SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt

Årsstatistik om

de danske

børnehuse

2022

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Publikationen er udgivet af

Social- og Boligstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf: 72 42 37 00

E-mail: [email protected]

www.sbst.dk

Forfatter: Social- og Boligstyrelsen

Udgivet juni 2023

Download eller se rapporten på

www.sbst.dk.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse

af kilde.

ISSN: 2446-3663

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Indhold

Forord ................................................................................................................................. 2

Årsstatistik om de danske børnehuse ........................................................................................... 2

Hovedresultater .................................................................................................................. 3

Børnehusforløb ................................................................................................................... 4

Udvikling i påbegyndte børnehusforløb på landsplan ................................................................... 4

Påbegyndte børnehusforløb opdelt på børnehuse........................................................................ 5

Påbegyndte børnehusforløb pr. 1.000 børn i regionen ................................................................. 5

Påbegyndte børnehusforløb i kommuner ...................................................................................... 7

Afsluttede børnehusforløb ............................................................................................................. 8

Oplysninger om børnene .................................................................................................... 9

Børnehusforløb efter barnets køn og alder ................................................................................... 9

Overgrebets type .............................................................................................................. 10

Typen af overgreb efter barnets køn og alder ............................................................................. 11

Tværsektorielt samarbejde ............................................................................................... 13

Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd ................................................................. 13

Sektorernes deltagelse fordelt på børnehuse ............................................................................. 15

Indsatser i et børnehusforløb............................................................................................ 17

Børnehusets udredning af barnets behov for støtte .................................................................... 17

Brug af standardiserede metoder ................................................................................................ 18

Politiets indsats............................................................................................................................ 19

Sygehusvæsenets indsats .......................................................................................................... 20

Retsmedicinsk indsats ................................................................................................................. 20

Konsultative henvendelser ............................................................................................... 21

Baggrund og metode ........................................................................................................ 23

Årsstatistikkens indhold og opbygning ........................................................................................ 23

Dataindsamling og fejlkilder ........................................................................................................ 23

Personoplysninger ....................................................................................................................... 24

10.

Bilag .................................................................................................................................. 25

Påbegyndte børnehusforløb fordelt på kommuner...................................................................... 25

Side 1 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

1. Forord

Siden 1. oktober 2013 har det været lovpligtigt for kommunerne at benytte et børnehus som led

i den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn eller en

ung fra 0 til og med 17 år har været udsat for overgreb, og hvor der er behov for at inddrage

sygehusvæsenet og/eller politiet.

De danske børnehuse danner en fysisk ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem de

involverede myndigheder i sager om overgreb mod børn. I børnehusene samles kommune,

sygehusvæsen og politi for at koordinere indsatsen omkring barnet. Formålet med indsatsen er,

at barnet modtager den rette hjælp og støtte i børnevenlige rammer. Et forløb i et børnehus

tilrettelægges ud fra det enkelte barns behov og kan bestå af eksempelvis krisestøtte til barnet

og barnets omsorgspersoner, udredningssamtaler, videoafhøring eller pædiatrisk undersøgelse.

Der er placeret et børnehus i hver af Danmarks fem regioner. Et regionalt børnehus kan bestå

af et eller flere huse, som er placeret i forskellige byer. Når der eksempelvis i årsstatistikken

vises data for Børnehus Syd, baserer disse sig på oplysninger fra børnehuset i både Esbjerg,

Odense og Aabenraa.

Årsstatistik om de danske børnehuse

Børnehusene registrerer centrale oplysninger om de børn, der gennemgår et forløb i

børnehusene. Oplysningerne indberettes til Social- og Boligstyrelsen i datasystemet Børnehus

IT til statistisk brug

Årsstatistik om de danske børnehuse offentliggøres én gang årligt og har til formål at bidrage

med viden om overgreb mod børn i Danmark og dokumentere implementeringen af den danske

børnehusmodel.

Bekendtgørelse om børnehuse § 9.

Side 2 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

2. Hovedresultater

I 2022 er der påbegyndt 1.934 børnehusforløb i børnehusene i Danmark, hvilket er en stigning

på 3 pct. i forhold til 2021. Antallet af påbegyndte børnehusforløb varierer fra år til år, men er

dog samlet set steget i perioden fra 2014 til 2022. Det er ikke muligt på baggrund af data at

forklare, hvad denne udvikling dækker over. Det kan skyldes flere forhold. Eksempelvis øget

fokus på opsporing og håndtering af børn, hvor der er viden eller mistanke om, at de udsættes

for overgreb, eller ændring i antallet af børn, der bliver udsat for overgreb. Men der kan også

være tale om andre forhold.

Årsstatistikken viser overordnet regionale forskelle i antallet af børnehusforløb. De regionale

forskelle kan ses i antallet af påbegyndte børnehusforløb pr. 1.000 børn i 2022. Region

Hovedstaden har færrest påbegyndte børnehusforløb med 1,1 børnehusforløb pr. 1.000 børn i

regionen, mens Region Syddanmark har flest påbegyndte børnehusforløb med 2,3

børnehusforløb børn pr. 1.000 børn i regionen. Forskellene mellem regionerne i antallet af

børnehusforløb pr. 1.000 børn har været en generel tendens gennem alle årene.

I 2022 er der afsluttet 1.754 børnehusforløb i børnehusene i Danmark. I 74 pct. af disse

børnehusforløb er der viden eller mistanke om fysisk vold, i 28 pct. af forløbene er der viden

eller mistanke om seksuelt overgreb, mens der i 24 pct. af børnehusforløbene er viden eller

mistanke om psykisk vold. Psykisk vold ses ofte i kombination med fysisk vold. Det er således

kun 2 pct. af børnehusforløbene, hvor der alene er mistanke eller viden om psykisk vold.

I 2022 udgør drenge 42 pct. og piger 58 pct. af de 1.754 afsluttede børnehusforløb. Af de børn,

der udredes i børnehusene, er der en større andel af pigerne end af drengene, som udredes for

seksuelle overgreb. Omvendt er der en langt større andel af drengene end af pigerne, der

udredes for fysisk vold. For drengene er der i 89 pct. af børnehusforløbene viden eller mistanke

om fysisk vold, i 25 pct. om psykisk vold og i 10 pct. om seksuelt overgreb. For pigerne er der i

63 pct. af børnehusforløbene viden eller mistanke om fysisk vold, i 24 pct. om psykisk vold og i

41 pct. om seksuelt overgreb.

I 2022 er børnene, der kom i et børnehus på baggrund af viden eller mistanke om fysisk vold,

oftest mellem 5 og 10 år. For børn, der kom i et børnehus på baggrund af viden eller mistanke

om seksuelle overgreb, er de fleste mellem 10 og 16 år. Børnene, hvor der er mistanke eller

viden om psykisk vold, fordeler sig over flere alderstrin, som oftest alderstrinene fra 7 til 14 år.

Det tværsektorelle samarbejde i børnehusforløbene omfatter kommune, sygehusvæsen og

politi. Samarbejdet foregår ofte på sagssamråd, hvor sektorerne koordinerer indsatsen for

barnet. Sektorerne kan bidrage til det koordinerende sagssamråd ved fysisk eller virtuel

deltagelse eller ved at give en mundtlig eller skriftligt vurdering forud for sagssamrådet. På

landsplan har kommunerne deltaget i eller givet en mundtlig eller skriftlig vurdering i 99 pct.,

politiet i 89 pct., pædiatere i 39 pct. og retsmedicinere i 2 pct. af de koordinerende

sagssamråde.

Side 3 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

3. Børnehusforløb

Det er lovpligtigt for kommunerne at benytte et børnehus til brug for den børnefaglige

undersøgelse i sager, hvor der er viden eller mistanke om overgreb mod et barn eller en ung fra

0 til og med 17 år, og når sagen involverer en anden sektor end kommunen, fx politi eller

sygehusvæsen

Der påbegyndes et børnehusforløb, når et barn kommer i børnehuset på baggrund af en

mistanke eller viden om overgreb. I børnehuset bliver barnets behov for støtte efter et eventuelt

overgreb udredt, og denne udredning indgår som led i kommunens børnefaglige undersøgelse.

Et børnehusforløb er afsluttet, når børnehuset har sendt et afsluttende notat til kommunen, og

den sidste indsats i børnehuset er givet.

Udvikling i påbegyndte børnehusforløb på landsplan

Figur 1: Antallet af påbegyndte børnehusforløb fordelt på årene 2014-2022

Antallet af påbegyndte børnehusforløb er steget jævnt hen over hele perioden fra 2014 til 2020,

mens der i de seneste to år ses en stagnering i antallet af påbegyndte forløb, jf. figur 1.

Kilde: Børnehus IT, Social- og Boligstyrelsen.

Antallet af påbegyndte børnehusforløb er steget 3 pct. fra 2021 til 2022 og er dermed omtrent

på niveau med antallet af påbegyndte børnehusforløb i 2020. Det er ikke muligt

på

baggrund af

data at forklare, hvad udviklingen dækker over. Det kan skyldes flere forhold. Eksempelvis øget

fokus på opsporing og håndtering af børn, hvor der er viden eller mistanke om, at de udsættes

for overgreb, eller ændring i antallet af børn, der bliver udsat for overgreb.

Serviceloven § 50 b og bekendtgørelse om børnehuse § 1.

Side 4 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Påbegyndte børnehusforløb opdelt på børnehuse

Udvikling på landsplan i antallet af påbegyndte børnehusforløb fra 2014 til 2022 dækker over

forskelle i udviklingen i det enkelte børnehus. Generelt ses der en stigning i antallet af

påbegyndte børnehusforløb for alle børnehuse i perioden fra 2014 til 2022, jf. figur 2.

Figur 2: Antallet af påbegyndte børnehusforløb opdelt på børnehus og årene 2014-2022

Kilde: Børnehus IT, Social- og Boligstyrelsen.

Fra 2021 til 2022 ses et fald i antallet af påbegyndte forløb i to af børnehusene. Antallet af

påbegyndte børnehusforløb i Børnehus Nord og Børnehus Sjælland er faldet med henholdsvis

6 pct. og 15 pct. fra 2021 til 2022. Modsat ses der en stigning i de tre øvrige børnehuse, hvor

antallet af påbegyndte børnehusforløb i Børnehus Hovedstaden, Børnehus Midt og Børnehus

Syd er steget med henholdsvis 3 pct., 21 pct. og 5 pct. fra 2021 til 2022.

Påbegyndte børnehusforløb pr. 1.000 børn i regionen

I nogle forløb udredes barnet i et andet børnehus, end i det børnehus som barnets

handlekommune er tilknyttet

. Der er derfor forskel mellem, hvor mange forløb det enkelte

børnehus har registreret, og hvor mange forløb der er registreret for den enkelte region.

I dette afsnit er opgørelsen foretaget på regioner.

Samlet set har der over årene fundet en stigning sted i antallet af påbegyndte børnehusforløb

pr. 1.000 børn. I 2022 blev der påbegyndt 1,7 børnehusforløb pr. 1.000 børn mellem 0 og 17 år,

når der ses på hele landet, mens der i 2014 blev påbegyndt 0,9 børnehusforløb pr. 1.000 børn,

jf. figur 3.

Det kan fx være et barn, som er anbragt uden for hjemmet i en anden del af landet.

Side 5 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Region Hovedstaden har færrest påbegyndte børnehusforløb med 1,1 børnehusforløb pr. 1.000

børn i regionen, mens Region Syddanmark har flest påbegyndte børnehusforløb med 2,3

børnehusforløb børn pr. 1.000 børn i regionen.

I Region Midtjylland ses der en stigning i antallet af påbegyndte børnehusforløb pr. 1.000 børn

fra 2021 til 2022. Det skyldes en stigning i antallet af påbegyndte børnehusforløb i Region

Midtjylland, som dog ikke udelukkende kan tilskrives et stigende antal børn i regionen.

I Region Sjælland og Region Nordjylland ses et fald i antallet af påbegyndte børnehusforløb pr.

