Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2846592_0001.png
Februar 2020
Indsatsen på åbne
døgninstitutioner
og opholdssteder
-for børn og unge der er
kriminalitetstruede eller
har begået kriminalitet
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0002.png
2
ANKESTYRELSEN
Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice
Mailadresse: [email protected]
Hjemmeside: www.ast.dk
ISBN nr.: 978-87-7811-382-5
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0003.png
3
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1 SAMMENFATNING
Undersøgelsens baggrund og formål
Læsevejledning
Hovedresultater
5
5
6
7
KAPITEL 2 UNDERSØGELSENS MÅLGRUPPE 13
Kriminalitetstruede unge på åbne anbringelsessteder 13
Landets åbne anbringelsessteder
Vilkår for anbringelser på åbne og delvis lukkede
pladser
Relevant lovgivning
17
20
22
KAPITEL 3 RAMMERNE FOR DEN
PÆDAGOGISKE INDSATS
Fysiske rammer
Målgrupper på anbringelsesstederne
Gruppedynamik og visitation
24
24
29
33
KAPITEL 4 MODTAGELSEN AF DE UNGE
Overlevering ved skift i anbringelsessted
De første uger på anbringelsesstedet
39
39
43
KAPITEL 5 PÆDAGOGISK PRAKSIS
Pædagogiske tilgange og metoder
Skelnen mellem kriminalitetstruede unge og
andre unge
Strukturen på de unges hverdag varierer
Husorden
Behandlings- og udviklingsplaner
Konflikthåndtering
Rømning
Misbrugsproblemer
Trivsel og udvikling hos den unge
Livet efter endt anbringelse
47
47
52
55
57
61
62
66
67
68
70
KAPITEL 6 SIKKERHED
Praksis for at anmelde vold og trusler
Sikkerhedsudstyr
73
73
74
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0004.png
4
Nuværende brug af sikkerhedsudstyr
Anbringelsesstedernes behov for yderligere
sikkerhedsudstyr
78
81
BILAG 1
METODE
83
83
85
86
Interview af unge, medarbejdere og ledere
Interview med socialtilsyn
Behandling af interview
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0005.png
5
KAPITEL 1
Sammenfatning
Social- og Indenrigsministeriet har bedt Ankestyrelsen om at
gennemføre en undersøgelse af indsatsen til børn og unge
1
,
der har begået kriminalitet eller er kriminalitetstruede
2
, på
åbne døgninstitutioner og opholdssteder.
Undersøgelsen udspringer af ”Aftale om en reform af indsatsen
mod ungdomskriminalitet – Alle handlinger har konsekvenser”,
som blev indgået i juni 2018 mellem den daværende regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), So-
cialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Initiativet er en del af fo-
kusområde 3: Ensrettet indsats for anbragt kriminalitetstruede
unge.
Det fremgår også af reformen, at nogle af temaerne, denne
undersøgelse belyser, skal afdækkes yderligere via en række
andre tiltag. Socialstyrelsen gennemfører således sideløbende
en evaluering af lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge samt en evaluering af sikrede og delvis lukkede døgnin-
stitutioner og afdelinger.
UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL
BAGGRUND
Undersøgelsen er forankret i ’Aftale om en reform af indsatsen
mod ungdomskriminalitet’, hvor følgende fremgår:
”Der igangsættes en kortlægning af indsatsen over for unge,
der har begået kriminalitet og er anbragt på åbne døgninstitu-
tioner. Kortlægningen skal bl.a. afdække, hvilke rammer,
strukturer og pædagogiske tilgange der anvendes til denne
målgruppe. Der vil endvidere blive set på praksis for anmel-
delse af vold og trusler mv.
Kortlægningen vil tage udgangspunkt i praksis på et antal åbne
døgninstitutioner og opholdssteder.”
FORMÅL
Formålet med undersøgelsen er at belyse indsatsen over for
kriminalitetstruede unge på åbne døgninstitutioner og opholds-
steder
3
, herunder:
Rammer, strukturer og pædagogiske tilgange på tilbuddene
Anbringelsesstedernes praksis for at anmelde vold og trusler
Anvendelsen af sikkerhedsudstyr for at passe på de unge.
1
2
I rapporten benævnes børn og unge fremadrettet som ’unge’
Unge, der er kriminalitetstruede og unge, der har begået kriminalitet, benævnes
fremadrettet i rapporten ’kriminalitetstruede’
Åbne døgninstitutioner og opholdssteder benævnes fremadrettet samlet som ’anbrin-
gelsessteder’ i rapporten.
3
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0006.png
6
Endelig belyser undersøgelsen overgangen fra en sikret eller
delvis lukket institution til et åbent anbringelsessted på tværs
af de ovenstående temaer.
METODE OG DATAGRUNDLAG
Rapporten er baseret på besøg på otte udvalgte åbne
døgninstitutioner og opholdssteder, hvor vi har inter-
viewet:
Forstandere og afdelingsledere
Medarbejdere
Unge
Derudover har vi interviewet tilsynskonsulenter fra fire af
landets fem socialtilsyn.
Rapportens resultater er en gengivelse af interviewperso-
nernes udsagn. Kortlægningen er en deskriptiv undersø-
gelse, og vi foretager ikke en vurdering af praksis på
anbringelsesstederne.
Se metodebilaget for en uddybende beskrivelse af me-
tode og datagrundlag.
LÆSEVEJLEDNING
Rapporten består af fem kapitler foruden sammenfatningen og
metodebilaget:
I kapitel 2 beskriver vi undersøgelsens målgruppe, landets
åbne anbringelsessteder og det lovgivningsmæssige grundlag
for, at unge kan blive anbragt på åbne anbringelsessteder på
grund af kriminalitet.
I kapitel 3 beskriver vi rammerne for den pædagogiske ind-
sats på de otte åbne anbringelsessteder. Herunder de fysiske
rammer og målgrupperne.
I kapitel 4 beskriver vi anbringelsesstedernes modtagelse af
de unge, herunder overleveringen mellem anbringelsesste-
derne, og den første tid efter de unge er flyttet til anbringel-
sesstedet.
I kapitel 5 beskriver vi anbringelsesstedernes pædagogiske
praksis og indsatsen til de unge under anbringelsen.
I kapitel 6 beskriver vi anbringelsesstedernes praksis for at
anmelde vold og trusler og brug af sikkerhedsudstyr.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0007.png
7
HOVEDRESULTATER
Undersøgelsen viser overordnet, at arbejdet på anbringelses-
stederne varierer i forhold til flere forhold - men at der også er
en række ligheder i indsatsen til de unge.
Der findes anbringelsessteder, der har en blandet målgruppe
af unge, hvor en del af de unge er anbragt, fordi de er krimi-
nalitetstruede, ofte i kombination med andre forhold, og andre
er anbragt alene på grund af andre forhold. Der findes også
mere specialiserede anbringelsessteder, hvor alle de unge eller
hele afdelinger er kriminalitetstruede. Det har betydning for,
hvordan stederne tilrettelægger indsatsen til de unge. De be-
søgte anbringelsessteder arbejder blandt andet med forskellige
pædagogiske metoder, men har en sammenlignelig overordnet
pædagogisk tilgang til de unge, der tager afsæt i dialog og
relationsarbejde. Endelig er der væsentlige forskelle i, hvor
struktureret de unges hverdag er på tværs af institutionerne.
VARIATIONER
OG LIGHEDER
I INDSATSEN
På fem af de otte anbringelsessteder, vi har besøgt, har de
en blandet målgruppe. De skelner i udgangspunktet ikke
mellem de kriminalitetstruede unge og andre unge i forhold
til deres pædagogiske tilgang, da mange af de samme udfor-
dringer og støttebehov er ens på tværs af skellet.
På de tre øvrige steder skelner de heller ikke i den pædago-
giske tilgang, da hovedparten eller alle de unge er kriminali-
tetstruede.
Nedenfor præsenterer vi udvalgte hovedresultater for de te-
maer, undersøgelsen belyser.
Rammerne for indsatsen til de unge
Rammerne for indsatsen på de otte anbringelsessteder omfat-
ter de fysiske rammer og anbringelsesstedernes målgrupper.
Variation i størrelse, bygninger og placering
Blandt de otte anbringelsessteder er der stor forskel i de fysi-
ske rammer både når det handler om størrelsen af anbringel-
sesstedet og udearealer, typen af bygninger, og hvor anbrin-
gelsesstedet er placeret i forhold til land og by. De fysiske
rammer på anbringelsesstederne kan overordnet opdeles i to
grupper ud fra rammernes karakteristika:
FYSISKE RAMMER
KAN INDDELES
I TO GRUPPER
Anbringelsessteder, der ligger ude på landet eller i udkanten
af en mindre by og har flere afdelinger eventuelt med tilknyt-
tede udslusningslejligheder.
Anbringelsessteder, der ligger i en større by og har til huse i
en enkelt bygning med tilknyttede udslusningslejligheder.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0008.png
8
Ifølge medarbejdere og ledere knytter der sig muligheder og
udfordringer i forhold til den pædagogiske indsats til begge
placeringer.
På anbringelsesstederne, der ligger i en større by, har de unge
ofte venner og bekendte i nærmiljøet. Det kan give udfordrin-
ger i indsatsen med at holde de unge fri for stoffer og undgå
kriminel adfærd. Placeringen i byen kan dog også være en
styrke, da arbejdet med de unge foregår i det miljø, de unge
skal lære at begå sig i.
Omvendt kan placeringen på landet give de unge ro fra deres
nærmiljø. Det kan også være en styrke i situationer, hvor de
unge ønsker at forlade anbringelsesstedet. Da det typisk tager
de unge lidt længere tid at komme væk, kan medarbejderne
ofte nå at overtale de unge til ikke at forlade stedet uden at af-
tale det med medarbejderne.
Flere steder med blandede målgrupper og enkelte specialise-
rede steder
De otte anbringelsessteder fordeler sig med fem steder, hvor
der er en blandet målgruppe af unge med og uden kriminel ad-
færd og tre steder, der har en målgruppe, hvor stort set samt-
lige unge er kriminalitetstruede.
På de fem steder er en mindre del af de unge anbragt i forbed-
ringsforløb, alternativ afsoning eller som en del af deres ung-
domssanktion. Resten af de unge er anbragt af andre sociale
årsager. Ifølge anbringelsesstederne kan det være en fordel, at
de unge kan spejle sig i andre unge, der ikke er en del af et
kriminelt miljø. Omvendt kan det være udfordrende at rumme
unge, der ikke har problemer med kriminalitet og som kan
være særligt sårbare eller udsatte sammen med unge, der har
begået kriminalitet og har en problematisk udadreagerende
adfærd.
På de tre resterende anbringelsessteder er de mere specialise-
rede i forhold til kriminalitetstruede unge. Målgrupperne er
kendetegnede ved en høj andel af unge, som har udadreage-
rende adfærd eller stort støttebehov sammenlignet med an-
bringelsesstederne, der har en mere blandet sammensætning
af unge. De tre steder har en høj normering af medarbejdere
per ung for at imødekomme behovene hos målgruppen. Også
her er der enkelte eksempler på, at de unge kan have en posi-
tiv indflydelse på hinanden, eksempelvis ved at støtte hinan-
den i stop af misbrug. Omvendt er det en udfordring, at om-
gangstonen og kulturen på stederne kan blive forhærdet, fordi
kriminalitet og misbrug bliver et fælles erfarings- og samlings-
punkt for de unge.
FLEST MED EN
BLANDET
MÅLGRUPPE
ENKELTE
SPECIALISEREDE
STEDER
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0009.png
9
FORSØGER AT
UNDGÅ NEGATIV
GRUPPEDYNAMIK
Visitation og regler for adfærd skal imødekomme uhensigts-
mæssige gruppedynamikker
Anbringelsesstederne overvejer og forsøger at påvirke gruppe-
dynamikken i målgruppen i visitationsprocessen. Når en kom-
mune henvender sig for at høre, om en ung kan indskrives,
vurderer anbringelsesstedet, om de vil kunne rumme den unge
inden for den målgruppesammensætning, der er på stedet. De
undgår for eksempel at indskrive unge, der er for belastede el-
ler for velfungerende. Der er også flere steder, der peger på,
at de unges alder kan være et hensyn i visitationen.
På flere af anbringelsesstederne har de også fastsat husregler
for de unges samvær. På de specialiserede anbringelsessteder
kan der være et særligt behov for at arbejde med, hvordan kri-
minel adfærd og baggrund italesættes blandt de unge, da kri-
minaliteten er noget af det, de unge har tilfælles.
Modtagelsen af de unge – fra sikrede, delvis lukkede og
andre åbne anbringelsessteder
Når de otte anbringelsessteder modtager unge fra sikrede, del-
vis lukkede og andre åbne anbringelsessteder, har den mundt-
lige overlevering mellem anbringelsesstederne betydning for
det pædagogiske arbejde med de unge. Det betyder også no-
get for de unges oplevelse af kontinuitet og tryghed i anbrin-
gelsen, at de voksne på anbringelsesstederne taler sammen.
Undersøgelsen viser, at der er stor variation i, hvorvidt denne
overlevering finder sted. Det skyldes blandt andet, at skift
imellem anbringelsesstederne ofte ikke er planlagte, og at re-
lationen mellem den unge og medarbejderne på det tidligere
anbringelsessted er blevet overbelastet. Derfor kan tidligere
anbringelsessteder have svært ved at medvirke til en god
overgang.
Overgange fra sikrede afdelinger er dog en undtagelse. Her er
overleveringen ofte god, da skiftene til åbne anbringelsesste-
der som hovedregel er planlagte.
Brobygning skaber forudsigelighed for de unge
Enkelte af de otte anbringelsessteder har erfaringer med, at
der er en decideret brobygning, når de modtager unge fra et
andet anbringelsessted. Det foregår eksempelvis ved, at med-
arbejdere fra det nye anbringelsessted besøger den unge, før
denne skal flytte. Den unge kan også besøge det nye anbrin-
gelsessted.
De unge kan have svært ved at håndtere de åbne rammer
De unge er generelt glade for den større grad af frihed, der er
på de åbne anbringelsessteder. De unge oplever dog også, at
OVERLEVERING
MELLEM
STEDERNE
ER VIGTIG
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0010.png
10
de åbne rammer medfører større krav til dem selv og deres
evner til at overholde regler og vilkår for anbringelsen.
DE UNGE
SKAL SELV
ADMINISTRERE
REGLER
Når de unge rykker fra sikrede til åbne rammer, skal de ifølge
anbringelsesstederne i højere grad selv administrere reglerne
og strukturen på anbringelsesstedet. Det er, ifølge stederne,
en naturlig del af den pædagogiske indsats på åbne anbringel-
sessteder at lære de unge at påtage sig ansvaret for deres
eget liv.
Den pædagogiske praksis i indsatsen og strukturer på
anbringelsesstederne
Den pædagogiske tilgang på anbringelsesstederne udgør en
overordnet faglig ramme for indsatsen og arbejdet med de
unge, der er anbragt på stedet.
Undersøgelsen viser, at der er en række fælles træk ved de
forskellige faglige tilgange på de otte anbringelsessteder. An-
bringelsesstederne arbejder overordnet med at skabe forstå-
else for og ændring af uhensigtsmæssig adfærd og tankemøn-
stre hos den enkelte unge. Derudover er et fællestræk, at den
faglige tilgang tilpasses den enkelte unge mest muligt.
Der skelnes ikke mellem kriminalitetstruede unge og andre
unge i den faglige tilgang
Anbringelsesstederne tager afsæt i den samme pædagogiske
tilgang i arbejdet med samtlige unge, der er anbragt på ste-
derne. Ifølge anbringelsesstederne er den faglige tilgang rele-
vant for alle unge, der bliver anbragt hos dem uanset den en-
keltes anbringelsesgrundlag. Det skyldes, at de unge ikke kun
er kriminalitetstruede men har en række andre problemer for-
uden kriminalitet.
Dette billede gør sig også gældende på de steder, hvor der lig-
ger åbne pladser i forbindelse med delvis lukkede pladser. Det
er således alene beføjelserne, der knytter sig til enten åbne el-
ler delvis lukkede pladser, som er forskellige.
Kriminel adfærd kan dog være en del af det samlede billede,
anbringelsesstederne ser på, når de tilrettelægger en individu-
elt tilpasset indsats for de unge.
Forskel på graden af struktur i de unges hverdag
Blandt de otte anbringelsessteder er der forskel på, hvor struk-
tureret de unges hverdag er. Nogle steder har en omfattende
struktur for dagene, hvor tiden, fra de unge står op, til de går i
seng, er skemalagt. Andre steder har meget lidt struktur og få
fastlagte aktiviteter for de unge.
BÅDE STEDER
MED LIDT OG MED
MEGET STRUKTUR
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0011.png
11
Samtlige steder har en husorden
På samtlige otte anbringelsessteder har de en form for husor-
den. Undersøgelsen viser, at der er en del variation i formen,
indholdet og brugen af husordenerne.
REGLER FOR
STOFFER OG
HJEMMETIDER ER
GENNEMGÅENDE
Alle anbringelsessteder har fastsat nogle grundlæggende regler
i deres husorden. De handler om besiddelse og indtag af stof-
fer og hvornår de unge skal opholde sig på anbringelsesstedet.
To af de otte anbringelsessteder har stort set ikke andre regler
i husordenen. De øvrige seks anbringelsessteder har mere om-
fattende og nogle steder væsentlig mere omfattende husorde-
ner.
Samtlige otte anbringelsessteder benytter konsekvenser over
for de unge, når de bryder reglerne i husordenen. Konsekven-
serne er kontekstafhængige. Det vil sige, at anbringelsesstedet
vurderer situationen og fastsætter en konsekvens, som står
mål med det, der er sket, og som er meningsfuld for den en-
kelte unge. Hvis de unge gentagende gange har problemer
med at stå op til tiden om morgenen, kan en konsekvens ek-
sempelvis være, at de unge skal tidligere i seng i en periode.
Det kan også være, at de unge mister privilegier så som at
blive kørt til købmanden den pågældende dag.
Anbringelsesstedernes praksis for at anmelde vold og
trusler
På alle besøgte anbringelsessteder anmeldes vold mod medar-
bejdere, også i tilfælde, hvor det ikke medfører fravær for
medarbejderen. Når det kommer til at anmelde trusler, foreta-
ger stederne en vurdering af om truslen er reel. Det er gen-
nemgående for alle anbringelsesstederne, at de oplever, at ud-
brud i affekt fra en ung ikke nødvendigvis opfattes som en
trussel, og dermed ikke bliver anmeldt. Hvis en medarbejder
eller leder opfatter noget som en reel trussel, bliver det an-
meldt.
Anbringelsesstedernes brug af sikkerhedsudstyr er be-
grænset
I interviewene med de otte anbringelsessteder fremgår det, at
omfanget og anvendelsen af sikkerhedsudstyr varierer på
tværs af stederne og målgrupperne. De fleste steder har lidt
eller intet sikkerhedsudstyr. Enkelte steder har flere typer sik-
kerhedsudstyr i form af overfaldsalarmer, udendørs belysning,
låsesystem med fingeraftryk eller videoovervågning på uden-
dørs og/eller indendørs arealer.
Alle stederne bruger sikkerhedsudstyr i begrænset omfang.
Anbringelsesstederne arbejder primært med den dynamiske
ENKELTE STEDER
BRUGER FLERE
TYPER AF
SIKKERHEDS-
UDSTYR
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0012.png
12
sikkerhed, der baserer sig på forebyggende pædagogisk ar-
bejde og relationer. Begrebet dynamisk sikkerhed beskrives i
kapitel 6.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0013.png
13
KAPITEL 2
Undersøgelsens målgruppe
I dette kapitel beskriver vi det lovgivningsmæssige grundlag
for, at unge kan blive anbragt på åbne døgninstitutioner og op-
holdssteder på grund af kriminalitet.
Kapitlet indeholder også en oversigt over antallet af unge, der
er anbragt på grund af kriminel adfærd og antallet af åbne an-
bringelsessteder, der tager imod gruppen af unge, der har be-
gået enten personfarlig eller ikke-personfarlig kriminalitet.
Afslutningsvis er der en vejledende oversigt over relevant lov-
givning i forhold til undersøgelsens genstandsfelt.
KRIMINALITETSTRUEDE UNGE PÅ ÅBNE AN-
BRINGELSESSTEDER
Undersøgelsens målgruppe er børn og unge, der er kriminali-
tetstruede eller har begået kriminalitet, og som befinder sig på
et åbent opholdssted eller en åben døgninstitution som følge
heraf. De unge kan være anbragt på et af følgende anbringel-
sesgrundlag:
Ungdomssanktion
Forbedringsforløb
Alternativ afsoning
UNDERSØGELSEN
HAR FOKUS PÅ
UNGE I
Ungdomssanktion
Forbedringsforløb
Alternativ afsoning
De unge kan også være anbragt på åbne døgninstitutioner og
opholdssteder på grund af kriminel adfærd som led i en frivillig
anbringelse (§ 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven) og en anbrin-
gelse uden samtykke (§ 58 i serviceloven). Målgruppen for
denne undersøgelse er dog de unge, der er anbragt på bag-
grund af en dom fra retten eller en afgørelse fra ungdomskri-
minalitetsnævnet, hvorfor vi har særskilt fokus på de anbrin-
gelsesgrundlag i rapporten.
Unge kan desuden anbringes hvis de har begået kriminalitet og
bliver erklæret uegnet til straf pga. deres mentale handicap, jf.
straffelovens § 16 stk. 2, og § 68.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0014.png
14
Ungdomssanktion
En ungdomssanktion er et alternativ til ubetinget fængselstraf
for unge under 18 år. Ungdomssanktioner består af tre faser:
Første fase er et ophold på en sikret institution.
Anden fase består af ophold på en åben døgninstitution, et
åbent opholdssted eller et andet egnet åbent anbringelses-
sted.
Tredje fase er en periode i ambulant regi, hvor de sociale
myndigheder fra den unges opholdskommune fører tilsyn.
Ungdomssanktionen kan indledes på et åbent anbringelses-
sted, hvis den unge under sagen har været anbragt i vare-
tægtssurrogat på en sikret afdeling, og en pædagogisk obser-
vation viser, at den pågældende ikke har behov for at være på
en sikret afdeling.
En ungdomssanktion er en socialpædagogisk behandling.
Længden af opholdet på henholdsvis den sikrede afdeling og
det åbne anbringelsessted vurderes derfor på baggrund af den
unges behov for socialpædagogisk behandling, frem for den
kriminalitet, der ligger til grund for ungdomssanktionen. Læng-
den af de enkelte faser ligger derfor ikke helt fast. Den del af
behandlingen, hvor den unge er på institution, må dog maksi-
malt vare et år og seks måneder, medmindre den unge får en
ny dom efter straffelovens § 74a, stk. 2 undervejs.
§
UNGDOMSSANKTION
Straffelovens § 74 a
Som et alternativ til en ubetinget fængselsstraf, kan
unge under 18 år tilkendes en ungdomssanktion, hvis de
har begået grovere personfarlig eller anden alvorlig kri-
minalitet. En ungdomssanktion er en struktureret, kon-
trolleret socialpædagogisk behandling på 2 år, der har til
formål at forhindre og forebygge kriminelle handlinger fra
den unge.
Anbringelse som del af forbedringsforløb
Børn og unge der er mistænkt for, og unge der er idømt fæng-
selsstraf for personfarlig eller alvorlig kriminalitet, kan få deres
sag forelagt et Ungdomskriminalitetsnævn. Her kan de få fast-
sat et forbedringsforløb.
Forbedringsforløbet tilrettelægges i en handleplan. Anbringelse
på et opholdssted eller en døgninstitution kan være en del af
forbedringsforløbet, hvis Ungdomskriminalitetsnævnet vurde-
rer, at det er nødvendigt i forhold til den unges problemer.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0015.png
15
§
FORBEDRINGSFORLØB
Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
§ 13
Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte et forbed-
ringsforløb i form af en handleplan med en varighed af op
til 2 år. For børn og unge i alderen 10 til 14 år kan hand-
leplanen i helt særlige tilfælde have en varighed af op til
4 år. Handleplanen skal angive en eller flere konkrete
foranstaltninger for barnet eller den unge, som vurderes
egnede i forhold til barnets eller den unges problemer og
behov.
§ 14
Ungdomskriminalitetsnævnet kan som led i forbedrings-
forløbet træffe afgørelse om, at barnet eller den unge an-
bringes uden for hjemmet på et anbringelsessted, når
det af hensyn til barnets eller den unges særlige behov
for støtte må anses for at være af væsentlig betydning.
Alternativ afsoning
Når unge, der er under 18 år, idømmes en ubetinget straf, er
der mulighed for, at de kan afsone straffen på en egnet institu-
tion. Det kan eksempelvis være åbne døgninstitutioner eller
opholdssteder.
Den unge vil derfor i mange tilfælde afsone hele eller resten af
straffetiden på et åbent opholdssted eller døgninstitution.
Som hovedregel er der altid knyttet det vilkår til afsoningen, at
den pågældende skal undergive sig tilsyn af Kriminalforsorgen.
Herudover vil den unge være underlagt de regler, der gælder
på anbringelsesstedet.
Som eksempler på yderligere vilkår ved anbringelse på et an-
bringelsessted kan eksempelvis nævnes:
at den pågældende kun må forlade anbringelsesstedet med
ledsagelse af personalet,
at den pågældende kun må forlade institutionen efter forud-
gående aftale,
at den pågældende kun må forlade anbringelsesstedet efter
nærmere bestemmelse.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0016.png
16
§
Foranstaltning
Forvaltningsafgørelse med samtykke
Dom (ungdomssanktion)
Dom (afsoning)
Surrogat for varetægtsfængsling
Ankestyrelsens afgørelse
Uoplyst
I alt
ALTERNATIV AFSONING
Jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2
Unge under 18 år, der har begået kriminalitet og idøm-
mes ubetinget fængselsstraf, skal anbringes på en insti-
tution, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævel-
sen taler imod anbringelse uden for fængsel og arrest-
hus.
Anbringelser på ungdomssanktion og alternativ afsoning
Den nedenstående tabel viser, at ud af 3.871 iværksatte an-
bringelser i 2018 var 24 registreret som led i en ungdomssank-
tion og 15 som alternativ afsoning. Der foreligger ikke tal for
hvor mange unge, der er anbragt i forbindelse med et forbed-
ringsforløb. For en stor del af anbringelserne er der ikke regi-
streret, hvilken foranstaltningstype der er tale om. De fremgår
derfor som ’Uoplyst’ i nedenstående tabel.
TABEL 2.1 IVÆRKSATTE ANBRINGELSER I 2018 EFTER FORANSTALTNING
Antal iværksatte anbringelser i 2018
2.140
24
403
88
24
15
72
1
1.104
3.871
Udlændinge under 15 år (udlændingelovens §36 og 37)
Børn og unge-udvalget uden samtykkekrav
Foreløbig afgørelse (formanden for børn og unge-udvalget)
Note: I opgørelsen skelnes ikke mellem typer af anbringelsessted. Derfor er plejefamilier, sikrede og delvis lukkede institutioner også
med.
Kilde: Opgørelse fra Danmarks Statistiks register ANBAAR8
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0017.png
17
LANDETS ÅBNE ANBRINGELSESSTEDER
Der er i alt 640 døgninstitutioner og opholdssteder i Danmark,
men det er kun 95, der er enten er godkendt til unge, der har
begået personfarlig, til unge, der har begået ikke-personfarlig
kriminalitet eller begge målgrupper
4
.
I denne undersøgelse har vi besøgt otte anbringelsessteder.
Seks af anbringelsesstederne er godkendt til unge, der har be-
gået personfarlig kriminalitet. To af disse steder ligger i tilknyt-
ning til delvis lukkede pladser. De to sidste anbringelsessteder
er godkendt til unge, der har udført ikke-personfarlig kriminali-
tet og samtidig har behov for behandling af stofmisbrug.
§
DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER OG DEL-
VIS LUKKEDE AFDELINGER/INSTITUTIONER
Efter servicelovens § 66, stk. 1, kan anbringelsessteder
for børn og unge blandt andet være:
6) opholdssteder for børn og unge,
7) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitu-
tioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner
samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelin-
ger
Delvis lukkede pladser
Delvis lukkede institutioner eller afdelinger er anbringel-
sessteder for børn og unge mellem 12 og 17 år, hvor der
i perioder kan ske tilbageholdelse i form af aflåsning af
yderdøre og vinduer samt fysisk fastholdelse. (Bekendt-
gørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge, §
5)
Målgrupper
Alle døgninstitutionerne og opholdsstederne i Danmark, der
modtager unge, der har begået personfarlig eller ikke-person-
farlig kriminalitet, er godkendt til en bredere målgruppe. Det
betyder, at sammensætningen af unge på det enkelte anbrin-
gelsessted ofte er forskelligartet, og at en større eller mindre
andel af de anbragte unge, vil være anbragt af andre årsager
end kriminalitet, såsom omsorgssvigt eller overgreb.
4
Data fra Tilbudsportalen pr. 30. november 2018
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0018.png
18
Sammenfald i mange af problemerne blandt unge, der er an-
bragt på grund af kriminel adfærd og andre unge
Kriminalitetstruede unge kan blive anbragt på åbne anbringel-
sessteder på forskellige anbringelsesgrundlag som beskrevet
ovenfor. Unge kan desuden blive anbragt på åbne døgninstitu-
tioner og opholdssteder af en række andre årsager end det
forhold, at de er kriminalitetstruede (jf. SEL § 52, stk. 3, nr. 7
og § 58). Unge, der bliver anbragt fordi de er kriminalitetstru-
ede, er ofte prægede af de samme faktorer, der har resulteret
i, at andre børn og unge er blevet anbragt. Det kan eksempel-
vis være adfærdsproblemer, manglende omsorg i hjemmet,
misbrug hos de(n) voksne, funktionsnedsættelser hos de(n)
voksne eller udviklingsproblemer hos barnet eller den unge.
Unge, der anbringes fordi de er kriminalitetstruede eller har
begået kriminalitet, har derfor ofte ikke alene problemer med
kriminel adfærd, men har også andre støttebehov.
Anbringelsessteder der er godkendt til målgruppen
På landsplan er der 44 åbne døgninstitutioner og opholdssteder
efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6 og nr. 7, som er god-
kendt til unge, der har begået personfarlig kriminalitet.
Af de 44 anbringelsessteder er der fire åbne døgninstitutioner,
der organisatorisk ligger i tilknytning til delvis lukkede døgnin-
stitutioner eller delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.
Endelig er der på landsplan 79 åbne opholdssteder og døgnin-
stitutioner, som er godkendt til unge, der har begået ikke-per-
sonfarlig kriminalitet. Blandt dem er 24 også godkendt til
unge, der har behov for stofmisbrugsbehandling.
Opgørelserne er foretaget af kontoret for Mål og Data i Social-
og Indenrigsministeriet på baggrund af data fra Tilbudsporta-
len pr. 30. november 2018. Anbringelsesstedernes placering i
landet fremgår af nedenstående kort, der også viser det en-
kelte anbringelsessteds målgrupper.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0019.png
19
Placering af anbringelsessteder, der har målgruppen af unge, der har begået personfarlig eller ikke-personfarlig krimina-
litet
Note: Kortet er baseret på dataudtræk fra Tilbudsportalen pr. 30. november 2018
To af de 44 anbringelsessteder, som er godkendt til målgruppen unge der har begået personfarlig kriminalitet fremgår ikke af kortet, da
de var lukket på tidspunktet for udarbejdelsen af rapporten.
Tre af de fire anbringelsessteder med delvis lukkede pladser i tilknytning til åbne pladser er både godkendt til personfarlig og ikke-
personfarlig kriminalitet. Det sidste anbringelsessted er kun godkendt til personfarlig kriminalitet.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0020.png
20
VILKÅR FOR ANBRINGELSER PÅ ÅBNE OG DEL-
VIS LUKKEDE PLADSER
Anbragte børn og unge har de samme grundlæggende ret-
tigheder som andre unge. Det vil blandt andet sige retten til
bevægelsesfrihed, retten til privat- og familieliv og boligens
ukrænkelighed. Anbringelsesstederne har dog en række lovbe-
stemte muligheder for indgreb i de unges selvbestemmelses-
ret.
Åbne pladser
På de åbne pladser på anbringelsessteder, har medarbejderne
lov til at fastholde eller føre en ung til et andet rum, hvis den
unge udviser en adfærd, herunder vedvarende chikane, der er
til fare for den unge selv, de øvrige anbragte unge, personalet
eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.
Der er også en begrænset mulighed for at tilbageholde de
unge i forbindelse med anbringelsen. Børne og unge-udvalget
eller Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om, at
et barn eller en ung kan tilbageholdes i op til 14 dage i forbin-
delse med eller under anbringelsen på anbringelsesstedet. Til-
bageholdelsen kan ske, når det må anses for at have afgø-
rende betydning for at imødekomme den unges særlige behov
for støtte og for den socialpædagogiske behandling.
Delvis lukkede pladser
På delvis lukkede pladser gælder de samme regler som på
åbne pladser, men der er mulighed for at tilbageholde de
unge, ved at aflåse yderdøre og vinduer i perioder og mulighed
for at fastholde den unge fysisk. De unge på delvis lukkede
pladser må højest tilbageholdes fem sammenhængende dage
og højst 30 dage på et år. Størstedelen af tiden på anbringel-
sesstedet vil vilkårene i forhold til bevægelsesfrihed dermed
minde om vilkårene på de åbne pladser, bortset fra, at mulig-
heden for tilbageholdelse eksisterer. Afgørelsen om at tilbage-
holde den unge træffes af kommunalbestyrelsen. Den skal
være begrundet i en vurdering af, at det har afgørende betyd-
ning for den socialpædagogiske behandling, at den unge ikke
rømmer fra institutionen, og at der er risiko for, at den unges
sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med
en rømning. Det er dermed alene risikoen for rømning, der af-
gør om der kan træffes afgørelse om tilbageholdelse.
Dørene til unges værelser må ikke aflåses på en delvis lukket
døgninstitution eller en delvis lukket afdeling.
BEFØJELSER
TIL AT
TILBAGEHOLDE
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0021.png
21
På en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket afde-
ling kan personalet anvende fysisk fastholdelse for at forhin-
dre, at en ung forlader institutionen, i tilfælde hvor den unge
for eksempel handler i affekt eller vrede og vil stikke af.
Med anvendelse af fysisk magt menes, at der fysisk tages fat i
den unge i en kortere periode til vedkommende er faldet til ro,
eller at den unge kan mandsopdækkes - eksempelvis ved at
personalet stiller sig i døren, så den unge ikke kan komme ud.
Den unge kan fastholdes fysisk, hvis der er risiko for, at den
unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af:
SÆRLIGE REGLER
FOR BRUG AF
SIKKERHEDS-
UDSTYR
kriminel adfærd hos den unge,
misbrugsproblemer hos den unge
andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos den unge.
Der gælder desuden særlige regler for brug af videoovervåg-
ning og døralarmer på de delvis lukkede pladser. Dette er gen-
nemgået i afsnittet om sikkerhedsudstyr i kapitel 6 i rapporten.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0022.png
22
TABEL 2.2 ADGANG TIL INDGREB I SELVBESTEMMELSEN OVERFOR UNGE PÅ ÅBNE OG DELVIS
LUKKEDE PLADSER
Indgreb
Fastholdelse
Fastholde eller føre den unge, hvis
den unge er til fare for sig selv eller
andre på anbringelsesstedet
Fastholde eller føre den unge, hvis
den unge overtræder regler i en hus-
orden og magtanvendelsen er nød-
vendig for at bringe overtrædelsen til
ophør
Rømning
Fastholde den unge, hvis den unge vil
rømme, og der er risiko for, at den
unges sundhed eller udvikling lider al-
vorlig skade
Tilbageføre en ung, der rømmer, hvis
der er risiko for skade på den unge
selv eller andre
Tilbageholdelse
Tilbageholde den unge på anbringel-
sesstedet
Nej,
dog mulighed for tilbagehol-
delse op til 14 dage i forbin-
delse med eller under anbrin-
gelsen*
Ja,
dog højst fem sammenhængende
dage og 30 dage på et år.**
Nej
Ja**
Ja
Ja
Åbne pladser
Delvis lukkede pladser
Nej
Ja
Ja
Ja
Adgang til internet og telefon
Overvåge eller forhindre adgang til
internet og telefon
Nej
Ja,
Hvis den unge er anbragt i hen-
hold til en strafferetlig dom eller
kendelse, og det er nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn
Kilde: Bekendtgørelse af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
Note: *Afgørelser om tilbageholdelse på åbne pladser træffes af Børn og unge-udvalget i den ansvarlige kommune
** Afgørelser om mulighed- og rammerne for brug af indgrebet på delvis lukkede pladser træffes af kommunalbestyrelsen. Le-
deren af anbringelsesstedet beslutter hvordan indgrebet skal anvendes inden for de rammer kommunalbestyrelsen har fastsat.
Lederen kan f.eks. beslutte, at tilbageholdelsen skal begrænses til bestemte tidspunkter i døgnet.
RELEVANT LOVGIVNING
Reguleringen af indsatsen på de åbne døgninstitutioner og op-
holdssteder og lovgrundlaget for anbringelse af børn og unge
fordi de er kriminalitetstruede eller har begået kriminalitet fin-
des følgende steder:
Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet §§ 13 og 14
Voksenansvarsloven §§ 6, 8, 9, 10, 11 og 17
Serviceloven - §§ 52, 58 og 66
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0023.png
23
Straffeloven § 74 a.
Straffuldbyrdelsesloven § 78, stk. 2
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0024.png
24
KAPITEL 3
Rammerne for den
pædagogiske indsats
I dette kapitel beskriver vi rammerne for den pædagogiske
indsats på de otte åbne anbringelsessteder. Det dækker både
over de fysiske rammer og målgruppen.
UDVALGTE RESULTATER FRA KAPITLET
Der er en del variation i de fysiske rammer på de otte
anbringelsessteder. Seks steder ligger uden for byer el-
ler på landet og består af flere afdelinger. To af ste-
derne ligger i en by og råder over én bygning samt ud-
slusningspladser.
Målgrupperne på anbringelsesstederne varierer. På fem
af de otte steder er målgruppen blandet og der er en
forholdsvis lille andel af kriminalitetstruede unge. På tre
af de otte steder er de mere specialiserede, og har en
højere andel af kriminalitetstruede unge. Nogle steder
er samtlige unge, der er anbragt på stedet, kriminali-
tetstruede.
Samtlige anbringelsessteder er opmærksomme på po-
tentielt negative gruppedynamikker i målgruppen. De
unges alder og graden af de problemer, der ligger til
grund for anbringelsen, er blandt andet opmærksom-
hedspunkter i forhold til gruppedynamikken. Anbringel-
sesstederne tage højde for dette, når de beslutter
hvilke unge, de kan indskrive.
FYSISKE RAMMER
Udeareal, anbringelsessted der
ligger i en by
De fysiske rammer omfatter de bygninger, hvor anbringelses-
stederne har til huse, indretningen af afdelingerne på anbrin-
gelsesstederne, og endelig den geografiske beliggenhed – om
stederne er placeret i eller tæt på byer – og eventuelt kriminelt
eller misbrugsnærmiljø – eller om stedet ligger mere isoleret.
Forskel i forhold til størrelse, bygninger og placering
Blandt de otte anbringelsessteder er der stor forskel i de fysi-
ske rammer, både når det handler om størrelsen af anbringel-
sesstedet, typen af bygninger, og hvor anbringelsesstedet er
placeret i forhold til land og by.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0025.png
25
De fysiske rammer på anbringelsesstederne kan overordnet
opdeles i to grupper ud fra rammernes karakteristika:
TO OVERORDNEDE
GRUPPER
Anbringelsessteder, der ligger ude på landet eller i udkanten
af en mindre by og har flere afdelinger eventuelt med tilknyt-
tede udslusningslejligheder.
Mindre steder, der ligger i en større by og har til huse i en
enkelt bygning med tilknyttede udslusningslejligheder
De anbringelsessteder, der har til huse ude på landet eller
uden for mindre byer, har forholdsvis store bygninger med
flere fællesarealer og store grønne udendørsarealer. De har
også egne faciliteter såsom værksteder, haller eller en intern
skole. De har flere afdelinger, der kan være placeret forskellige
steder på området, så de unge fra de forskellige afdelinger
ikke nødvendigvis ser hinanden i deres fritid, medmindre de
selv opsøger det. På enkelte steder er afdelingerne placeret i
de samme bygninger, og har så enkelte afdelinger, der er pla-
ceret lidt væk. Udslusningslejlighederne er typisk placeret væk
fra resten af stedet.
De anbringelsessteder, der ligger inde i en større by, har til
huse i en enkelt bygning som kan minde om et privat hjem.
Fællesarealerne er udgjort af et køkken, en spisestue og tv-
stue, og udendørsarealerne er en mindre have eller flisebelagt
gård. Der er ikke de samme faciliteter på stederne. De fleste
fritidsaktiviteter for de unge foregår derfor uden for anbringel-
sesstedernes matrikel. Stederne har udslusningslejligheder i
nærheden, hvor de unge kan flytte hen som forberedelse på at
skulle bo i egen lejlighed.
Hjemlig indretning
På alle anbringelsesstederne forsøger de at indrette afdelin-
gerne hjemligt og indbydende, så de unge har lyst til at op-
holde sig der. Formålet er, at nedtone fornemmelsen af, at de
er på en institution mest muligt, da stederne reelt fungerer
som de unges hjem. Indretningen har også en anden pædago-
gisk funktion, idet den kan være med til at regulere de unges
adfærd på stedet. Hvis der er ordentligt og rart at være, så har
et anbringelsessted erfaring med, at det kan lægge en dæmper
på de unges adfærd.
”Det er en form for miljøterapi. Omgivelserne og området
gør også, at vi behandler hinanden ordentligt. Derfor har vi
også utrolig få magtanvendelser i forhold til den gruppe, vi
har.”
(Leder)
Mulighed for aktiviteter på stedet
Alle de anbringelsessteder, der ligger på landet eller uden for
en mindre by, har mulighed for en række forskellige aktiviteter
Opholdsrum, anbringelsessted
der ligger i en by
INDRETNING HAR
PÆDAGOGISK
FUNKTION
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0026.png
26
for de unge på anbringelsesstedet. Det er eksempelvis træ-
ningslokaler, værksteder, udendørssport som gokart og moun-
tainbiketure, indendørs hal eller trampolin, udendørs volley,
træningsstationer mv. Både medarbejdere, ledere og unge
fremhæver aktivitetstilbuddene på stedet som en styrke, da
det øger de unges lyst til at være på anbringelsesstedet. Af
samme årsag giver det også flere muligheder for medarbej-
derne til at være i pædagogisk kontakt med de unge, uden det
nødvendigvis opleves som sådan.
Flere af anbringelsesstederne lægger også vægt på, at det er
vigtigt, at de unge deltager i aktiviteter uden for anbringelses-
stedet. Det udvikler de unge til at komme ud af rammerne på
anbringelsesstedet og være sammen med andre unge, der ikke
har begået kriminalitet eller er udsatte. Dette er beskrevet
yderligere under afsnittet om trivsel i kapitel 5 i rapporten.
Ressourcemæssigt svært at transportere de unge til og fra an-
bringelsesstedet
Flere af de unge, vi har talt med, som bor på anbringelsesste-
derne, der ligger på landet eller uden for en mindre by, er op-
tagede af mulighederne for at komme rundt – enten med of-
fentlig transport, på scooter eller ved at blive kørt af medar-
bejderne.
Forbindelserne med offentlig transport er ofte begrænsede til
og fra de steder, der ligger på landet eller uden for en mindre
by. På enkelte af anbringelsesstederne nævner medarbejdere,
at det kan være en ressourcemæssig belastning, at de unge
ofte skal køres af anbringelsesstedets medarbejdere, hvis de
unge skal nogen steder. Det kan være et dilemma, fordi ste-
derne gerne vil understøtte, at de unge har et arbejde eller
deltager i aktiviteter uden for anbringelsesstedet.
Styrker og udfordringer ved anbringelsesstedernes be-
liggenhed i forhold til det pædagogiske arbejde
Overordnet udtrykker alle medarbejdere og ledere, at de er
glade for de pædagogiske muligheder, som deres placering gi-
ver dem – uanset om anbringelsesstedet er placeret i en stor
by eller ude på landet.
En tilsynskonsulent fremhæver, at variationen i det samlede
udbud af anbringelsessteder til målgruppen, udgør en styrke.
De forskellige rammer på anbringelsesstederne gør det nemlig
muligt at imødekomme forskellige behov hos de unge.
"Det er forskelligt, hvad børnene har brug for. Vi kommer jo
ikke alle sammen ud som en lille gul legoklods."
(Tilsyns-
konsulent)
FORDELE OG
ULEMPER
VED ALLE
PLACERINGER
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0027.png
27
Arbejde i nærmiljø eller skærmet miljø
De anbringelsessteder, der ligger i en større by, oplever i hø-
jere grad, at de anbragte unge har venner og bekendte fra før
anbringelsen i nærmiljøet, end det er tilfældet for de anbrin-
gelsessteder, der ligger på landet eller uden for mindre byer.
Det kan ifølge de interviewede ledere og medarbejdere betyde,
at det er mere sandsynligt, at de unge kommer i kredse, hvor
der tages stoffer eller diskuteres kriminel adfærd. Af inter-
viewene fremgår det, at det kan vanskeliggøre det pædagogi-
ske arbejde med at holde de unge fri for stoffer og undgå kri-
minel adfærd under opholdet på anbringelsesstedet.
På de anbringelsessteder, der ligger i en større by, kommer en
stor del af de unge, der er anbragt på stedet, fra den samme
by. Anbringelsesstederne anerkender, at det kan være en ud-
fordring, at de unge stadig kommer i deres gamle nærmiljø,
hvor der for eksempel ofte er stoffer tilgængelige. Medarbej-
derne og lederne vurderer dog også, at det er en styrke, at de
arbejder med den unge i det miljø, som den unge skal begå sig
i efter endt anbringelse. Mange af de unge er nødt til at for-
holde sig til venner og familie, der indtager stoffer, efter deres
anbringelse ender, og derfor vurderer interviewpersonerne, at
det er givende for den unge at lære at begå sig i de omstæn-
digheder:
”Vi arbejder med unge, som begår sig i miljøer, hvor der fo-
regår kriminalitet og bliver indtaget stoffer. Deres ungenet-
værk er i København, så de vil gerne til København. Det er
en udfordring, at de er i miljøet, men det er repræsentativt
for, at vi skal prøve at skabe noget normalt for dem, samti-
dig med, at de er i miljøet, som er ved siden af det man
gerne vil have dem ind i. Men det er også motiverende for
dem at få lov at bo her.”
(Leder)
Et af anbringelsesstederne har både afdelinger ude på landet
og en enkelt afdeling i et bynært miljø. Der er dermed både
mulighed for at behandling i et afskærmet miljø på landet, og i
en afdeling i bynært miljø afhængig af den unges behov, hvor
der kan arbejdes med, at de unge skal lære at indgå i de
omgivelser, som mange af de unge vil befinde sig i efter endt
anbringelse. Forstanderen for anbringelsesstedet forklarer om
de forskellige afdelinger:
”Jeg tænker, at unge, der kommer fra større byer, ikke bli-
ver boende herude. De vil tilbage til de store byer. Derfor
kan jeg godt lide tanken om at kunne træne de unge i at bo
i de større byer, mens de er i behandling. Men jeg kan også
godt lide, at de unge, som vi ved stikker af og er i et narko-
tilgængeligt miljø i 14 dage, før de kommer tilbage, har mu-
ligheden for at bo lidt afsides."
(Forstander)
TÆT PÅ DE UNGES
NETVÆRK
Omgivelser, anbringelsessted
der ligger på landet
LÆRE AT
FUNGERE UDEN
FOR STEDET
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0028.png
28
Placering på landet kan give ro
Flere af de unge fortæller, at de sætter pris på den mentale ro,
de oplever at få fra anbringelsessteder, der ligger afsides byen.
En ung forklarer:
”Det gør en kæmpe forskel, fordi det ikke er ligeså nemt at
komme i nærheden af misbrug og det samme miljø, som
jeg kommer fra. Så det er vigtigt, at man får det der break
fra storbyer og byer, hvor der er meget misbrug. Det bety-
der rigtig meget. […] Det er også det der med, at man kan
få tid for sig selv og ikke skal være bange for, hvis man er
blevet uvenner med nogen, om de lige pludselig dukker op.
Det, synes jeg, er vigtigt.”
(Ung)
En anden ung oplever, at det er en hjælp at bo et sted, hvor
han ikke befinder sig i det samme miljø, som han kom fra:
"Det er dejligt nok at komme væk fra sine gamle rammer.
Fordi der lavede jeg en masse lort. Røg hash, stjal biler,
lavede kriminalitet og røg ind at sidde. Det vil jeg bare
gerne glemme, så jeg har skåret mange af mine gamle
venner fra og snakker kun med dem, jeg ved, er der for mig
på den ordentlige måde. (...) Det er rart, at man ikke løber
ind i dem [de gamle venner], fordi så får man lyst til at gøre
de ting, selvom man godt ved, at det er forkert."
(Ung)
Omvendt peger en tredje ung på, at han er glad for at bo tæt
på en by med de muligheder, det giver ham, for selv at handle
og tage offentlig transport. Den unge bor på en afdeling, hvor
han skal lære at klare flere opgaver selv, som et led i at forbe-
rede ham på at flytte fra anbringelsesstedet.
”Det ligger to minutter fra byen, og det er bedre end de an-
dre afdelinger, der lå helt ude på landet. Det vænnede jeg
mig til [at bo på landet], men der er jo heller ikke andet at
gøre, når man får at vide, at man skal bo der i to år. Jeg
kan bedre lide at bo ved byen, fordi jeg bare kan gå ned og
handle og hvis jeg skal noget, er bus og tog også tæt på.
Jeg kan godt lide, at der er mennesker til stede i stedet for,
at det hele bare er dødt.”
(Ung)
Placeringen kan være med til at forebygge rømninger
På de anbringelsessteder, der ligger på landet eller uden for en
mindre by, fortæller ledere og medarbejdere også, at de ser
deres placering som en styrke i situationer, hvor unge ønsker
at forlade stedet. Medarbejderne på et af anbringelsesstederne
fortæller, at fordi det tager lidt længere tid for de unge at
komme hen til offentlig transport, har medarbejderne mulig-
NÅR AT TALE MED
DE UNGE, FØR DE
RØMMER
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0029.png
29
hed for at tale med de unge om situationen og de mulige føl-
ger af rømningen. Det bliver derfor muligt at hjælpe de unge
med at affektregulere, hvis der er brug for det.
”Nogen gange kan de bare gå, og når man så når ind til to-
get, er der afløb for ventilen, og så kan man vende om og
gå hjem. Så det har også den positive effekt, at man kan nå
at snakke med dem.”
(Medarbejder)
Flere af de unge, der bor på steder, der ligger uden for byerne,
fortæller også, at de tror, at placeringen kan have en indvirk-
ning på, om de unge rømmer. De unge peger blandt andet på,
at det ville være nemmere at forlade stedet, hvis de havde
nem adgang til byen eller til regelmæssig offentlig transport.
Anbringelsesstedernes retningslinjer og overvejelser i forbin-
delse med rømninger er yderligere beskrevet i afsnittet om
rømning i kapitel 5 i rapporten.
Næsten alle anbringelsessteder oplever udfordringer med stof-
fer
Uanset om anbringelsesstederne er placeret inde i en større by
eller ude på landet, oplever de fra tid til anden, at de unge har
stoffer på anbringelsesstedet, til trods for at flere steder har
tiltag til at forebygge forekomsten af stoffer. Der er umiddel-
bart ikke her nogen fordel ved, at et anbringelsessted ligger på
landet. Både unge og medarbejdere fortæller, at det er nemt
at få leveret stoffer, uanset hvor i landet de unge befinder sig.
Det er også tilsynskonsulenternes erfaringer, fra de anbringel-
sessteder, de fører tilsyn med. Det eneste anbringelsessted,
der ikke oplever udfordringer med stoffer, er særligt målrettet
kriminalitetstruede unge, som også har problemer med sen
udvikling eller mental retardering.
PLACERING HAR
IKKE BETYDNING
FOR MISBRUG
MÅLGRUPPER PÅ ANBRINGELSESSTEDERNE
I dette afsnit beskriver vi sammensætningen af børn og unge
på de besøgte anbringelsessteder. Derudover belyser vi an-
bringelsesstedernes overvejelser om sammensætningen af de
unge på stedet. I den forbindelse belyser vi også elementer af
anbringelsesstedernes visitation af de unge.
Flere steder med blandede målgrupper og enkelte speci-
aliserede steder
De otte anbringelsessteder fordeler sig sådan, at fem steder
har en blandet målgruppe af unge med og uden kriminel ad-
færd og tre steder har en målgruppe, der er mere homogen og
specialiseret i forhold til kriminalitetstruede unge. Det billede
undersøgelsen tegner understøttes af en tilsynskonsulent fra et
FLEST MED EN
BLANDET
MÅLGRUPPE
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0030.png
30
af Socialtilsynene, der vurderer, at det generelt afspejler for-
delingen blandt de øvrige tilbud på området. Her er der gene-
relt flere anbringelsessteder med en blandet sammensætning
og enkelte specialiserede anbringelsessteder.
"Der er enkelte steder, hvor kriminalitetstruede unge er det
man koncentrerer sig om og det, man kan. Men ellers er
det jo en lille gruppe, der passer ind i en målgruppe, tilbud-
dene i forvejen er godkendt til. Der er nok flest af de tilbud,
hvor målgruppen er ret blandet.”
(Tilsynskonsulent).
Anbringelsessteder med blandet målgruppe
Fem af de otte anbringelsessteder beskriver, at de har en blan-
det målgruppe af unge, når det kommer til årsagerne til an-
bringelsen. Det er kun en mindre del af de unge på anbringel-
sesstederne, der er anbragt i forbedringsforløb, alternativ afso-
ning eller som en del af deres ungdomssanktion. Resten af de
unge er anbragt af andre sociale årsager.
På et anbringelsessted er det ifølge en leder omkring ti procent
af de unge, der er anbragt som følge af kriminalitet, og på et
andet anbringelsessted fortæller en leder, at i øjeblikket er fem
ud af 26 unge anbragt i forbedringsforløb, alternativ afsoning
eller som led i en ungdomssanktion.
De unge kan have begået kriminalitet uden at det er årsagen
til anbringelsen
En leder fra et af anbringelsesstederne fremhæver, at gruppen
af kriminalitetstruede unge ikke udgør en homogen gruppe,
der nødvendigvis har de samme udfordringer eller støttebehov.
Der kan blandt andet være forskel på, hvor kriminalitetstruede
de unge er, og hvor meget det fylder i deres samlede støttebe-
hov:
”Når vi taler om kriminalitetstruede unge, så er det en bred
betegnelse. De fleste af vores unge har dette hæftet på sig.
Spørgsmålet er dog i hvilken grad.”
(Leder)
Derudover vurderer medarbejdere og ledere på nogle af an-
bringelsesstederne, at de andre unge på stedet også kan have
problemer med kriminel adfærd eller komme i kriminelle mil-
jøer, selvom de ikke er anbragt af den grund.
På et anbringelsessted, der er specialiseret i misbrugsproble-
mer og er godkendt til ikke-personfarlig kriminalitet, fortæller
en leder, at selvom det er en mindre andel af de unge, der er
anbragt i forbedringsforløb, alternativ afsoning eller som led i
en ungdomssanktion, så har stort set alle unge, de har anbragt
på stedet, i større eller mindre grad været involveret i krimina-
litet. Den kriminelle adfærd går, ifølge lederen, som regel hånd
DE UNGE HAR EN
RÆKKE ANDRE
UDFORDRINGER
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0031.png
31
i hånd med et misbrug. Det vil dog typisk være ikke-personfar-
lig kriminalitet for eksempel tyveri, de unge har begået.
Kriminaliteten er dog ikke nødvendigvis de unges primære pro-
blemstilling og altså heller ikke den primære årsag til, at de
unge er anbragt.
Specialiserede anbringelsessteder
På tre af anbringelsesstederne beskriver de deres målgruppe
som mere specialiseret.
Et af stederne er særligt målrettet kriminalitetstruede unge,
som også har problemer med sen udvikling eller mental retar-
dering. Stedet er derfor indrettet til at skærme de enkelte
unge og tilbyde en indsats med en-til-en voksenkontakt.
De to andre anbringelsessteders målgrupper er unge, der er
kriminalitetstruede. På et af disse steder er målgruppen af kri-
minalitetstruede gennemgående på alle stedets afdelinger,
men de enkelte afdelinger er også yderligere specialiseret i ek-
sempelvis psykiatrinære unge. På det andet sted, er det be-
stemte af anbringelsesstedets afdelinger, der kun er målrettet
kriminalitetstruede unge.
Målgrupperne på de specialiserede anbringelsessteder har en
høj andel af de unge, som har udadreagerende adfærd eller
højt støttebehov sammenlignet med de anbringelsessteder, der
har en mere blandet sammensætning af unge. De tre speciali-
serede anbringelsessteder har også en høj normering af med-
arbejdere per ung for at imødekomme behovene hos målgrup-
pen.
Flere forskellige problemer på spil i målgruppen
På de specialiserede anbringelsessteder beskriver de, at
selvom de er specialiseret i forhold til et bestemt målgruppeka-
rakteristika, så er det ikke ensbetydende med, at det er en ho-
mogen eller ensartet gruppe unge, de har anbragt. Der er væ-
sentlige individuelle forskelle i hvilke problemstillinger, de unge
har, selvom de alle er kriminalitetstruede.
En medarbejder fra et af stederne, som sidder med visitatio-
nen af de unge, oplever, at der er sket en ændring i hvilke
unge, de bliver kontaktet om i forhold til en mulig anbringelse
hos dem:
”Min oplevelse er, at gennem de seneste år har målgruppen
ændret sig. De bliver yngre, og er mere belastede af op-
vækstmæssige faktorer. Det er ikke ren kriminalitet, men
mere blandede unge med mere komplekse problemstillin-
ger.”
(Medarbejder)
Udadreagerende ad-
færd kan eksempelvis
komme til udtryk i
konflikter med omgi-
velserne, fordi de
unge ofte har svært
ved sociale relationer,
finder det vanskeligt
at regulere deres fø-
lelser og fordi de bry-
der med gældende
normer.
Kilde: Socialstyrelsens
Vidensportal
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0032.png
32
En tilsynskonsulent fra et af socialtilsynene fremhæver også
det forhold, at de unge oftest har en række andre problemer
foruden kriminel adfærd.
”De unge har ofte flere problemer ud over kriminalitet, og
kriminaliteten kan være underordnet i forhold til nogle af de
andre problemer, de har, eksempelvis diagnoser.”
(Tilsyns-
konsulent)
Mange af de unge har været anbragt før
I en velfærdspolitisk analyse om kontinuitet i anbringelser af
børn og unge fra 2018, konstaterer Social- og Indenrigsmini-
steriet, at 42 procent af de anbragte på døgninstitutioner og
opholdssteder har oplevet skift i anbringelsessted eller et mid-
lertidigt ophør i anbringelsen.
På de fleste af de besøgte anbringelsessteder er erfaringen, at
en stor andel af de unge, som er anbragt hos dem, har været
anbragt et eller flere steder forud for den aktuelle anbringelse.
"En stor del af vores kriminelle unge kommer fra tidligere
anbringelser. Langt størstedelen af dem, vi modtager, er
smidt ud fra andre opholdssteder, døgninstitutioner eller
plejefamilier. Vi er lidt endestationen for mange af dem.”
(Medarbejder)
I forlængelse heraf, beskriver de tre specialiserede anbringel-
sessteder sig selv som steder, hvor de kan rumme de unge,
der har meget komplekse eller ’tunge’ problemer, og som ikke
har kunnet rummes på andre anbringelsessteder. De gør der-
for meget for at tilrettelægge deres indsats på en sådan måde,
at stedet kan rumme de unge, da der, efter stedernes opfat-
telse, ikke er ret mange andre steder, der har mulighed for at
give stabile behandlingsforløb til disse unge:
”Vi har dømte og kriminalitetstruede børn og unge og i sær-
deleshed børn og unge med misbrugsproblematikker. Det er
unge, der ikke kan være ret mange andre steder. Mange
har flere mislykkede anbringelser bag sig. Så er de endt
her, hvor vi får det til at lykkes.”
(Leder)
En tilsynskonsulent fra et af socialtilsynene fortæller, at hun
også oplever, at der er behov for at skabe kontinuitet i anbrin-
gelserne. Også for unge, der kan have meget udadreagerende
og voldsom adfærd:
”Der er tale om unge der har været udsat for mange svigt.
Jeg husker især en ung fyr, der sagde til mig, at det her
[anbringelsessted] er et godt sted. Da jeg spurgte ham,
hvad der gjorde, at det her er et godt sted, så sagde han:
MANGE OPLEVER
SKIFT UNDER
ANBRINGELSEN
FORSØGER AT
RUMME DE UNGE
FOR AT UNDGÅ
SAMMENBRUD
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0033.png
33
'Fordi her kan man ikke blive smidt ud fra. Det kan man fra
alle andre steder'."
(Tilsynskonsulent)
Anbringelsesstedernes pædagogiske overvejelser om at
rumme de unge og skabe kontinuitet i anbringelsesforløbet ud-
dybes i afsnittet i kapitel 6 om den pædagogiske praksis på
anbringelsesstederne.
GRUPPEDYNAMIK OG VISITATION
Som beskrevet ovenfor har vi både besøgt anbringelsessteder,
der har specialiseret sig i kriminalitetstruede unge, og anbrin-
gelsessteder med en mere blandet målgruppesammensætning,
hvor en mindre andel af de unge er kriminalitetstruede.
Alle anbringelsesstederne gør sig overvejelser om sammen-
sætningen af de unge på anbringelsesstedet og hvilken betyd-
ning, sammensætningen kan have for dels den enkelte unge
dels kulturen på stedet. De parametre, anbringelsesstederne
ser på, når de arbejder med sammensætningen af de unge, er
de unges alder, eventuelt misbrug, udadreagerende adfærd og
kriminel adfærd.
De unge spejler sig i hinanden – både positivt og nega-
tivt
Alle anbringelsesstederne vurderer, at det kan have betydning
for den enkelte unges trivsel og udvikling, hvem de er anbragt
sammen med. Betydningen kan dog både være negativ og po-
sitiv.
Blandt de anbringelsessteder, der har en blandet målgruppe af
kriminalitetstruede og andre unge, oplever de, at det kan være
en fordel for de unge, der er anbragt på grund af kriminalitet,
at kunne spejle sig i andre unge, der ikke er en del af miljøet
og måske er mere velfungerende. Omvendt kan det være ud-
fordrende for stederne, at de skal rumme unge, der ikke har
problemer med kriminalitet og som eksempelvis er særligt sår-
bare eller udsatte, når de anbringes sammen med kriminali-
tetstruede unge med en problematisk udadreagerende adfærd.
Blandt de steder, der er specialiserede i forhold til målgruppen,
er der også eksempler på, at de unge kan have en positiv ind-
flydelse på hinanden. Der kan dog samtidig opstå problemer
med, at omgangstonen og kulturen på stederne kan blive for-
hærdet, fordi kriminalitet og misbrug bliver et fælles erfarings-
og samlingspunkt for de unge. Som beskrevet i kapitel 5 om
den pædagogiske praksis, så er dette noget, som flere af an-
bringelsesstederne arbejder med at forebygge ved at indføre
ALDER, MISBRUG
OG ADFÆRD
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0034.png
34
regler for snak om kriminalitet og misbrug blandt de unge, el-
ler ved at medarbejderne er sammen med de unge i næsten
alle de vågne timer.
Uhensigtsmæssig påvirkning
På et anbringelsessted arbejder de af samme grund ud fra en
tilgang, hvor de er meget sammen med de unge for at forhin-
dre negativ påvirkning de unge imellem. Anbringelsesstedet
oplever nemlig, at de unge kan påvirke hinanden til at gøre
ting, de ellers ikke ville gøre.
"Det her med at være tæt på er lige så meget for at få luk-
ket den fællesnævner ned, de har. De har jo en fællesnæv-
ner, der hedder misbrug eller kriminalitet, som de kan
snakke om.”
(Leder)
Flere af anbringelsesstederne forklarer dog, at de generelt ikke
oplever, at samtaler om kriminalitet nødvendigvis fører til, at
de unge bliver inspireret til at begå mere personfarlig krimina-
litet eller går sammen om at lave kriminalitet.
Når det kommer til misbrug af stoffer eller rømning, er der en
undtagelse. Her har enkelte anbringelsessteder oplevet, at
unge, der har haft eller er i et misbrug, ender med at tage
stoffer sammen, eller at de unge kan inspirere hinanden til at
rømme.
Positiv indflydelse
Der er flere anbringelsessteder, der også beskriver eksempler
på, hvordan de unge kan have en positiv indflydelse på hinan-
den, når de deler erfaringer og udfordringer. En socialfaglig ko-
ordinator på et anbringelsessted, hvor målgruppen er blandet,
beskriver eksempelvis, hvordan de unge lærer at støtte hinan-
den i svære beslutninger om stop af misbrug og også inspire-
rer hinanden til at ændre adfærd.
”Jeg synes bestemt, at de påvirker hinanden positivt. De
fleste af de unge, vi har nu, ryger hash også på daglig ba-
sis. En pige har gennem længere tid arbejdet med et ønske
om at stoppe. En anden og tredje pige har også sagt nu, at
de vil stoppe, og det er helt klart fordi, de påvirker hinanden
positivt.”
(Medarbejder)
BRUGES SOM
PÆDAGOGISK
REDSKAB
På et andet anbringelsessted, hvor der også er en blandet mål-
gruppe, beskriver de, at uhensigtsmæssig adfærd kan anven-
des som et redskab i den pædagogiske indsats. Hvis en ung
har haft en uhensigtsmæssig adfærd, bruger medarbejderne
anledningen til at tale med de andre unge om, hvad der førte
til, at den ene unge handlede sådan. De taler også med de
unge om, at de ikke behøver at handle på samme måde.
” De har jo en fælles-
nævner, der hedder mis-
brug eller kriminalitet,
som de kan snakke om”
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0035.png
35
Anbringelsesstederne tager højde for gruppedynamikker
i visitationen
Anbringelsesstederne tager højde for og forsøger at påvirke
gruppedynamikken i målgruppen i visitationsprocessen.
Visitationen foregår ved, at anbringelsesstedet får en henven-
delse fra en kommune om en konkret ung, som skal anbringes.
Derefter vurderer anbringelsesstederne, om der er plads til
den unge, og om de kan tilbyde den rette støtteindsats i for-
hold til kommunens beskrivelse.
Alle anbringelsesstederne har en grundig visitationsproces, når
de skal beslutte, om en ung skal indskrives. Visitationen bru-
ges blandt andet til at forsøge at afdække, om de problemer,
den pågældende unge har, kan rummes i anbringelsesstedets
rammer og med den nuværende sammensætning af unge.
Visitationen medvirker i sig selv til en form for specialisering
Forskellene i sammensætningen af unge på anbringelsesste-
derne hænger derfor blandt andet sammen med, at anbringel-
sesstederne ved visitationen af de unge vurderer, om de unge
passer ind i den aktuelle gruppe, der er anbragt på stedet.
Selvom flere af de anbringelsessteder, der indgår i denne un-
dersøgelse, er godkendt til samme målgrupper, kan de ikke
nødvendigvis alle rumme en høj andel af unge med kriminel el-
ler udadreagerende adfærd. Det kan blandt andet skyldes nor-
mering, de fysiske rammer og behov hos de unge, der allerede
bor på stedet.
Det betyder, at enkelte steder kan blive mere eller mindre spe-
cialiserede i forhold til særlige problemstillinger og tyngden af
problemerne. Det er tilfældet blandt de tre anbringelsessteder
med en mere specialiseret målgruppe, som stort set aldrig vil
afvise at indskrive unge på grund af kriminalitet eller udadrea-
gerende adfærd. Visitationsprocessen betyder omvendt også,
at nogle af anbringelsesstederne med en blandet målgruppe
ofte vurderer, at de ikke kan rumme unge med specifikke pro-
blemer, på trods af at være godkendt til dem. Dette skyldes,
at anbringelsesstederne vurderer, at den unges problemer ikke
er forenelige med de andre unges udfordringer.
Unge der er for belastede eller for velfungerende, bliver ikke
indskrevet
Der er flere af anbringelsesstederne, som tager et begrænset
antal unge med kriminel eller udadreagerende adfærd. Det
skyldes, at de disse unge ofte har et stort støttebehov, som
nogle anbringelsessteder oplever, at de har svært ved at op-
fylde samtidig med, at de skal tilgodese behovene hos de an-
dre unge på stedet. En leder på et anbringelsessted med en
blandet målgruppe beskriver nogle af deres overvejelser i for-
bindelse med visitationen:
BELASTEDE UNGE
KAN HAVE STORT
STØTTEBEHOV
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0036.png
36
”Vores målgruppe er bred. Men grundlæggende, når den so-
cialfaglige koordinator og jeg læser sagerne, så ser vi på,
om rammerne er bæredygtige for den unges anbringelse.
