Folketingets Socialudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024
–
1883
10. april 2024
Folketingets Socialudvalg har i brev af 21. marts 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 351 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fol-
ketingets Socialudvalg ved Nanna W. Gotfredsen (M).
Spørgsmål nr. 351:
”Vil
ministeren redegøre for reglerne for udbetaling af bonus til og brugen af
fritvalgsordninger for personer ansat i fleksjob, herunder forskellen mellem
ansatte på den nye og gamle ordning?”
Svar:
Udbetaling af bonus og brugen af fritvalgsordninger sker efter aftale mellem ar-
bejdsgiver og lønmodtager, herunder kan der være fastsat vilkår herom i overens-
komster og lokalaftaler. Det gælder også for personer ansat i fleksjob på både den
nye (fra 2013) og gamle ordning for fleksjob. Der er ikke fastsat særlige regler om
bonus og fritvalgsordninger i beskæftigelseslovgivningen.
Fleksjobansatte på den gamle ordning modtager almindelig løn fra arbejdsgiveren,
idet der er tale om en løntilskudsordning til arbejdsgiveren. Den ansattes alminde-
lige løn påvirkes ikke af udbetaling af bonus eller brug af fritvalgsordning.
Fleksjobansatte på den nye ordning (fra 2013) modtager et fleksløntilskud, som
suppleres og reguleres ift. den løn, de modtager fra arbejdsgiveren. Derfor vil der
blive foretaget fradrag i deres fleksløntilskud, hvis der udbetales en bonus eller et
beløb fra en fritvalgsordning, da disse indtægter anses for at være lønindtægter.
Der henvises til svaret på SOU alm. del spm. 352 (samling 2023-24).
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister