere de økonomiske

relationer i formidlingsarbejdet.

Ankestyrelsen skærpede i slutningen af 2015 tilsynet med DIA’s betalinger i Vietnam. Styrelsen tog

forud for en stillingtagen til det fortsatte samarbejde med Vietnam p besøg i Vietnam i slutningen af

2016. Formalet var at f en bredere og dybere indsigt i regler og praksis p det internationale

adoptionsomrde i Vietnam, med et særligt fokus p rammerne og reguleringen af de økonomiske

relationer. Styrelsen mødtes under rejsen blandt andet med den vietnamesiske centralmyndighed og

deltog i en konference om implementeringen af Haagerkonventionen i Vietnam, faciliteret af den

ansvarlige minister i Vietnam.

Det var herefter styrelsens konklusion i slutningen af 2016, at adoptionssystemet i Vietnam var

blevet betydeligt forbedret, siden Vietnam tiltrådte Haagerkonventionen i 2011, men at der fortsat

syntes at bestå udfordringer. Styrelsen forholdt sig til en række udfordringer i det vietnamesiske

adoptionssystem, herunder den generelle risiko for korruption og dokumentfalsk, uensartet

implementering af de vietnamesiske regler og konventionen i Vietnams provinser, børnehjemmenes

og provinsmyndighedernes direkte indflydelse p anvisningen af børn til international adoption samt

de uregulerede betalinger til børnehjemmene.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

Styrelsen indførte derfor i december 2016 et særligt skærpet tilsyn med DTA’s formidlingsarbejde i

Vietnam. Det var styrelsens opfattelse, at der var behov for, at DIA havde særlig opmærksomhed p

at sikre, at adoptioner fra Vietnam blev gennemført etisk forsvarligt og i overensstemmelse med

Haagerkonventionens principper.

DIA

blev derfor bedt om fremover

—

i rimelig tid efter hjemtagelsen af et barn

—

at oplyse til

styrelsen, p hvilke datoer der var foretaget betalinger i den enkelte adoptionssag, formalet med

betalingen samt sende en kopi af kvitteringen for betaling og alle sagens akter.

Styrelsen ville ligeledes tæt følge Vietnams arbejde med at implementere Haagerkonventionens

principper og foretage en nærmere vurdering af samarbejdet efter et r.

DIA meddelte i 2017 til Ankestyrelsen, at den manglende gennemsigtighed i matchningsprocessen og

den manglende regulering af de økonomiske relationer i formidlingsarbejdet efter DIA’s opfattelse

indebar en generel risiko for, at ikke alle adoptioner i Vietnam blev gennemført p et tilstrækkeligt

etisk og fagligt niveau og uden økonomisk vinding for øje.

Det var ligeledes DIA’s opfattelse, at den vietnamesiske centralmyndighed ikke havde mulighed for at

foretage de nødvendige reguleringer af systemet, og at der således ikke syntes at være mulighed for

en forbedring af det vietnamesiske adoptionssystem. DIA ønskede at lade samarbejdet med Vietnam

ophøre.

Styrelsen svarede i 2017 DIA, at DIA’s beslutning om at lade samarbejdet ophøre var i

overensstemmelse med DIA’s pligt til at understøtte, at der kun gennemføres adoptioner fra udlandet

til Danmark, hvis adoptionerne er til barnets bedste og kan gennemføres efter konventionens

principper og reglerne i Danmark og afgiverlandet.

Styrelsen oplyste også, at styrelsen siden re-godkendelsen i 2016 havde fået en række oplysninger

fra andre afgiverlandes centralmyndigheder og ISS om fortsatte udfordringer i det vietnamesiske

adoptionssystem. Det var p den baggrund styrelsens vurdering, at de tidligere identificerede risici i

Vietnam gennem det seneste r havde manifesteret sig som udbredt praksis, og at de vietnamesiske

myndigheder havde udvist begrænsede handlemuligheder over for disse udfordringer. Styrelsen

havde derfor samtidig taget skridt til at indstille til ministeren, at samarbejdet med Vietnam skulle

ophøre.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

Social- og indenrigsministeren tilbagekaldte formelt DIA’s tilladelse til at samarbejde med Vietnam i

2018 efter den sidste verserende adoptionssag i 2017 var afsluttet. Styrelsen har fortsat nogle

enkelte spørgsmål under behandling, før det skærpede tilsyn fra december 2016 formelt afsluttes.

Styrelsen behandler også aktuelt en indberetning fra DIA, der vedrører en konkret adoption fra

Vietnam, hvor der foreligger mistanke om ulovlig adfærd. Sagen verserer fortsat i Ankestyrelsen og

beskrives derfor ikke nærmere her.

Burkina Faso

Danmark har fortsat et aktivt samarbejde med Burkina Faso. Danmark har samarbejdet med Burkina

Faso om international adoptionsformidling siden 1998.

I 2017 blev Ankestyrelsen opmærksom på en konkret matchningssag fra Burkina Faso fra 2016, hvor

der på matchningstidspunktet ikke forelå et tilstrækkeligt samtykke til bortadoption fra biologisk mor.

Ankestyrelsen har det overordnede ansvar for, at behandlingen af matchningsforslag på

adoptionsområdet sker i overensstemmelse med loven og de retningslinjer, som Ankestyrelsen har

udstukket for behandlingen af disse sager. Både Ankestyrelsen og Familieretshuset er ansvarlige for

behandlingen af sagerne og påser således frigivelsesgrundlaget i sager, hvor et barn fra udlandet

kommer i forslag til en dansk familie.

Ankestyrelsen foretog derfor i 2017 en gennemgang af de matchningsforslag, som Familieretshuset

behandlede i perioden 1. januar 2015

—

25. august 2017. Formålet var at vurdere, om Ankestyrelsen

var enig i Familieretshusets vurdering af frigivelsesgrundlaget, herunder om Ankestyrelsen mente, at

oplysningerne om frigivelsen i den enkelte sag skulle have været undersøgt nærmere. Formålet var

også at sikre, at Ankestyrelsen opretholdt den nødvendige viden i forhold til tilsynet med DIA og i

forhold til adoptionsformidlingen generelt.

Sagen fra 2016 vedrørte et barn fra Burkina Faso, hvor den biologiske mors fingeraftryk ikke

figurerede på samtykkeerklæringen. Den biologiske mor var alene opført som interessent i

adoptionssagen. Dette var i strid med de gældende krav i Burkina Faso til et gyldigt samtykke.

Styrelsen fulgte op på den konkrete sag over for DIA, der kunne oplyse, at domstolen, der

behandlede sagen i Burkina Faso, senere i adoptionsprocessen besluttede at bede den biologiske mor

om at møde i retten for at bekræfte sit samtykke. Da den biologiske mor udeblev fra to retsmøder,

ændrede domstolen grundlaget for frigivelsen af barnet, så den blev behandlet som en sag om et

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

forladt barn. Styrelsen har efterfølgende haft fokus p frigivelsesproceduren og de enkelte

myndigheders rolle i adoptionsprocessen i det generelle tilsyn med formidlingen fra Burkina Faso.

I relation til Familieretshusets behandling af matchningssager aftalte styrelsen og Familieretshuset p

et møde i 2018, at styrelsen fr forelagt frigivelsesgrundlaget til endelig vurdering i alle internationale

matchningssager.

Colombia

Danmark har fortsat et aktivt samarbejde med Colombia. Danmark har samarbejdet med Colombia

om international adoptionsformidling siden 1977. Den danske adoptionsformidling fra Colombia har

siden 2017 alene fundet sted i samarbejde med centralmyndigheden ICBF, og herefter er der således

ikke formidlet børn fra private børnehjem i Colombia.

Som det også fremgår af notatet “Tilsynet med adoptionsformidlingen i andre lande end Etiopien

inden for de seneste Ca. 15 ar” (bilag 1), orienterede AC Børnehjælp i maj 2013 styrelsen om, at

organisationens colombianske samarbejdspart Los Pisingos i slutningen af 2012 midlertidigt fik

suspenderet deres licens, og at suspensionen blev forlænget. AC Børnehjælp oplyste endvidere, at

suspensionen skyndtes Los Pisingos’ økonomiske forhold.

Oplysningerne om suspensionen samt en udenlandsk TV-udsendelse vedrørende adoptioner fra

Colombia gav styrelsen anledning til at se nærmere p formidlingen fra Colombia generelt, samt om

der var grundlag for at betvivle lovligheden af de allerede gennemførte adoptioner fra Los Pisingos.

Styrelsen bad derfor i oktober 2013 AC Børnehjælp om bl.a. oplysninger om suspensionen af Los

Pisingos, herunder at redegøre for, om de børn, der var formidlet fra Los Pisingos til Danmark, har

været en del af det, som har medført suspension.

1januar 2014 udtalte styrelsen kritik af AC Børnehjælp. Styrelsen fandt det kritisabelt, at AC

Børnehjælp først i maj 2013 orienterede styrelsen om suspensionen. AC Børnehjælpe burde selv have

taget initiativ til at orientere styrelsen umiddelbart efter, at de colombianske myndigheder havde

besluttet at suspendere Los Pisingos’ licens. Det havde AC Børnehjælp fået viden om allerede i 2012.

Yderligere indhentede styrelsen oplysninger fra International Social Service (ISS) og styrelsens

internationale netværk vedrørende adoptionsformidlingen fra Colombia, herunder Los Pisingos.

I oktober 2013 henvendte styrelsen sig ligeledes til ICBF vedrørende Los Pisingos. 1januar 2014

oplyste ICBF, at suspensionen skyldtes manglende overholdelse af de colombianske regler om

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

økonomisk støtte til børnehjemmet. Yderligere var suspensionen begrundet i manglende overholdelse

af proceduremæssige krav til de colombianske børnehjem for børn i børnehjemmets varetægt.

Herudover oplyste ICBF, at der ikke længere var grundlag for en suspension af Los Pisingos, samt at

Los Pisingos ikke længere var en godkendt samarbejdspart, hvorfra der kunne formidles børn til

Danmark.

P baggrund af de samlede oplysninger fra blandt andet AC Børnehjælp om suspensionen og svaret

fra

ICBF

vurderede styrelsen herefter, at der ikke var grundlag for at betvivle lovligheden af de

gennemførte adoptioner fra Colombia til Danmark. Styrelsen havde generelt set tillid til ICBF, og

styrelsen anerkendte de positive tiltag, som ICBF havde taget i forhold til internationale adoptioner.

Det drejede sig bl.a om det midlertidige stop for nye ansøgninger p grund af for mange verserende

sager, og tiltag i forhold til at sikre processen omkring frigivelsesgrundlaget. Oplysninger fra

ISS

det internationale netværk understøttede ligeledes styrelsens antagelser om ICBF.

Mistanke om ulovlige forhold, hvor Danmark ikke havde et aktivt samarbeide

oplysningstidsDunktet

Chile

Danmark har ikke længere et aktivt samarbejde om international adoptionsformidling med Chile. Det

formelle samarbejde startede i 1978, og den sidste adoption fra Chile til Danmark blev gennemført i

1995.

I foråret 2020 modtog Ankestyrelsen seks henvendelser fra voksne adopterede fra Chile, som alle

havde mistanke om, at der var sket noget ulovligt i forbindelse med deres adoptioner. Adoptionerne

blev gennemført fra Chile til Danmark i 1978 og 1979.

Ankestyrelsen foretog indledningsvist en vurdering af de oplysninger, styrelsen havde til rådighed,

herunder de konkrete sager. Det var derefter Ankestyrelsens vurdering, at der var tilstrækkeligt

grundlag for at antage, at adoptionsformidlingen fra Chile kunne være forbundet med ulovlig adfærd

og dermed grundlag for at iværksætte en generel afdækning.

P baggrund af Ankestyrelsen vurdering bad den daværende social- og indenrigsminister i 2020

Ankestyrelsen om at iværksætte en generel afdækning af adoptioner fra Chile til Danmark.

