Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2795815_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7844
Doknr.
771474
Dato
07-11-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 10. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
5 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren redegøre for rimeligheden i, at borgere med vedvarende
handicap, som har været vant til at modtage kompensation for merudgifter,
mister retten til kompensation for merudgifter, når de overgår til at være
folkepensionist samt svare på, om dette er på kant med FN’s
Handikapkonvention?”
Svar:
Merudgiftsydelsen er rettet mod borgere mellem det fyldte 18. år og
folkepensionsalderen med varigt nedsat funktionsevne, og den skal ses som et
supplement til servicelovens øvrige bestemmelser om støtte i forhold til denne
målgruppe, som f.eks. hjælperordningerne eller ledsagelse.
Det overordnede formål med merudgiftsydelsen er at yde hjælp til dækning af
de merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen, og som ikke
kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.
Formålet er også at medvirke til, at borgeren og dennes familie kan leve et
almindeligt liv på samme måde som borgere uden nedsat funktionsevne på
samme alder og i samme livssituation. Det sker ved at sikre, at borgeren kan få
dækket de nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for at få
dagligdagen til at fungere. Merudgiftsydelsen skal samtidig sikre, at borgere
med varigt nedsat funktionsevne, som yder en særlig indsats for at bevare
tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan forblive på arbejdsmarkedet.
Merudgiftsydelsen kan ikke ydes til personer over folkepensionsalderen. Når
borgeren overgår til folkepension, er borgeren omfattet af reglerne efter lov om
social pension. Der er derfor til brug for besvarelsen vedrørende folkepension
indhentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der har ansvaret for disse
regler:
”Folkepension
er en offentlig social pension, der sikrer alle en indkomst, når de
opnår folkepensionsalderen. Folkepension er en varig forsørgelsesydelse, der
består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Derudover er der en række
behovsbestemte tillæg og supplerende ydelser, som folkepensionisten kan
være berettiget til afhængigt af pensionistens økonomiske situation. Disse er
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om ministerens kommentar på artiklen om Jan V. Jakobsen "Stort indgreb i økonomien ved folkepensionsalderen"
2795815_0002.png
den supplerende pensionsydelse (ældrecheck), personligt tillæg, varmetillæg
og helbredstillæg.
Personligt tillæg og helbredstillæg er relevante er fremhæve i denne
forbindelse. Personligt tillæg er et tillæg, som folkepensionisten kan ansøge sin
kommune om, hvis pensionistens økonomiske forhold er særligt vanskelige.
Det er herefter kommunen, der træffer afgørelse på baggrund af en konkret
vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold. Det er ikke nærmere
afgrænset, hvilke udgifter personligt tillæg skal dække.
Helbredstillæg er et tilskud til betaling af medicin, tandlæge, høreapparat,
fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling for de
behandlinger, som der også gives tilskud til efter sundhedsloven. Udvidet
helbredstillæg er et tilskud til betaling af nødvendige udgifter til tandproteser,
briller eller fodbehandling. Folkepensionisten kan ansøge sin kommune om
tillæggene, som kan tilkendes afhængigt af pensionistens formue og indkomst.”
For borgere, der har modtaget merudgiftsydelse indtil folkepensionsalderen,
skal kommunen i forbindelse med overgangen til folkepension foretage en
grundig vejledning af borgeren, hvor borgerens situation samlet tages op til
vurdering. Det gælder både med hensyn til borgerens fremtidige økonomiske
situation og behovet for støtte i form af praktisk og personlig hjælp,
hjælpemidler m.v. efter serviceloven. Det vil i den forbindelse også være
relevant at vurdere, om borgeren er berettiget til f.eks. helbredstillæg eller
personligt tillæg efter lov om social pension. På den baggrund er det min
opfattelse, at folkepensionen udgør et rimeligt forsørgelsesgrundlag.
FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap
(Handicapkonventionen) blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 13.
december 2006. Handicapkonventionen er til dato ratificeret eller tiltrådt af 187
medlemslande og desuden af EU. Danmark ratificerede handicapkonventionen
i august 2009.
Forud for ratifikationen blev det vurderet, at ratifikationen af
handicapkonventionen ikke krævede en ændring af dansk lovgivning. Der blev
således konstateret normharmoni mellem handicapkonventionens krav til
staten og dansk lovgivning. Efterfølgende lovgivning, som falder inden for
konventionens anvendelsesområde, skal vurderes i relation til konventionens
krav, dvs. der skal løbende tages stilling til om den nye lovgivning er i
overensstemmelse med konventionens forpligtelser. En sådan vurdering er
også foretaget i forhold til servicelovens regler om merudgifter.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2