1.000 børn fra 2021 til 2022. Det skyldes et fald i antallet af påbegyndte børnehusforløb i

Region Sjælland og Region Nordjylland, som ikke kan tilskrives et fald i antal børn i regionen.

Figur 3: Antal påbegyndte børnehusforløb pr. 1.000 børn mellem 0 og 17 år fordelt på region og år, 2014-2022

Anm.: Befolkningstal er opgjort 1. januar angivet år + 1 år.

Kilde: FOLK1A: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand, Danmarks Statistik, Børnehus IT, Social- og

Boligstyrelsen.

Det er ikke muligt på baggrund af data at forklare udviklingen i antallet af påbegyndte

børnehusforløb i børnehusene, eller hvorfor der findes regionale forskelle i antallet af

påbegyndte børnehusforløb pr. 1.000 børn i regionerne. Eksempelvis om udviklingen skyldes

forskelle i kommunernes opsporing og håndtering af børn, hvor der er viden eller mistanke om,

at de udsættes for overgreb, eller om det er ændringer i antallet af børn, der bliver udsat for

overgreb. Men udviklingen kan også skyldes andre forhold.

Side 6 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Påbegyndte børnehusforløb i kommuner

Der ses kommunale forskelle i antallet af børnehusforløb pr. 1.000 børn i kommunerne,

svingende fra ingen eller 1 sag til mere end 4 sager pr. 1.000 børn i kommunen, jf. figur 4.

Der kan forekomme store udsving i andelen af påbegyndte børnehusforløb i den enkelte

kommune fra år til år. Dette kan eksempelvis skyldes, at mindre udsving i antallet af

børnehusforløb i kommuner med et lavt antal børn vil have en forholdsvis stor påvirkning på

andelen af børnehusforløb pr. 1.000 børn. Der skal derfor tages højde for dette i

sammenligninger af kommunernes placering i intervallerne.

Det er ikke muligt på baggrund af data at forklare, om forskellene på tværs af kommuner

eksempelvis skyldes, at det er forskelligt, hvor mange børn der udsættes for overgreb, at

kendskabet til og benyttelsen af børnehuset er forskelligt fra kommune til kommune, eller om

det skyldes andre forhold.

Figur 4: Påbegyndte børnehusforløb pr. 1.000 børn i kommunen, 2022

Anm.: 1.934 påbegyndte børnehusforløb i 2022. Befolkningstal er opgjort 1. januar 2023. Kommuner med færre end tre sager er

diskretioneret.

Kilde: FOLK1A: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand, Danmarks Statistik, Børnehus IT, Social- og

Boligstyrelsen.

Side 7 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Afsluttede børnehusforløb

Hvor tidligere afsnit omhandlede påbegyndte børnehusforløb, så omhandler dette afsnit de

afsluttede børnehusforløb.

Der er i 2022 afsluttet 1.754 børnehusforløb i børnehusene. Sagerne omhandler 1.740 børn.

Der er således meget få børn med mere end én børnehussag i 2022.

Børnehus Hovedstaden har afsluttet 321 børnehusforløb i 2022, Børnehus Midt har afsluttet

408, Børnehus Nord har afsluttet 200, Børnehus Sjælland har afsluttet 261, Børnehus Syd har

afsluttet 564 børnehusforløb i 2022, jf. figur 5

Figur 5: Antallet af afsluttede børnehusforløb fordelt på børnehus, 2022

Kilde: Børnehus IT, Social- og Boligstyrelsen.

Side 8 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

4. Oplysninger om børnene

I det følgende beskrives alder og køn for de børn, hvis børnehusforløb er afsluttet i 2022.

I 2022 udgør drenge 42 pct. og piger 58 pct. af de 1.754 afsluttede børnehusforløb. Dette er

den samme fordeling på køn, som de foregående år.

Børnehusforløb efter barnets køn og alder

Drengene er generelt yngre end pigerne, når de kommer i et børnehus på baggrund af mistanke

eller viden om overgreb, jf. figur 6.

Drengene er i gennemsnit 8,1 år og hovedsageligt mellem 4-10 år. Mens pigerne i gennemsnit

er 10,4 år og hovedsageligt mellem 10-15 år.

Figur 6: Andelen af afsluttet børnehusforløb efter barnets alder opgjort særskilt for hhv. drenge og piger, 2022

Anm.: 1.754 børnehusforløb afsluttet i 2022 (drenge=735, piger=1019). Summer til 100% for henholdsvis piger og drenge.

Kilde: Børnehus IT, Social- og Boligstyrelsen.

Side 9 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

5. Overgrebets type

I langt de fleste af børnehusforløbene er der mistanke eller viden om fysisk vold. Blandt de

1.754 afsluttede børnehusforløb i 2022 var der således i 74 pct. viden eller mistanke om fysisk

vold jf. figur 7.

I 28 pct. var der mistanke eller viden om seksuelt overgreb og i 24 pct. om psykisk vold

. Mens

andelen af afsluttede børnehusforløb med mistanke eller viden om fysisk vold og seksuelt

overgreb er på niveau med det foregående år, så er andelen af afsluttede børnehusforløb med

mistanke eller viden om psykisk vold steget fra 19 pct. i 2021 til 24 pct. i 2022.

Figur 7: Andel børnehusforløb efter på typen af overgreb, 2022

Anm.: 1.754 børnehusforløb afsluttet i 2022. 9 forløb

med angivet ”Ved ikke” vises ikke. Figuren summer ikke til 100

pct., da det er

muligt at angive, at der er mistanke eller viden om, at barnet er blevet udsat for flere forskellige typer. overgreb.

Kilde: Børnehus IT, Social- og Boligstyrelsen.

I børnehusforløbene, hvor der er mistanke eller viden om psykisk vold, er det ofte i kombination

med fysisk vold. Det er kun i 2 pct. af forløbene, der alene er mistanke eller viden om, at barnet

er blevet udsat for psykisk vold. I 19 pct. af forløbene er der mistanke eller viden om, at barnet

er blevet udsat for både fysisk vold og psykisk vold. Der er alene mistanke eller viden om fysisk

vold i 50 pct. af børnehusforløbene, og alene mistanke eller viden om et seksuelt overgreb i 22

pct. af forløbene, jf. figur 8.

Fra 1. april 2019 er psykisk vold selvstændigt kriminaliseret i straffelovens § 243. I den forbindelse er det blevet muligt

for børnehusene at registrere, om der er mistanke eller viden om psykisk vold mod barnet.

Side 10 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Figur 8: Andel børnehusforløb efter typen af overgreb, 2022

Anm.: 1.754 børnehusforløb afsluttet i 2022. 9 forløb

med angivet ”Ved ikke” vises ikke. Andet-kategorien dækker over ”Psykisk vold og

seksuelle overgreb” samt ”Fysisk vold, psykisk vold og seksuelt overgreb”.

Kilde: Børnehus IT, Social- og Boligstyrelsen.

Typen af overgreb efter barnets køn og alder

Drengene kommer i væsentligt højere grad end pigerne i et børnehusforløb på baggrund af

mistanke eller viden om fysisk vold. Pigerne kommer i væsentligt højere grad end drengene i et

børnehusforløb på baggrund af mistanke eller viden om et seksuelt overgreb, jf. figur 9.

Figur 9: Typen af overgreb i børnehusforløbene efter køn, 2022

Anm.: 1.754 afsluttede børnehusforløb i 2022. (dreng = 735, pige 1.019). 9

sager med ”ved ikke” registreret i type overgreb vises ikke.

Opgørelsen summer ikke til 100 pct., da det er muligt at angive, at der er mistanke eller viden om, at barnet er blevet udsat for flere

forskellige typer. overgreb.

Kilde: Børnehus IT, Social- og Boligstyrelsen.

Blandt børnehusforløbene i 2022, der omhandlede drenge, er der i 89 pct. af tilfældene viden

eller mistanke om fysisk vold, i 10 pct. om seksuelt overgreb, og i 25 pct. om psykisk vold.

Blandt pigerne var der i 63 pct. af børnehusforløbene viden eller mistanke om fysisk vold, i 41

pct. om seksuelt overgreb og i 24 pct. om psykisk vold i 2022.

Side 11 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Børnene, der kom ind i et børnehusforløb i 2022 på baggrund af mistanke eller viden om fysisk

vold, er i generelt væsentligt yngre end børnene, der kom ind i et børnehusforløb på baggrund

af mistanke eller viden om et seksuelt overgreb, jf. figur 10.

Figur 10: Typen af overgreb i børnehusforløbene fordelt på barnets alder, 2022

Anm.: 1.754 børnehusforløb afsluttet i 2022. 9

sager med ”ved ikke” angivet under overgrebstype vises ikke.

Kilde: Børnehus IT, Social- og Boligstyrelsen.

I 2022 var børnene, der kom i et børnehus på baggrund af viden eller mistanke om fysisk vold, i

gennemsnit 9 år og oftest mellem 5 og 10 år. Børn, der kom i et børnehus på baggrund af viden

eller mistanke om seksuelle overgreb, var i gennemsnit 12 år, hvor de fleste er mellem 10 og 16

år. Børnene, hvor der er mistanke eller viden om psykisk vold, var i gennemsnit 10 år og oftest

på alderstrinene fra 7 til 14 år.

Side 12 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

6. Tværsektorielt samarbejde

Det er børnehusenes opgave at sikre, at de børn, hvor der er mistanke eller viden om overgreb,

modtager en tværfaglig og tværsektoriel indsats af høj faglig kvalitet. Metoden til at sikre den

tværsektorielle koordinering er at afholde et sagssamråd.

Der afholdes et koordinerende sagssamråd ved børnehusforløbets påbegyndelse. Ved dette

samråd kan den kommunale myndighedsrådgiver, politiet og sygehusvæsenet, repræsenteret

ved en pædiater eller en socialpædiater, samles for at koordinere den tværsektorielle indsats for

barnet. I hvilket omfang, det er relevant for både politi og sygehusvæsen at deltage i det

koordinerende sagssamråd, vil afhænge af forholdene i den enkelte sag.

Alt efter hvilken karakter og kompleksitet sagen har, kan der være behov for at afholde

opfølgende sagssamråd under forløbet. Hvis der ved børnehusforløbets afslutning er behov for

en mundtlig formidling af børnehusets udredning til kommunen, kan der også afholdes et

afsluttende sagssamråd.

Det er forskelligt, hvor mange sagssamråd der afholdes i et børnehusforløb. Der er i alt afholdt

koordinerende sagssamråd i 99 pct. af de afsluttede børnehusforløb i 2022. Og der er afholdt

opfølgende sagssamråd i 6 pct. og afsluttende sagssamråd i 32 pct. af børnehusforløbene.

Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd

Sektorerne kan bidrage til det koordinerende sagssamråd ved fysisk eller virtuel deltagelse eller

ved at give en mundtlig eller skriftligt vurdering forud for sagssamrådet. Det kan være en skriftlig

vurdering baseret på relevante sagsakter eller en telefonisk tilbagemelding på en sag, som

gives til børnehuset forud for sagssamrådet.

Kommunen har deltaget i 99 pct. af de koordinerende sagssamråd i 2022, mens politiet har

deltaget i 38 pct. og har derudover givet en mundtlig eller skriftlig vurdering i 51 pct. af

sagssamrådene, jf. figur 11.

Pædiatere har deltaget i eller givet en mundtlig eller skriftlig vurdering i 39 pct. af

sagssamrådene og retsmedicinere i 2 pct. Mens kommunens og pædiaters fysiske deltagelse

på det koordinerende sagssamråd er uændret i forhold til 2021, så er politiets fysiske deltagelse

faldet fra 44 pct. i 2021 til 38 pct. i 2022.

Side 13 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Figur 11: Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd afholdt i børnehusforløb afsluttet i 2022

Anm.: 1.734 koordinerende sagssamråd i børnehusforløb afsluttet i 2022.

Kilde: Børnehus IT, Social- og Boligstyrelsen.

Side 14 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Sektorernes deltagelse fordelt på børnehuse

Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd i børnehusene i 2022 varierer betydeligt på

tværs af børnehuse. Kommunen er til stede i næsten alle sagssamråd i alle børnehusene, mens

politiets og pædiaters tilstedeværelse varierer, jf. figur 12.

Figur 12: Sektorernes deltagelse i koordinerende sagssamråd afholdt i børnehusforløb afsluttet i 2022. Fordelt

på børnehus.

Anm.: 1.734 koordinerende sagssamråd i børnehusforløb afsluttet i 2022 (Børnehus Hovedstaden = 313, Børnehus Sjælland = 259,

Børnehus Syd= 555, Børnehus Midt = 407, Børnehus Nord = 200).

Kilde Børnehus IT, Social- og Boligstyrelsen

Politiet deltager i højere grad på de koordinerende sagssamråd i Børnehus Sjælland og i

Børnehus Syd. I Børnehus Hovedstaden, Børnehus Midt og Børnehus Nord giver politiet i langt

højere grad en mundtlig eller skriftlig vurdering forud sagssamrådet. Det er op til den enkelte

politikreds, hvorvidt politiet deltager fysisk i det koordinerende sagssamråd eller giver

mundtlig/skriftligt feedback forud for mødet.

Pædiatere har deltaget i 84 pct. af sagssamrådene i Børnehus Sjælland. Herudover har de givet

de en mundtlig eller skriftlig vurdering forud for 7 pct. af sagssamrådene. I Børnehus Midt har

Side 15 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

en pædiater deltaget i 25 pct. og i Børnehus Nord i 61 pct. af sagssamrådene, mens de har

givet en mundtlig eller skriftlig vurdering forud for hhv. 40 pct. og 16 pct. af sagssamrådene.

Sygehusvæsenet har sjældent deltaget i de koordinerende sagssamråd i Børnehus

Hovedstaden og i Børnehus Syd eller givet en mundtlig eller skriftlig vurdering.

Retsmedicinere deltager generelt i en meget lille andel af sagssamrådene på tværs af

børnehuse (mellem 0 og 4 pct. af sagssamrådene). Deltagelse af retsmedicineren i et

sagssamråd er kun relevant i de sager, hvor politiet har rekvireret en retsmedicinsk

undersøgelse til brug for efterforskningen af sagen.

Side 16 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

7. Indsatser i et

børnehusforløb

De relevante myndigheder samles i børnehusene for at sikre en koordineret og tværfaglig

indsats af høj kvalitet i sager om overgreb. Myndighederne koordinerer indsatsen i børnehuset

således, at barnet undgår at skulle møde op flere forskellige steder for at gentage sin beretning

om overgrebet. Et af hovedformålene med børnehuset er at skabe ét enkelt børnevenligt sted,

hvor børn, der har været udsat for overgreb, kan få en kvalificeret og skånsom indsats.

De relevante myndigheder og børnehuset leverer forskellige indsatser i et børnehusforløb.

Børnehusene skal bistå med at vurdere, undersøge og udrede barnets behov for støtte,

herunder om der er behov for en sundhedsfaglig indsats og en sundhedsfaglig viderevisitation

De indsatser, der gives i forbindelse med et børnehusforløb, kan enten udføres af medarbejdere

fra børnehuset, politiet, en retsmediciner eller en pædiater.

Børnehusets udredning af barnets behov for støtte

Børnehusets udredning af barnets behov for støtte kan bestå af en eller flere sessioner, som

gives til barnet som led i børnehusforløbet. Sessionerne i børnehuset består primært af

samtalesessioner, hvor barnets behov for støtte udredes, eller der gives krisestøtte. En session

kan afholdes a) med barnet, b) med barnet og dets forældre eller omsorgspersoner eller c) med

forældre, omsorgspersoner eller professionelle tilknyttet barnet, men uden barnet. Det er en

faglig vurdering i hver enkelt sag, hvordan en udredning tilrettelægges, og hvad den skal

indeholde. I nogle forløb vil det også vurderes tilstrækkeligt at gennemføre et sagssamråd i

forbindelse med børnehusforløbet.

I størstedelen af de afsluttede børnehusforløb bliver der afholdt mindst én session med barn

og/eller forældre/omsorgspersoner. I 2022 er der udført en session i 82 pct. af det samlede

antal afsluttede børnehusforløb. Det betyder omvendt, at barnet eller dets

forældre/omsorgspersoner ikke har været til en samtale i børnehuset i 18 pct. af forløbene

. I

disse forløb vil børnehuset efter aftale med kommunen typisk foretage en vurdering af barnets

behov på baggrund af sagsakter og det koordinerende sagssamråd.

I Børnehus Hovedstaden er der gennemført en session i børnehuset i 89 pct. af

børnehusforløbene, Børnehus Sjælland i 77 pct., Børnehus Syd i 80 pct., Børnehus Midt i 88

pct. og Børnehus Nord i 71 pct. af børnehusforløbene.

Der er på landsplan i gennemsnit gennemført 4,8 sessioner pr. børnehusforløb i de 1.439

børnehusforløb, hvor barnet eller forældrene har været til samtalesessioner i børnehuset. Der er

i gennemsnit afholdt 2,5 sessioner med barnet alene, 0,6 session med barnet og forældre eller

primære omsorgspersoner og 1,8 sessioner med forældre eller den primære omsorgsperson

uden deltagelse af barnet.

I Børnehus Hovedstaden modtager barn eller forældre/omsorgsperson i gennemsnit 6,7

sessioner pr. børnehusforløb, i Børnehus Sjælland 4,6 sessioner, i Børnehus Syd 4 sessioner, i

Børnehus Midt 4,7 sessioner og i Børnehus Nord 4,4 sessioner.

Bekendtgørelse om børnehuse § 2, stk. 2

Fx hvis forældrene ikke ønsker at samarbejde om at barnet kommer i børnehuset, eller hvis det vurderes, at der ikke

er behov for yderligere udredning af barnets behov for støtte i børnehuset.

