Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2859609_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2344
Doknr.
841411
Dato
01-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 15. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
324 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 324:
”Mener
ministeren, at i situationer hvor en kommune har høje
omgørelsesprocenter og et højt antal af klagesager i Ankestyrelsen med
utryghed og frygt blandt borgere med behov for omfattende støtte og hjælp (fx
BPA-ordninger) som resultat, om det bør være muligt at tage ansvaret for
visitation til kommunens ordninger fra en given kommune?”
Svar:
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som er øverste tilsynsmyndighed
over for kommunerne og har ansvaret for lovgivningen vedrørende tilsynet med
kommunerne.
Jeg vil dog indledningsvis gerne understrege, at alle borgere naturligvis skal
have den hjælp fra start, som modsvarer deres hjælpebehov, og som de har
krav på efter lovgivningen. Den høje omgørelsesprocent i kommunerne er
bekymrende og noget, som jeg ser på med alvor. Det er derfor positivt, at en
række initiativer i retssikkerhedspakken fra SSA-aftalen for 2022-2025 aktuelt
er ved at blive implementeret, herunder et initiativ om faglige
kompetencegivende temadage og kurser til sagsbehandlerne.
Dernæst vil regeringen indføre specialplanlægning på den højt specialiserede
del af handicapområdet. Specialeplanlægning skal være med til at understøtte
visitationen og kvaliteten i indsatsen i kommunerne gennem samling af viden.
Det skal give kommunerne bedre rammer for at give borgere med et handicap,
der har brug for en højt specialiseret indsats, den rigtige indsats fra start.
Jeg forventer, at vi vil se en positiv indvirkning på kvaliteten i kommunernes
sagsbehandling, når initiativerne er fuldt implementerede.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1