Afdækningen handler om AC Børnehjælps formidling fra Chile til Danmark i årene 1978-1988.

Då

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

De problematikker, som har gjort sig gældende i formidlingen fra Chile er blandt andet beskrevet i en

udredning udarbejdet af det chilenske parlament. Udredningen beskriver blandt andet ulovlig

fjernelse af børn, et manglende lovgrundlag for internationale adoptioner, korruption og mangelfuld

registrering af børn, som nogle af de største udfordringer.

I rapporten om afdækningen af formidlingen fra Chile til Danmark vurderer Ankestyrelsen, at det ikke

kan afvises, at adoptionsformidlingen fra Chile til Danmark gennem AC Børnehjælp i perioden 1978 til

1988 har været forbundet med ulovlig adfærd i Chile.

I forhold til de seks adopterede, som havde rettet henvendelse til Ankestyrelsen, kan Ankestyrelsen

ikke ud fra sagernes dokumenter be- eller afkræfte, om der har været tale om ulovlige adoptioner. En

be- eller afkræftelse vil forudsætte, at oplysningerne i den enkelte sag sammenholdes med

oplysninger fra biologisk familie eller andre oplysninger fra den konkrete behandling af sagen i Chile.

Ankestyrelsen har undersøgt, hvilke myndigheder og organisationer i Chile de adopterede kan rette

henvendelse til, hvis de ønsker at f flere oplysninger om deres adoptionssag. Ankestyrelsen kan

bist de adopterede med vejledning og henvisning til disse myndigheder og organisationer.

Ankestyrelsen har efterfølgende modtaget yderligere tre henvendelser fra adopterede fra Chile, som

har mistanke om, at der er foregået noget ulovligt i forbindelse med deres adoptioner. Disse tre sager

er under behandling i Ankestyrelsen.

Libanon

Danmark har ikke længere et aktivt samarbejde om international adoptionsformidling med Libanon.

Der blev foretaget adoptioner fra Libanon til Danmark i perioden 1978-1986.

I 2014 og 2015 modtog Ankestyrelsen henvendelser om adoptionsformidlingen fra Libanon, primært i

perioden 1983-1986. Henvendelserne vedrørte primært anmodning om aktindsigt, men der blev i den

første henvendelse fra en adopteret anført, at papirerne i flere adoptionssager fra Libanon var

forfalskede i den forstand, at de navne, der var opgivet i pas og dokumenter p biologisk slægt, var

opdigtede. Den adopterede havde også kontaktet AC Børnehjælp i 2014 og DIA i 2015.

Ankestyrelsen undersøgte p den baggrund, hvilke oplysninger og dokumenter der forelå om

formidlingen fra Libanon. Ankestyrelsen matte konkludere, at oplysningerne var meget sparsomme,

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

og at det ikke var muligt at vurdere noget om adoptionsformidlingen ud fra de fremsøgte oplysninger.

Den konkrete adopterede fik som svar p sin henvendelse aktindsigt i det fremsøgte materiale.

Sri Lanka

Danmark har ikke længere et aktivt samarbejde med Sri Lanka. Danmark havde et aktivt samarbejde

i perioden 1973-2012.

Ankestyrelsen tog i 2017 selvstændigt initiativ til at afdække rammerne for formidlingen fra Sri Lanka

p baggrund af oplysninger fra en hollandsk dokumentarudsendelse. DIA foretog ligeledes en

afdækning af formidlingen, herunder hvilke børnehjem tidligere organisationer havde samarbejdede

med.

Ifølge den hollandske dokumentarudsendelse var de hollandske adoptioner behæftet med mistanke

om ulovlig adfærd. I udsendelsen blev Danmark, Tyskland og England nævnt som konkrete lande,

hvortil der var adopteret børn fra Sri Lanka i samme tidsperiode som til Holland. Ud fra

beskrivelserne i dokumentaren kunne Ankestyrelsen ikke vurdere, om adoptioner til Danmark var

omfattet af mulige ulovlige forhold.

Ved afdækningen gennemgik DIA det tidligere AC Børnehjælps sager, og Ankestyrelsen gennemgik

en stikprøve af 10 sager fra kene 1980-87 formidlet gennem organisationen Terres des Hommes.

Ankestyrelsen konkluderede p baggrund heraf, at der ikke var tilstrækkelige oplysninger til at

vurdere, om der var sket ulovlige handlinger. Oplysningerne var for diffuse til at kunne identificere

problemer i danske sager, der dengang var underlagt helt andre regler end de nugældende.

Ankestyrelsen skrev til den srilankanske centralmyndighed i 2017 og bad centralmyndigheden om at

holde styrelsen informeret om resultaterne af Sri Lankas egen undersøgelse (det fremgik af

dokumentaren, at den srilankanske regering ville iværksætte en undersøgelse). Ankestyrelsen har

fortsat intet hørt fra Sri Lanka i den anledning, men styrelsen har modtaget oplysninger fra andre

modtagerlande om, at regeringen i Sri Lanka alligevel ikke gennemfører en sådan undersøgelse.

I 2018 aftalte Ankestyrelsen imidlertid i fællesskab med en række øvrige modtagerlande og sammen

med myndighederne i Sri Lanka en protokol for hndteringen af henvendelser fra adopterede fra Sri

Lanka, der ønskede bistand til oplysninger om egen baggrund og egen historie.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

Konkret sag fra Sri Lanka

Ankestyrelsen har endvidere i 2019 modtaget en henvendelse om en konkret sag fra Sri Lanka, hvor

en adopteret rejste tvivl om forhold ved pgældendes adoptionssag.

Ankestyrelsen gav den adopterede aktindsigt i sagen. Herudover gennemgik Ankestyrelsen alle

sagens akter og kortiagde adoptionsprocessen.

For s vidt angår forløbet i Sri Lanka bistod Ankestyrelsen den adopterede med at rette henvendelse

til den sriiankanske centralmyndighed. Adoptanten havde i den forbindelse selv formuleret konkrete

spørgsmI vedrørende adoptionssagen til den srilankanske centralmyndighed, som blev vedlagt et

coverletter fra Ankestyrelsen. Denne procedure var i overensstemmelse med den ovenfornævnte

protokol, der i 2018 blev aftalt mellem centralmyndigheden i Sri Lanka og centralmyndighederne i en

lang række modtagerlande.

Ankestyrelsen har endnu ikke hørt fra den srilankanske centralmyndighed om den konkrete

henvendelse. Herudover gav den konkrete henvendelse ikke anledning til yderligere handling fra

Ankestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

Anke s tyre isen

Bilag i

Farn I eretafdel ngen

Den 15. maj 2013

J.nr.: 2013-0802-00091

Sagsbehandler: Sanne Brøndum Odgaard

Åbent samråd spørgsmål AA

Bidrag

til

beredskab om tilsynet med adoptionsformidlingen

I løbet af de seneste Ca. 15 år har der været mediemæssig og politisk interesse for adoption fra navn

lig Rumænien, Indien og Etiopien.

For så vidt angår Rumænien var situationen foranlediget af en TV-udsendelse “Ønskebarnet” fra

september 1998, hvor der var fokus på adoption af børn fra Rumænien via den daværende danske

formidlende organisation “Terre des Homnies”. Særligt blev der sat spørgsmål ved kvaliteten af de

medicinske og sociale oplysninger, som Terre des Hommes havde modtaget fra Rumænien. Sagen

var medvirkende til, at Terre des Hommes’ adoptionsformidling lukkede helt ned 1999. (Lukningen

af Terre des Hommes beroede dog også på at organisationen ikke fandt, at kunne imødekomme de

omfattende krav til danske formidlende organisationer der blev indført i kølvandet på ændringen af

adoptionsloven den 1. januar 2000).

Herudover har der gennem de senere år været rejst spørgsmål i relation til bl.a. adoptivbørnenes bag

grundsoplysninger og frigivelsesgrundlag i en række lande (jf. nedenfor).

Etiopien:

Der henvises til særskilt notat.

Kina:

• De danske formidlende organisationer har formidlet børn fra Kina til Danmark siden 1994.

Kina har gennem årene været et af de største afgiverlande for børn til international adoption

til Danmark.

•

Alene i 2005 kom der 207 børn fra Kina til Danmark, hvilket svarede til

% af samtlige

børn formidlet i 2005. Siden 2007 har der været et markant fald i adoptioner fra Kina, idet

der i 2007 kom 139 børn fra Kina til Danmark, mens der i 2011 blev formidlet 40 børn.

Siden 1994 er der i alt adopteret 1.860 fra Kina til Danmark. Både AC Børnehjælp og DanA

dopt arbejder med adoption i Kina.

Adoptionsnævnet har været på tilsynsrejse til Kina 2001 og 2006. I 2012 var nævnet og An

kestyrelsen sammen på tilsynsrejse til landet. Rejseberetninger fra disse rejser er alle blevet

tilgængeliggjort på nævnets hjemmeside i forlængelse afrejserne.

I forbindelse med Adoptionsnævnets og Ankestyrelsens tilsynsrejser til Kina, har der bl.a.

været fokus på børnenes helbredsoplysninger.

Dette

skyldes, at der har været flere sager,

hvor der fra kinesisk side har været bragt alvorligt syge børn i forslag til danske adoptivfor

ældre, uden at disse er blevet informeret herom, og andre tilfælde, hvor helbredsoplysninger

ne har været unøjagtige.

•

::wlma\capua’captia\sjlYl\dok67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

-2-

•

Adoptionsnævnet udstedte i henholdsvis september 2005, i marts 2006 og i juli 2007 henstiL

linger om heibredsoplysninger på børn fra Kina. Henstillingerne blev ophævet i november

2009, idet nævnet på dette tidspunkt vurderede, at heibredsoplysninger fra Kina ikke længere

adskilte sig fra vurderingen af andre afgiverlandes helbredsvurderinger.

Adoptionsnævnet har dog efterfølgende set enkeltstående tilfælde, hvor det har vist sig, at der

har været unøjagtigheder i de fremsendte helbredsoplysninger. Disse tilfælde er blevet be

mærket over for de formidlende organisationer og sagerne indgik i forberedelserne til tilsyns

rejsen til Kina i 2012.

•

Problemstillinger i forhold til frigivelsen af kinesiske adoptivbørn:

•

Hunan-provinsen

Adoptionsnævnet modtog marts 2006 fra de norske adoptionsmyndigheder en række artikler, der

omhandlede en adoptionsskandale i Hunan-provinsen, Kina. Af disse artikler fremgik det, at der i

Kina i var afsagt dom i en sag, hvor et antal stjålne spædbørn fra december 2002 var blevet købt

af seks forskellige børnehjem og dernæst formidlet som adoptivbørn. Alene i 2005 skulle de på

gældende børnehjem tilsammen have købt 78 børn. Adoptionsnævnet bad i marts 2006 de for

midlende organisationer om at redegøre for sagen. AC Børnehjælp og DanAdopt oplyste i den

forbindelse, at Danmark i perioden juni 2002 til oktober 2003 modtog 34 børn fra de pågældende

børnehjem.

De danske myndigheder rettede henvendelse til Den Danske Ambassade i Beij ing, som oplyste,

at ambassaden havde fået bekræftet af det kinesiske ministerium for civile affærer, at der blandt

de 78 bortadopterede børn IKKE var børn adopteret af danske forældre. Det kinesiske ministeri

um for civile affærer havde desuden oplyst, at der ikke som det ellers var oplyst i medierne

var tale om handel med bortførte børn, men derimod børn, der var blevet efterladt af deres biolo

giske forældre. I forbindelsen med Adoptionsnævntes tilsynsrejse til Kina i 2006 blev sagen fra

Hunan-provinsen drøftet med CCAA, som er den centrale myndighed på adoptionsområdet i Ki

na. Skandalen i Hunan provinsen var omtalt i Adoptionsnævnets rejseberetning der efter rejsen

blev offentliggjort på nævnets hjemmeside.