Side 17 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Børnehusets udredning har fokus på og er målrettet barnet. Barnet skal som udgangspunkt altid

indgå i udredningen, da det er børnehusets primære opgave at udrede barnets behov for særlig

støtte

. Her kan børnehusene som led i udredningen enten se barnet alene eller sammen med

forældre/omsorgspersoner til en eller flere sessioner. Begge slags sessioner kan indgå i det

samme udredningsforløb. Børnehusene kan også have sessioner i forbindelse med et

udredningsforløb, hvor det kun er forældre/omsorgspersoner, der deltager.

I Børnehus Hovedstaden ses barnet alene i 88 pct. af de forløb, som udredes i børnehuset,

mens barnet ses med forældre i 13 pct. af forløbene. I Børnehus Sjælland ses barnet alene i 98

pct. af forløbene, og sammen med forældre i 7 pct. af forløbene. I Børnehus Syd ses barnet

alene i 95 pct. af forløbene, og sammen med forældre i 47 pct. af forløbene. I Børnehus Midt

ses barnet alene i 78 pct. af forløbene, og sammen med forældre i 88 pct. af forløbene, og i

Børnehus Nord ses barnet alene i 89 pct. af forløbene, og sammen med forældre i 27 pct. af

forløbene, jf. figur 13.

Figur 13: Andel udredningsforløb hvor barnet er set alene eller sammen med forældre eller omsorgspersoner i

2022 efter børnehus

Anm.: 1.439 afsluttede børnehusforløb i 2022, hvor barnet eller dets forældre er set i børnehuset fordelt på 6.973 sessioner. Et barn eller

barnet og dets forældre/omsorgspersoner kan godt modtage flere sessioner i forbindelse med udredningsforløbet i børnehuset. Det

betyder at et barn, i forbindelse er forløb både kan modtage sessioner alene og sessioner med forældre.

Kilde: Børnehus IT, Social- og Boligstyrelsen.

Brug af standardiserede metoder

I forbindelse med en samtalesession kan børnehuset vælge at benytte standardiserede

metoder, herunder screeninger, tests og/eller legeobservationer af barnet for at kunne danne

sig et indtryk af barnets psykiske udvikling og behov for støtte. Screeninger og tests kan også

udføres med forældrene, de primære omsorgspersoner eller professionelle som informanter.

På landsplan blev der i 2022 i alt udført screeninger, tests og/eller legeobservationer i 1.083 af

de 1.439 børnehusforløb, hvor der også er udført en session. Det svarer til 75 pct. Der kan

foretages flere typer af tests, screeninger mv. i hvert børnehusforløb. I 87 pct. af de 1.439

børnehusforløb blev der gennemført screening eller tests med barnet som informant, i 22 pct.

Den danske børnehusmodel: Faglige beskrivelser af indsatserne i de danske børnehuse s.68-69. 2019

Side 18 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

blev der gennemført screeninger eller tests med forældre/omsorgspersoner som informant, og i

15 pct. blev der gennemført legeobservationer.

Her varierer det på tværs af børnehusene, i hvilket omfang de gøre brug af screeninger, tests

og/eller legeobservationer. I Børnehus Hovedstaden er der benyttet screeninger, tests og/eller

legeobservationer i forbindelse med en samtalesession i 82 pct. af de børnehusforløb, hvor der

også er udført en session, i Børnehus Sjælland i 47 pct., Børnehus Syd i 86 pct., Børnehus Midt

i 64 pct. og Børnehus Nord i 94 pct. af børnehusforløbene jf. figur 14.

Figur 14: Andel af børnehusforløb med en session i 2022, hvor der er benyttet screeninger, tests og/eller

legeobservationer efter børnehus

Kilde: Børnehus IT, Social- og Boligstyrelsen.

Politiets indsats

Politiets inddragelse og indsats i et børnehusforløb registreres blandt andet i form af, om barnet

bliver videoafhørt af politiet i børnehuset eller afhørt (uden video) af politiet i børnehusforløbet

som led i den politimæssige efterforskning. Kommunen kan vælge at igangsætte en børnefaglig

undersøgelse efter servicelovens § 50 af et barn, selvom der ikke foreligger en videoafhøring af

barnet. Det kan for eksempel gøres i de sager, hvor der ligger en anmeldelse til politiet i sagen,

men hvor det ved sagssamrådet i børnehuset eller selvstændigt via politiet besluttes ikke at

gennemføre en videoafhøring af barnet

. Hvis kommunen beslutter at gennemføre en

børnefaglig undersøgelse, er en anmeldelse til politiet tilstrækkeligt for at opfylde kriteriet om

involvering af mindst to sektorer i sagen, og dermed skal sagen sendes i et børnehus.

Der er i alt afholdt afhøringer eller videoafhøringer i 65 pct. af de 1.754 afsluttede

børnehusforløb i 2022, når der ses på børnehusene samlet. Det er et fald på 5 pct.point i

forhold til 2021. I Børnehus Hovedstaden er der udført afhøringer eller videoafhøringer i 76 pct.

af børnehusforløbene, i Børnehus Sjælland i 83 pct., Børnehus Syd i 55 pct., Børnehus Midt i

60 pct. og Børnehus Nord i 62 pct. af børnehusforløbene, jf. figur 15.

Retsplejeloven § 745 e.

Når et børnehusforløb påbegyndes i et børnehus, afholdes et sagssamråd, hvor de tværsektorielle indsatser i sagen

koordineres.

Side 19 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Figur 15: Andel afsluttede børnehusforløb i 2022 med en afhøring eller videoafhøring efter børnehus

Kilde: Børnehus IT, Social- og Boligstyrelsen.

Sygehusvæsenets indsats

Sygehusvæsenets indsats i et børnehusforløb består af en pædiatrisk undersøgelse og

behandling, som foregår efter børneafdelingens kliniske vejledninger. Der er gennemført en

pædiatrisk undersøgelse i 37 af de 1.754 børnehusforløb, som er afsluttet i 2022. Det svarer til

2 pct. af forløbene. Børnehus Hovedstaden har registreret en pædiatrisk undersøgelse i 2 pct.

af deres børnehusforløb, Børnehus Sjælland i 2 pct. af forløbene, Børnehus Syd i 1 pct.,

Børnehus Midt i 4 pct. og Børnehus Nord 3 pct. af deres børnehusforløb.

Retsmedicinsk indsats

Retsmedicinernes indsats består i en fysisk undersøgelse af barnet, hvor der ledes efter spor og

skader efter overgrebet. Undersøgelsen bliver rekvireret af politiet til brug i den politimæssige

efterforskning. Der er gennemført en retsmedicinsk undersøgelse i 93 af de 1.754

børnehusforløb, som er afsluttet i 2022. Det svarer til 5 pct. af børnehusforløbene.

Side 20 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

8. Konsultative henvendelser

I sager med overgreb mod et barn eller mistanke herom, kan kommunale myndighedsrådgivere

få sparring og rådgivning af det børnehus, som de er tilknyttet. Dette betegnes som konsultative

henvendelser. En konsultativ henvendelse kan eksempelvis omhandle tvivlsspørgsmål om,

hvorvidt et barn er en del af børnehusets målgruppe, om håndtering af komplekse sager eller

andre forhold.

I 2022 er der registreret 1.687 konsultative henvendelser til de danske børnehuse, hvilket er på

niveau med de forgående to år

, jf. figur 16.

Figur 16: Antallet af konsultative henvendelser i perioden 2014-2022

Anm.: Databrud i 2019 som følge af ændret registreringsform.

Kilde: Børnehus IT, Social- og Boligstyrelsen.

Antallet af konsultative henvendelser pr. 1.000 børn i regionen i 2022 varierer imellem de enkelte

børnehuse, jf. figur 17.

1. januar 2019 ændrede Socialstyrelsen, nu Social- og Boligstyrelsen, registreringen af de konsultative henvendelser.

Dette medførte nogle regionale forskelle i registreringen af de konsultative henvendelser. Antallet af konsultative

henvendelser i 2019, både nationalt og regionalt, er derfor ikke sammenligneligt med året før eller efter.

Side 21 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Figur 17: Antal konsultative henvendelser pr. 1.000 børn mellem 0 og 17 år i regionen efter børnehus, 2022

Anm.: 1.687 konsultative henvendelser i 2022 (Børnehus Hovedstaden = 406, Børnehus Sjælland = 417, Børnehus Syd= 374, Børnehus

Midt = 356, Børnehus Nord = 134). Befolkningstal er opgjort 1. januar angivet år + 1 år.

Kilde: FOLK1A: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand, Danmarks Statistik, Børnehus IT, Social- og

Boligstyrelsen.

Side 22 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

9. Baggrund og metode

Årsstatistikkens indhold og opbygning

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022 er udarbejdet på baggrund af afsluttede

børnehusforløb med slutdato i 2022, da alle oplysninger i en børnehussag først er registreret,

når forløbet er afsluttet i børnehuset. Dette med undtagelse af den del af årsstatistikken, som

beskriver udviklingen i antallet af påbegyndte forløb i de danske børnehuse. Antallet af

påbegyndte børnehusforløb er et udtryk for, hvordan tilgangen af børnehusforløb til

børnehusene har været.

Data i Børnehus IT opdateres løbende og også tilbage i tiden. Der vil derfor være enkelte tal i

denne statistik, der ikke stemmer overens med tidligere årsstatistikker.

Data i årsstatistikken opgøres på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Antallet af

børnehusforløb sammenholdes derudover med befolkningstallet for børn fra 0 til og med 17 år i

den enkelte kommune. Befolkningstal er hentet fra Danmarks Statistik, tabellen BY2 i

Statistikbanken.

Et børnehusforløb påbegyndes formelt set på den dato, hvor børnehuset modtager et

opstartsskema på sagen fra kommunen. Forløbet registreres som afsluttet den dato, hvor

børnehuset sender det afsluttende notat om barnet til kommunen. Det er denne afgrænsning,

som bruges i Børnehus IT. I praksis kan der være tale om, at forløbet i børnehuset i mindre

udstrækning håndteres før og efter den formelle afgrænsning af forløbet.

Et enkelt barn kan have flere forløb i børnehuset. Der refereres i årsstatistikken til antallet af forløb

frem for antallet af børn.

Dataindsamling og fejlkilder

De danske børnehuse har registreret i Børnehus IT siden 1. oktober 2013. Der er udarbejdet en

vejledning til Børnehus IT, som alle medarbejdere i børnehusene er introduceret til og kan støtte

sig op ad i den daglige registrering. Vejledningen indeholder en oversigt og en begrebsafklaring

af de oplysninger, som medarbejderne registrerer i systemet. Målet er at sikre en fælles

forståelse af de data, som registreres i Børnehus IT.

Fra 1. april 2019 er psykisk vold selvstændigt kriminaliseret i straffelovens § 243. Samtidig er

det derfor blevet muligt at registrere, om der er mistanke eller viden om psykisk vold mod barnet

i børnehusforløbene. Årsstatistikken for 2020 er den første årsstatistik, som viser andelen af

sager med psykisk vold opdelt på køn, alder og type overgreb.

Pr. 1. januar 2019 ændrede Socialstyrelsen, nu Social- og Boligstyrelsen, registreringen af de

konsultative henvendelser. Dette medførte nogle regionale forskelle i registreringen af de

konsultative henvendelser. Antallet af konsultative henvendelser i 2019, både nationalt og

regionalt, er derfor ikke sammenligneligt med året før eller efter. Fra 2013 til 2018 er der

registreret én konsultativ henvendelse for hvert barn henvendelsen handlede om, og så kunne

kommunen henvende sig flere gange vedrørende det samme barn inden for 14 dage. Hvis

rådgivningsforløbet oversteg 14 dage, skulle der registreres en ny henvendelse på barnet. Fra

2019 og frem registrerer børnehusene hver henvendelse de håndterer som en konsultativ

henvendelse uagtet, hvor mange børn henvendelsen omhandler, eller hvor mange gange

børnehuset kontaktes vedrørende det samme barn. Fra 2020 er der en ensartet forståelse af

praksis for registrering af konsultative henvendelser i børnehusene.