Hvis vi har en ungegruppe som er 14-årige piger, så kan det
være svært at tage en 17-årig ind, der har begået kræn-
kende kriminalitet. Eller hvis det er en meget udadreage-
rende ung, og der er en udadreagerende ung i forvejen, så
må vi se på, om ungegruppen og medarbejdergruppen kan
bære en ung mere, der har den adfærd.”
(Leder)
En medarbejder, der arbejder med visitationen på et af de ste-
der, der har specialiseret sig i forhold til målgruppen, fortæller
omvendt, at de afviser nogle unge, hvis vurderingen er, at den
unge ikke har stort nok støttebehov. Årsagen er, at den ’tunge’
målgruppe, på anbringelsesstedet risikerer at påvirke den unge
negativt. Derfor ser stedet gerne, at de unge, der kan rummes
på andre steder, ikke flytter ind hos dem:
"Vi har bekymringer ved at få nogle unge, der måske ikke er
så tunge, hvor de ikke er så kriminalitetstruede, og ikke er
så gamle. Der er vi rimelig bevidste om smitteeffekt. Nogle
gange afviser vi også, hvis vi tænker den unge er for
’nem’."
(Medarbejder)
Et af anbringelsesstederne arbejder desuden med at placere de
unge så hensigtsmæssigt som muligt i afdelingerne eller på
værelsesgangene. Det sker for at undgå, at de unge frempro-
vokerer hinandens udfordringer unødvendigt. En leder fra an-
bringelsesstedet beskriver de faglige overvejelser, der ligger til
grund:
”Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke indskriver unge
sammen med det, de skal forsøge at komme væk fra. Vi er
ikke tvunget til at have dem i ét hus. Der hvor vi lykkedes
er der, hvor vi matcher nogle, som ikke har noget tilfælles,
fordi de trækker i forskellige retninger. Vi giver dem ro på
nogle områder til at kunne gøre nogle andre ting.”
(Leder)
En tilsynskonsulent peger også på, at det er nødvendigt, at an-
bringelsesstederne overvejer, hvordan de unge placeres på an-
bringelsesstedet. Tilsynskonsulenten vurderer, at anbringelses-
stederne skal kunne skærme de unge efter behov for at sikre
den bedst mulige indsats. Det er særlig relevant på anbringel-
sessteder, hvor målgruppesammensætningen er blandet.
Regler for snak om kriminalitet blandt de unge
På flere af anbringelsesstederne har de også via en husorden
fastsat regler for de unges samvær. På de specialiserede an-
bringelsessteder kan der være et særligt behov for at arbejde
AFVISER HVIS
DEN UNGE ER
FOR ’NEM’
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0037.png
37
med, hvordan kriminel adfærd og baggrund italesættes blandt
de unge, da kriminaliteten er noget af det, alle de unge på ste-
derne har tilfælles. På et af anbringelsesstederne beskriver de,
hvordan de har tæt voksentilstedeværelse, når de unge er
sammen. Det er for at forebygge, at de unge har en negativ
afsmittende effekt på hinanden i forhold til kriminalitet.
En afdelingsleder fortæller:
”Vi har et regelsæt om, at man ikke må snakke forhærdet
om kriminalitet. Man må gerne snakke bearbejdende om
det, hvor man stiller sig kritisk over for det. Vi tager det op,
hvis de unge snakker forhærdende om det, og forholder
dem til, hvorfor de synes det er fedt, at snakke om det på
den måde.”
(Leder)
På samme anbringelsessted bruger de et tillidstrinsystem i det
pædagogiske arbejde med de unge. Placeringen i systemet
styrer blandt andet, om de unge må opholde sig flere sammen
ad gangen eller ej. Formålet er at undgå situationer, hvor de
unge kommer til at tale om kriminalitet. En leder forklarer:
”Det er den måde, hvor vi kan forebygge kriminel smitte.
Hvis vi bare satte de her syv unge sammen og ikke havde
nogen på det, så ville der hurtigt blive snakket om kriminali-
tet.”
(Leder)
Systemet består af tre trin, hvor trin 1 er den laveste grad af
tillid, og trin 3 er den højeste. De unges adfærd og varigheden
af de unges ophold på stedet afgør, hvilket trin de bliver ind-
placeret på via en erfaringsbaseret kvalificering.
De unges alder kan også spille en rolle i sammensætningen af
målgruppen
Flere anbringelsessteder og tilsynskonsulenter fra socialtilsy-
nene nævner, at de gør sig særlige overvejelser i forhold til, at
børn under 15 år bliver anbragt sammen med ældre unge,
uanset om børnene under 15 år også selv er kriminalitetstru-
ede. På et af anbringelsesstederne prøver de at anbringe de
yngste sammen på en afdeling for at skærme dem:
"Vi kan ikke indskrive en voldsom knivstikker på den afde-
ling, når det er der, vi har prøvet at samle vores 11, 12, og
13-årige drenge. De er også ballademagere, og har også
væltet institutioner, men vi er alligevel nødt til prøve at be-
skytte dem […] Det er noget, vi prøver at arbejde med in-
ternt at få holdt målgrupperne lidt adskilt.”
(Medarbejder)
SÆRLIGT
PROBLEMATISK
MED HELT UNGE
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0038.png
38
Nogle af de unge, vi har talt med, tænker også over alderen på
de andre unge på stedet. En ung dreng over 15 år fortæller ek-
sempelvis, at han og de voksne på stedet tager særlige hensyn
til en ung dreng på 12 år:
”De voksne tager meget ansvar for ham. Jeg fik at vide in-
den han kom, at jeg ikke skulle spille sej over for ham, fordi
jeg er en af de tungere drenge. Men hvad skal jeg også med
en 12-årig. Han har udspurgt mig om hvad jeg sidder inde
for og så videre, men jeg siger bare, at han skal passe sin
skole.”
(Ung)
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0039.png
39
KAPITEL 4
Modtagelsen af de unge
I dette kapitel belyser vi anbringelsesstedernes modtagelse af
de unge, herunder overleveringen mellem anbringelsesste-
derne, og den første tid efter de unge er flyttet til anbringel-
sesstedet.
UDVALGTE RESULTATER FRA KAPITLET
Overleveringen fra et tidligere anbringelsessted varierer
meget. Det hænger ofte sammen med, om skiftet er
planlagt eller akut.
I den første tid på det nye anbringelsessted har medar-
bejderne et særligt fokus på de unge, og der er en
række praktiske forhold, som skal på plads.
For unge, der kommer fra sikrede afdelinger, delvis luk-
kede pladser eller andre anbringelsessteder, hvor der
er en mere struktureret hverdag, kan det i nogle til-
fælde være svært at vænne sig til og administrere de
åbne rammer den første tid
OVERLEVERING VED SKIFT I ANBRINGELSES-
STED
Når de unge flytter til et nyt anbringelsessted er den røde tråd
i indsatsen på tværs af anbringelsesstederne et centralt tema.
Overleveringen mellem anbringelsesstederne har, ifølge an-
bringelsesstederne, betydning for det faglige, pædagogiske ar-
bejde med de unge - og betyder også noget for de unges ople-
velse af kontinuitet og tryghed i anbringelsen.
SKRIFTLIG OG
MUNDTLIG, PRAK-
TISK
OVERLEVERING
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0040.png
40
FORSKELLIGE FORMER FOR OVERLEVERING
På baggrund af interviewene med anbringelsesstederne
kan overleveringen ved et skift i anbringelsessted bestå
af:
Skriftlige beskrivelser af den unge, handleplaner, sta-
tusnotater og andre akter i den unges sag.
Mundtlig dialog mellem anbringelsesstederne. Den
mundtlige overlevering supplerer den skriftlige, og gi-
ver et opdateret billede af den unge, hvilket måske ikke
fremgår af dokumenterne i sagen.
En relationel og praktisk overlevering, hvor den unge
eksempelvis besøger det nye anbringelsessted, møder
pædagogerne fra det nye sted eller har en anden form
for brobygning forud for eller i forbindelse med skiftet.
Brobygning skaber forudsigelighed
Enkelte af de otte anbringelsessteder har erfaringer med, at
der er en decideret brobygning, når de modtager unge fra et
andet anbringelsessted.
Brobygningen kan ske ved at medarbejdere fra det nye anbrin-
gelsessted besøger den unge, før den unge skal flytte. Den
unge kan også besøge det nye anbringelsessted for eksempel
sammen med en medarbejder fra det nuværende anbringel-
sessted, som den unge har en god kontakt til. Formålet med
brobygningen er at skabe tryghed og forudsigelighed i anbrin-
gelsen. Den unge får mulighed for at forberede sig på skiftet,
de nye rammer og medarbejdere, som den unge skal forholde
sig til. Brobygningen er, ifølge anbringelsesstederne, med til at
understøtte den bedst mulige start på et nyt anbringelsessted,
fordi processen bliver gjort gennemskuelig for de unge. En af-
delingsleder fra et anbringelsessted forklarer:
"Det er lige som alle os andre. Der adskiller de unge sig
ikke. Det der med tryghed, gennemskuelighed, hvad kan
jeg forvente, og hvad forventer de af mig. Hvor i landet skal
jeg bo og hvordan ser der ud. Alle de ting, der kan hjælpe
de unge med at danne sig et billede."
(Leder)
Særligt når de unge flytter mellem afdelinger på samme an-
bringelsessted
De to anbringelsessteder, der både har åbne pladser, delvis
lukkede pladser og sikrede afdelinger og særligt sikrede plad-
ser, har særligt gode erfaringer med brobygningen, når de
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0041.png
41
unge flytter mellem afdelingerne internt på anbringelsesstedet.
Da der er tale om afdelinger inden for det samme anbringel-
sessted, har de mulighed for at prioritere en gradvis overgang
over en kortere eller længere periode. Ligeledes er det nem-
mere at sætte medarbejderressourcer af til arbejdet og at op-
bygge forskellige specialer ift. målgruppen bestående af krimi-
nalitetstruede unge.
På et af anbringelsesstederne supplerer de brobygningen med,
at en medarbejder fra den tidligere afdeling på anbringelses-
stedet giver en mundtlig overlevering af den unge til et perso-
nalemøde. Det oplever medarbejderne som værdifuld viden,
som de kan anvende i deres arbejde, når de modtager den
unge.
På et af anbringelsesstederne er målgruppen kriminalitetstru-
ede unge med sen udvikling eller mental retardering. Ifølge le-
deren stiller målgruppens behov for forudsigelighed og kontak-
ten til medarbejderne også krav til, at overgange bliver så
skånsomme som mulig. Dette gælder både for overgange mel-
lem afdelinger, eller til og fra anbringelsesstedet.
Planlagte skift er ofte fra sikrede afdelinger
Flere af anbringelsesstederne vurderer, at det ofte er de situa-
tioner, hvor en ung har et planlagt skifte fra en sikret afdeling
til et åbent anbringelsessted, der giver mulighed for at lave en
god overlevering mellem anbringelsesstederne.
”Vi har oplevet, at det har fungeret rigtig godt, hvor vi har
været på besøg inden. Det har primært været på sikrede
afdelinger, for der ved man, at fristen for anbringelsen
udløber. Så har vi mulighed for at hilse på de unge eller de
kan komme og besøge os.”
(Medarbejder)
Enkelte anbringelsessteder peger også på, at det er en fordel,
at anbringelsesstedet kender til arbejdsmetoderne og struktu-
rerne på de sikrede afdelinger, da det kan lette overleveringen
af de unge.
Ved skift, der ikke er planlagt, er der ofte heller ikke en
mundtlig overlevering
Interviewene på de otte anbringelsessteder viser, at der kan
være stor forskel på, om der er en dialog med det tidligere an-
bringelsessted i forbindelse med et skift. Det opleves i nogle
tilfælde som et problem, fordi overleveringen klæder pædago-
gerne fra det nye anbringelsessted på til at tage imod den
unge. En dialog understøtter, at vigtig viden om den unges ad-
færd, reaktionsmønstre og hverdag bliver givet videre.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0042.png
42
En medarbejder fra et anbringelsessted beskriver fordelene
ved dialogen mellem anbringelsesstederne:
"Der kan være rigtig mange papirer om den unge, og det
kan være svært at gennemskue, hvad der er essensen og
den røde tråd. Hvad er i fokus lige nu? Det, der står i
handleplanen, kan godt være nogle år gammelt, så hvad er
det personlige her og nu billede og den røde tråd. Vi finder
den selvfølgelig hen ad vejen, men det er rart at vide fra
starten. Det er også mere trygt for den unge, der er med og
hører, hvad der bliver sagt - så de ved, hvorfor vi ved ting
om dem. Det gør noget godt for relationen."
(Medarbejder)
Variationen skyldes især, at en del af skiftene mellem anbrin-
gelsesstederne har karakter af at være mere eller mindre
akutte. Ved et skift, der ikke er planlagt, kan det være vanske-
ligt at sikre den samme gode overlevering, som ved et planlagt
skift. Det kan der være flere grunde til:
FLERE ÅRSAGER
TIL MANGLENDE
OVERLEVERING
Skiftet sker meget hurtigt og eventuelt på et ydertidspunkt -
eksempelvis om aftenen eller i weekenden.
De unge har boet på gaden eller hjemme i en periode, hvor
kontakten til kommunen har været sporadisk. Derfor er der
ikke nogen medarbejdere, der har kendskab til de unge og
kan stå for overleveringen.
Relationen mellem den unge og medarbejderne på det tidli-
gere anbringelsessted er blevet så belastet, at medarbej-
derne ikke kan eller vil medvirke til et samarbejde eller dia-
log om den unge.
”Nogle af de unge, vi får, har slidt opholdsstedet rigtigt
tyndt, og der kommer en menneskelig reaktion på, at de
bare skal have den unge væk. Der er det ærgerligt, at med-
arbejdere og ledere ikke er professionelle nok. I den anden
ende har vi en ung, der flytter lige om lidt. Vi har foreslået
det nye opholdssted at holde et møde, men de siger, at det
ikke er nødvendigt, fordi de har hans papirer.”
(Leder)
BESKRIVELSER
AF DE UNGE
ER KONTEKST
AFHÆNGIGE
Anbringelsesstederne kan ikke altid genkende beskrivel-
serne af de unge
Rammerne og relationerne på tidligere anbringelsessteder kan
have betydning for, hvordan de unge opfører sig og bliver op-
fattet af medarbejderne. Det er flere af anbringelsesstederne
opmærksomme på, når de ser på, hvordan den unge er blevet
beskrevet af sagsbehandlere og tidligere anbringelsessteder.
På den måde forsøger anbringelsesstederne at undgå at være
forudindtagede om de unge og deres problemer.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0043.png
43
”Vi arbejder meget konfliktnedtrappende og generelt søger
vi at undgå konflikter, så har vi haft erfaringer med nogen
som har haft mange konflikter på andre bosteder, de kan
godt komme her og være en helt anderledes type borger,
end der er beskrevet. Så vi er nøje med, hvad der ligger til
grund for beskrivelsen, miljøet, de bliver beskrevet i. Vi er
åbne og ikke bare bedømmer ud fra, hvad der står skrevet
om den unge.”
(Leder)
Lederne på et andet anbringelsessted giver udtryk for en lig-
nende forståelse af, at den måde de unge bliver beskrevet på,
skal læses med kritiske øjne. De beskriver mængden af infor-
mationer, de får om de unge på forhånd, som en balancegang:
”Det er balancegangen imellem at have en masse viden om
en ung og så møde dem som det menneske, de er. Det er
der, vi skal være professionelle. Vi skal ikke begå de samme
fodfejl, men vi skal give dem ny chance.”
(Leder)
DE FØRSTE UGER PÅ ANBRINGELSESSTEDET
HJÆLPER DE
UNGE GODT PÅ
PLADS
Når de unge er flyttet ind, er der forskellige forhold og opgaver
på anbringelsesstederne, der er særlig fokus på. Det indbefat-
ter typisk i første omgang at få den unge godt på plads på ste-
det. De unge får også forklaret og gennemgået reglerne på
stedet.
På nogle af stederne får de unge tildelt en kontaktperson. Et
sted beskriver, at kontaktpersonen har en særlig opgave i at
hjælpe den unge med at få indrettet sit værelse og købe di-
verse møbler og personlige ejendele. Den pædagogiske vinkel
er, at medarbejderen og den unge får mulighed for at tilbringe
tid sammen og etablere en relation.
Nogle af anbringelsesstederne har en decideret indslusningspe-
riode, hvor de voksne er sammen med den unge stort set hele
tiden. På et sted foregår det i en ekstern bolig, der ligger på
matriklen, men er lidt afsondret fra resten af pladserne. På et
andet sted foregår det på afdelingerne sammen med de andre
unge. Her er medarbejderne opmærksomme på, at den unge
ikke skal være alene sammen med de andre beboere, før den
unge er faldet til.
Særlig opmærksomhed på vilkår for ungdomssanktion
og domme
Samtlige af de otte anbringelsessteder har fokus på, at vilkå-
rene for anbringelsen af de unge, der er anbragt på en ung-
domssanktion eller afsoner en dom på den åbne plads, er fuld-
stændig klare. Det er noget af det, der adskiller modtagelsen
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0044.png
44
af kriminalitetstruede unge fra modtagelsen af andre unge, der
bliver anbragt på de åbne pladser.
Den anbringende
myndighed kan være
kommunen, Ung-
domskriminalitets-
nævnet eller retten.
Anbringelsesstederne skal vide, hvad den unge må og ikke må,
og hvordan de skal handle, hvis den unge bryder vilkårene.
Det kræver et tæt samarbejde med den myndighed, der har
anbragt den unge. De klare rammer er også med til at sikre, at
den unge oplever, at det har konsekvenser, hvis vilkårene for
anbringelsen ikke bliver overholdt.
"Ved de unge, der kommer fra sikrede, er det noget med fra
start af at forsøge at have så tydelig en ramme som muligt.
Få sagsbehandleren til at fortælle mig præcis hvornår jeg
skal reagere. Hvornår hedder det tilbageførsel og hvad skal
der til? Det kan være sådan noget med ’hvis den unge ikke
opfører sig ordentligt men’, det er et vidt begreb. Er det for
eksempel, at den unge slår? Det har den unge også brug
for."
(Leder)
Sikkerhed ved modtagelsen
Endelig kan der være nogle sikkerhedshensyn, som anbringel-
sesstederne iagttager. Det kan eksempelvis være helt konkret
at gennemgå den unges baggage ved ankomsten for at sikre,
at de unge ikke tager stoffer eller noget, der kan bruges som
våben, med ind på stedet. Et af anbringelsesstederne fortæller,
at de i meget sjældne tilfælde har oplevet, at de unge har haft
våben eller stoffer på sig, når de modtager unge fra sikrede af-
delinger.
Af hensyn til sikkerheden kan det også være nødvendigt, at
anbringelsesstedet foretager en vurdering af, om der er noget,
medarbejderne skal være særligt opmærksomme på i forhold
til karakteren af den kriminalitet, den unge har begået.
De unge skal ofte falde til, før det pædagogiske arbejde
kan begynde
På flere af anbringelsesstederne oplever de, at de unges ad-
færd kan være væsentlig mere afdæmpet og uproblematisk
end forventet, de første uger efter de unge er flyttet ind. De
unge er ofte mere tilbageholdende, overholder reglerne på ste-
det og ser medarbejderne an. Når de første uger er gået, be-
gynder medarbejderne at se de unges reelle reaktionsmønstre,
og de unge fremstår ofte mere udfordrede. Ifølge anbringel-
sesstederne hænger det sammen med, at de unge falder til og
føler sig bedre tilpas. Det er først her, medarbejderne kan be-
gynde at arbejde med den uhensigtsmæssige adfærd, som de
unge kan have.
Nogle af de unge fortæller også, at der kan gå en periode in-
den de falder til og giver udtryk for deres egentlige opfattelse
SIKKERHEDS-
HENSYN
På åbne anbringelses-
steder er det tilladt at
gennemgå de unges
ting, når der er en
begrundet mistanke
om, at de unge er i
besiddelse af fx stoffer
eller våben.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0045.png
45
af rammer og regler på stedet. En ung beskriver eksempelvis
sin første tid på det åbne anbringelsessted:
”De første uger gik fint nok, jeg fik noget tid for mig selv,
hvor jeg kunne falde til og snakke med de andre unge. Der
var ikke nogen regler, der blev presset ned over hovedet på
mig. Men så ville jeg gerne besøge min familie, hvor der
skulle en pædagog med. Det syntes jeg, var fair nok. Men
jeg syntes, pædagogen skulle køre igen, når han havde sagt
hej, men han havde fået at vide fra min sagsbehandler, at
han skulle blive der. Det skulle han i tre måneder på alle
hjemmebesøg. Jeg tolkede det sådan, at hvis de var lede
over for mig, var jeg det også over for dem. De første uger
var det fint nok, men bagefter var jeg nok noget af en led
satan at have med at gøre. Hvis de bad om noget, svarede
jeg flabet og nægtede at gøre det, men det gjorde bare al-
ting værre. Til sidst fik jeg slet ikke lov til at tage hjem.”
(Ung)
De unge kan have svært ved at håndtere de åbne ram-
mer
Unge, der flytter fra sikrede afdelinger til åbne anbringelses-
steder, møder nye rammer for anbringelsen, som kan være en
udfordring at være i og administrere. Der kan også være tale
om skift fra åbne anbringelsessteder med en del struktur til
anbringelsessteder, hvor der er væsentlig færre regler og ram-
mer på stedet. Det viser interviewene med de unge og med
anbringelsesstederne. De unge har som oftest behov for at
vænne sig til en større grad af frihed, der følger med at være
anbragt på et åbent anbringelsessted.
”Det var mærkeligt, da jeg kom ude fra den sikrede, fordi
jeg pludselig havde en telefon, og der var alle mulige andre
mennesker. Det var svært at styre den frihed, jeg fik. Da vi
var på den sikrede, var vi skærmet for alt, så det var lidt
mærkeligt at komme ud af det.”
(Ung)
Flere af de unge, vi har talt med, er glade for den større grad
af frihed, der er på de åbne anbringelsessteder. Nogle er sam-
tidig bevidste om, at de har brug for at strukturere forskellige
aspekter af deres hverdag, hvis de skal lykkes med at over-
holde regler og vilkår for anbringelsen. En ung forklarer:
”Al den frihed kunne jeg
ikke helt holde til”
- Ung
”Da jeg havde været her i 14 dage, endte det med, at jeg
fik telefon- og Ipad tid. Der var simpelthen for mange, der
skrev til mig og spurgte, hvad der var sket. Al den frihed
kunne jeg ikke helt holde til. Jeg kom gerne en time eller to
for sent hjem, fordi jeg gerne ville nyde, at jeg kunne være
ude. Det var hårdt at gå fra at være indespærret i 7 måne-
”De første uger var det
fint nok, men bagefter
var jeg nok noget af en
led satan at have med at
gøre.”
- Ung
KRÆVER
TILVÆNNING
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0046.png
46
der med den samme luft og de samme mennesker hele ti-
den, uden at jeg oplevede noget nyt. Så da jeg først kom
ud, var det noget med at give den fuld gas. Det var mig
selv, der gav mig telefon- og Ipad tid, for jeg kunne mærke,
at jeg ikke kunne styre det, og jeg var bange for, at det ville
gå galt. Der var for mange fristelser.”
(Ung)
Anbringelsesstedernes erfaring er, at de unges reaktion på
overgangen er forskellig. Det kan dog også handle om de un-
ges præferencer for strukturen i hverdagen generelt, og ikke
alene knytte sig til, at de har svært ved at vænne sig til de
åbne rammer.
Nogle af de unge formår at overholde reglerne på anbringel-
sesstedet og eventuelle vilkår for anbringelsen og kommer tid-
ligt ind i en positiv udvikling. Andre unge har brug for en læn-
gere tilvænning. En medarbejder fra et af anbringelsesste-
derne forklarer eksempelvis:
"Nogle af dem, der kommer fra sikrede er vant til det der
med, at de ikke bare kan rømme, ligesom de kan her - ikke
at de skal gøre det. Den frihed har de svært ved at styre el-
ler være i. Sådan er det for nogle. Andre trives godt i det,
kan slappe af og få talt om de ting, der fylder og få arbejdet
med sig selv.”
(Medarbejder)
Større krav til selv at administrere regler
Et aspekt af udfordringerne ved at rykke fra sikrede til åbne
rammer er, at de unge selv skal administrere reglerne og
strukturen på anbringelsesstedet. Det står i kontrast til de sik-
rede afdelinger, hvor medarbejderne i langt højere grad admi-
nistrerer de unges hverdag på tæt hold.
Det bliver dermed en del af det pædagogiske arbejde for de
åbne anbringelsessteder at lære de unge, at påtage sig ansva-
ret for at overholde regler og indgå i strukturer på stedet. En
leder fra et anbringelsessted beskriver udfordringen for de
unge:
"Det der kan være svært for dem er, at de kommer herud til
os, og så synes de pludselig, der er mange regler. Forskel-
len er jo bare, at de har fået noget ansvar for at admini-
strere reglerne. På de sikrede var der kun en regel, og det
var, at man skal gøre, hvad der bliver sagt. Det kan godt
være svært for nogen af dem. De synes godt nok, der er
mange regler. Det er svært for dem i starten".
(Leder)
SKAL SELV
ADMINISTRERE
REGLER
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0047.png
47
KAPITEL 5
Pædagogisk praksis
I dette kapitel beskriver vi anbringelsesstedernes pædagogiske
praksis i indsatsen til de unge. Kapitlet indeholder beskrivelser
af:
Faglige tilgange og
konkrete redskaber
Struktureringen af de
unges hverdag
Brug af husordener
Brug af behandlings- og
udviklingsplaner
Konflikthåndtering
Håndtering af rømning
Arbejdet med stofmisbrug
Særlige tiltag i forhold til de
unges udvikling og trivsel
Arbejdet med overgangen til
voksenlivet
UDVALGTE RESULTATER FRA KAPITLET
De besøgte anbringelsessteder arbejder med forskellige
pædagogiske metoder, men har en sammenlignelig
overordnet pædagogisk tilgang til de unge, der tager
afsæt i dialog og relationsarbejde.
De faglige tilgange på alle anbringelsesstederne er de
samme, uanset om de unge er kriminalitetstruede eller
anbragt på grund andre problemer. Den konkrete ind-
sats til de unge kan dog være forskellig og tilrettelæg-
ges blandt andet ud fra den unges baggrund, alder, for-
målet med anbringelsen og endelig særlige vilkår for
anbringelsen.
Der er væsentlige forskelle i, hvor struktureret de un-
ges hverdag er på tværs af institutionerne. Variationen
spænder fra at de unges hverdag er skemalagt, fra de
står op til de går i seng, til steder hvor der stort set
ikke er nogen strukturering af de unges tid i løbet af
dagen.
PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER
Den pædagogiske tilgang på anbringelsesstederne udgør en
overordnet faglig ramme for indsatsen og arbejdet med de
unge, der er anbragt på stedet. Der findes en række forskellige
faglige pædagogiske tilgange til arbejdet med kriminalitetstru-
ede, udsatte og udadreagerende unge.
FORSKELLIGE
TILGANGE MEN
EN DEL LIGHEDER
Blandt de otte anbringelsessteder anvender de en række til-
gange, som er kort beskrevet i tabel 1.1 nedenfor. Nogle af
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0048.png
48
stederne arbejder ud fra en af tilgangene mens andre af ste-
derne arbejder ud fra en kombination af faglige tilgange.
På baggrund af interviewene med anbringelsesstederne frem-
går det, at der er en række fællestræk ved de forskellige fag-
lige tilgange. Anbringelsesstederne arbejder med at skabe for-
ståelse for og ændring af uhensigtsmæssig adfærd og tanke-
mønstre hos den enkelte unge. Derudover er et fællestræk ved
anbringelsesstedernes pædagogiske arbejde, at de er opmærk-
somme på, at den faglige tilgang skal tilpasses den enkelte un-
ges forudsætninger. Samtlige steder peger på, at de forsøger
at tilrettelægge indsatsen, så den er meningsfuld for den en-
kelte unge.
Den pragmatiske og individuelt tilrettelagte tilgang understøt-
tes af flere tilsynskonsulenters erfaringer, der viser, at anbrin-
gelsesstederne opnår de bedste resultater, når de forsøger at
imødekomme de unges behov fremfor at lægge sig fast på
særlige tilgange og metoder i indsatsen.
Anbringelsesstederne udmønter den faglige tilgang gennem
samtaler og arbejde med relationen til de unge. Det er noget,
både de unge og medarbejderne fremhæver som betydnings-
fuldt for de unges trivsel og udvikling under anbringelsen. Det
kan blandt andet hænge sammen med, at de unge har oplevet
en række svigt fra voksne i deres liv - både forældre, men
også sagsbehandlere og medarbejdere på tidligere anbringel-
sessteder, hvor der er sket et sammenbrud i anbringelsen. En
medarbejder forklarer eksempelvis:
”De møder voksne, der holder det, de lover. Troværdige
voksne, der er der, selvom de unge laver lort i den.”
(Med-
arbejder)
I en tidligere undersøgelse, Ankestyrelsen har gennemført, om
trivsel blandt børn anbragt på døgninstitutioner og opholdsste-
der er en af konklusionerne også, at relationen til de voksne er
noget af det, der har betydning for, om børn trives på anbrin-
gelsessteder.
Tilgangen der er baseret på samtaler og relationsdannelse be-
tyder også noget for de unge. Flere af de unge fortæller, at re-
lationen til medarbejderne, både gode og dårlige relationer,
har betydning for dem og hvordan de har det på stedet. De er
særligt optagede af, at medarbejderne tager sig tid til at tale
med dem og få en forståelse af deres oplevelser, fremfor at
skride direkte til brug af konsekvenser. En ung fortæller her
om oplevelsen af en tidligere ansat afdelingsleder:
”Vi havde en afdelingsleder og han tænkte kun på at straffe
os i stedet for at komme ned og snakke med os om det.
Han ringede også altid til os i stedet for at komme ned og
Læs Ankestyrelsens
undersøgelse om triv-
sel blandt børn an-
bragt på opholdsste-
der og døgninstitutio-
ner
her.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0049.png
49
snakke med os. Det syntes jeg var lidt mærkeligt, for vi var
jo kun 15 år.”
(Ung)
En ung, der bor på et andet anbringelsessted fortæller også
om hans oplevelser med de voksne på stedet. Den unge er tid-
ligere kommet dårligt ud af det med en af de voksne, men op-
lever, at det er blevet bedre, og at de voksne generelt er me-
get lydhøre:
”Der er en af dem, jeg har haft mange problemer med. Han
har ikke kunnet lide mig og jeg har ikke kunnet lide ham.
Der har ikke været slåskampe, men ved den mindste dis-
kussion er jeg blevet straffet af ham. Det har vi fået rettet
op på. Man kan altid snakke med de voksne om det mind-
ste, der er. Hvis du mangler smøger, har et problem eller er
ked af det, så skal man bare spørge. Har de ikke tid, så fin-
der de tid. De lytter også, når vi snakker med dem. Selvom
det er en streng afdeling, så lytter de. Også hvis jeg for ek-
sempel siger, at jeg har en rigtig dårlig dag og beder om
bare lige at være mig selv. Jeg har for eksempel fået lov til
at løbe ture på grund af mine aggressioner.”
(Ung)
Det kan dog også være vanskeligt for de unge at danne en tæt
relation til en medarbejder, fordi de er tidligere i deres anbrin-
gelsesforløb har oplevet, at medarbejderne, de var kommet
tæt på, kan forsvinde pludseligt ud af deres liv. Det forklarer
en af de unge:
"Jeg har oplevet at have pædagoger tæt på mig i en meget
stor del af mit liv. Hvis man knytter sig til en pædagog, får
tæt kontakt til ham og snakker med ham, hver gang han er
der, og så er han lige pludselig væk. Så spørger man sig
selv: hvorfor er han væk? Er det fordi, han er blevet fyret,
har fået et andet job eller noget helt andet. Hvorfor knytte
et bånd til en, man ikke ved om bliver her, eller hvor lang
tid han er her. Så vil jeg hellere bare snakke med min kæ-
reste eller min bror om det."
(Ung)
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0050.png
50
TABEL 5 OVERSIGT OVER FAGLIGE TILGANGE PÅ ANBRINGELSESSTEDERNE
Faglig tilgang
Low arousal
Beskrivelse
Faglig tilgang hvor fagersoner via egen adfærd understøtter den un-
ges trivsel og udvikling af nye strategier til mere hensigtsmæssig ad-
færd i udfordrende situationer. For eksempel ved at støtte den unge i
at undgå konfronterende situationer.*
Faglig tilgang, der har fokus på de fortællinger, som den enkelte for-
tæller om sig selv eller som fortælles om personen. Formålet er at se
nye muligheder i personens liv.**
Personcentreret og guidende faglig tilgang der har til formål at øge
paratheden til forandring over for en bestemt uhensigtsmæssig ad-
færd.*
Faglig tilgang, der har fokus på den enkeltes adfærd.
Formålet er at ændre adfærden i en bestemt retning.**
Faglig tilgang hvor der er fokus på sammenhængen og den gensidige
påvirkning mellem tanker, følelser, krop og handlinger. Formålet er at
ændre tanker og handlinger for at opnå mere positive følelser.**
Faglig tilgang hvor der er fokus på at reflektere over handlinger og
konsekvenserne af handlingerne løbende med henblik på at ændre
adfærd.**
Narrativ tilgang
Motiverende samtaler
Adfærdsterapeutisk tilgang
Kognitiv terapi
Konsekvenspædagogik
Kilde: *) Vidensportalen, Socialstyrelsen. **)
Begrebsdatabasen
tilknyttet Tilbudsportalen
Konkrete redskaber og metoder
Fem af de otte anbringelsessteder benytter forskellige kon-
krete redskaber og metoder som et supplement til indsatsen til
de unge. Det drejer sig om:
Redskaber og metoder
stederne bruger:
ART
-
Aggression
Replacement Training
ART - Aggression Replacement Training
Et program der henvender sig til børn i alderen 4-20 år og som
består af 30 timers gruppetræning. Formålet er blandt andet at
træne sociale færdigheder, evnen til selvbeherskelse, herunder
at kontrollere vredesudbrud, og udvikle evnen til at ræsonnere
moralsk og empatisk.
NADA - National Acupuncture Detoxification Association
Øreakupunktur der blandt andet kan bruges ved stress, af-
hængighed, personlig udvikling og psykiatriske symptomer.
Metoden kan ikke stå alene og anvendes derfor typisk som et
supplement til andre indsatser. På anbringelsesstederne an-
vender de eksempelvis metoden til at afhjælpe hovedpine i
løbet af skoledagen eller som en del af en aktivitet om afte-
nen, hvor både medarbejdere og unge deltager.
NADA
National Acu-
puncture Detoxification
Association
ADL
-
Almindelig Daglig
Levevis
PAS
-
Pædagogisk
Analyse System
ADL - Almindelig Daglig Levevis
ADL-træning går ud på at træne de unge i at klare praktiske op-
gaver selv som en del af den pædagogiske indsats over for de
unge. På anbringelsesstedet, der anvender metoden, træner de
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0051.png
51
eksempelvis at købe ind og hjælpe til med at tilberede måltider
på stedet. Stedets målgruppe består af unge, der foruden krimi-
nel adfærd er karakteriseret ved sen udvikling eller mental re-
tardering.
PAS – Pædagogisk Analyse System
PAS er en form for test, der kan bruges til at udrede de unges
kompetencer og potentiale i forhold til indlæring. Redskabet
kan give anbringelsesstedet en ide om, hvordan de unge tager
imod informationer og lærer bedst. Det kan for eksempel være,
at nogle unge er visuelt orienterede og let mister overblikket,
når de får beskeder. Så kan medarbejderne tage højde for det,
når de taler med de unge.
LANGS PROCES ER
BÅDE
STYRKE OG
UDFORDRING
Styrker og udfordringer ved den pædagogiske praksis
Anbringelsesstederne peger alle på, at arbejdet med de unge
er en langstrakt proces. Den pædagogiske praksis går ud på at
forsøge at ændre på de tanke- og adfærdsmønstre, som de
unge har udviklet, og det arbejde tager tid.
Anbringelsesstederne fremhæver, at styrken ved den pædago-
giske praksis over for de unge er, at det er en tilgang, der kan
skabe varige ændringer hos unge, med problematisk adfærd.
Ifølge nogle anbringelsessteder kan udfordringen samtidig
være, at det er en langstrakt proces, hvor udviklingen også er
afhængig af relationerne mellem de unge og medarbejderne.
Der er ikke nogen garanti for, at det lykkes at hjælpe den unge
til at få et liv, hvor de trives, er selvstændige og en aktiv del af
samfundet.
For en del af de unge må anbringelsesstederne justere mål-
sætningen for indsatsen. De må i stedet fokusere på at skabe
de bedst mulige betingelser i en svær tilværelse, der kan være
præget af mistrivsel, misbrug og fængselsdomme.
”Vi arbejder rigtig meget med motivation. Vi kan sagtens
fortælle de unge, hvad der rigtigt, men det er bedre, hvis vi
kan få dem til at synes, at der er noget, der skal være an-
derledes. Det er også vigtigt at sige, at en del unge ikke sy-
nes, det er fedt at komme her og er i opposition til rammen
og behandlingen. Det kan godt tage lang tid, fordi det hand-
ler om relationen. De har så mange nederlag, så de stoler
ikke på nogen voksne, og det tager nogle gange lang tid at
få den relation til de unge.”
(Leder)
De åbne rammer kan både være en udfordring og en styrke
Som beskrevet i kapitel 4 om modtagelsen af de unge, kan det
være en udfordring for de unge at fungere i rammerne og ind-
satsen, der er på de åbne anbringelsessteder. De unge kan
have svært ved at administrere friheden, der er på et åbent
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0052.png
52
anbringelsessted, i forhold til en sikret afdeling eller ungdoms-
fængsel. De unge i målgruppen har ofte problemer med mis-
brug foruden problemerne med kriminalitet, som kan fortsætte
under anbringelsen. Flere af anbringelsesstederne peger på, at
rammerne på et åbent anbringelsessted gør det svært at for-
hindre. Det er noget anbringelsesstederne arbejder med i den
pædagogiske indsats, men det bliver italesat som en løbende
udfordring.
"Man kan godt stå med et smadret værelse eller nogle vold-
somme verbale toner i huset, som ikke er ok. Udfordringen
kan så være at italesætte over de andre unge, at det ikke er
okay, det der sker her, men at han skal have en chance
ham, der lige er kommet, eller han har det svært, fordi der
lige er sket noget.”
(Medarbejder)
Omvendt opleves det som en styrke ved de åbne rammer, at
anbringelsesstederne er nødt til at udvise tillid til den unge.
Det gør både, at den unge selv er nødt til at være motiveret til
at deltage i uddannelse eller det pædagogiske arbejde, og at
medarbejderne kan vise, at de er der for den unge og kan
rumme ham/hende, selv når de begår fejl. Det sidste er noget,
som flere steder fremhæver som noget de unge har manglet i
deres tilværelse.
SKELNEN MELLEM KRIMINALITETSTRUEDE
UNGE OG ANDRE UNGE
Ifølge anbringelsesstederne tager de afsæt i den samme pæ-
dagogiske tilgang i arbejdet med samtlige unge, der er anbragt
på stederne. Samtlige anbringelsessteder lægger vægt på, at
de ikke differentierer i det pædagogiske arbejde med de unge
alene ud fra, om de unge er kriminalitetstruede.
At de unge er kriminalitetstruede, udløser dermed ikke i sig
selv en særlig pædagogisk tilgang eller indsats under anbrin-
gelsen på de åbne anbringelsessteder. Kriminel adfærd kan
dog være en del af det samlede billede, anbringelsesstederne
ser på, når de tilrettelægger en individuelt tilpasset indsats for
de unge.
En række forhold kan have betydning for differentierede
indsatser
På samtlige otte anbringelsessteder tilrettelægger de arbejdet
med de unge individuelt, og derfor kan der godt være forskel
på indsatsen til de unge. Indsatsen tilrettelægges på baggrund
af en række forhold:
KRIMINALITET ER
BLOT ÉT AF FLERE
FORHOLD
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0053.png
53
Et bredt blik på hvad de unge har med i baggagen, når de
kommer på stedet. Det kan være tidligere anbringelser, fami-
lieforhold, adfærd, kognitivt funktionsniveau og skolegang.
De unges alder kan også have betydning for indsatsen. En
12-årig kan have behov for en anden indsats, end en ung på
17 år har. På trods af at begge unge har begået kriminalitet,
og udviser den samme udadreagerende adfærd.
Anbringelsesstederne tager også højde for målene for den
unges anbringelse, som er fastsat fra myndighedernes side.
De vil typisk fremgå af den kommunale handleplan.
Endelig har særlige vilkår for anbringelsen betydning for ar-
bejdet med den enkelte unge. Hvis den unge er anbragt som
led i en ungdomssanktion eller på en dom med vilkår, vil der
være nogle rammer for, hvad de unge må og ikke må. Det
fremgår også, hvordan anbringelsesstedet skal reagere, hvis
rammerne ikke bliver overholdt. Det kan eksempelvis være
ved rømning, hvilket bliver beskrevet i afsnittet om rømning
senere i dette kapitel. Her har pædagogerne eksempelvis
flere beføjelser over for unge, der er anbragt på delvis luk-
kede vilkår end unge, der er anbragt på åbne vilkår.
Nogle tilsynskonsulenter har eksempelvis erfaring med, at an-
bringelsessteder er nødt til at afsætte ekstra medarbejder res-
sourcer, fordi unge, der også har begået kriminalitet, har brug
for en massiv indsats. I de tilfælde spiller de unges nuværende
adfærd dog reelt en større rolle i tilrettelæggelsen af indsat-
sen, end den kriminalitet, den unge har begået, gør.
De peger på, at det er de øvrige problemer, den unge har, der
i lige så høj grad kommer til at definere indsatsen:
"Generelt fylder de her unge rigtig meget. Det er unge, der
er i misbrug, stikker af, rømmer gang på gang og skal
følges til netværket for at sikre, at de kommer derhen. Så
de kræver rigtig meget, tænker jeg."
(Tilsynskonsulent)
De unge har grundlæggende behov for de samme ind-
satser uanset om de er kriminalitetstruede eller ej
Anbringelsesstederne peger på, at de grundlæggende princip-
per og metoder i den pædagogiske indsats de tilbyder, er no-
gen der er relevante for alle unge, der bliver anbragt hos dem.
Det skyldes, at de unge ikke kun er kriminalitetstruede men
har en række andre problemer kombineret med kriminaliteten.
Som beskrevet i kapitel 3 om målgruppen, kan det eksempel-
vis være misbrug eller diagnoser på psykiske lidelser eller ad-
færdsmæssige forstyrrelser. Indsatsen de unge har brug for,
er således karakteriseret ved mange af de samme forhold, som
unge, der ikke har begået kriminalitet, har brug for.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0054.png
54
På et anbringelsessted fremhæver lederen desuden, at en del
af de unge, der ikke er anbragt fordi de er kriminalitetstruede,
også har begået kriminalitet, som de måske ikke er blevet fan-
get i. Derfor oplever lederen, at det ikke giver det mening at
skelne i den pædagogiske indsats alene på baggrund af om
den unge er anbragt fordi de er kriminalitetstruede eller ej.
"Vi har jo lige så mange her, som kunne have haft en
sanktion, men som ikke har fået det. Eller som måske er
blevet grebet halvandet år før, de kunne få en sanktion."
(Leder)
Åbne anbringelsessteder, der ligger i forbindelse med
delvis lukkede pladser
På det ene af de to åbne anbringelsessteder, der ligger i for-
bindelse med delvis lukkede pladser, kan hvert enkelt værelse
tilpasses til enten at være en åben eller en delvis lukket plads.
De unge på forskellige anbringelsesvilkår bor og opholder sig
derfor i de samme bygninger. Medarbejderne arbejder med
unge på begge typer af anbringelsesvilkår dagligt. Her er der
heller ingen skelnen mellem den pædagogiske tilgang til de
unge i indsatsen. Som beskrevet nedenfor, så tilrettelægger
anbringelsesstederne dog altid indsatsen til de unge individu-
elt. Forskelle i indsatsen til de unge på delvis lukkede og åbne
vilkår handler derfor udelukkende om, at der er forskellige be-
føjelser over for de unge. Lovgivningsmæssigt er der flere be-
føjelser over for unge på delvis lukkede anbringelsesgrundlag,
sammenlignet med unge på åbne anbringelsesgrundlag, jf.
voksenansvarslovens §§ 12 og 13. Det gør sig gældende i situ-
ationer, hvor de unge rømmer eller vurderes at være i fare for
at rømme, og hvor der er risiko for, at den unges sundhed eller
udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med en rømning,
herunder en risiko for behandlingssammenbrud.
For at imødekomme de forskellige lovgivningsmæssige rammer
for arbejdet med de unge, får medarbejderne løbende under-
visning i gældende lovgivning. Her arbejdes der med efterud-
dannelse og dialog mellem medarbejdere og ledelse, som skal
klæde medarbejderne på til arbejdet.
På det andet anbringelsessted, hvor der er delvis lukkede plad-
ser i forbindelse med de åbne pladser, er organiseringen an-
derledes, med 1:1-normering grundet målgruppen af kriminali-
tetstruede unge med sen udvikling eller mental retardering.
Der oplever de derfor ikke det samme behov for at have fokus
på forskellige anbringelsesgrundlag i det daglige pædagogiske
arbejde, fordi medarbejderne i vid udstrækning kun skal for-
holde sig til en enkelt ungs anbringelsesgrundlag.
SAMME
PÆDAGOGISKE
TILGANG UANSET
GRUNDLAGET
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0055.png
55
STRUKTUREN PÅ DE UNGES HVERDAG
VARIERER
Blandt de otte anbringelsessteder er der forskel på hvor struk-
turerede de unges hverdag er. Nogle steder har en omfattende
struktur for dagene, hvor tiden, fra de unge står op, til de går i
seng, er skemalagt. Andre steder har meget lidt struktur og få
fastlagte aktiviteter for de unge.
På tre af de otte steder er de unges hverdag som ud-
gangspunkt skemalagt fra de står op, til de går i seng.
På to steder arbejder de også med en del strukturering
af de unges hverdag, men der kan også være unge,
hvis dage i mindre grad er skemalagt.
På to af anbringelsesstederne har de meget få fastlagte
strukturer.