—

I 2011 blev Familiestyrelsen opmærksom på, at der på ny var forlydender om, at der i Hunan

provinsen var problemer i forhold til børn, der var blevet tvangsfjernet og solgt til børnehjem,

hvorfra de senere blevet adopteret fra. Styrelsen rettede i den forbindelse henvendelse til de for

midlende organisationer, som undersøgte sagen via deres kontaktpersoner i Kina. Af disse oplys

ninger fremgår det, at der var tale om den samme sag, hvorfor Familiestyrelsen ikke foretog sig

yderligere i sagen.

Guizhou-provinsen

Familiestyrelsen blev i juli 2009 gennem medierne bekendt med, at der i Guizhou-provinsen, var

en sag omkring salg af børn. Sagen baserede sig på en historie fra bl.a. BBC, som oplyste, at ca.

80 spædbørn fra Guizhou-provisen var blevet solgt til international adoption. Ifølge kilden havde

lokale embedsmænd forfalsket papirer og fået børnene overført til børnehjem, hvorefter de var

blevet bortadopteret til amerikanske og europæiske familier. Det fremgik også af historien, at de

kinesiske myndigheder var involveret det fremgik dog ikke, om dette var myndighederne på

provinsniveau eller den centrale adoptionsmyndighed CCAA.

—

AC Børnehjælp og DanAdopt oplyste til Familiestyrelsen, at de ikke havde hjemtaget børn fra

den pågældende provins siden 2003, hvor 7 formidlet afAC Børnehjælp kom til Danmark fra

—

ODMA\CAPTIA’captasjO\DOK67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

-3-

Guiyang børnehjemmet i Guizhou-provinsen. DanAdopt havde ifølge styrelsens oplysninger ikke

hjemtaget børn fra den pågældende provins.

Familiestyrelsen var i forbindelse med sagen i tæt kontakt med Den Danske Ambassade i Bei

jing, og der blev i den forbindelse afholdt et møde mellem

CCAA

og Den Danske Ambassade,

hvor sagen blev drøftet.

CCAA

oplyste under mødet, at der var unøjagtigheder i mediernes omta

le af historien fra Guizhou-provinser, og at der fra kinesisk side var taget hånd om sagen. På

baggrund af orienteringen fra ambassaden besluttede Familiestyrelsen ikke at foretage yderligere

i forbindelse med sagen, idet styrelsen dog bemærkede, at man fortsat som tilsynsmyndighed

ville være opmærksomme på adoptionsformidlingen fra Kina. Familiestyrelsen onenterede også

Adoptionsnævnet om sagen.

—

Guatemala:

• AC Børnehjælp har formidlet adoptivbørn fra Guatemala siden 1990. Der er hjemtaget i alt

86 børn i perioden fra 1990 til 2009, heraf blev de 68 børn formidlet i årene fra 1990 til 1998.

Fra 2010 er der ikke hjemtaget børn fra Guatemala.

•

På Haagerkonferencen i efteråret 2000 udtrykte bl.a. UNICEF store bekymringer vedrørende

forholdene i Guatemala, hvor børnehandel bl.a. prægede adoptionsområdet. Det blev på kon

ferencen besluttet, at generalsekretæren for Det Permanente Bureau skulle rette henvendelse

til Guatemala og på vegne af de 57 stater til stede på konferencen (herunder Danmark) ud

trykke bekymring for situationen i landet (dette initiativ er en forholdsvis kraftfuld reaktion).

Herefter blev der fra Guatemalas side rettet henvendelse til Det Permanente Bureau med øn

ske om teknisk assistance til udformning af en adoptionslovgivning.

I 2003 anmodede Civilretsdirektoratet AC Børnehjælp (som var den eneste organisation, der

formidlede børn til Danmark fra Guatemala) om at være særligt opmærksom på, at verseren

de og fremtidige sager i Guatemala fortsat behandledes på betryggende måde.

Ankestyrelsens og Adoptionsnævnet har løbende deltaget i internationale drøftelser omkring

eventuel suspension af adoptionsformidlingen fra Guatemala, samt Guatemalas udfordringer

med implementering af Haagerkonventionen.

Guatemala har i 2007 tiltrådt konventionen med ikrafttræden d. 31. december 2007 og har

endvidere vedtaget en adoptionslovgivning i 2007. Siden ikrafttrædelsen af denne lov i 2007

har international adoption været suspenderet i Guatemala med henblik på, at adoptionssager

gennemgås for uregelmæssigheder som led i landets implementering af Haagerkonventionen.

•

Bolivia:

• Både AC Børnehjælp og DanAdopt formidler børn fra Bolivia.

•

1juni 2007 modtog Ankestyrelsen en anonym henvendelse om formidlingen af børn til bort

adoption. Henvendelsen oplyser, at der angiveligt bringes børn i forslag til adoptanter i Dan

mark på et tidspunkt, hvor børnene endnu ikke er frigivet til international adoption, og der

peges på, at AC Børnehjælp betaler penge til børnehjemmene. Henvendelsen blev videre-

sendt til Adoptionsnævnet.

I september 2008 gennemførte Adoptionsnævnet en tilsynsrejse til Bolivia. Forud for rejsen

havde nævnet gennemgået en række sager om børn hjemtaget fra Bolivia. Nævnets primære

fokus var herved på spørgsmålet om forsvarligheden og hensigtsmæssigheden i frigivelses

•

:.ODMA\CAPTIA\captia\sjO3’D0K67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

-4-

processen. Rejseberetningen fra rejsen til Bolivia blev offentliggjort på nævnets hjemmeside

i forlængelse afrejsen.

Afrejseberetning (side 35-36, kapitel 7.) fremgår bl,a.,

o at det er delegationens indtryk, at reglerne for frigivelsesprocessen bliver

fulgt, og at processen foregår på forsvarlig måde.

at der dog savnes detaljerede regler for matchningsprocedurerne, hvilket gør

systemet udsat for korruption.

at det findes betænkeligt, at organisationerne skal betale for efterlysning af

barnet forud for frigivelsen, men at Bolivia under besøget dog redegjorde for

et nyt forsøgssystem, hvor de bolivianske myndigheder selv finansierer efter

lysningen.

at nævnet konstaterede, at lovgivningen om samtykke til adoption ikke bruges

p.g.a. mistillid til ægtheden og frivilligheden af sådanne samtykker, da man i

Bolivia havde oplevet sager, hvor der reelt lå børnehandel bag de såkaldte

samtykker. Resultatet heraf var, at børnene i praksis efterlades anonymt, og at

myndighederne efterfølgende bruger lang tid på at finde forældrene/den biolo

giske familie.

at “dommer 1” i La Paz var blevet sigtet i en straffesag om child trafficking

vedrørende 4 børn formidlet fra Bolivia, herunder i barn formidlet til Dan

mark. Det fremgår også, at nævnet efterfølgende fulgte op på sagen og at AC

Børenhjælp primo 2009 orienterede om, at “dommer i” var blevet suspende

ret. Der blev i samme sag rejst sigtelse mod personer fra Sedeges (de sociale

myndigheder) og Børneforsvaret. (side 20-22)

•

I oktober 2008 og juni 2009 orienterede Adoptionsnævnet Ankestyrelsen om en række for

hold som man havde konstateret under rejsen til Bolivia, herunder at AC Børnehjælps kon

taktperson havde forsøgt at aflevere 100 USD til en medarbejder i den bolivianske central-

myndighed.

AC Børnehjælp oplyste efterfølgende, at det var den pågældendes hensigt at yde hjælp til op

holdsudgifterne i forbindelse med deltagelse i et besøg i Danmark. AC Børnehjælp havde

indskærpet over for kontaktpersonen, at dette var uacceptabelt. Kontaktpersonens assistent

havde lånt penge af danske familier, hvilket organisationen oplyste ikke ville gentage sig.

Nævnet havde efter omstændighederne ikke bemærkninger til organisationens redegørelse.

Det var i forhold til de økonomiske relationer Adoptionsnævnets vurdering, at organisatio

nernes donationer til børnehjemmene, ikke kunne anses at have sammenhæng med formid

lingen.

Herudover fremhævede Adoptionsnævnet, at der grundet ekstrem fattigdom vil være risiko

for korruption og bestikkelse, også inden for adoptionsområdet, dog vurderes risikoen størst i

forbindelse med matchningen, da reglerne vedrørende frigivelsen er tilrettelagt sådan, at flere

myndigheder er involveret.

Da risikoen for korruption og bestikkelse er størst i forbindelse med matchning, gav det an

ledning til bekymring, at organisationerne aflønner deres kontaktpersoner pr. sag. Nævnet fo

•

ODMA\CAPT1A\capta\sjO3\DOK67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

-5-

reslog derfor styrelsen, at dette forhold inddrages i styrelsens tilsyn med organisationernes

formidling fra Bolivia.

•

Herudover havde nævnet ingen bemærkninger til den fortsatte adoptionsformidling fra Boli

via, jf. også rejseberetningen.

I februar 2010 oplyste AC Børnehjælp på forespørgsel fra Adoptionsnævnet, at sagen mod

dommer I fra La Paz endnu ikke er afsluttet, og at dommeren er sygemeldt.

I april 2013 har Ankestyrelsen telefonisk og skriftligt bedt AC Børnehjælp om oplysninger

om status i sagen mod dommer I fra La Paz snarest muligt.

Bl.a. på baggrund af nævnets brev fra juni 2009 har styrelsen i forbindelse med de nye ak

krediteringsaftaler og vilkår fra august 2010 udarbejdet et nyt ansøgningsskema til godken

delse af kontaktsteder, hvorefter organisationerne i forbindelse med ansøgninger om godken

delse af nye samarbejdspartnere skal beskrive kontaktpersoners ansættelses- og aflønnings

forhold.

Styrelsen har herefter løbende (i januar 2012 og i januar 2013) bedt organisationerne oplyse

om honoreringen af kontaktpersoner, herunder om honorering sker pr. sag.

AC Børnehjælp har som svar herpå i august 2012 fremsendt en oversigt over aflønningsform

for kontaktpersoner i udlandet. I forhold til Bolivia oplyste AC Børnehjælp, at kontaktperso

nen aflønnes pr. sag. AC Børnehjælp oplyste i den forbindelse, at aflønningsformen for de

enkelte lande beror på overordnede betragtninger såsom omfanget af formidlinger, og at det i

mange lande ikke giver mening at have månedslønnede repræsentanter, fordi formidlingerne

er sporadiske og indsatsen fra kontaktpersonen

kun

forlanges i forbindelse med matchning af

et barn. Organisationen har også oplyst, at i ingen af samarbejdslandene må kontaktpersonen

have direkte indflydelse på matchningen, da den foretages af de respektive myndigheder eller

institutioner.

Styrelsen afventer aktuelt svar fra AC Børnehjælp vedrørende en supplerende høring om

spørgsmålet sendt i januar 2013. Der er

rykket

for svar.

DanAdopt har i februar 2012 og januar 2013 fremsendt 2 redegørelser for DanAdopts hono

rering af kontaktpersoner i samarbejdslandene. I forhold til Bolivia har DanAdopt oplyst, at

kontaktpersonen dels

fàr

et fast honorar som løn på 500 USD/md, og dels får et honorar pr.

sag. Det er oplyst, at honoraret pr. sag er et rådighedsbeløb efter regning til dækning af tids

forbrug og service i forbindelse med familiens afhentning af barnet i Bolivia. DanAdopt har

oplyst, at der er tale om en gammel aftale, som vil blive genforhandlet, hvis DanAdopt opnår

genakkreditering i Bolivia.

•

Nigeria:

• AC Børnehjælp blev den 31. marts 2008 godkendt til at samarbejde med LIFE Foundation i

Lagos, Nigeria. Styrelsen betingede godkendelse med, at AC Børnehjælp skulle sørge for, at

alle retskendelser fra Nigeria vedrørende adoption blev verificeret. Baggrund herfor var en

solid mistillid til dokumenter fra Nigeria, blandt andet fra

UM,

Borgerservice. Denne betin

gelse blev ophævet i november 2009, bl.a. henset til at de danske adoptanter selv møder for

retten i Nigeria når retskendelsen træffes.

::ODMA\CAPTTA’aptia\sjO3’JOK67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

-6-

•

AC Børnehjælp blev den 10. januar 2011 godkendt til også at samarbejde med LIFE Founda

tion i Cross River State, Nigeria.

Styrelsen har i 2009 behandlet en klage fra adoptanter, der i forbindelse med hjemtagelsen af

deres adoptivbam oplevede, at det pågældende børnehjem forsinkede overdragelsen af barnet

til den danske adoptionsfamilie, angivelige fordi AC Børnehjælp efter børnehjemmets opfat

telse ikke havde overholdt en aftale om at yde økonomisk støtte til børnehjemmet.

Styrelsen indgik i en tæt dialog med organisationen i forbindelse med at skabe klarhed over

organisationens samarbejdsaftaler med børnehjemmet, herunder eventuelle aftaler om øko

nomiske støtte til børnehjemmet og sammenhængen mellem denne og børn til bortadoption,

samt spørgsmålet om hvor den reelle matchningskompetence lå.

AC Børnehjælp redegjorde for sagen og deres samarbejde med det pågældende børnehjem,

og orienterede bl.a. om, at hverken børnehjemmet eLler LIFE (som havde den reelle match

ningskompetence) på noget tidspunkt havde tilbagetrukket et matchningsforslag og at børne

hjemmet ikke har kompetence til at stoppe en given matchning, når denne er godkendt i det

nigerianske ministerium, og at LIFE fremover vil sikre, at børnehjemmet er orienteret om det

nigerianske ministeriums godkendelse af de foretagne matchninger.

I forbindelse med et tilsynsbesøg, hvor Ankestyrelsen udtog et antal stikprøvesager, hos AC

Børnehjælp blev styrelsen blevet opmærksom på, at ansøgerne i forbindelse med hjemtagel

sen af børn fra Nigeria kan vælge at bo i kontaktpersonens hjem, og at AC Børnehjælps kon

taktpersoner angiveligt har udnyttet denne mulighed ved at anvende ansøgerne som barnepi

ger for kontaktpersonens eget adoptivbarn. Styrelsen har rejst dette problem over for organi

sationen.

Styrelsen bliver ijuni 2011 opmærksom på, at der i Abiaa State er anholdt en mand for salg

af spædbørn (artikel i JP). Styrelsen indgik i en dialog med AC Børnehjælp med henblik på

at fastslå om organisationens samarbejdspart (LIFE Foundation) har haft samarbejde med de

involverede parter. AC Børnehjælp bekræftede over for styrelsen, at deres samarbejdspart ik

ke har samarbejdet med de involverede personer.

Adoptionsnævnet har behandlet to konkrete indberetningssager vedr, børn formidlet fra Ni

geria, begge sager er fra Cross River State.

Gennemgående for sagerne er, at de heibredsmæssige oplysninger på børnene ikke har været

korrekte eller tilstrækkelige. Herudover konstaterede nævnet at oplysninger om at børnene

opholdt sig på børnehjem, ikke viste sig at være korrekte.

I den ene sag var der ligeledes problemer i forhold til en “Affidavit of Fact”, der var udstedt

to måneder før ansogerne fik børnene i forslag og det fremgik af affidavit’en, at ansøgerne

havde accepteret børnene. Ansøgerne blev ligeledes bedt om at lyve for retten om tidspunktet

for overdragelsen af børnene.

—

•

Nævnet udtalte i begge sager en skarp kritik af AC Børnehjælp og udtrykte bekymring for de

nævnte forhold, og bad AC Børnehjælp om at have skærpet opmærksomhed på adoptioner

fra Cross River State, herunder sørge for at de sker etisk og juridisk forsvarlig. Nævnet bad

tillige AC Børnehjælp om at holde nævnte orienteret om fremtidige hændelser.

:ODMA\CAPTIA\capti\sjO3\DOK67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

-7-

•

Adoptionsnævnet besluttede i 2011 på baggrund af de nævnte sager at indkalde samtlige sa

ger, der var gennemført i Nigeria, med henblik på en tilsynsgennemgang. Formålet med til

synsgennemgangen er dels at skabe en overordnet karakteristik af adoptionssagerne fra Nige

ria, herunder særligt i forhold til den heibredsmæssige vurdering af

børnene,

dels at få et ind

blik i hvilke dokumenter, der foreligger i sagerne vedrørende frigivelsesprocessen. Yderlige

re sager blev indkaldt i efteråret 2012, og disse fortsat under behandling i nævnet.

Adoptionsnævnet planlægger sammen med Ankestyrelsen en tilsynsrejse til Nigeria i efter

året 2013. De danske adoptionsmyndigheder herefter vil tage stilling til den fremadrettede

adoptionsformidling fra Nigeria.

Både styrelsen og nævnet har holdt møder med de nigerianske myndigheder i 2008, 2010 og

2013.

•

Thailand:

• Både AC Børnehjælp og DanAdopt er godkendt til at formidle børn fra Thailand. DanAdopt

er godkendt til at samarbejde med DSDW, som er Thailands centralmyndighed, og organisa

tionen samarbejder med 9 børnehjem. AC Børnehjælp er både godkendt til at samarbejde

med DSDW og Pattaya Orphanage, der er et privat børnehjem, der har licens til formidle

børn til adoption.

•

I 2003 ruller en skandale i internationale (og danske) medier. Den amerikanske præst “Father

Brennan”, som grundlagde Pattaya Orphanage, blev af to engelske journalister anklaget for

samarbejde med pædofile, hvor han ifølge anklagerne stillede børn fra sit børnehjem (Pattaya

Orphange) til rådighed for homo seksuelle mænd. Father Brennan er efterfølgende den 16.

august 2003 død, 70 år gammel.

—

•

Adoptionsnævnet foretog en tilsynsrejse til Thailand i november 2003.

På tilsynsrej sen bragte de statslige repræsentanter selv episoden om Father Brennan frem. De

gjorde herunder rede for, at sagen havde givet anledning til ekstra tilsynsbesøg på institutionen.

Institutionens ledelse havde forsikret, at der ikke var noget om den historie, som havde stået i

visse aviser.

Den danske delegation oplyste, at sagen havde givet anledning til nogen presseomtale i Dan

mark, og at den var blevet fulgt med interesse. Presseomtalen havde

ikke

ændret adoptionssam

arbejdet mellem Danmark og Thailand. Delegationen gav udtryk for, at man lagde vægt på, at de

thailandske myndigheder havde undersøgt sagen, og at de foretog sig det fornødne med henblik

på at sikre, at børnene på hjemmet levede under trygge forhold.

•

Nepal:

• AC Børnehjælp og DanAdopt har formidlet børn fra Nepal siden henholdsvis 1993 og Da

nAdopt 2009 og frem til 1010 hvor Ankestyrelsen indstillede formidlingen fra Nepal.

•

I Nepal blev der i februar 2010 offentliggjort en rapport fra Det Permanente Bureau, der var

blevet udarbejdet i forlængelse af Det Permanente Bureaus besøg i landet i 2009. Formålet

med besøget var, at Det Permanente Bureau skulle yde Nepal teknisk bistand i forbindelse

med ratificeringen og implementeringen af Haagerkonventionen, som landet tiltrådte i april

2009.

Det Permanente Bureau forholdt sig i rapporten særdeles kritisk til den internationale adopti

onsvirksomhed i Nepal. Det Permanente Bureau var af den opfattelse, at den gældende lov

:ODMA\CAPTIA\captia\sj03’D0K67394

•

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

-8-

givning og adoptionsprocessen i Nepal på en lang række punkter var i strid med Haagerkon

ventionen og FN’s Børnekonvention.

•

Det Permanente Bureau pegede i rapporten bLa. på følgende forhold:

Der hersker Wivi om de kriterier og procedurer, der anvendes til at fastslå, om barnet er

frigivet til adoption

Subsidiaritetsprincippet negligeres

Den biologiske familie modtager ikke vejledning om de juridiske konsekvenser af at fri-

give barnet til bortadoption

Den nepalesiske lovgivning afstedkommer en interessekonflikt ved at inkludere de nepa

lesiske børnehjem i den komité, der skal undersøge og verificere oplysningerne om bar

nets baggrund. Disse oplysninger tilvejebringes af børnehjemmenes ledere.

•

Ifølge Det Permanente Bureau var der desuden bevis for, at følgende hændelser regelmæssigt

fandt sted i forbindelse med international adoption i Nepal:

Forfalskn ing af dokumenter

Falske erklæringer i forbindelse med abandonnering; barnets oprindelse, alder og status

inden adoptionen

Manglende gennemsigtighed og redegørelse for de penge, der modtages i Nepal i forbin

delse med international adoption

•

Ankestyrelsen tog de anførte bekymringer og kritikpunkter meget alvorligt.

1juli 2010 besluttede Ankestyrelsen at stoppe adoptionsformidlingen fra Nepal.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen bla. vægt på, at den nuværende lovgivning, struktur og

praksis på det nepalesiske adoptionsområde syntes at være så problematisk, at der på davæ

rende tidspunkt var minimale muligheder for at formidle børn til international adoption på et

etisk og fagligt forsvarligt plan.

I januar 2011 anmodede AC Børnehjælp og DanAdopt om at få tilladelse til at genoptage

adoptionsformidlingen fra Nepal under særlige betingelser. Organisationerne ønskede på

denne måde at understøtte de seneste tiltag på adoptionsområdet i Nepal og gennem adopti

onsformidlingen at medvirke til en positiv udvikling på området.

I marts 2011 afslog Ankestyrelsen at imødekomme denne ansøgning.

Det var styrelsens fortsatte vurdering, at der på daværende tidspunkt ikke var den fornødne

sikkerhed i det nepalesiske adoptionssystem til at kunne tillade adoptionsformidling fra lan

det. Heller ikke selvom organisationerne evt, blev pålagt en række skærpede krav i forbindel

se med formidlingen.

Det bemærkes i at problemstillingen i Nepal, til forskel fra flere af de andre lande, var af me

re strukturel og generel karakter, idet problemerne først og fremmest rettede sig mod de ne

palesiske myndigheder.

•

Vietnam:

• AC Børnehjælp og DanAdopt har begge formidlet adoptivbørn fra Vietnam siden 1993.

::ODMA\CAPTIA’captia\sjO3\D0K67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

-9-

•

Ankestyrelsen og Adoptionsnævnet foretog en fælles tilsynsrejse til Vietnam i septem

ber/oktober 2008.

Baggrunden for besøget var en rapport fra april 2008 afgivet af Den Amerikanske Ambassa

de i Vietnam, som beskrev en række bekymrende forhold om adoptionsformidlingen fra

Vietnam.

I rapporten anførtes bl.a. følgende problemstillinger vedrørende adoptionsformidlingen fra

Vietnam:

o Direkte økonomiske relationer mellem en udenlandsk adoptionsformidlende organisation

og børnehjemmene. Det er bl.a. rapporteret, at børnehjemmene har et stort økonomisk in

citament til at øge antallet af adoptioner fra det enkelte børnehjem.

o For tætte relationer mellem bømehjemmene og den udenlandske organisation kan føre til,

at børn bliver stillet i forslag til den udenlandske organisation, inden barnet er frigivet til

adoption.

o For tætte relationer mellem børnehjemmene og den udenlandske organisation kan føre til

et pres for at gennemføre adoptioner, hvorfor søgningen efter barnets biologiske slægt

slet ikke sker eller sker ineffektivt.

o De biologiske forældre bliver i nogle tilfælde presset til at afgive samtykke, f.eks. mod

betaling.

o Tætte relationer mellem dem, der

“finder”

børn til adoption og børnehjemmets ledelse el

ler de lokale myndigheder, som står for frigivelsen af børn til adoption.

•

Efter besøget konkluderede Ankestyrelsen, at der ikke umiddelbart kunne paralleliseres mel

lem amerikanske adoptioner og danske adoptioner fra Vietnam. Baggrunden herfor var bl.a.,

at de amerikanske organisationers arbejde er væsentlig mindre reguleret, og ofte er organisa

tionerne slet ikke godkendte af de amerikanske myndigheder.

Herudover er antallet af samarbejdsparter i Vietnam væsentlig højere for de amerikanske end

for de danske organisationers vedkommende. Endvidere er antallet af hittebørn generelt lille i

de danske formidlinger i modsætning til i de amerikanske formidlinger.

Den amerikanske rapport og besøget i Vietnam medførte på trods af disse forskelle, at Anke

styrelsen i januar 2009 indførte en række restriktioner i forhold til de to danske organisatio

ners formidling fra Vietnam. Herunder, at de formidlende organisationer ikke kunne få god

kendt nye kontaktsteder i Vietnam, udover dem de allerede havde, og at adoptivbømene ikke

måtte omtales over for kommende danske adoptanter, førend at de vietnamesiske myndighe

der havde truffet endelig afgørelse om matchningen.

Den 1. januar 2011 trådte en ny adoptionslov i kraft i Vietnam, hvilket betød, at de to danske

formidlende organisationer skulle søge Ankestyrelsen om godkendelse til at samarbejde med

Vietnam under den nye adoptionslov.

Ankestyrelsen godkendte den 1. september 2011 AC Børnehjælps og DanAdopts samarbejde

med Vietnam til

prøvesager.

Både DanAdopt og AC Børnehjælp har nu gennemført

prøvesager i Vietnam, og Ankesty

relsen skal herefter tage stilling til, om samarbejdet med Vietnam kan godkendes endeligt.

•

Haiti:

xODMA\CAPTIÆcaptia\sj03\D0K67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

•

Efter at DanAdopt i 2002 overtog samarbejdet med ONDV fra Terre Des Homrnes, underret

tede DanAdopt i april 2003, de danske adoptionsmyndigheder om, at organisationen i perio

den 2002-2004 oplevede markante vanskeligheder i samarbejdet med kontaktstedet “Oeuvres

Notre Dame des Victoires” (ONDV) i Haiti og i kommunikationen med lederen afONDV,

søster Marie Véronique.

DanAdopt påpegede bl.a.,

at det var vanskeligt at fremskaffe relevante oplysninger om børnene,

at der havde været usikkerhed omkring oplysningerne,

at børn blev stillet i forslag til flere lande på samme tid,

at børn der ellers var stillet i forslag blev trukket tilbage uden varsel,

at der generelt var betydelig usikkerhed forbundet med legaliteten af frigivel-.

sen af børnene, og

at det trods mange børn i forslag til danske familier, på daværende tidspunkt,

kun var lykkedes at hjemtage ét barn.

•

På den baggrund bad Civilretsdirektoratet i maj 2003 Adoptionsnævnet om at

indhente nærmere oplysninger om formidlingssituationen i Haiti.

I februar 2003 oplyste nævnet, at man havde fået kendskab til, at et haitianskfødt barn, bort-

adopteret til Danmark, havde en tvillingebror, som var blevet bortadopteret til en fransk fami

lie. Begge børn havde boet på ONDV forud for adoptionerne og var ligeledes formidlet her

fra.

ISS

rapporterede i 2003, at adoptionsformidlingen i Haiti var præget af manglende statslig

regulering og tilsyn med adoptionsproceduren, og at adoptionsområdet var styret af privat

personer og private institutioner. Ifølge ISS medførte det problemer i relation til at sikre, at

de biologiske forældre blev korrekt oplyst om konsekvensen af deres samtykke til bortadop

tion og afstedkom manglende muligheder for at føre tilsyn med de private institutioners

matchningspraksis, hvor det flere gange var hændt, at søskende var blevet delt ved internati

onal adoption. Samtidig herskede der en generel usikkerhed om oplysningerne på børnene.

•

I maj 2003 fandt nævnet det tvivlsomt, om ONDV i tilstrækkelig grad levede op til kravene

om at overholde vilkårene for adoptionsformidling i Danmark, og kravet om at adoptions

formidlingen drives på et etisk og fagligt forsvarligt plan. Nævnet lagde vægt på indhentet

materiale fra ISS og adoptionsmyndighederne i andre lande, samt et møde med DanAdopt

om bl.a. ovennævnte sag. Nævnet indstillede til, at man pålagde DanAdopt at ophæve samar

bejdet med ONDV.

I sommeren 2003 trak DanAdopt, på opfordring fra de danske adoptionsmyndigheder, sig fra

samarbejdet med ONDV.

Civilretsdirektoratet skrev i juni 2003 til DanAdopt og oplyste, at man havde noteret sig, at

samarbejdet mellem DanAdopt og ONDV på DanAdopts anmodning ville ophøre efter fær

diggørelse af tre verserende sager, og at DanAdopt ikke herudover kunne stille børn fra Haiti

i forslag til danske familier.

AC Børnehjælp søgte den 6. januar 2009 Familiestyrelsen om godkendelse afONDV.

•

:ODMA\CAPTlA\capti\jO3\DOK67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

•

Den 23. februar 2009 meddelte Familiestyrelsen, at man efter en undersøgelse afkontaktste

det og forholdene i Haiti ikke agtede at imødekomme ansøgningen. Familiestyrelsen lagde i

den forbindelse vægt på en række forhold vedrørende den generelle situation i Haiti, adopti

onssystemet i landet og det konkrete kontaktsted.

I forhold til den generelle situation i Haiti lagde Familiestyrelsen vægt på sikkerhedssituatio

nen i Haiti. Familiestyrelsen noterede sig samtidig, at Haiti rangerede på 177. plads ud af 179

på korruptionsskalaen, som “Transparency International” offentliggjorde i 2007 (Danmark lå

nummer ét).

Vedrørende adoptionssystemet i Haiti lagde familiestyrelsen vægt på

ISS

rapporten fra 2003,

og at DanAdopt i forbindelse med afbrydelse af samarbejdet med ONDV i 2003 havde givet

udtryk for en samarbejdsproces, der afspejlede de samme forhold, som ISS problematiserede.

Familiestyrelsen lagde også vægt på en rapport udarbejdet afbl.a. UNICEF og Terre Des

Hommes i 2006, hvor det ifølge ISS bl.a. fremgik, at internationale adoptioner i 2006 var

steget 80 % siden starten af i 990’erne, og at adoptionsprocessen og dets aktører stadig var

mangelfulde. Rapporten pegede også på, at frigivelsesprocessen alene indebar en administra

tiv bekræftelse af, at barnet var abandonneret, og at der gennem hele processen fra børne

hjemmet, over “Institut de l3ien-Etre Social et de Reserche” og til domstolene ligeledes var

behov for juridiske foranstaltninger, som kunne anvendes til at følge op på frigivelsesproces

sen. Familiestyrelsen fandt på baggrund af oplysningerne ikke, at der var sket væsentlige po

sitive ændringer på det haitianske adoptionsområde. Familiestyrelsen så heller

ikke

tegn på,

at der var væsentlige politiske kræfter, som søgte at ændre lovgivningen, så adoptionsområ

det i højere grad ville være i overensstemmelse med principperne i Haagerkonventionen.

For så vidt angår den konkrete samarbejdspart lagde Familiestyrelsen

vægt

på, at den bel

gisk-vallonske centralmyndighed i 2000 havde rapporteret til ISS, at lederen af ONDV, sø

ster Marie Véronique, på daværende tidspunkt formidlede mange børn via privat adoption og

i den forbindelse bl.a. samarbejdede med en privat adoptionsformidler, som havde ry hos de

belgiske myndigheder for at medvirke til illegale formidlinger. Familiestyrelsen lagde også

vægt på DanAdopts tidligere erfaringer med samarbejdet med ONDV.

Familiestyrelsen besluttede den 19. maj 2009 at fastholde beslutningen om ikke på daværen

de tidspunkt at godkende AC Børnehjælps samarbejde med ONDV. Familiestyrelsen lagde

vægt på den foreliggende sikkerhedssituation i Haiti. Familiestyrelsen lagde også vægt på, at

adoptionssystemet i Haiti syntes at befinde sig langt fra Haagerkonventionens principper, og

at det var uvist i hvilket omfang og tempo, der eksisterede politiske vilje i Haiti til at ændre

adoptionsområdet. Endelig lagde Familiestyrelsen vægt på de uretmæssigheder, der ifølge de

foreliggende oplysninger eksisterede på det haitianske adoptionsområde og på de hidtidige

erfaringer med adoptionsformidling fra ONI)V. Familiestyrelsen fandt det ikke i tilstrække

ligt dokumenteret, at den udenlandske samarbejdspart blev drevet på etisk og forsvarlig plan

uden økonomisk vinding for øje.

På baggrund af en række konkrete henvendelser fra danskere som ønskede at adoptere børn

fra Haiti, efter jordskælvet den 12. januar 2010, offentliggjorde Familiestyrelsen på styrel

sens hjemmeside den 20. januar 2010 en nyhed om, at formidling af børn til adoption ikke

bør påbegyndes i et land, der er ramt af en naturkatastrofe.

Familiestyrelsen oplyste samtidig, at det var styrelsens vurdering, at den bedste støtte til bør

nene fra Haiti på daværende tidspunkt var humanitær støtte.

•

:ODMA\CAPTLA\pta\sjO3\DOK67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

Colombia:

• Både AC Børnehjælp og DanAdopt er godkendt til at formidle

børn fra Colombia. Begge or

ganisationer er godkendt til at arbejde med Instituto Colombiano de Bienestar Familiar

(TCBF), som er centralmyndigheden. AC Børnehjælp er derudover godkendt til at samarbejde

med 6 private børnehjem.

•

I 2006 orienterede en formidlende organisation i Norge ICBF om, at nogle af deres private

samarbejdsparter/børnehjem tog donationer svarende til et på forhånd fastsat beløb pr. barn.

Adoptionsnævnet bad i anledning heraf om AC Børnehjælps bemærkninger hertil. AC Bør

nehjælps tilbagemelding gav samlet set

ikke

anledning til bemærkninger fra nævnets side.

I 2007 tog Adoptionsnævnet på tilsynsrejse til Columbia. Et af fokusområdet for nævnets til

synsrejse var at få klarhed over det juridiske system i forbindelse med adoption af børn fra

Columbia, herunder navnlig frigivelsesprocessen og matchningsproceduren. Et andet formål

var at undersøge de økonomiske relationer mellem organisationerne og de private colombian

ske institutioner, foranlediget af den ovenfor henvendelse fra en norsk organisation til 1CBF.

Efter rejsen og på baggrund af nævnets møder med hovedaktørerne på området samt gen

nemgangen af indkaldte konkrete sager inden rejser, var det nævnets indtryk, at det colombi

anske adoptionssystem var betryggende. Dog påpegede nævnet, at der var et ikke ubetydeligt

antal illegale adoptioner.

Nævnet fandt dog ikke grundlag for at antage, at de børn, der formidles af de private organ i

sationer, som AC Børnehjælp samarbejder med, ikke skulle iagttage colombianske regler, li

gesom det blev understreget, at alle legale adoptioner blev godkendt af en domstol, og at fa

milieforsvareren gjorde en stor indsat for at sikre sig, at børnene reelt er frigivet til adoption.

I forhold til spørgsmålet om omfanget af donationer til private børnehjem havde nævnet ikke

grundlag for at antage, at de private organisationer stillede krav om donationer, der svarede

til et på forhånd fastsat beløb pr. barn, eller at der på anden måde er en direkte sammenhæng

mellem donationernes størrelse og det antal børn, som en organisation modtager.

12012 er der i to colombianske TV-udsendelser rejst kritik af ICBF, herunder afmyndighe

dernes baggrundstjek i forhold til de børn, der frigives til adoption. Ifølge styrelsens oplys

ninger medførte den rejste kritik, at ICBF indførte ekstra sikkerhedsprocedurer for at sikre, at

ingen børn bortadopteres, uden at man fra de colombianske myndigheders side er sikre på

børnenes baggrundshistorier og frigivelse. Som en reaktion på udsendelserne og den rejste

kritik modtog Ankestyrelsen (og de øvrige centralmyndigheder i de lande, der modtager børn

fra Columbia) i september 2012 en længere redegørelse fra ICBF om de lovgivningsmæssige

rammer og procedurer forbundet med international adoption af børn fra Columbia. De danske

tilsynsmyndigheder har generelt set tillid til de colombianske myndigheder på adoptionsom

rådet og har ikke kendskab til, at der i forbindelse med de omtalte

udsendelser har været

rejst kritik af frigivelsesgrundlaget i sager vedrørende børn fra Columbia, der er formidlet til

danske adoptanter.

1juni 2012 bliver styrelsen under et tilsynsbesøg hos AC Børnehjælp bekendt med, at ansø

gerne i forbindelse med landevalg underskriver en erklæring om, at de vil modtage et negro

idt barn— dette fremgår som en forudsætning for at vælge visse afAC Børnehjælps colombi

anske samarbejdsparter. Styrelsen har rejst problematikken over for AC Børnehjælp, som har

svaret, at erklæringen skal modvirke, at børn af anden race bliver hurtigere matchet, idet an

dre lande har en tendens til at fravælge børn blandt andet pga. race. AC Børnehjælp har på

baggrund af styrelsens tilsynsbesøg omformuleret erklæringen.

•

ODMA\CAPTIA\captia\sjO3\D0K67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

•

I maj 2013 har AC Børnehjælp orienteret styrelsen om, at AC Børnehjælps samarbejdspart

Los Pisingos i slutningen af 2012 midlertidigt

fik

suspenderet deres licens, og at suspensio

nen i slutningen af april måned i år blev forlænget med seks måneder. Ifølge de foreløbige

oplysninger skyldes suspensionen Los Pisingos’ økonomiske forhold. Ankestyrelsen afventer

i øjeblikket yderligere information fra AC bornehjælp om situationen, herunder dokumenta

tion for beslutningen. Styrelsen viii forbindelse med behandling af sagen have særligt fokus

på, om sagen giver anledning til at rejse tvivl om adoptionernes lovlighed, samt om AC bør

nehjælp i den konkrete sag har overholdt deres forpligtelser i henhold til de danske akkredite

ringsaftaler.

Styrelsen planlægger at deltage i en konference om det colombianske adoptionssystem i Bo

gota den 29. og 30. maj 2013, i hvilken forbindelse man ligeledes forventer at drøfte sagen

om Los Pisingos med de ansvarlige colombianske myndigheder.

•

Indien:

• Der har i forhold til formidlingen fra Indien inden for de seneste 10 år været to episoder, der

har afstedkommet stor opmærksomhed i medierne samt stor politisk debat.

•

1juni 2007 blev der indført et midlertidigt stop for adoptioner fra Indien efter beslutning fra

daværende familie- og forbrugerminister Carina Christensen. Dette skete på baggrund af DRs

udsendelse om adoptionsformidling fra Indien, der blev vist i “21 søndag” den 10. juni 2007.

I udsendelsen blev der sået tvivl om omstændighederne omkring en adoption fra 2003 af en

søskendeflok, hvor den biologiske far i DRs udsendelse udtaler, at han ikke gav samtykke til

bortadoption, men alene til at børnene

kunne

anbringes på et børnehjem, fordi han var syg. I

udsendelsen blev der også stillet spørgsmålstegn ved de beløb, der blev betalt til børnehjem-

mene i forbindelse med adoption. I den forbindelse iværksatte styrelsen i samarbejde med

Ernst & Young en undersøgelse af de formidlende organisationers formidling fra Indien i pe

rioden 2000-2007, herunder om de økonomiske forhold samt om den konkrete sag, der blev

omtalt i udsendelsen.

Styrelsen vurderede på baggrund af Ernst & Youngs analyse af de økonomiske transaktioner

ved adoption fra Indien, at disse ikke skete med økonomisk vinding for øje, og at de danske

organisationer havde arbejdet inden for de gældende retningslinjer. I forhold til den konkrete

sag havde den indiske centralmyndighed CARA iværksat en nærmere undersøgelse. Herud

over var styrelsen i september 2007 på besøg i Indien, hvor styrelsen fik fremvist hele CA

RAs

sagsmappe i den konkrete sag. På baggrund af CARAs undersøgelsen samt de oplysnin

ger styrelsen selv indhentede i forbindelse med besøget i Indien var det styrelsens vurdering,

at den indiske procedure var blevet

fulgt,

og at der forelå det nødvendige samtykke fra bør

nenes biologiske far, som han med vidner havde afgivet på sit eget sprog. På denne baggrund

blev formidlingen fra Indien genåbnet i begyndelsen af oktober 2007.

I december 2007 underrettede AC Børnehjælp Familiestyrelsen om en sag, hvor et uden

landsk adopteret barn oplyste at have været udsat for seksuelle overgreb på børnehjemmet

Welfare Home i Indien. Overgrebet var ifølge barnet blevet begået af en dreng, som også bo

ede på børnehjemmet. Styrelsen var i forbindelse med sagens behandling flere gange i kon

takt med den indiske centralmyndighed CARA. Styrelsen bad

CARA

om at undersøge sagen.

Efter en indledende undersøgelse afviste CARA og børnehjemmet anklagerne. CARA oply

ste, at de kunne undersøge sagen nærmere såfremt de modtog flere oplysninger, herunder

navnet på barnet samt psykolograpport og medicinsk rapport.

•

::ODMA\CAPTIA\captia\sj03\D0K67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

De danske adoptivforældre ønskede ikke at fremlægge yderligere dokumenter, og styrelsen

bad derfor CARA fortsætte undersøgelserne på grundlag af de allerede modtagne oplysninger

samt oplysning om barnets navn. Efter nærmere undersøgelser fremsendte CARA en inspek

tionsrapport fra Welfare Horne, hvor CARA havde foretaget et besøg og undersøgt forholde

ne nærmere. Da de danske adoptivforældre ikke ville fremlægge yderligere dokumentation,

oplyste CARA, at der herefter ikke var grundlag for at undersøge sagen yderligere. Styrelsen

holdt ministeren orienteret om sagens behandling og udfald via notitser, ligesom styrelsen

bad AC Børnehjælp om skriftligt at underrette alle de danske familier, som havde modtaget

børn fra det indiske børnehjem.

•

I februar 2008 orienterede Adoptionsnævnet Familiestyrelsen om en indberetning fra DanA

dopt om deres samarbejdspart Bal Vikas i Indien, idet der forelå anklager om fysisk og psy

kisk afstraffelse af børnene på børnehjemmet. Den egentlige sagsbehandling blev foretaget af

Adoptionsnævnet. Nævnet indhentede i forbindelse med dets behandling af sagen yderligere

materiale, bl.a. oplysninger fra fire danske familier, der havde medunderskrevet en rapport

fra 17 familier med redegørelse af deres oplevelser med institutionen, og anklager om en

række overgreb, samt en redegørelse fra DanAdopt.

Nævnet orienterede i november 2008 styrelsen om, at nævnet ikke fandt grundlag for at ind

stille, at styrelsen skulle foretage sig noget over for DanAdopt i forhold til det fortsatte sam

arbejde med institutionen. Baggrunden herfor var, at nævnet ikke havde fundet grundlag for

at tilsidesætte DanAdopts vurdering om, at der ikke var grundlag for at antage, at der på Un

dersøgelsestidspunktet fandt overgreb på børn sted på institutionen, uanset at organisationen

ikke kunne afvise, at dette havde været tilfældet for børnene i de involverede familier inden

børnenes ankomst til Danmark. Adoptionsnævnet havde ved vurderingen også lagt vægt på

organisationens oplysning om, at organisationen fortsat var i dialog med institutionen om

vigtigheden af at tilgodese børnenes fysiske og psykiske behov.

•

1juni 2010 blev styrelsen bekendt med en foreløbig rapport fra det indiske forbundspoliti

CBI, som rettede anklager mod børnehjemmet Preet Mandir om ulovlige handlinger i forbin

delse med formidling af børn til international adoption, samt mod medarbejdere i den indiske

centralmyndighed CARA, for at være involveret i ulovlige aktiviteter i forbindelse med in

ternational adoption. DR bragte den 20. juni 2010 et indslag med baggrund i den foreløbige

rapport, hvor den konkrete sag om adoption af en søskendeflok til Danmark i 2003 (samme

sag som også var genstand i 2007) igen tages op. Da der var tale om en foreløbig rapport,

som ifølge styrelsens oplysninger skulle danne grundlag for videre politiundersøgelser fandt

styrelsen ikke grundlag for at indstille formidlingen fra Indien.

Justitsministeriet rettede ved brev af 1. juli 2010 (underskrevet af departementschefen i

justitsministeriet samt Familiestyrelsens direktør) henvendelse til det indiske “Ministry of

Women & Child Development”, og anmodede det indiske ministerium om at redegøre for de

res opfattelse af sagen, og hvad sagen havde givet anledning til i forhold til de indiske adop

tionsmyndigheder, samt oplyste, at adoption af børn fra Indien til Danmark ville blive su

spenderet, såfremt man ikke modtog svar inden udgangen af august 2010.

Ved brev af 25. august 2010 besvarede det indiske ministerium henvendelsen, og oplyste at i

forhold til den konkrete sag om adoption af en indisk søskendeflok til Danmark, havde de in

diske myndigheder suspenderet det pågældende børnehjems licens til at formidle børn til

adoption, mens anklagerne om korruption blev efterforsket. Det fremgik ligeledes af brevet,

at det var de indiske myndigheders opfattelse, at den indiske centralmyndighed for adoption,

CARA,

havde udført sine opgaver som centralmyndighed ansvarligt, og at såfremt det skulle

•

ODMA\CAPTIA\cpti\sjO3\DOK67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

vise sig, at ansatte i CARA blev fundet skyldige i korruption, vil man straks gribe ind i over

ensstemmelse med indisk lovgivning.

•

På baggrund af svaret fra det indiske ministerium indstillede Familiestyrelsen den 30. august

2010 til ministeren, at formidlingen fra Indien indtil videre opretholdes.

På denne baggrund blev adoptionsformidlingen fra Indien til Danmark opretholdt, men i lyset

af den igangværende efterforskning i Indien, fandt styrelsen at der frem til at mistanken mod

CARA

var afdækket skulle opnås yderligere vished for, at adoptioner til Danmark gennemfø

res på et etisk og juridisk forsvarligt grundlag. Styrelsen bad derfor i brev af 1. september

2010 de to danske formidlende organisationer redegøre for, hvordan de konkret, i forhold til

deres indiske samarbejdspartnere og de indiske adoptionsmyndigheder, kunne sikre adopti

onsprocessen i denne periode.

På baggrund af redegørelser fra de to formidlende organisationer bad styrelsen ved brev af

15.

oktober 2010 organisationerne om at intensivere kontakten og dialogen med deres indiske

samarbejdspartnere i perioden frem til, at mistanken mod bl.a. CARA er afdækket, med hen

blik på at sikre, at formidlingen fra Indien sker på et så etisk og fagligt forsvarligt niveau som

overhovedet muligt i den mellemliggende periode. Styrelsen understregede endvidere, at or

ganisationerne øjeblikkeligt skal orientere styrelsen om uregelmæssigheder og/eller ændrin

ger i formidlingen eller samarbejder med de indiske børnehjem og/eller myndigheder, samt

holde styrelsen orienteret, hvis de kommer i besiddelse af nye oplysninger om den indiske

undersøgelse eller nye oplysninger om den indiske formidling i øvrigt.

