SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om, hvad sociale institutioner i henhold til forvaltningslovens § 12 må skrive i interne dagbogsnotater, som borgeren ikke har ret til indsigt i

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt

Socialudvalget 2023-24

SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 229

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 1561

Doknr.

827760

Dato

29-02-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 19. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.

229 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).

Spørgsmål nr. 229:

”Vil ministeren redegøre for reglerne om aktindsigt, da flere borgere oplever

udfordringer med at få aktindsigt, herunder forældre til anbragte børn, der

anmoder om aktindsigt i dagbogsnotater

–fra

enkelte opholdssteder eller fra

enkelte mor-barnhjem. Nogle af stederne nægtes der at give aktindsigt i

dagbogsnotater under henvisning til, at det skulle være interne

arbejdsdokumenter.

Vil ministeren herunder redegøre for, om ministeren er enig i, at

dagsbogsnotater skal betragtes som dokumenter, der er at betegne som

almindelige indførsler i journaler efter forvaltningslovens § 9, stk. 2, nr. 2, jf. §§

13, nr. 3 og 14a

–

herunder at der jo vil være tale om faktuelle oplysninger, der

fremgår af dagbogsnotaterne?”

Svar:

Begrebet "dagsbogsnotater" anvendes ikke i barnets lov og er ikke på anden

måde formaliseret i bekendtgørelser eller vejledning om anbringelsesområdet.

Derfor er det heller ikke fastsat, hvilke oplysninger dagbogsnotater indeholder,

eller hvordan de anvendes.

Ministeriet lægger dog til grund for besvarelsen, at der med dagbogsnotater

kan være tale om dokumenter, som nogle anbringelsessteder anvender, og at

der kan være tale om oplysninger om barnets forhold (f.eks. om faktiske

omstændigheder, vurderinger m.v.), som det pågældende anbringelsessted

løbende noterer i et internt dokument.

Ministeriet går også ud fra, at oplysningerne i dagbogsnotater i nogle tilfælde

alene anvendes internt på anbringelsesstedet, men i andre tilfælde f.eks. vil

kunne blive sendt til kommunen og finde anvendelse ved afgørelser om barnet

efter barnets lov.

Ministeriet kan generelt oplyse, at det afhænger af et dokuments karakter og

anvendelse, om der kan gives aktindsigt heri. Afhængigt af, om dokumentet

indgår i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, vil spørgsmålet om aktindsigt skulle afgøres enten efter

reglerne i forvaltningsloven eller efter reglerne i offentlighedsloven eller

eventuelt begge love.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om, hvad sociale institutioner i henhold til forvaltningslovens § 12 må skrive i interne dagbogsnotater, som borgeren ikke har ret til indsigt i

Efter forvaltningsloven har en part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet

afgørelse af en forvaltningsmyndighed, ret til aktindsigt i sagens dokumenter.

Efter offentlighedsloven kan enhver bede om aktindsigt i dokumenter, der er

indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ

sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Det fremgår både af forvaltningsloven og offentlighedsloven, at de to love

gælder for offentlig forvaltning/offentlige forvaltningsmyndigheder, herunder for

kommunerne. Begge love gælder bl.a. også for selvejende institutioner,

foreninger, fonde m.v., der er oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver

offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv

offentlig regulering, intensivt offentlig tilsyn og intensiv offentlig kontrol.

Både forvaltningsloven og offentlighedsloven indeholder en række undtagelser

til retten til aktindsigt. Det fremgår af begge love, at retten til aktindsigt bl.a. ikke

omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne

arbejdsdokumenter anses dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående.

Begge love indeholder dog også en bestemmelse der fastslår, at selvom

interne dokumenter som udgangspunkt er undtaget, så omfatter retten til

aktindsigt interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når 1)

dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning

vedrørende en sags afgørelse, 2) dokumenterne alene indeholder en

gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter lov

om offentlighed i forvaltningen, eller 3) dokumenterne er selvstændige

dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe

bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske

omstændigheder.

Offentlighedsloven indeholder endvidere en bestemmelse

om såkaldt ”egen-

acces”. Bestemmelsen fastslår, at

den, hvis personlige forhold er omtalt i et

dokument, med de undtagelser, der er nævnt i lovens §§ 19-29 og 35, jf.

nedenfor, kan forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Det

gælder dog ikke, i det omfang de hensyn, der er nævnt i lovens §§ 31-33, jf.

nedenfor, eller hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende

vægt taler imod.

§§ 19-29, 31-33 og 35 i offentlighedsloven vedrører undtagelser til aktindsigt,

som f.eks. gælder i sager inden for strafferetsplejen og sager om lovgivning for

fremsættelse af lovforslag og f.eks. interne dokumenter og

Statsrådsprotokoller og f.eks. undtagelse af hensyn til statens sikkerhed, rigets

forsvar, udenrigspolitiske interesser m.v., efterforskning og forfølgelse af

lovovertrædelser samt private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse

efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Det vil således afhænge af en konkret vurdering af et dagbogsnotats

anvendelse og oplysningerne deri, om der kan gives aktindsigt, herunder i de

forskellige oplysninger der indgår i dokumentet.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister