Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2850909_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2344
Doknr.
841411
Dato
12-04-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 15. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
323 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 323:
”Mener
ministeren det er fagligt forsvarligt, at visitationen til hjælperordninger
(BPA), som er kompliceret og med betydelige økonomisk konsekvens for
kommunens midler, ligger alene hos kommunen, set i lyset af at det er langt fra
alle kommuner, der hvert år tilkender nye ordninger og altså ikke oparbejder
rutiner eller fagligt kendskab til den slags sager?”
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at alle borgere naturligvis skal have den hjælp, som
modsvarer deres hjælpebehov, og som de har krav på efter lovgivningen,
uanset hvor komplekse hjælpebehovene måtte være. Hjælpen, som den
enkelte modtager, bør gives, så den i videst muligt omfang understøtter, at
borgerens selvbestemmelse tilgodeses.
Det er vigtigt for mig at reducere antallet af fejlvisitationer i komplekse og
omkostningstunge sager på handicapområdet og bidrage til, at visitationen i de
tilfælde hviler på et solidt, fagligt grundlag. Dernæst skal vi sikre en
sammenhængende indsats og et bedre vidensgrundlag i de særligt
komplicerede sager, så borgere med funktionsnedsættelse får den rigtige
indsats.
Det er derfor, regeringen vil indføre specialplanlægning på den højt
specialiserede del af handicapområdet. Specialeplanlægning skal netop være
med til at understøtte visitationen og kvaliteten i indsatsen i kommunerne
gennem samling af viden. Det skal give kommunerne bedre rammer for at give
borgere med et handicap, der har brug for en højt specialiseret indsats, den
rigtige indsats
uanset hvor komplekse deres udfordringer er.
Specialplanlægning skal således være med til at understøtte visitation og
styrke det faglige grundlag i kommunerne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1