I marts 2011 modtog styrelsen et uddrag af et anklageskrift, som CBI havde fremsat for dom

stolen i Pune, Maharashtra. Det fremgår af det delvise anklageskrift, at den tidligere formand

for

CARA

er anklaget for sammen med en række andre personer, herunder lederen af børne

hjemmet Preet Mandir, uretmæssigt at have skaffet sig børn i deres varetægt med henblik på

at bortadoptere dem såvel nationalt som internationalt i perioden fra 2002 til 2010. Det frem

går blandt andet, at den tidligere formand for CARA i flere tilfælde i perioden 2002 til 2010

skulle have modtaget bestikkelse, og at børnehjemslederen fra børnehjemmet Preet Mandir i

samme periode skulle have forfalsket forældres samtykke til adoption i flere sager, herunder i

sagen om adoption af en søskendeflok til Danmark.

I maj 2011 redegjorde Familiestyrelsen i et notat til ministeren for hvilke overvejelser ankla

gerne mod den tidligere formand for CARA og børnehjemsiederen havde givet anledning til

både i relation til den konkrete sag og det generelle samarbejde med Indien.

Det er i notatet oplyst bl.a. oplyst, at det i sagens natur ikke er muligt på at forudsige;

om den tidligere formand for

CARA

og lederen af børnehjemmet Preet Mandir vil

blive dømt i henhold til anklageskriftet,

o om en eventuel dom i forhold til den konkrete danske sag vil medføre, at de indiske

myndigheder genoptager sagen om frigivelsen af børnene, og

o om en genoptagelse af sagen vil medføre, at børnene efter indisk ret ikke længere

kan anses som frigivet til adoption.

•

Styrelsen orienterede endvidere om, at styrelsen ved brev af 11. marts 2011 havde anmodet

de adoptionsformidlende organisationer AC Børnehjælp og DanAdopt om deres bemærknin

ger til det delvise anklageskrift og om en vurdering af deres tillid til de aktuelle indiske sam

arbejdspartnere, herunder de centrale indiske myndigheder. Familiestyrelsen anmodede end

•

::ODMA\CAPTL4\cptia\sjO3\DOK67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

videre om organisationernes bemærkninger til muligheden for at opretholde en etisk og juri

disk forsvarlig formidling fra Indien og om deres eventuelle overvejelser i forhold til allerede

gennemførte adoptioner.

•

De adoptionsformidlende organisationer meddelte Familiestyrelsen, at de ingen bemærknin

ger havde til anklageskriftet eller sagen i øvrigt, og at de ikke havde grund til ikke at have til

lid til deres indiske samarbejdspartnere. Ingen af organisationerne har oplyst, at anklageskrif

tet vurderes at have betydning for allerede gennemførte adoptioner (udover den konkrete

danske sag).

På denne baggrund var det Familiestyrelsens vurdering, at der ikke er grundlag for at indstille

adoptionsformidlingen fra Indien. I denne vurdering indgik det endvidere, at ingen af de dan

ske adoptionsformidlende organisationer har samarbejdet med børnehjemmet Preet Mandir

siden 2003.

I slutningen afjanuar 2012 rettede styrelsen henvendelse til det indiske “Ministry of Women

& Child Development”, og anmodede det indiske ministerium om at redegøre for, om mini

steriet fortsat havde tillid til CARA, samt om ministeriet allerede havde indført procedurer

der i fremtiden kan forhindre, at der kan foregå uetiske aktiviteter inden for CARA. Herud

over anmodede styrelsen ministeriet om at holde styrelsen orienteret om udviklingen i den

konkrete sag om adoption af en søskendeflok til Danmark. Brevet blev sendt med bistand fra

Udenrigsministeriet til den danske ambassade i Delhi, og ambassaden overbragte den

15.

bruar 2012 brevet til det indiske udenrigsministerium med kopi til Ministry of Women and

Child Development.

Styrelsen har fortsat ikke modtaget svar på vores henvendelse af 31. januar 2012. Styrelsen

har flere gange været i kontakt med den danske ambassade med henblik på opfølgning på vo

res brev af 31. januar 2012. Herudover har styrelsen i forbindelse med en konference, der

blev afholdt i Delhi i februar 2013, afholdt møde med CARA. CARA oplyste i den forbindel

se, at CARA ikke var i besiddelse af nye oplysninger om status i den indiske retssag, og at

sagen fortsat verserer ved domstolene.

I forhold til orientering af ministeren har styrelsen både i forbindelse med sagen i 2007 og i

forbindelse med sagen i 2010, der aktuelt stadig verserer, løbende orienteret ministeren via

notater og orientering om brevvekslinger og høringer i 2010 og 2011, senest ved notater om

det indiske forbundspolitis efterforskning af adoptionsformidlingen fra børnehjemmet Preet

Mandir, og notat om styrelsens overvejelser i forhold til anklagerne mod lederen på børne

hjemmet Preet Mandir og den tidligere formand for CARA.

Udover den løbende orientering har der også været stillet og besvaret 4 spørgsmål fra Folke

tingets Retsudvalg (spørgsmål 1244,

1524,

1525 og 1526) omhandlende den konkrete sag om

adoption af en søskendeflok til Danmark, om henholdsvis giverlandets og modtagerlandets

forpligtelser efter Haagerkonventionen, herunder i forhold til information, rådgivning og gyl

digt samtykke, om baggrunden for at fonnidlingen fra Indien ikke blev berosat i 2010 samt

om sikring af grundlaget i de igangværende adoptioner fra Indien.

Udover de nævnte større sager, har Adoptionsnævnet og styrelsen modtaget indberetninger af

mere alvorlig karakter, bl.a. om korruptionsanklager mod en navngiven medarbejder fra bør

nehjemmet Guild of Service i Indien, samt indberetninger om anklager om overgreb og sek

suel misbrug på børnehjemmet Bal Vikas, som er et af de børnehjem, hvorfra der formidles

børn til Danmark.

•

OOMA\CAPTIA’captijO3\DOK67394

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

•

1juni 2010 fik styrelsen indberetning fra både AC Børnehjælp og Det Danske Konsulat i

Chennai om korruptionsanklager mod en navngiven medarbejder fra børnehjemmet Guild of

Service i Indien. Børnehjemmet havde suspenderet og politianmeldt den pågældende medar

bejder som følge af anklagerne.

Styrelsen bad AC Børnehjælp om en redegørelse om formidlingssituationen fra det konkrete

børnehjem. I redegørelsen oplyste organisationen, at der var tale om en enkelt medarbejders

mulige kriminelle adfærd. Efter at have besøgt Guld of Service i marts 2011 oplyste AC Bør

nehjælp, at organisationen var blevet forsikret om, at der ikke var grundlag for at betvivle, at

de børn, der tidligere fra blevet fra formidlet fra børnehjemmet, var blevet formidlet i over

ensstemmelse med etiske og lovmæssige retningslinjer, samt at børnehjemmets advokat hav

de bekræftet, at alle sager var blevet behandlet i overensstemmelse med CARAs retningslin

jer, og den indiske lovgivning om adoption. På denne baggrund fandt styrelsen ikke anled

ning til, at der skulle foretages yderligere.

Adoptionsnævnet har i februar 2013 modtaget en indberetning om seksuelle overgreb på bør

nehjemmet Bal Vikas. Sagen er p.t. under behandling i Adoptionsnævnet.

•

::ODMACAPTlA\captia\sjO3\DOK67394

Anke styrelsen

Notat

Kontor Børn 2

Den 12. maj 2021

KH P

J.nr. 21-19269

Bilag 2

Oversigt over tilsynet med adoptionsformidlingen fra Etiopien og

konkrete sager med mistanke om ulovlige forhold i Etiopien i

perioden før juni 2013

Dette notat er en redigeret og opdateret udgave af det særskilte notat om Etiopien fra

2013, der henvises til i bilag 1.

Om Etiopiensformidlingen:

•

De danske myndigheder fik et øget fokus p formidlingen fra Etiopien, bl.a. fordi

der fra 2002 til 2003 skete en fordobling i antallet af etiopiske adoptivbørn

formidlet til danske ansøgere.

•

De danske adoptionsmyndigheder (Adoptionsnævnet) foretog den første

tilsynsrejse til Etiopien i 2004 og gennemgik forinden alle matchningssager for

2003 vedrørende etiopiske adoptivbørn (i alt 39 sager).

•

I forbindelse med nævnets rejse til Etiopien i 2004 udtrykte de lokale etiopiske

myndigheder i Addis Ababa, “Addis Ababa City Administration” (Region 14),

bekymring for det lokales politis eventuelle rolle i handel med børn. Derfor havde

de lokale etiopiske myndigheder planlagt et samarbejde med de sociale

myndigheder og politiet om at etablere procedurer for indlevering af hittebørn til

børnehjem.

NOTAT

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

•

Adoptionsnævnet fulgte i de følgende r udviklingen i det etiopiske

adoptionssystem. Ifølge oplysninger fra DanAdopt fra maj 2009 beordrede den

Etiopiske “Federal First Instance Court” ved domme af 4. maj 2009 og 17. juni

2009 Addis Ababa politi til at efterforske validiteten i en række sager om

hittebørn. Politiefterforskningen omfattede i alt 154 sager om hittebørn. Det blev

konstateret, at børnene i samtlige sager reelt var hittebørn. Der blev således ikke

påvist uregelmæssigheder i forhold til disse børns baggrundsoplysninger.

•

Den etiopiske politiundersøgelse fokuserede primært p hittebørn fra fem

navngivne børnehjem, herunder to konkrete børnehjem som de danske

formidlende organisationer samarbejder med, “Edget” og “Enat Alem”

(samarbejdet med Enat Alem blev indstillet i 2013).

•

I oktober 2009 aflagde Adoptionsnævnet p ny et tilsynsbesøg i Etiopien og

gennemgik forud herfor 28 matchningssager.

•

P rejsen var fokus særligt rettet mod, hvordan man fra de etiopiske

myndigheders side

—

trods resultatet af politiundersøgelsen i maj og juni 2009

—

alligevel tog initiativ til at ændre proceduren for anbringelse af hittebørn p

børnehjem i Addis Ababa, hvor problematikken var rejst. Denne

procedureændring havde til hensigt at sikre myndighederne kontrol med

formidlingen af etiopiske hittebørn. Det lokale politi kunne efter

procedureændringen ikke længere selv overdrage et hittebarn til et bestemt

børnehjem.

•

De danske myndigheder havde p rejsen i 2009 også fokus p de problematikker,

der blev affødt af, at Etiopien ikke har et centralt fødsels- eller

befolkningsregister. Det komplicerer f.eks. kontrollen med børnenes

baggrundsoplysninger og frigivelsesgrundlag.

I 2010 ændrede formidlingen fra Etiopien sig i den forstand, at andelen af børn fra

provinserne steg betydeligt, ligesom den procentvise fordeling af hittebørn og

børn med kendte forældre ændrede sig.

•

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

•

en tilsynsrejse i 2011 fulgte de danske adoptionsmyndigheder op p bl.a. de

etiopiske myndigheders procedureændring vedrørende kontrollen med hittebørn.

Samtidig var der fokus p adoptivbørnenes baggrundsoplysninger og spørgsmålet

om vejledningen af de etiopiske forældre i forbindelse med frigivelsen af et barn

til international adoption.

•

Ved rejsen i 2011 konkluderede de danske myndigheder, at de etiopiske

myndigheders procedureændring vedrørende hittebørn i Addis Ababa syntes at

blive efterlevet. Herudover var det nævnets opfattelse, at man i Etiopien i

samarbejde med UNICEF i stigende omfang var opmærksomme p at dæmme op

for den internationale adoptionsformidling og målrettet arbejdede med

alternativer til international adoption. Det var dog vurderingen, at der fortsat var

behov for at udvise stor opmærksomhed i relation til adoptionen af børn fra

Etiopien.

