Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2292
Doknr.
840453
Dato
11-04-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 13. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
318 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 318:
”Kan ministeren i forlængelse af sagen om Dorthe Harbo, jf. artiklen ”Kommune
ændrer afgørelse efter halvandet års kamp: Nu kan Dorte besøge sine
børnebørn” bragt på tv2nord.dk den 10. marts 2024 svare mere generelt på,
om det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik og inden for almindelig
dansk socialret, at en kommune bevidst planlægger efter, at en vis andel af
kommunens afgørelser skal omgøres i Ankestyrelsen med den begrundelse, at
hvis kommunen lægger serviceniveauet meget højere og aldrig taber nogle
sager, så kommer kommunen til at ligge på et niveau, kommunen ikke har råd
til?”
Svar:
Som minister kan jeg ikke kommentere på den konkrete sag, som er gengivet i
artiklen nævnt i spørgsmålet. Men helt generelt vil jeg gerne understrege, at
alle borgere, herunder også borgere med en hastigt fremadskridende sygdom,
naturligvis skal have den hjælp, som modsvarer deres hjælpebehov, og som de
har krav på efter lovgivningen, uanset hvor komplekse hjælpebehovene måtte
være.
Hjælpen, som den enkelte modtager, bør gives, så den i videst muligt omfang
understøtter, at borgerens selvbestemmelse tilgodeses. Det er ikke rimeligt,
hvis systemet spænder bureaukratiske snubletråde ud, som begrænser
borgernes muligheder for at leve et liv som andre.
Jeg kan oplyse, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp i
forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale
lovgivning jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration (retssikkerhedsloven),
Det fremgår endvidere af servicelovens § 1, stk. 3, at hjælpen efter denne lov
bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes
ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt
for den enkelte. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde
med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og
økonomiske hensyn.
1