Side 23 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

I forbindelse med udarbejdelsen af årsstatistikken er børnehusene blevet bedt om at kvalitetssikre

data, som indgår i årsstatistikken. Børnehusene er blevet bedt om at gennemgå data, indtaste

manglende oplysninger og rette eventuelle fejlregistreringer i Børnehus IT.

Årsstatistikkens resultater afspejler de oplysninger, der er indtastet i Børnehus IT af

medarbejderne i børnehusene. Oplysningerne baserer sig på børnehusmedarbejdernes viden

og faglige vurderinger i de enkelte forløb.

Personoplysninger

Børnehus IT er en personstatistik, hvor alle registreringer foretages på barnets personnummer.

Oplysningerne anvendes alene til statistiske formål. Indsamling og opbevaring af

personoplysninger sker i henhold til de gældende regler i persondataforordningen.

Side 24 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

10.Bilag

Kommune

Påbegyndte børnehusforløb fordelt på kommuner

Tabel 1: Antal påbegyndte børnehusforløb fordelt på kommuner i Region Hovedstaden, 2022

Antal børn

0-17 år

Antal påbegyndte

børnehusforløb

Antal børnehusforløb

pr. 1.000 børn

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

Hovedtotal

5.886

6.251

10.477

6.579

7.634

3.383

10.571

9.008

17.680

8.752

10.062

16.546

15.618

4.668

7.314

5.417

12.073

6.387

11.419

11.908

11.732

5.029

5.074

110.835

12.088

12.981

9.198

9.693

4.104

368.367

400

3,7

0,8

0,9

2,9

1,3

0,0

0,3

1,2

0,5

0,3

0,8

1,0

1,2

0,0

1,4

5,0

0,4

0,8

1,2

2,4

3,0

1,4

1,0

0,7

1,1

2,1

0,7

1,0

1,1

Anm.: Befolkningstal er opgjort 1. januar 2023.

Kilde: FOLK1A: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand, Danmarks Statistik, Børnehus IT, Social- og

Boligstyrelsen.

Side 25 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Tabel 2: Antal påbegyndte børnehusforløb fordelt på kommuner i Region Sjælland, 2022

Kommune

Antal børn

0-17 år

Antal påbegyndte

børnehusforløb

Antal børnehusforløb

pr. 1.000 børn

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

Hovedtotal

6.969

11.278

10.102

14.810

8.829

12.634

6.370

6.203

16.092

5.036

7.206

18.611

14.696

5.707

6.215

4.435

7.526

162.719

269

1,1

1,5

0,4

1,8

1,9

2,5

3,5

1,6

1,8

1,4

0,9

3,3

2,7

1,4

3,1

1,7

Anm.: Befolkningstal er opgjort 1. januar 2023. * Kommuner med færre end tre sager er diskretioneret, og deres værdier vises af

anonymitetshensyn derfor ikke.

Kilde: FOLK1A: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand, Danmarks Statistik, Børnehus IT, Social- og

Boligstyrelsen.

Side 26 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Tabel 3: Antal påbegyndte børnehusforløb fordelt på kommuner i Region Syddanmark, 2022

Kommune

Antal børn

0-17 år

Antal påbegyndte

børnehusforløb

Antal forløb pr. 1.000

børn

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

Hovedtotal

7.933

5.578

22.568

580

10.021

10.268

10.549

4.491

19.604

1.640

7.921

5.720

6.080

37.807

11.658

13.797

6.872

10.028

8.948

25.719

829

11.416

240.027

550

3,7

2,5

1,7

3,9

1,8

2,9

1,8

1,5

7,3

3,3

2,4

3,1

2,3

2,1

2,2

2,5

3,3

2,5

1,3

2,1

2,3

Anm.: Befolkningstal er opgjort 1. januar 2023. * Kommuner med færre end tre sager er diskretioneret, og deres værdier vises af

anonymitetshensyn derfor ikke.

Kilde: FOLK1A: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand, Danmarks Statistik, Børnehus IT, Social- og

Boligstyrelsen.

Side 27 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Tabel 4: Antal påbegyndte børnehusforløb fordelt på kommuner i Region Midtjylland, 2022

Kommune

Antal børn

0-17 år

Antal påbegyndte

børnehusforløb

Antal børnehusforløb

pr. 1.000 børn

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Aarhus

Hovedtotal

11.794

10.006

18.735

12.497

20.325

9.092

3.392

6.388

4.883

19.535

11.384

577

21.831

16.422

8.261

3.793

8.709

20.466

64.420

272.510

103

507

1,3

2,0

1,5

2,1

2,8

1,2

2,3

0,6

5,3

2,0

8,7

2,0

1,0

1,8

3,2

3,3

1,2

0,9

1,9

Anm.: Befolkningstal er opgjort 1. januar 2023.

Kilde: FOLK1A: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand, Danmarks Statistik, Børnehus IT, Social- og

Boligstyrelsen.

Side 28 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Årsstatistik om de danske børnehuse 2022

Tabel 5: Antal påbegyndte børnehusforløb fordelt på kommuner i Region Nordjylland, 2022

Kommune

Antal børn

0-17 år

Antal påbegyndte

børnehusforløb

Antal børnehusforløb

pr. 1.000 børn

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerlands

Aalborg

Hovedtotal

7.789

10.111

12.026

7.612

224

7.887

3.666

7.346

8.451

7.078

40.001

112191

208

1,4

3,3

2,1

2,2

0,0

1,3

0,0

1,0

4,5

1,8

1,3

1,9

Anm.: Befolkningstal er opgjort 1. januar 2023.

Kilde: FOLK1A: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand, Danmarks Statistik, Børnehus IT, Social- og

Boligstyrelsen.

Side 29 af 32

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvor mange børn der har haft et forløb i børnehusene

Social- og Boligstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf.: 72 42 37 00

www.sbst.dk

2023