•

De danske adoptionsmyndigheder besluttede primo 2012 at iværksætte en særlig

skærpet procedure for de danske formidlende organisationer i Etiopien.

Organisationerne skulle afholde en samtale med de biologiske forældre for at sikre

sig vejledningen om adoptionens retsvirkninger. Herudover blev det indskærpet,

at en eventuel dækning af biologiske forældres udgifter i forbindelse med en

adoptionssag ikke matte dækkes ved kontantudbetalinger.

Proceduren blev senere i 2012 suppleret af krav til verificering af visse

baggrundsoplysninger.

•

Det følgende tilsynsbesøg i Etiopien blev foretaget af Ankestyrelsen i februar

2013. Formalet med besøget var primært at afdække baggrunden for lukningen af

børnehjemmet Enat Alems afdeling i byen Asela. Børnehjemmet var et af den

danske organisation, DanAdopts, samarbejdsparter.

•

Ankestyrelsen oplevede på rejsen en direkte og åben dialog med de etiopiske

myndigheder på både lokalt, regionalt og føderalt niveau. Det var klart i et dansk

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

myndighedsperspektiv, at DanAdopts samarbejde med Enat Alem ikke kunne

opretholdes, og godkendelsen blev tilbagekaldt i februar 2013.

Men om formidlingen fra Etiopien generelt blev Ankestyrelsen i forbindelse med

besøget i Etiopien bestyrket i, at de etiopiske myndigheder i samarbejde med

UNICEF arbejdede målrettet med at bedre processerne og med at højne kvaliteten

i behandlingen af adoptionssager. Det var p den baggrund fortsat de danske

adoptionsmyndigheders opfattelse, at man fra etiopisk side havde et

myndighedssystem, der var gearet til at håndtere international adoption p en

forsvarlig juridisk og etisk made.

Baggrunden for lukningen af samarbejdet med Enat Alem var styrelsens vurdering

af, at der ikke herskede den nødvendige tillid til børnehjemmet. Styrelsen havde

dog ikke modtaget oplysninger, som gav grund til at betvivle, at de i alt 20

adoptioner, som DanAdopt siden 2008 havde gennemført fra Enat Alem, var

foregået p lovlig vis. Uanset dette forhold vurderede styrelsen, at der var rejst

ikke ubetydelig tvivl om, hvorvidt Enat Alem arbejdede p et fornødent etisk og

fagligt forsvarligt grundlag. I forhold til lukningen af Enat Alems børnehjem i Asela

fandt Ankestyrelsen det godtgjort, at Enat Alem og børnehjemmets leder, i forhold

til driften af børnehjemmet, havde handlet i strid med de gældende etiopiske

regler p området

—

også i en række mere alvorlige henseender. Ifølge

oplysninger, som Ankestyrelsen havde modtaget fra de etiopiske myndigheder,

havde børnene således ikke modtaget tilstrækkelig pleje, mad og medicin, og de

økonomiske forhold p institutionen havde været kritisable. Institutionen havde,

ifølge de etiopiske myndigheder, forsøgt at unddrage sig det tilsyn, som bystyret i

Asela regelmæssigt havde udført. Herudover havde børnehjemmet i Asela ikke i

behørigt omfang indleveret opfølgningsrapporter som foreskrevet for at give

biologiske forældre mulighed for at f oplysninger om de bortadopterede børns

trivsel. Endelig havde Enat Alem i Asela, i følge det oplyste, undladt at forbedre

forholdene p afdelingen p trods af gentagne advarsler fra myndighederne.

•

I april 2013 besluttede Ankestyrelsen at stoppe DanAdopts samlede formidling fra

Etiopien indtil videre. Det gjorde styrelsen p grund af betydelig tvivl om, hvorvidt

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

DanAdopts repræsentation og organisering i Etiopien generelt var i stand til at

understøtte, at adoptionsformidling altid skete på et etisk og juridisk forsvarligt

grundlag. Dette navnlig under hensyn til DanAdopts manglende evne til at sikre

sig relevante informationer om formidlingssituationen.

Ankestyrelsen havde yderligere modtaget oplysninger om, at der efter

Ankestyrelsens besøg i februar 2013 i Etiopien blev holdt et møde på Den Danske

Ambassade i Addis Ababa med fire etiopiske kvinder, der havde afgivet deres børn

til bortadoption via Enat Alem og DanAdopt. Ankestyrelsen deltog (via

videokonference) i mødet. De fire kvinder fortalte hver især, hvordan de havde

oplevet, at lederen af Enat Alem havde afgivet løfter om forskellige former for

hjælp og støtte, at han generelt havde talt meget positivt om adoption, og

hvordan en bortadoption ville give såvel kvinderne som deres børn mulighed for

at få en bedre tilværelse. Kvinderne henviste i øvrigt til, at de i forbindelse med

de indledende overvejelser om at bortadoptere deres børn var i kontakt med

repræsentanter fra Enat Alem (såkaldte “brokers”), der fremhævede adoption

som en god mulighed. Styrelsen fandt det dokumenteret, at Enat Alem i

kommunikationen med de etiopiske familier havde ageret uetisk.

På baggrund af redegørelser fra DanAdopt for organisationens fremtidige

organisering i Etiopien og sikring af oplysninger fra udenlandske samarbejdsparter

besluttede Ankestyrelsen i juni 2013 at tillade genoptagelse af

formidlingssamarbejdet med Etiopien under visse vilkår. Vilkårene vedrørte en

geografisk begrænsning, løbende besøg i Etiopien og møder med relevante

aktører og afrapportering kvartalsvist til Ankestyrelsen om udviklingen i relation til

de respektive etiopiske samarbejdsparter.

•

Ud over vilkårene for den fremtidige formidling fra Etiopien besluttede

Ankestyrelsen samtidig at føre et ekstraordinært tilsyn med verserende sager fra

Etiopien for at kontrollere, at adoptionerne havde fulgt de ekstra procedurer

fastsat af Adoptionsnævnet i 2012.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

Konkrete

sager

med mistanke om ulovlige forhold

Nedenfor nævnes en række konkrete sager, hvor der inden juni 2013 blev rejst mistanke

om ulovlige forhold

adoptionssager fra Etiopien. Beskrivelsen er ikke udtømmende men

har til formål at illustrere, hvilke typer af mistanker der gennem tiden er blevet rejst i

konkrete sager fra Etiopien, hvor de danske adoptionsmyndigheder har forholdt sig til

oplysningerne.

Forud for de tiltag og restriktioner for adoptionsformidlingen fra Etiopien, der blev

gennemført i 2012 og 2013, havde styrelsen og Adoptionsnævnet gennem en årrække

modtaget oplysninger, der rejste tvivl om, hvorvidt Haagerkonventionens principper var

blevet fulgt tilstrækkeligt i konkrete adoptionssager. Det bemærkes, at

konventionsprincipperne i forhold til Etiopien som et ikke-konventionsland har skullet

følges i praksis for at leve op til de danske krav.

Indtil 2012 håndterede de danske adoptionsmyndigheder1 almindeligvis disse sager med

det sigte at udrede de faktiske omstændigheder i Etiopien og vurdere, hvilken betydning

dette kunne f for det generelle formidlingsarbejde. Den formidlende organisation blev

oftest bedt om at redegøre for sagen og forholde sig til, hvordan organisationen fremover

ville sikre sig, at de beskrevne forhold ikke kunne ske p fly. I visse tilfælde gik styrelsen

også i dialog med de relevante myndigheder og aktører i Etiopien.

I 2012 ændrede Ankestyrelsen og nævnet sine tiltag i tilsynet med Etiopien.

Oplysningerne i en række konkrete sager og det samlede vidensgrundlag om

udfordringerne i det etiopiske adoptionssystem afstedkom en række krav til

formidlingsarbejdet fra Etiopien. De formidlende organisationer fik et konkret ansvar for

at sikre rigtigheden af oplysningerne om frigivelsesgrundlaget og børnenes

helbredsmæssige forhold i de konkrete adoptionssager (se ovenfor om tiltag i tilsynet i

2012). Ansvaret for at sikre dette i de enkelte sager havde indtil da alene phvilet de

etiopiske organisationer og myndigheder.

Indtil 2012 var adoptionsmyndighederne Familiestyrelsen og Adoptionsnævnet, og fra

2013 var adoptionsmyndighederne Ankestyrelsen og Adoptionsnævnet.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

•

I 2006 orienterede AC Børnehjælp Familiestyrelsen og nævnet om, at en af deres

etiopiske samarbejdsparter var blevet lukket i Etiopien som følge af involvering i

børnehandel og pædofili. Den ene sag, der blev gennemført via denne

samarbejdspart, blev gennemgået af AC Børnehjælp, der redegjorde for

frigivelsesgrundlaget over for nævnet. Da sagen syntes at have fulgt de gældende

regler i Etiopien, tog nævnet herefter sagen til efterretning.

•

I 2007 orienterede DanAdopt Adoptionsnævnet om, at deres daværende

repræsentant i Etiopien havde været under anklage i Etiopien for at medvirke til

seksuelt misbrug og trafficking af børn, bedrageri og underslæb. DanAdopt afbrød

herefter samarbejdet med den pågældende person. DanAdopt redegjorde i denne

forbindelse for den tidligere repræsentants rolle og ansvar i de konkrete

adoptionssager, og rejste til Etiopien ad flere omgange for i videst muligt omfang

at sikre, at børnene reelt var frigivet ti adoption. Adoptionsnævnet udtalte ikke

kritik af DanAdopts håndtering af forløbet, men lod sagen indgå i nævnets

generelle tilsyn med formidlingen i form af en generel opfølgning p konkrete

risikoforhold som usikkerhed om baggrundsoplysningerne om børnene i en høring

af de formidlende organisationer.

•

Nævnet var parallelt hermed via en klage fra en adoptivfamilie blevet bekendt

med, at der kunne være grund til bekymring for frigivelsesgrundlaget som følge af

de sparsomme baggrundsoplysninger og overflytning af børn fra provinserne til

Addis Abeba med henblik p international adoption. I 2008 bad nævnet derfor de

formidlende organisationer om at redegøre for de relevante procedurer og regler i

Etiopien for frigivelsen af børnene, og hvilke tiltag organisationerne selv havde

gjort for at forebygge uetisk og ulovlig adfærd i formidlingen fra Etiopien.

•

I 2009 blev Familiestyrelsen og nævnet bekendt med en konkret adoptionssag,

hvor der, p baggrund af adoptivbørnenes egne udsagn efter ankomsten til

Danmark, blev skabt tvivl om de foreliggende baggrundsoplysninger var korrekte.

Styrelsen rettede henvendelse til den centrale adoptionsmyndighed i Etiopien, der

på skrift og på et møde i forbindelse med tilsynsrejsen i 2009 oplyste, at

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om Ankestyrelsen tidligere har anerkendt, at der har været en ulovlig praksis angående international adoption

adoptionen efter deres vurdering var sket efter de etiopiske regler, og efter

etiopisk ret blev betragtet som gyldig og endelig.

I 2011 blev nævnet og Familiestyrelsen bekendt med fire konkrete sager, der

også rejste tvivl om adoptionssagens oplysningsgrundlag, og om

Haagerkonventionens principper var blevet fulgt. To af de fire sager blev

efterfølgende genstand for opmærksomhed i medierne og dannede blandt andet

afsæt for den politiske drøftelse af adoptionsformidlingen fra Etiopien og den

internationale adoptionsformidling i Danmark.

I to sager var den biologiske mor ikke afgået ved døden, som ellers beskrevet og

dokumenteret i sagen. I en tredje sag blev der rejst tvivl om frigivelsen. De

biologiske forældre hævdede, at være blevet lovet et vederlag for samtykket til

bortadoption. I den fjerde sag blev der givet urigtige oplysninger om børnenes

alder og biologisk slægt blev ikke tilstrækkeligt vejledt om konsekvenserne af et

samtykke til bortadoption.

•