Endelig er der et af anbringelsesstederne, hvor der
også er mindre fast struktur men hvor enkelte unge,
der har brug for det, har faste ugeskemaer.
BRUGER TYPISK
DAGSSKEMAER
Høj grad af struktur
På de steder, hvor der er en høj grad af struktur, arbejder de
typisk med dagsskemaer for de unge. De unge kan se, hvornår
de forventes at stå op, spise morgenmad, samt være i uddan-
nelses- og beskæftigelsestilbud. Ligeledes kan de se, hvornår
det forventes at de udfører pligter på anbringelsesstedet, spi-
ser aftensmad og ikke mindst hvornår de unge har pauser og
fritid i løbet af dagen. De skemalagte aktiviteter kan også om-
handle, at de unge selv skal finde på noget, de har lyst til at
lave sammen. De unge inddrages desuden i at arrangere akti-
viteter, samt i madplanerne, de steder, hvor de selv laver
mad. Her er der tale om nogle af de anbringelsessteder, der er
specialiseret i kriminalitetstruede unge.
En ung, der bor på et af de steder, hvor der er en høj grad af
struktur, fortæller, at han ikke var vant til, at hverdagen var
så struktureret, da han flyttede ind. Det krævede tilvænning
men efter noget tid, er det blevet mere normalt for ham. Han
forklarer, hvordan en typisk hverdag og uge er struktureret:
”Vi starter med at gå i bad, vi har ca. et kvarter til det hver.
Så er der værelsestjek efter vi har været i bad, vi får vores
smøger, ryger en cigaret, spiser morgenmad og så går vi en
lille morgentur. Ellers er det i skole, hvor det er meget
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0056.png
56
ligesom en normal skoledag, men med flere og længere
pauser. I skolen har vi alle de fag, vi skal have. Ellers har vi
også værkstedfag, som mere er praktiske opgaver som at
bygge et skur, male osv. Det er mere praktisk og sjovt. [Ef-
ter skole] har vi et kvarter til at ryge af, inden der er
stilletime. Tirsdag og torsdag skal vi enten ud og svømme
eller træne. De fleste vælger træning, men jeg har også
været ude og svømme en enkelt gang. Mandag og fredag
rengører vi toiletter og værelser. Torsdag har vi
husrengøring, hvor vi rengører hele huset og køkkenet osv.
En dag om ugen har vi madlavning og oprydning i køkkenet
efter. Det har hver person en gang om ugen. Om mandagen
og fredagen har vi handledag, hvor vi kan købe cigaretter
og drikke sodavand, som vi ellers ikke må få her, fordi vi
ikke må drikke noget med sukker i. Efter mad er der
afslapning eller vi spiller noget bold.”
(Ung)
Den unge fortæller, at der også er en del fritid, hvor de unge
selv bestemmer, hvad de vil lave.
STRUKTURER KAN
TILPASSES DE
UNGE
Til trods for at der er en grundlæggende høj grad af struktur
på stederne, beskriver interviewpersonerne også, at der er
mulighed for at tilpasse strukturen til den enkelte unge. Det er
gennemgående for alle otte anbringelsessteder, at de forsøger
at fastsætte strukturen ud fra de unges behov. Samtidig skal
det være inden for de pædagogiske og strukturelle rammer på
stedet.
Udfordringer og styrker ved en høj grad af struktur
Et af anbringelsesstederne beskriver, at fordelen ved at struk-
turere de unges dage er, at de unge bliver mere rolige, fordi
de har nogle meget faste rammer. Det giver ro til at arbejde
med de unge. Der kan være tale om unge, som har udfordret
tidligere anbringelsessteder med deres udadreagerende ad-
færd. Det oplever anbringelsesstedet ikke, og de tilskriver
blandt andet strukturen på stedet en del af årsagen til det.
Et af de anbringelsessteder, der han en mindre grad af struk-
tur, peger på, at skemalagte dage og meget faste rammer kan
virke belastende for de unge, som ikke kan honorere de høje
krav, det stiller. Det kan eksempelvis være unge, der gang på
gang kommer for sent hjem, eller ikke kan deltage i pligterne
på stedet. Risikoen er, at de unge oplever mange nederlag,
når det ikke er muligt for dem at fungere i de faste rammer.
Nederlagene kommer til at modarbejde de unges udvikling og
gør arbejdet med de unge mere vanskeligt end nødvendigt.
Mindre fast struktur
De anbringelsessteder, der har en lav grad af struktur for de
unges hverdag, har typisk nogle grundlæggende rammer, som
Skema for de unges dag,
anbringelsessted der ligger på
landet
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0057.png
57
de unge skal overholde i stedet. Det omfatter eksempelvis
hvornår de unge skal stå op, være tilbage på anbringelsesste-
det om aftenen, eller hvornår de skal deltage i uddannelses-
eller beskæftigelsestilbud.
Blandt de anbringelsessteder, som ikke har en meget fastlagt
struktur for de unges hverdag, er målgrupperne mere blan-
dede. To af stederne beskriver deres målgruppe som værende
i den lettere ende, når det kommer til kriminel adfærd. På det
tredje sted, er det en mindre andel af de unge, der er krimina-
litetstruede, og de fleste af de unge er anbragt af andre årsa-
ger.
De anbringelsessteder, der har mindre fastlagte strukturer har
også mulighed for at tilpasse indsatsen til den enkelte unge. Et
af stederne har eksempelvis en ung, der har brug for, at der
bliver lavet et ugeskema for hende, som en del af indsatsen.
Dette er dog inden for en ramme, hvor der ikke i udgangs-
punktet er fokus på ugeskemaer og faste strukturer.
Styrker og udfordringer ved mindre faste strukturer
Et af anbringelsesstederne beskriver, at de har valgt en mindre
skemalagt hverdag, blandt andet fordi de ønsker, at anbringel-
sesstedet skal føles som et hjem for de unge.
MINDRE
STRUKTUR
FORBEREDER
DE UNGE
En mindre grad af struktur kan også være en måde at forbe-
rede de unge på at klare sig selv, når anbringelsen på et tids-
punkt slutter. Her vil det være en fordel, at de unge lærer selv
at strukturere og skabe indhold i hverdagen, overholde aftaler
mv. Det kan hænge sammen med, at anbringelsesstederne ser
sig selv som det sidste sted, de unge skal være, før de flytter i
egen bolig. Derfor har stederne også en opgave i at fungere
som udslusning til voksenlivet, hvorfor de forsøger at afspejle
rammerne, som de unge skal lære at fungere i.
En udfordring kan, ifølge anbringelsesstedet, omvendt være, at
de unge ikke formår at leve op til ansvaret for at strukturere
deres egen hverdag og derfor bliver udfordret på de mål, der
skal arbejdes med under anbringelsen.
STRUKTUR EFTER
BEHOV
HUSORDEN
På samtlige otte anbringelsessteder har de en form for husor-
den. Der er dog stor variation i forhold til om husordenerne er
skrevet ned, hvordan de bliver anvendt i arbejdet med de unge
og omfanget af dem.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0058.png
58
§
HUSORDEN PÅ ÅBNE ANBRINGELSESSTEDER
Det fremgår af § 4 i Voksenansvarsloven, at lederen af et
åbent anbringelsessted kan fastsætte en husorden, der
beskriver regler og retningslinjer for ophold på stedet.
Det er ikke et krav, at åbne anbringelsessteder har en
husorden.
Hvis anbringelsesstedet vælger at fastsætte en husorden,
er det dog et krav, at børn og unge, der er anbragt på
stedet, bliver gjort bekendt med husordenen, jf. voksen-
ansvarsloven § 4, stk. 3.
På de sikrede og delvis lukkede anbringelsessteder er det
obligatorisk, at der fastsættes en skriftlig husorden. Bør-
nene og de unge skal ligeledes gøres bekendte med den.
Der er stor forskel på stedernes brug af husordener
Samtlige anbringelsessteder har praksis for at introducere de
unge til reglerne, når de unge ankommer til stedet. På nogle
steder får de unge desuden udleveret en mappe med en række
informationer, her i blandt husordenen, som de kan have på
deres værelse.
Flere steder informerer første gang om reglerne allerede under
visitationen. Dette er for at sikre de unge, men også for at fa-
milien og myndighederne, kender rammerne på stedet og ved
hvilken indsats, de siger ja til.
I det efterfølgende og løbende arbejde med de unge er der
omvendt stor forskel på, hvor aktivt anbringelsesstederne bru-
ger husordenen. På nogle anbringelsessteder hænger husorde-
nen fremme eller bliver taget frem ved lejlighed og medarbej-
derne henviser til den i dialogen med de unge.
På de otte anbringelsessteder, vi har besøgt, tegner der sig
ikke et entydigt billede af, at brugen af husordener hænger
sammen med strukturen på anbringelsesstederne. Der er dog
flere af stederne, der har en mindre grad af struktur, der også
har få regler for, hvordan de unge forventes at være sammen,
opføre sig, deltage i aktiviteter mv. Omvendt har flere af ste-
derne, hvor en større andel af målgruppen er kriminalitetstruet
eller har et stort støttebehov, både meget udførlige husordener
og en mere skemalagt hverdag for de unge.
Omfanget af husordenerne
Der er nogle grundlæggende regler, som alle anbringelsesste-
derne arbejder med. De handler dels om besiddelse og indtag
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0059.png
59
af stoffer, som ikke er tilladt på nogen af anbringelsessteder-
nes matrikler, med en enkelt undtagelse i nogle udslusnings-
boliger. Dels om hjemmetider. Alle anbringelsesstederne har
som minimum et tidspunkt, hvor de unge skal være tilbage på
stedet om aftenen, medmindre de har aftalt andet med medar-
bejderne.
GRUNDLÆGGENDE
REGLER ER
GENNEMGÅENDE
På to af anbringelsesstederne udgør reglerne om besiddelse og
indtag af stoffer og hjemmetiderne stort set de regler, der er i
husordenen.
På de øvrige anbringelsessteder er husordenerne mere omfat-
tende og nogle steder væsentlig mere omfattende. De omfat-
ter eksempelvis regler for:
Hvordan de unge skal hilse på hinanden og de voksne.
Hvordan de skal opføre sig i forbindelse med et måltid.
De unges adfærd og omgang med hinanden. I et af inter-
viewene fremgår det f.eks. at de unge ikke må gå i trøjer
med stødende budskaber, da det kan virke som provoke-
rende adfærd.
Gæster på fællesarealer og værelserne
Hvornår man må ryge, samt hvor mange man må ryge med
SITUATIONER
HVOR DE UNGE ER
SAMMEN – FX
MÅLTIDER
Et af anbringelsesstederne har eksempelvis en udførlig beskri-
velse af reglerne i forbindelse med måltider i deres husorden:
”Vi spiser i køkkenet. Man kan begynde at spise, når alle
sidder ved bordet, og den unge, som har ”madtjansen”, har
sagt værsgo. Vi sidder rolig ved bordet, spiser med bestik
og taler sammen i et ordentligt og respektfuldt sprog. Vi bli-
ver siddende ved bordet, til alle er færdige med at spise.”
Uddrag fra et anbringelsessteds husorden
Nogle af de unge, der bor på anbringelsesstederne, hvor der er
mere omfattende husordener, oplever også, at der er mange
regler, de skal forholde sig til. En del af de unge, vi har talt
med, fremhæver dog, at mange af reglerne afspejler de regler,
der også ville være i helt almindelige hjem. En ung forklarer
eksempelvis:
”Vi må ikke ryge på værelserne, vi skal passe tiderne, være
til spisetid kl. 18, være oppe før 7.30, ellers skal vi spise på
værelset og kommer en time tidligere i seng. Det har jeg
ikke prøvet. Der er mange ting, vi skal forholde os til. Jeg er
lige flyttet fra en anden afdeling, så der er lidt andre regler.
Men man skal bare passe ind i skemaet og tiderne. Og
basale ting, som man heller ikke må i andre hjem.”
(Ung)
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0060.png
60
Brug af konsekvenser ved brud på husordenerne
Samtlige otte anbringelsessteder benytter konsekvenser over
for de unge, når de bryder reglerne i husordenen. Konsekven-
serne er kontekstafhængige. Det vil sige, at anbringelsesstedet
vurderer situationen og fastsætter en konsekvens, som står
mål med det, der er sket, og som er meningsfuld for den en-
kelte unge.
Situationerne, hvor de unge bryder reglerne i husordenen, og
anbringelsesstedet benytter en konsekvens, er eksempelvis,
når de unge i flere tilfælde ikke står op til tiden om morgenen
og som konsekvens skal en time tidligere i seng i en periode.
Det kan også være, at de unge ikke har udført deres rengø-
ringsopgaver eller ikke overholder spisetiderne, hvilket kan be-
tyde, at anbringelsesstedet beslutter, at de ikke kommer med i
træningscenteret eller bliver kørt sammen med de andre unge
op til købmanden for at handle den pågældende dag.
I kraft af anbringelsesstedernes pædagogiske tilgang, som i
høj grad er baseret på dialog og relationer, foretrækker ste-
derne dog at gå i dialog med de unge frem for automatiske
konsekvenser.
En undtagelse er som udgangspunkt, når der er tale om unge,
som bryder vilkårene for eksempelvis deres ungdomssanktion,
hvis der er en tydelig angivelse af, hvordan anbringelsesstedet
skal håndtere situationen. Det vil eksempelvis ofte skulle ind-
berettes, hvis den unge har indtaget stoffer eller er rømmet fra
anbringelsesstedet.
Anbringelsesstedernes håndtering af konflikter og rømning er
beskrevet særskilt i et senere afsnit i dette kapitel.
Et sted anvender konsekvenspædagogik
På et af de otte anbringelsessteder arbejder de eksplicit med
konsekvenspædagogik. Det indebærer, at der er tydelige kon-
sekvenser ved de unges handlinger, både negative og positive.
Formålet med de tydelige konsekvenser er at lære de unge, at
deres handlinger har betydning.
”De unge har brug for at
mærke, at der er en kon-
sekvens ved deres hand-
linger.”
- Leder
”Det er så vigtigt, for de unge har brug for at mærke, at der
er en konsekvens ved deres handlinger. Ellers tror de, det
hele er frit. Så det er belønning og konsekvenser. Og det
må ikke stå alene. Man kan ikke have nogen, der kun får
konsekvenser - så må man lave nogle mål, så der også kan
gives nogle belønninger. Det kan være, at det er at klare at
deltage 10 minutter i skolen. Det er der vi er. Det er indivi-
duelt.”
(Leder)
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0061.png
61
BEHANDLINGS- OG UDVIKLINGSPLANER
TAGER AFSÆT I
KOMMUNAL
HANDLEPLAN
Anbringelsesstederne arbejder alle med deres egen plan for
indsatsen til den enkelte unge under anbringelsen. Nogle ste-
der bruger betegnelsen behandlingsplaner og andre kalder det
for en udviklingsplan. Fælles for anbringelsesstedernes arbejde
er, at de tager afsæt i den kommunale handleplan, der er ud-
arbejdet for den samlede kommunale indsats til den unge.
På et af de otte anbringelsesstederne træder den kommunale
handleplan og anbringelsesstedets statusskrivelser til kommu-
nen nogle gang i stedet for behandlingsplanen. Det skyldes, at
de øvrige dokumenter er så udførlige, at stedet vurderer, at
det ikke er meningsfuldt at udarbejde endnu en beskrivelse af
indsatsen til de unge. Derfor er det ikke alle unge på stedet,
der har en behandlingsplan. Der er her tale om et anbringel-
sessted hvor målgruppen ikke er meget belastet af kriminel
adfærd.
Den kommunale handleplan fungerer som en overordnet
ramme for den opgave, som anbringelsesstederne skal løse for
kommunen. Derfor er det vigtigt for stederne, at de får hand-
leplanen, og at indholdet er meningsfuldt.
Sammen med den unge udvælger anbringelsesstederne typisk
et til tre mål, der fremgår af den kommunale handleplan, som
de vil fokusere på i arbejdet med den unge. Målene brydes ned
i delmål, som bliver mere konkrete og lettere at arbejde med
for den unge og medarbejderne. Hvis et mål opnås, kan det
skiftes ud med et nyt.
MÅL BRYDES OP
I DELMÅL
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0062.png
62
§
HANDLEPLAN EFTER § 140
Kommunen skal udarbejde en handleplan til udsatte børn
og unge, der bliver anbragt eller modtager en række an-
dre former for støtte.
En handleplan skal blandt andet angive:
Formålet med indsatsen og konkrete mål i forhold til
barnets eller den unges trivsel og udvikling.
For unge, der er fyldt 16 år, skal der også fremgå mål
for overgangen til voksenlivet.
Hvis den unge har et behandlingskrævende stofmis-
brug, skal der også udarbejdes en plan for behandlin-
gen af misbruget.
For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens
§ 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan
for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved af-
slutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse el-
ler kommer i beskæftigelse.
Kommunen skal udlevere relevante dele af handleplanen
til anbringelsesstedet, hvor den unge er anbragt.
Brugen af behandlings- eller udviklingsplaner varierer
en del
Der er forholdsvis stor forskel på, hvordan de otte anbringel-
sessteders planer for indsatsen indgår i det pædagogiske ar-
bejde med de unge.
På nogle af anbringelsesstederne har de praksis for at se på
handleplanen sammen med den unge og eventuelt i medarbej-
dergruppen løbende. Det kan være en gang om ugen, hver 14.
dag eller en gang om måneden. Her følger de sammen med
den unge op på hvordan arbejdet med de enkelte mål går.
På andre af stederne anvender de ikke planen i det daglige ar-
bejde med de unge. Planen fungerer i højere grad som en bag-
vedliggende ramme for indsatsen. På et af stederne bliver pla-
nen typisk taget op til revision en gang hvert halve år, af-
hængigt af den unges forløb.
KONFLIKTHÅNDTERING
Både ledere, medarbejdere og de unge beskriver, at konflikter
forekommer på de åbne institutioner. Det er dog sjældent, at
de udvikler sig til fysisk slåskamp. I disse tilfælde beskriver
alle anbringelsesstederne, at de vil stille sig fysisk imellem de
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0063.png
63
unge og adskille dem eller ringe til politiet, hvis det ikke er
muligt at tale de unge fra hinanden.
Medarbejdernes adgang til at anvende magt og foretage ind-
greb i de unges selvbestemmelsesret som led i omsorgen og
den pædagogiske indsats er underlagt Voksenansvarsloven.
Her er brugen af fysisk guidning og magt blandt andet regule-
ret.
§
FYSISK GUIDNING OG MAGTANVENDELSE
§6, stk. 2.
Det er en betingelse for fysisk guidning, at
det vurderes at være nødvendigt af hensyn til anbringel-
sesstedets ansvar for at varetage den daglige omsorg el-
ler af hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet i
tilfælde, hvor barnet eller den unge generer eller udøver
chikane over for de øvrige anbragte børn og unge, perso-
nalet, den kommunale plejefamilie eller andre, der ophol-
der sig på anbringelsesstedet.
§ 7.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmel-
sesretten på anbringelsessteder må kun ske undtagelses-
vis og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk
indsats.
Stk. 2. Forud for enhver form for magtanvendelse eller
andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal personalet
afsøge alle muligheder for at opnå barnets eller den un-
ges frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Stk. 3. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten skal stå i rimeligt forhold til det, der søges
opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstræk-
kelige, skal disse anvendes.
Stk. 4. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som
omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyn-
tagen til barnets eller den unges personlige integritet.
Der skal endvidere i magtanvendelsen eller indgrebet ta-
ges hensyn til andre tilstedeværende, således at der ikke
forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Fiksering og
ydmygende, hånende eller anden nedværdigende be-
handling er ikke tilladt.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0064.png
64
Skænderi og slagsmål imellem de unge
KONFLIKTHÅNDTERING
Nedenstående fortælling om to unge er en tænkt case,
som blev præsenteret for de interviewede medarbejdere.
Efterfølgende blev de spurgt ind til anbringelsesstedets
retningslinjer for at håndtere en sådan konfliktsituation
mellem to unge på anbringelsesstederne
”To
af de anbragte unge, Oscar og Noah, har et skæn-
deri, der udvikler sig til en reel slåskamp, fordi Oscar me-
ner, at Noah har taget hans halskæde fra værelset.”
SJÆLDENT
SLÅSKAMPE
Alle de besøgte anbringelsessteder kunne genkende situatio-
nen, der er beskrevet i casen. De fleste af anbringelsesste-
derne forklarer dog, at deciderede slåskampe er noget de me-
get sjældent oplever. Flere af stederne har pædagoger i nær-
heden af de unge hele tiden, der hurtigt kan træde til og ned-
trappe en konflikt. Et sted, der er specialiseret til kriminalitets-
truede unge med sen udvikling eller mental retardering, for-
tæller, at de slet ikke oplever skænderi eller slåskampe, da de
har en 1:1-normering, og de unge ofte har meget lidt med hin-
anden at gøre. De fleste anbringelsessteder nævner specifikt,
at deres medarbejdere har taget konfliktnedtrapningskurser,
eller at de arbejder med konfliktnedtrapning.
Flere anbringelsessteder giver udtryk for, at de er så tæt på de
unge, og har så god normering, at de næsten altid vil gribe ind
i konflikten, inden den udvikler sig fra skænderi til en slås-
kamp. I de tilfælde vil de prøve at tale de unge til ro eller
overtale dem til at gå ind på deres værelser.
Går imellem de unge og tilkalder flere medarbejdere
I situationer, hvor en konflikt eskalerer til en slåskamp mellem
de unge, og medarbejderne oplever, at de ikke kan tale de
unge ned, beskriver medarbejderne på alle anbringelsesste-
derne på nær ét, at de vil stille sig imellem de unge og fysisk
skille dem ad. Det ene anbringelsessted, der ikke nævner
dette, har en visitationspraksis, hvor de tager meget få udad-
reagerende unge ind på stedet. Medarbejderne fortalte, at de
kun havde oplevet en situation, der mindede om casen. I det
tilfælde tilkaldte de politiet.
Flere af anbringelsesstederne nævner også, at de tilkalder flere
medarbejdere til situationen og sender de andre unge væk el-
ler ind på deres værelser. Et af anbringelsesstederne fortæller,
at hvis det bliver nødvendigt med en magtanvendelse, sørger
NÅR
KONFLIKTEN
ESKALERER
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0065.png
65
de altid for at være to personer. Det er med til at sikre, at de
anvender mindst muligt magt.
På alle de besøgte anbringelsessteder fokuserer de meget på,
hvad der skal gøres efterfølgende, når de unge er faldet mere
til ro. De fleste anbringelsessteder beskriver, at de tager indi-
viduelle samtaler med de unge, når de er faldet til ro, hvor de
sammen med den unge gennemgår, hvad der skete op til og
under konflikten, og hvad der skal ske nu. Der er også flere
anbringelsessteder, der ved konflikter, som involverer to eller
flere unge, sætter de unge sammen i selskab med en medar-
bejder, og snakker om situationen og hvad de fremadrettet
kan gøre i en lignende situation.
Nogle af de unge, vi har talt med, fortæller, at de er glade for
den måde, medarbejderne håndterer konflikter mellem de
unge på. En af de unge forklarer:
Kontor, anbringelsessted der
ligger ude på landet
INDIVIDUELLE
SAMTALER EFTER
KONFLIKTER
”Vi snakker om det. Det er rigtig vigtigt. Vi får meget mere
ud af det, har jeg også lagt mærke til. Personligt er jeg
rigtig dårlig til at snakke om tingene. Men det der med, at
der sidder en pædagog, gør også rigtig meget. Fordi det er
nemmere at få sagt de ting, man gerne vil sige, uden at
gøre den anden person ked af det.”
(Ung)
Forebyggelse af magtanvendelser
På alle de besøgte anbringelsessteder arbejder de med at fore-
bygge konflikter og magtanvendelser gennem pædagogisk re-
lationsarbejde og løbende faglig dialog i medarbejdergruppen.
Enkelte anbringelsessteder beskrev også yderligere retningslin-
jer eller tiltag.
MEDARBEJDERE
TRÆKKER SIG
Ved begyndende konflikter mellem pædagoger og unge beskri-
ver nogle af anbringelsesstederne, at pædagogerne trækker
sig fra situationen, indtil den unge er faldet til ro. Det er forud-
sat, at de unge ikke er til fare for sig selv eller andre.
Flere af anbringelsesstederne fortæller, at de har kurser i kon-
flikthåndtering og konfliktnedtrappende adfærd. Et af anbrin-
gelsesstederne peger på, at en blandet målgruppe kan være
med til at mindske eller forebygge konflikter. Lederen af stedet
forklarer, at en målgruppe med ensartede problemer ofte vil
reagere på de samme ting. Konflikter kan derfor hurtigt køre
op. Her er det godt at have unge, hvis adfærd kan fungere
som modvægt til andre unges adfærd.
Et andet anbringelsessted fortæller, at de arbejder med at
lære de unge at trække sig fra konfliktsituationer. På denne
måde oplever de færre konflikter, der eskalerer og kræver ind-
blanding fra medarbejderne.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0066.png
66
RØMNING
Alle anbringelsesstederne opsøger de unge ved rømning, hvis
de ved, hvor den unge opholder sig. Her prøver medarbejderne
at overtale de unge til at vende tilbage til anbringelsesstedet.
Et enkelt af anbringelsesstederne beskriver også, at de kan
følge den unge rundt i deres forsøg på at overtale den unge til
at tage tilbage til anbringelsesstedet. Medarbejderne og le-
derne fortæller, at det i de fleste tilfælde lykkes at overtale
den unge til at vende med tilbage til anbringelsesstedet.
FORSØGER AT
OVERTALE DE
UNGE TIL AT
VENDE TILBAGE
RØMNING
Når en ung forlader sit anbringelsessted, og ikke har til
hensigt at vende tilbage, er der tale om en rømning.
Det er således ikke tale om en rømning, hvis barnet el-
ler den unge har forladt anbringelsesstedet for en stund
eller ikke er vendt tilbage til institutionen som aftalt.
I vejledningen til voksenansvarsloven står der om røm-
ning:
”Der kan være mange årsager til, at barnet eller den
unge ikke er vendt tilbage, herunder at barnet eller den
unge er blevet forsinket, har glemt tiden, har valgt at
være ude længere end aftalt eller lignende.
I de situationer, hvor barnet eller den unge har forladt
anbringelsesstedet eller ikke er kommet tilbage som af-
talt, er det således vigtigt, at personalet snarest prøver
at finde årsagen til fraværet.
Ofte vil personalet på institutionen kunne få kontakt til
barnet eller den unge og herved sikre sig, at barnet el-
ler den unge har det godt og vil returnere til institutio-
nen senere. I andre tilfælde har barnet eller den unge
ikke intentioner om at vende tilbage til institutionen.
Her må personalet ved en socialpædagogisk indsats og
dialog med barnet eller den unge overbevise den på-
gældende om at returnere til det pågældende anbrin-
gelsessted.”
INDDRAGER
POLITIET
Praksis for at inddrage politiet
Hvis unge, der er anbragt som led i en ungdomssanktion, i al-
ternativ afsoning eller hvor der er vilkår for deres anbringelse,
rømmer, melder alle stederne det til politiet, så snart de bliver
bekendt med den unges rømning.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0067.png
67
CASE OM RØMNING
I interviewene blev medarbejdere og ledere på anbringel-
sesstederne præsenteret for følgende case om rømning,
der dannede baggrund for de efterfølgende spørgsmål og
drøftelser:
”En af de anbragte unge rømmer, og personalet får be-
sked om, at den unge hænger ud med venner fra det kri-
minelle miljø og ryger hash oppe ved skateboardarealet,
hvor de plejer at hænge ud.”
Når unge, der ikke er anbragt i ungdomssanktion, alternativ
afsoning eller hvor der er andre vilkår for deres anbringelse,
rømmer, inddrager anbringelsesstedernes typisk ikke politiet
med det samme. I de tilfælde, hvor den unge ikke vil med til-
bage, eller anbringelsesstedet ikke ved, hvor den unge er, og
ikke kan komme i kontakt med den unge, tager de kontakt til
den unges sagsbehandler og de personer, der har forældre-
myndigheden, med det samme, og efter 24 timer efterlyser de
den unge hos politiet.
MISBRUGSPROBLEMER
Næsten alle anbringelsesstederne oplever, at en del af deres
anbragte unge ryger hash eller tager andre stoffer. Et enkelt
anbringelsessted oplever ikke problemer med misbrug på
grund af deres målgruppe af kriminalitetstruede unge med sen
udvikling eller mental retardering, men ellers er mange af an-
bringelsesstederne opmærksomme på tegn, der kan indikere
misbrug.
De unges brug af stoffer på anbringelsesstederne
Flere af stederne har nultolerance over for brug af stoffer
blandt de unge på anbringelsesstedet. Ved mistanke om brug
af stoffer bliver de unge bedt om tage en urintest. Det sker
med de unges samtykke. Stedet kan også få hunde ud for at
sniffe efter stoffer.
Enkelte af de besøgte anbringelsessteder har alene regler om,
at de unge ikke må være påvirkede, ryge hash eller tage andre
stoffer på matriklen.
Ekstern og intern misbrugsbehandling
I forhold til misbrugsbehandling varierer det også mellem an-
bringelsesstederne, hvorvidt det er interne eller eksterne mis-
brugsbehandlingstilbud. De to besøgte anbringelsessteder, der
er målrettet ikke-personfarlig kriminalitet og tilbyder misbrugs-
NULTOLERANCE
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0068.png
68
behandling, har begge interne misbrugsbehandlingstilbud. Der-
udover benytter et andet anbringelsessted både interne og
eksterne misbrugsbehandlingstilbud, mens de resterende an-
bringelsessteder benytter eksterne tilbud.
TRIVSEL OG UDVIKLING HOS DEN UNGE
De besøgte anbringelsessteder arbejder med at understøtte de
unges trivsel og udvikling på en række måder. Eksempelvis
hjælper alle de besøgte anbringelsessteder de unge med at
dyrke sport eller motion gennem organiserede aktiviteter eller
ved at tilbyde at tage i træningscenter med de unge.
Samarbejde mellem anbringelsessted og forældre
Flere af stederne lægger vægt på fordelene ved at inddrage
forældrene i arbejdet med den unge. Et af anbringelsesste-
derne forklarer, hvordan forældrene indgår i arbejdet med den
unge:
”Vi bruger familierne, når de ringer til os, eller når de ikke
kan få fat på den unge. De kender jo den unge bedre, end
vi gør - det er vigtigt, at vi har en god kommunikation med
forældrene.”
(Leder)
Et andet anbringelsessted forklarer, at forældrene til tider kan
kæmpe med de samme problemer som deres anbragte børn,
og at dette kan være udfordrende. Alligevel er det vigtigt at
inddrage forældrene, for anbringelsesstedet oplever, at det er
nemmere at få de unge til at samarbejde, hvis forældrene også
synes, det er en god ide og taler positivt om anbringelsen. Det
ene anbringelsessted har derfor ugentlige samtaler med foræl-
drene til de anbragte unge.
Ankestyrelsens undersøgelse fra 2019 om trivsel blandt børn,
der er anbragt på opholdssteder og døgninstitutioner, viser
også, at forældrenes indstilling til anbringelsen og anbringel-
sesstedet har betydning for, om børnene trives på anbringel-
sesstedet.
Sunde relationer
Flere af anbringelsesstederne fremhæver, at de arbejder med
at understøtte, at de unge danner relationer og venskaber
uden for anbringelsesstedet og målgruppen. Arbejdet med at
understøtte de sunde relationer har desuden et kriminalitetsfo-
rebyggende sigte. Flere af anbringelsesstederne er derfor op-
mærksomme på at få de unge ud i konstellationer i det om-
kringliggende samfund. Det kan eksempelvis være at spille i en
fodboldklub eller et arbejde i den lokale sportsforening. En le-
der fra et af anbringelsesstederne fortæller her om arbejdet:
GODT
SAMARBEJDE
BETALER SIG
Læs Ankestyrelsens
undersøgelse om triv-
sel blandt børn an-
bragt på døgninstituti-
oner og opholdssteder
her.
AKTIVITETER
UDEN FOR STEDET
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0069.png
69
”Tankegangen er også, at de skal være normale og ud og
være normale med andre unge, for kriminelle sammen med
kriminelle har en tendens til at skabe mere kriminalitet.
Hvis de går til trampolinspring med andre unge, så begyn-
der de at skabe nogle nye netværk og bånd, der kan være
med til at bryde deres mønstre. De åbner op for nogle ting,
som gør, at de måske går en anden vej. Det kan vi ikke helt
åbne op for her, fordi vi har kriminelle sammen med krimi-
nelle.”
(Leder)
Det samme anbringelsessted beskriver dog, at det kan være
udfordrende for nogle unge, at indgå i sociale aktiviteter fordi
de mangler sociale kompetencer til at indgå i fællesskaberne
og kræver støtte i de situationer.
Praktik og interne skoler
I undersøgelsen belyser vi de tilbud, der er til de unge på an-
bringelsesstederne, eller som stederne er med til at facilitere.
Vi har derfor ikke afdækket og beskrevet de unges skolegang
uden for anbringelsesstedet eller deres deltagelse i andre eks-
terne uddannelses- eller beskæftigelsestilbud. I dette afsnit
beskriver vi således, på et overordnet niveau, anbringelsesste-
dernes arbejde med at understøtte de unge i at benytte ud-
dannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud i form af praktikker
og interne skoler som et led i den pædagogiske indsats.
En del af anbringelsesstederne har gode erfaringer med prak-
tikforløb, hvor de unge ligeledes kommer ud i andre omgivel-
ser. Praktikforløbene skaber struktur i de unges hverdag, lærer
de unge at indgå på arbejdspladser og at tage ansvar for at
overholde aftaler.
På fem af anbringelsesstederne har de desuden interne skoler.
Ifølge anbringelsesstederne er rammerne på skolerne udfor-
mede til at kunne rumme de unges udfordringer. Anbringelses-
stederne peger på, at mange af de unge har haft en svær sko-
legang, og har behov for en del støtte til at gå i skole. På de
interne skoler er der mulighed for at tilrettelægge undervisnin-
gen ud fra den enkelte unges behov og understøtte, at de
unge lykkes bedst muligt med at gå i skole. På et sted har de
eksempelvis en ung anbragt, som kun kan indgå i undervisnin-
gen meget kort tid ad gangen. For at fastholde den unge i sko-
legangen veksler skolen mellem undervisning og aktiviteter på
stedets værksteder.
En af de unge, der går på den interne skole, der hvor hun er
anbragt, fortæller, at hun er glad for, at skolen er tilrettelagt,
så der er plads til de unges udfordringer:
Undervisningslokale, anbringel-
sessted der ligger ude på landet
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0070.png
70
”De har meget fokus på eleverne. Så hvis man har det
svært, eller har hovedpine eller sådan noget, må man gerne
lægge sig, eller få NADA
[Øreakupunktur, der blandt andet
bruges til af afhjælpe hovedpine],
eller få en snak med
lærerne. Hvis man har brug for hjælp, har de tiden til at
hjælpe en, hvis der er noget, der er svært. Det er rigtig
fedt, at de går så meget op i det.”
(Ung)
Endelig kan der være en fordel i, at medarbejdere fra anbrin-
gelsesstedet er tilknyttet skolen eller kan tilkaldes, hvis der
opstår problemer. Det tætte samarbejde mellem medarbej-
derne i skolen og på anbringelsesstedet er desuden med til at
skabe kontinuitet i den pædagogiske tilgang, de unge oplever
når de opholder sig de forskellige steder.
LIVET EFTER ENDT ANBRINGELSE
Flere af de besøgte anbringelsessteder oplever, at nogle af de
unge kan have svært ved at holde fast i uddannelse og afholde
sig fra stoffer og kriminalitet efter deres anbringelse stopper.
”Vi arbejder med, hvordan vi får dem væk herfra og videre,
men der falder de faktisk igennem, når de kommer væk fra
os. Der er noget med, at de bliver socialiseret alt for godt
ind i rammen, så det er svært at aflevere dem videre til et
mindre indgribende tilbud.”
(Medarbejder)
Flere anbringelsessteder arbejder med denne udfordring, hvor
de unge klarer sig godt på anbringelsesstedet, men falder til-
bage i deres gamle mønstre, når de forlader anbringelsesste-
det og medarbejderne ikke længere er der for den unge. En
medarbejder på et anbringelsessted, der både har sikrede, del-
vis lukkede og åbne pladser, fortæller her, at han/hun oplever
god mulighed for at skabe rød tråd i den unges anbringelse på
anbringelsesstedet, men at de oplever, at den røde tråd mang-
ler i overgangen til voksenområdet:
”Der er mange gode muligheder for bevæge sig den ene og
den anden vej. Når de overgår til voksenområdet, er det no-
get andet. Der kan de gå fra 24 timers støtte til kun at få
støtte to gange om ugen. Der ser jeg ofte tilbagefald, både i
forhold til kriminalitet, misbrug eller uddannelsesforløb, der
er startet op herude.”
(Medarbejder)
Nogle af anbringelsesstederne beskriver, hvordan deres ar-
bejde er, at gøre sig selv overflødige, så den unge kan klare
sig selv uden eller med meget lidt støtte. Forberedelserne til at
dygtiggøre de unge i at administrere deres eget liv efter an-
bringelsen, kan eksempelvis være lavpraktiske ting såsom at
lære at gøre rent, eller administrere egne penge. Et andet
FALDER TILBAGE
I GAMLE
MØNSTRE
Vaskerum, anbringelsessted der
ligger inde i en by
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0071.png
71
aspekt består i at hjælpe de unge med at begå sig i relationer
til familie eller venner, der kan være vanskelige eller centreret
omkring stoffer eller kriminalitet, uden at de unge selv delta-
ger i de aktiviteter.
En af de unge, vi har talt med, fortæller, at han ser frem til at
flytte fra stedet men at han også er opmærksom på, at det
kan være en vanskelig overgang for ham. Det er ifølge ham
selv vigtigt, at han finder noget at tage sig til, så han ikke ven-
der tilbage til den kriminelle adfærd forud for anbringelsen:
Jeg skal være ude om nogle måneder. Der flytter jeg i egen
lejlighed, men jeg får min en tidligere pædagog her fra som
kontaktperson. Han var også min kontaktperson her, og mig
og ham kan rigtig godt sammen. Vi har snakket om,
hvordan det skal forløbe, og vi så også hinanden forleden.
Jeg har fået at vide, at det hele skal være struktureret og
planlagt ned til mindste detalje […] Jeg tror, det kommer til
at gå godt, for selvom jeg har en særlig tankegang, kan jeg
sagtens fungere i den virkelige verden. […] Det er bare et
valg jeg skal tage. Når jeg kommer til [byen], skal jeg have
et job. Nok som håndværker fordi man kan tjene nogle
penge hurtigt. Så går jeg heller ikke og tænker på stoffer og
kriminalitet.
Sunde relationer er centrale i forhold til at forebygge
kriminalitet
Anbringelsesstedernes arbejde med at understøtte de unge i at
indgå i fællesskaber uden for anbringelsesstedet og uden for et
miljø, der er præget af kriminalitet og misbrug, er ifølge an-
bringelsesstederne selv noget af det vigtigste arbejde i forhold
til at forebygge kriminalitet. Som beskrevet er det anbringel-
sesstedernes opfattelse, at de unge har stor gavn af at omgås
med andre unge og voksne, der kan ændre de unges perspek-
tiv og inspirere de unge til at ændre på egen opførsel og sætte
nye mål for sig selv. Det er i tråd med den pædagogiske til-
gang på anbringelsesstederne, der, som tidligere beskrevet, er
baseret på at skabe varige ændringer i de unges adfærd og
tankemønstre gennem relationer og dialog.
Praktikforløb, skolegang og andre uddannelses- og beskæfti-
gelsestilbud spiller også en rolle i arbejdet med at forbygge, at
de unge begår ny kriminalitet. Tilbuddene giver de unge noget
at fokusere på, som ikke er misbrug eller kriminalitet, holder
de unge beskæftiget i løbet af dagen og danner grundlag for,
at de unge kan fortsætte uddannelsen eller få et arbejde, når
de ikke længere skal være anbragt.
FOREBYGGELSE
AF KRIMINALITET
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0072.png
72
Udslusningsenheder og § 107-botilbud
Flere af anbringelsesstederne har en særlig afdeling eller lejlig-
heder tilknyttet, hvor der er fokus på at forberede de unge på
at bo for sig selv og klare sig med mindre støtte.
Der er desuden flere af stederne, der har botilbud efter ser-
vicelovens § 107, der et tilbud om midlertidigt ophold i bofor-
mer til personer, som på grund af særlige sociale problemer el-
ler betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har be-
hov for det- Dette gør det muligt for de unge at blive boende
på anbringelsesstedet efter anbringelsen er endt. Et enkelt an-
bringelsessted, der har målgruppen af kriminalitetstruede unge
med sen udvikling eller mental retardering, har også botilbud
efter servicelovens § 108, der er et tilbud om et længereva-
rende ophold i boformer til personer, der har brug for omfat-
tende hjælp og støtte, grundet betydelig og varig nedsat psy-
kisk eller fysisk funktionsevne.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0073.png
73
KAPITEL 6
Sikkerhed
I dette kapitel belyser vi anbringelsesstedernes praksis for at
anmelde vold og trusler og deres nuværende brug af sikker-
hedsudstyr.
UDVALGTE RESULTATER FRA KAPITLET
Alle anbringelsesstederne anmelder vold, også i til-
fælde, hvor det ikke medfører fravær for medarbejde-
ren. Anbringelsesstederne anmelder trusler, når de vur-
deres som reelle. Noget af det, der har betydning for,
om en trussel anmeldes, er, hvorvidt ledere og medar-
bejdere oplever, at de unge handlede i affekt i en til-
spidset situation, eller om der var tale om en overlagt
handling.
Der er variation i anbringelsesstedernes brug af sikker-
hedsudstyr. De fleste steder har lidt eller intet sikker-
hedsudstyr, mens enkelte steder har flere typer af sik-
kerhedsudstyr. På alle steder er brugen af sikkerheds-
udstyr begrænset.
PRAKSIS FOR AT ANMELDE VOLD OG TRUSLER
Alle de besøgte anbringelsessteder anmelder vold mod medar-
bejderne fra de unge, også i tilfælde, hvor det ikke medfører
fravær for medarbejderen. Alle trusler der vurderes som reelle
bliver anmeldt, men i flere tilfælde foretager anbringelsesste-
derne en vurdering af truslens art i forhold til, om den skal an-
meldes.
Vurderer om truslen er reel
Det er gennemgående for alle anbringelsesstederne, at de op-
lever, at udbrud i affekt fra en ung ikke nødvendigvis opfattes
som en trussel, og dermed ikke bliver anmeldt. Flere af ste-
derne har retningslinjer for, at alt i udgangspunktet bliver
meldt til politiet, men at der kan være omstændigheder, hvor
truslen ikke bliver opfattet som reel. Det kan være, hvis den
siges i affekt under en magtanvendelse, eller hvis den unge på
anden vis befinder sig i en særligt presset situation. Hvis en
medarbejder føler sig truet af en ung, så vil alle anbringelses-
steder altid anmelde det politiet. Alle anbringelsesstederne har
også en separat registrering af vold og trusler. Denne registre-
ring kan blandt andet bruges til at vurdere, om enkelte unge
kommer med gentagne trusler.
I AFFEKT ELLER
MED OVERLÆG
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0074.png
74
På enkelte af institutionerne, der har en mindre andel af krimi-
nalitetstruede unge, er der ikke retningslinjer, der tilskriver at
alle trusler skal anmeldes. Her er udgangspunktet, at det er op
til den enkelte medarbejder at vurdere om de føler sig truet, i
dialog med ledelse og evt. supervision:
”Det er meget forskelligt, hvordan og hvorfor det sker. Vo-
res overordnede tilgang er, at det er den person, der står i
det, der vurderer om han/hun vil melde det og hvordan
vedkommende har det med det. Det er ikke noget med, at
vi altid melder det, eller at vi aldrig melder det […] Det er
den enkelte, der vurderer det, men ledelsen er altid inde
over.”
(Medarbejder)
Interviewene med socialtilsynene tegner også et billede af, at
alle anbringelsessteder har en praksis for at anmelde trusler.
Der er dog enkelte steder, der i højere grad end andre vurde-
rer, at der er tilfælde, hvor der ikke skal anmeldes. Det skyl-
des, ifølge tilsynskonsulenterne, konkrete, individuelle pæda-
gogiske hensyn.
En leder på et af anbringelsesstederne fremhæver, at anmel-
delsen af vold og trusler også har et pædagogisk sigte i forhold
til at lære de unge, hvordan det omgivende samfund reagerer
på deres adfærd:
”Hvis de unge truer medarbejdere med at brænde en bil ned
eller fysisk slår ud efter dem, så anmelder tilbuddet det. Det
får de [unge] at vide fra starten af. Vi har ikke et pseudo-
samfund her. De ting du gør, lader vi andre om at vurdere,
om det skal have et efterspil. Vi har også unge her, der har
fået behandlingsdomme eller domme for adfærd, de har
haft her.”
(Leder)
På flere anbringelsessteder er det institutionen eller le-
der, der er afsender af anmeldelsen
Nogle af stederne beskriver, at anmeldelser af de unge kan
skade relationen mellem den unge, der bliver anmeldt, og den
pædagog, der anmelder. For at formindske denne problemstil-
ling, er der på flere af anbringelsesstederne praksis for, at det
er stedet eller lederen, frem for medarbejderne selv, der an-
melder vold og trusler.
Enkelte steder beskriver, at det er pædagogen selv, der an-
melder, men at anbringelsesstedet støtter op om det.
PÆDAGOGISK
SIGTE
UNDGÅ AT SKADE
RELATIONEN
SIKKERHEDSUDSTYR
I interviewene med de otte anbringelsessteder fremgår det, at
omfanget og anvendelsen af sikkerhedsudstyr varierer på
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0075.png
75
tværs af stederne og målgrupperne. Generelt viser undersøgel-
sen, at de fleste steder bruger sikkerhedsudstyr i begrænset
omfang. Anbringelsesstederne arbejder primært med den dy-
namiske sikkerhed, ligesom flere anbringelsessteder reflekterer
over de signaler, sikkerhedsudstyret sender til de unge og om-
givelserne.
Afgrænsning
Som en del af undersøgelsen har vi anvendt en afgrænsning
af, hvad vi forstår ved sikkerhedsudstyr. Afgrænsningen frem-
går af boksen nedenfor, og blev præsenteret for interviewper-
sonerne, inden vi spurgte ind til deres brug af sikkerhedsud-
styr.
AFGRÆNSNING AF SIKKERHEDSUDSTYR
Sikkerhedsudstyr er udstyr, der som primær funktion har
til formål at øge sikkerheden for de anbragte unge og for
personalet eller at forhindre eller forebygge rømning. Det
kan eksempelvis være:
Port der kan låses, anbringel-
sessted der ligger inde i en by
Overvågningsudstyr
Overfaldsalarmer
Låse på døre eller vinduer
Tremmer
Døralarmer
Lys på udearealer om natten
Det er dog ikke bygninger eller andre fysiske objekter,
hvis primære funktion er noget andet end sikkerhed eller
forebyggelse af rømning.
DYNAMISK OG
STATISK
SIKKERHED
I en rapport fra Danske Regioner anvendes begreberne statisk
og dynamisk sikkerhed til at beskrive forskellige aspekter af
sikkerhedsbilledet. Statisk sikkerhed dækker over den fysiske
sikkerhed mens dynamisk sikkerhed dækker over den relatio-
nelle sikkerhed.
5
I denne undersøgelse bruger vi begreberne til
at illustrere de forskellige former for sikkerhed, som anbringel-
sesstederne arbejder med. Som beskrevet ovenfor, falder af-
grænsningen af sikkerhedsudstyr hovedsageligt under den sta-
tiske sikkerhed.
5
Danske regioner:
Retspsykiatri – kvalitet og sikkerhed.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0076.png
76
Typer af sikkerhed
Kilde: Socialstyrelsens publikation ”Retspsykiatri – kvalitet og sikkerhed”
Brugen af sikkerhedsudstyr på åbne døgninstitutioner og op-
holdssteder bliver reguleret af en række forskellige love og be-
kendtgørelser, som er beskrevet i boksen nedenfor.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0077.png
77
§
REGULERING AF BRUGEN AF SIKKERHEDSUDSTYR
Reglerne for brug af sikkerhedsudstyr på anbringelses-
steder kan findes i voksenansvarsloven, herunder
§ 16 a.
På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis luk-
kede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitu-
tioner og særligt sikrede afdelinger skal indendørs fælles-
arealer tv-overvåges.
§ 16 b.
På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis luk-
kede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitu-
tioner og særligt sikrede afdelinger skal der være dør-
alarm ved indgangen til de anbragte børns og unges væ-
relser.
§ 17.
Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra et
anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om
social service i særlige tilfælde træffe afgørelse om for en
afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller
pejlesystemer over for anbragte børn og unge, der har
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når
1.
der er risiko for, at barnet eller den unge ved at for-
lade anbringelsesstedet skader sig selv eller andre,
2.
det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til
at afværge denne risiko og
3.
forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke
til anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesy-
stem.
Der er herudover ikke særregler i serviceloven eller lov
om voksenansvar om sikkerhedsudstyr i forbindelse med
børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner.
IKKE TYDELIG
SAMMENHÆNG
MED MÅLGRUPPE
Der er ikke en tydelig sammenhæng mellem de otte steders
aktuelle målgruppe og deres brug af sikkerhedsudstyr. Vi kan
dog se, at de steder der er specialiserede i forhold til unge, der
har begået kriminalitet, også er de steder, der bruger en eller
flere former for sikkerhedsudstyr. Dette gør sig også gældende
for de steder, der selv vurderer, at deres målgruppe har en
stor problemtyngde. I den gruppe indgår de to steder, der har
delvis lukkede pladser i tilknytning til de åbne pladser.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0078.png
78
NUVÆRENDE BRUG AF SIKKERHEDSUDSTYR
De fleste af de besøgte anbringelsessteder anvender sikker-
hedsudstyr i begrænset omfang, mens enkelte anbringelses-
steder bruger en del sikkerhedsudstyr. Det er også et billede,
de interviewede socialtilsyn genkender:
FLEST BRUGER
LIDT ELLER INTET
UDSTYR
”Generelt har de åbne tilbud ikke noget særligt. Enkelte
bruger videoovervågning [af udearealer] og enkelte bruger
overfaldsalarmer.”
(Tilsynskonsulent)
På de anbringelsessteder, der anvender sikkerhedsudstyr i be-
grænset omfang, gælder det, at:
på fem ud af de otte anbringelsessteder anvender de kun lidt
eller intet sikkerhedsudstyr.
fire af de fem steder har intet sikkerhedsudstyr udover al-
mindelige telefoner, belysning på udearealer eller yderporte
med lås på, som de unge også har nøgle til.
Af de tre anbringelsessteder, hvor de anvender flere typer af
sikkerhedsudstyr, er det blandt andet de to anbringelsesste-
der, der har åbne pladser i tilknytning til delvis lukkede plad-
ser. På begge steder er de to typer af pladser i samme bygning
som de åbne pladser. På det ene anbringelsessted er det mu-
ligt at ændre den unges anbringelsesgrundlag, uden at den
unge skal flytte værelse. Det skyldes, at døralarmerne kan slås
til eller fra og udgangen gennem yderdørene styres af en fin-
geraftryksscanner om natten, hvor de unges rettigheder kan
ændres digitalt.
Overvågning – når åbne og delvis lukkede pladser ligger
sammen
Anbringelsesstederne skal overvåge indendørs fællesarealer for
de unge på delvis lukkede pladser som følge af lov om voksen-
ansvar for anbragte børn og unge. Da begge anbringelsesste-
der har åbne og delvis lukkede pladser i samme bygning, hvor
der er fællesrum som unge på begge anbringelsesgrundlag
færdes i, kan det betyde, at de unge, der er anbragt på åbne
pladser, også videoovervåges. Anbringelsesstederne oplyser
selv, at de relevante socialtilsyn er opmærksomme på dette.
På et af anbringelsesstederne er der unge, som starter med at
være anbragt på en delvis lukket plads og senere i forløbet an-
bringes på åbne vilkår. Det skyldes, at de unge over tid vurde-
res til ikke længere at være rømningstruede, men fortsat er
kriminalitetstruede eller på anden vis har et massivt behand-
lingsbehov. En sådan ung får derfor ændret sine anbringelses-
vilkår fra delvis lukket til åbent. I de situationer vurderer an-
bringelsesstedet, at det af hensyn til den unge er hensigts-
mæssigt, at den unge fortsætter sit behandlingsforløb på
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0079.png
79
§
samme afdeling med de samme voksne i stedet for at skifte af-
deling eller anbringelsessted.
OVERVÅGNING PÅ DELVIS LUKKEDE PLADSER
Ifølge voksenansvarslovens § 16 a, skal delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninsti-
tutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede af-
delinger tv-overvåge indendørs fællesarealer.
Forstanderen fra et af anbringelsesstederne, hvor delvis luk-
kede pladser og åbne pladser ligger i de samme bygninger, og
hvor der er overvågning af indendørs fællesarealer, vurderer,
at det er lige så nødvendigt at overvåge unge på de åbne plad-
ser, som det er at overvåge unge på de delvis lukkede pladser.
Det begrunder forstanderen med, at hvis formålet med video-
overvågningen er at forhindre de unge i at begå mere krimina-
litet og bevise eventuel kriminalitet begået på anbringelsesste-
det, så er de unge på anbringelsesstedets åbne pladser lige så
kriminalitetstruede som de unge på delvis lukkede pladser:
”Så vidt vores opgaveløsning også handler om at forebygge
kriminalitet, både for kriminalitetstruede unge på åbne vil-
kår og kriminalitetstruede unge på delvis lukkede vilkår, så
vurderer vi, at det er nødvendigt at videoovervåge.”
”De unge på åbne pladser er ikke rømningstruede, men er
lige så kriminalitetstruede, for det at være på delvis lukket
har for så vidt intet at gøre med, om man er kriminalitets-
truet på institutionen.”
(Forstander)
Det andet af de to anbringelsessteder fortæller, at de ikke har
haft brug for at anvende videoovervågningen eller døralar-
merne aktivt og regner heller ikke med, at det vil blive tilfæl-
det. Det skyldes blandt andet deres normering på stedet. De
har en målgruppe, som er kriminalitetstruede unge med sen
udvikling eller mental retardering. Det betyder, at anbringel-
sesstedet har en normering på 1:1.
Videoovervågning, anbringel-
sessted der ligger på landet
Videoovervågning på åbne anbringelsessteder
På to andre steder anvender de også videoovervågning.
Et af anbringelsesstederne anvender overfaldsalarmer og vi-
deoovervågning omkring en af deres afdelinger. Stedet har
praksis for kun at slå overvågningen til i perioder, hvor vurde-
ringen er, at det er nødvendigt.
Videoovervågningen bliver anvendt, når stedet konkret vurde-
rer, at der er brug for det i forhold til de aktuelle problemer,
ungegruppen på stedet har. Formålet med overvågningen er at
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0080.png
80
forebygge hærværk. Ifølge en af lederne kan videoovervågnin-
gen også bruges til at få kendskab til, når unge piger fra an-
bringelsesstedet, som har udfordringer med gråzoneprostitu-
tion, rømmer eller bliver hentet i bil af udefrakommende.
Det andet sted benytter overvågning af strækningen fra vejen
og ind til området, hvor afdelingerne ligger. Formålet er at få
et overblik over biltrafikken, der kommer til stedet. Lederne
påpeger, at de ikke overvåger de unges færden til og fra an-
bringelsesstedet.
Formål med nuværende brug af sikkerhedsudstyr
Formålet med det sikkerhedsudstyr, som anbringelsesstederne
anvender på nuværende tidspunkt, er forskelligt.
SIKRE DE UNGE
MOD UDEFRAKOM-
MENDE
Et af de oftest nævnte formål er at sikre de unge og personalet
mod udefrakommende. Et eksempel er, at de på et af de be-
søgte anbringelsessteder havde haft udfordringer med, at an-
dre unge i lokalområdet ville opkræve beskyttelsespenge af de
anbragte unge. Udefrakommende unge gik også ind på anbrin-
gelsesstedets areal for at ryge hash. Derfor installerede an-
bringelsesstedet aflåste yderporte.
Det sikkerhedsudstyr, som de otte anbringelsessteder bruger
til at sikre mod udefrakommende, er:
Aflåste porte
Belysning på udearealer
Videoovervågning af biltrafik til anbringelsesstedet om natten
FORHINDRE NY
KRIMINALITET
Et af de andre nævnte formål med det anvendte sikkerhedsud-
styr er at forhindre, at de unge begår ny kriminalitet. Følgende
sikkerhedsudstyr bliver nævnt i denne sammenhæng:
Videoovervågning af indendørs fællesarealer
Videoovervågning af udendørs arealer
Belysning på udearealer
TILKALDE
MEDARBEJDERE
Et tredje formål, som nævnes i interviewene, er sikring af de
unge og medarbejderne mod fysisk skade. Det kan eksempel-
vis være ved ulykker eller konflikter, hvor der er behov for
hurtigt at få flere medarbejdere til hændelsesstedet.
Her bruger anbringelsesstederne overfaldsalarmer og telefo-
ner/walkie talkier. Anbringelsesstederne pointerer dog, at der
sjældent sker overfald, hvorfor alarmerne typisk bruges mere
præventivt og for at nedtrappe konflikter.
Anvender hovedsageligt dynamisk sikkerhed
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0081.png
81
Alle anbringelsesstederne fremhæver, at når de arbejder med
sikkerhed for både de unge og personalet, så drejer det sig ho-
vedsageligt om dynamisk sikkerhed. Det er i forhold til norme-
ringen, faste rutiner, risikovurderinger, meningsfulde aktivite-
ter og relationen mellem medarbejdere og unge, der nævnes
som de vigtigste forhold for sikkerheden.
Fordele og ulemper ved brug af sikkerhedsudstyr
På flere af anbringelsesstederne nævner de, at de prøver at
undgå at signalere til de unge, at medarbejderne opfatter de
unge som farlige. Brug af sikkerhedsudstyr kan netop sende et
signal om, at en situation opfattes som farlig. Medarbejdere og
ledere vurderer, at det kan føre til mere konfronterende ad-
færd hos de unge, hvis stederne bruger (mere) sikkerhedsud-
styr. Det er blandt andet en overvejelse, der ligger til grund
for, at anbringelsesstederne ikke anvender overfaldsalarmer
eller kun anvender dem i situationer, hvor en medarbejder skal
være alene med en ung.
Nogle af de unge, der bor på de anbringelsessteder med video-
overvågning af indendørs fællesarealer, fortæller, at de ople-
vede, at de selv og de andre unge opførte sig anderledes lige
da kameraerne blev sat op. De oplevede, at de tænkte mere
over at regulere deres sprogbrug og fysisk kontakt med andre.
De unge giver dog udtryk for, at de ikke længere tænker over
videoovervågningen. Det skyldes ifølge de unge blandt andet,
at medarbejderne ikke har adgang til at se optagelserne, og at
optagelserne slettes efter en periode.
På et af anbringelsesstederne med åbne pladser i tilknytning til
delvis lukkede pladser nævner de, at videoovervågning uden-
for hjælper de unge med at være stoffri, fordi det forhindrer
levering af stoffer til de unge om natten. På samme anbringel-
sessted beskriver de også, at det er en uhensigtsmæssig løs-
ning med en vågen nattevagt i forhold til medarbejdernes ar-
bejdsvilkår. Videoovervågning om natten er derfor et præven-
tivt redskab i forhold til at undgå, at de unge begår kriminali-
tet.
SIGNALERE FARE
ANBRINGELSESSTEDERNES BEHOV FOR YDER-
LIGERE SIKKERHEDSUDSTYR
Vi har talt med ledere og medarbejdere på de otte anbringel-
sessteder om deres behov for yderligere sikkerhedsudstyr. Af-
snittet afspejler dermed, hvorvidt anbringelsesstederne ople-
ver et behov for yderligere sikkerhedsudstyr ud over det, de
bruger på nuværende tidspunkt.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0082.png
82
Størstedelen af de besøgte anbringelsessteder vurderer,
at der ikke er behov for yderligere sikkerhedsudstyr
På fem ud af otte anbringelsessteder vurderer ledere og med-
arbejdere, at de ikke har behov for yderligere sikkerhedsudstyr
i forhold til at sikre de unge og personalet. Disse anbringelses-
steder dækker både over steder, der ikke på nuværende tids-
punkt anvender noget sikkerhedsudstyr og de to anbringelses-
steder med delvis lukkede pladser i samme bygning som åbne
pladser, hvor der er videoovervågning af indendørs fællesarea-
ler.
Ønske om mulighed for overvågning enkelte steder
På to af anbringelsesstederne nævner de, at de godt kunne
ønske sig, at de havde mere udendørsovervågning.
YDERLIGERE
UDSTYR:
OVERVÅGNING
På det ene anbringelsessted drejer det sig kun om overvågning
af parkeringspladsen for at undgå hærværk på biler.
Det andet anbringelsessted har allerede overvågning af trafik
til anbringelsesstedet om natten. De oplever dog også et be-
hov for at kunne overvåge personer, der kommer og går fra
anbringelsesstedet om natten. Formålet er, ifølge anbringel-
sesstedet, at sikre de unge, fordi medarbejderne får kendskab
til rømning og kan vurdere eventuelle risici. Formålet er også,
at de unge og medarbejderne sikres i forhold til udefrakom-
mende.
Endelig nævner et anbringelsessted, at de har mulighed for at
søge om bevilling af døralarm til de enkelte unge. Oplevelsen
er dog, at døralarmerne ikke opfylder anbringelsesstedets be-
hov for at få kendskab til rømning. Det skyldes, at stedet ikke
kan sætte døralarm på yderdøre, fordi det også rammer de an-
dre unge, der bor på anbringelsesstedet.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0083.png
83
BILAG 1
Metode
I dette kapitel beskriver vi de metoder, vi har anvendt i under-
søgelsen. Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview
med medarbejdere fra de sociale tilsyn, ledere og medarbej-
dere fra åbne døgninstitutioner og opholdssteder og endelig
unge, der bor på de åbne døgninstitutioner og opholdssteder.
INTERVIEW AF UNGE, MEDARBEJDERE OG LE-
DERE
Fra august til oktober 2019 foretog vi interview med ledere,
medarbejdere og unge på otte anbringelsessteder. Vi har talt
med:
14 ledere, afdelingsledere og socialfaglige koordinatorer
13 pædagoger og andre medarbejdere
15 unge hvoraf en enkelt var over 18 år og tre unge var an-
bragt på delvis lukkede pladser på interviewtidspunktet
Interviewene blev gennemført den samme dag og, hvis muligt,
i forlængelse af en rundvisning på anbringelsesstedet.
Interviewene med ledere og medarbejdere foregik som
gruppe- eller enkelt interview. Interviewene med de unge fore-
gik i udgangspunktet som enkelt interview på nær et tilfælde,
hvor en gruppe af unge ønskede at blive interviewet sammen.
Udvælgelse af anbringelsessteder
Anbringelsesstederne er udvalgt på baggrund af opgørelser fra
Social- og Indenrigsministeriet baseret på oplysninger fra Til-
budsportalen. I udvælgelsen af de otte anbringelsessteder har
vi set på målgrupperne, som anbringelsesstederne er godkendt
til. Derudover har vi taget hensyn til geografisk spredning og
en vis fordeling i anbringelsesstedernes størrelse og placering i
forhold til land og by.
I den indledende kontakt til anbringelsesstederne har vi desu-
den foretaget en screening i forhold til stedernes faktiske mål-
gruppe og erfaringsgrundlaget med unge, der er anbragt på
grund af kriminalitet.
De otte anbringelsessteder fordeler sig på:
Seks åbne døgninstitutioner og opholdssteder, der er god-
kendt til målgruppen af unge, der har begået personfarlig
kriminalitet. Heraf er der på to anbringelsessteder delvis luk-
kede pladser i forbindelse med de åbne pladser.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0084.png
84
To åbne døgninstitutioner og opholdssteder, der er godkendt
til målgruppen af unge, der har begået ikke-personfarlig kri-
minalitet og som har brug for misbrugsbehandling.
Ifølge projektbeskrivelsen for undersøgelsen skulle der laves
interview på ni anbringelsessteder. Der var dog flere anbrin-
gelsessteder, der måtte aflyse vores besøg på grund af mang-
lende ressourcer på dagen eller uforudsete hændelser. Den
sidste aflysning skete så sent i forløbet, at det ikke var muligt
at finde en ny dato eller anbringelsessted uden at udskyde
tidsplanen. Det blev derfor sammen med Social- og Indenrigs-
ministeriet besluttet, at tidsplanen skulle overholdes og der
blev udført interview på otte anbringelsessteder.
Udvælgelse af interviewdeltagere
På baggrund af telefonisk kontakt og skriftligt informationsma-
teriale, som vi har sendt til anbringelsesstederne, har lederne
udvalgt relevante interviewdeltagere til interviewene med le-
dere og medarbejdere.
Kontakten til de unge, vi har interviewet, er hovedsagelig gået
gennem ledere og medarbejdere på anbringelsesstederne. Vi
sendte på forhånd et informationspapir målrettet til de unge,
som anbringelsesstederne kunne hænge op på fællesarealer og
udlevere til de unge. I enkelte tilfælde henvendte nogle unge
sig til os under besøget og ville gerne interviewes.
Vi har bedt anbringelsesstederne om at videreformidle infor-
mationsbreve til forældremyndighedsindehaverne for de unge,
vi ville kunne komme til at interviewe under vores besøg.
Dette skete forud for besøgene.
Det handlede interviewene om
Formålet med interviewene var, at få et bredt billede af anbrin-
gelsesstedernes indsats til de unge, der er anbragt på grund af
kriminalitet.
Interviewene med lederne handlede om de overordnede ram-
mer og overvejelser omkring indsatsen på anbringelsesstedet
herunder:
Målgruppen
Praksis for anmeldelse af vold og trusler
Den overordnede pædagogiske praksis
Anvendelse af sikkerhedsudstyr
Særlige forhold der knytter sig til åbne anbringelsessteder,
der ligger i forbindelse med delvis lukkede afdelinger eller
pladser
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0085.png
85
Interviewene med medarbejderne handlede om det konkrete
pædagogiske arbejde med de unge i forhold til nedenstående
temaer:
Målgruppen
Fysiske og strukturelle rammer
Pædagogiske metoder og praksis herunder modtagelsen af
de unge, handleplaner og behandlingsplaner, konflikthåndte-
ring, rømning, misbrugsproblemer, trivsel og udvikling, over-
flyttelse eller tilbageførsel, forberedelse til livet efter anbrin-
gelsen og forebyggelse af kriminalitet
Praksis for anmeldelse af vold og trusler
Anvendelse af sikkerhedsudstyr
Særlige forhold der knytter sig til åbne anbringelsessteder,
der ligger i forbindelse med delvis lukkede afdelinger eller
pladser
I interviewene med medarbejderne benyttede vi to cases, der
handler om rømning og konflikthåndtering. Casene dannede
udgangspunkt for de efterfølgende spørgsmål om anbringel-
sesstedernes retningslinjer for at håndtere rømning og konflik-
ter.
Interviewene med de unge handlede om, hvordan de unge op-
lever at være på anbringelsesstedet og den indsats, de modta-
ger. Vi spurgte de unge om:
Deres hverdag
De fysiske rammer herunder deres værelse, fællesarealer og
mulighederne for aktiviteter
De andre unge og relationen til dem
De voksne og relationen til dem
Sikkerheden på stedet herunder brug af sikkerhedsudstyr og
stedets praksis for at anmelde vold og trusler
INTERVIEW MED SOCIALTILSYN
I oktober 2019 gennemførte vi to gruppeinterview med i alt
fire tilsynskonsulenter fra fire af de fem socialtilsyn.
Formålet med interviewene var at belyse tilsynenes erfaringer
med indsatsen over for kriminalitetstruede unge på landets
åbne døgninstitutioner og opholdssteder. Vi brugte desuden in-
terviewene til at kvalificere den viden, vi fik fra interviewene
på de otte anbringelsessteder.
Medarbejderne er blevet udvalgt af lederne af de fire socialtil-
syn. Interviewene varede mellem en og halvanden time og
handlede om følgende temaer:
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag om magtanvendelse harmonerer med ambitionen i »Børnene Først-aftalen« om at styrke kvaliteten i anbringelser samt med anbefalingerne i rapporten »Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?« fra Børns Vilkår
2846592_0086.png
86
Målgruppen
Anvendelse af sikkerhedsudstyr
Praksis for at anmelde vold og trusler
Fysiske og strukturelle rammer
Pædagogiske metoder og praksis
BEHANDLING AF INTERVIEW
Interviewene er blevet optaget og er derefter blevet transskri-
beret. Interviewtransskriptionerne har herefter gennemgået en
systematisk kodning med afsæt i et kodetræ, der bygger på
temaer og spørgsmål fra interviewguides, samt analysetemaer
der er opstået i og på tværs af interviewene.
Citater og relevante uddrag af rapporten, hvor vi refererer fra
interview med medarbejdere fra socialtilsynene og ledere og
medarbejder fra anbringelsesstederne, har været sendt i fak-
tuel høring hos interviewpersonerne.