Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2844542_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1964
Doknr.
834617
Dato
27-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 1. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
309 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel
Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 309:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan ægteskaber, der er indgået enten
borgerligt eller religiøst i udlandet, hvor den ene eller begge parter er
mindreårige, juridisk bliver anerkendt i en dansk kontekst, både i asylsystemet
og efterfølgende, og dermed om de bliver ligestillet med ægtefolk, hvor begge
parter er myndige, hvis de kommer her til landet?”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at det fremgår af ægteskabsloven, at et
ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes, hvis ægteskabet er gyldigt i
det land, hvor ægteskabet er indgået. Dette gælder, uanset om der er tale om
en borgerlig eller religiøs vielse.
Par, som har indgået ægteskab i udlandet, kan have behov for at få
ægteskabet anerkendt i Danmark. Et ægteskab har juridisk betydning for
ægtefællerne bl.a. i forhold til formueforhold, arveret, forsørgelsespligt over for
hinanden og faderskab til og forældremyndighed over fælles børn.
Anerkendelse af et udenlandsk ægteskab medfører, at parterne anses for
ægtefæller efter dansk ret. Dette betyder bl.a., at et ægtepar, der er blevet gift i
udlandet, har de samme rettigheder og pligter i Danmark som et ægtepar, der
er blevet gift i Danmark.
Det er i princippet enhver myndighed i Danmark, der kan have behov for at
tage stilling til anerkendelse af et ægteskab indgået i udlandet. Det vil dog ofte
være kommunen eller udlændingemyndighederne, der tager stilling hertil.
Der er en række undtagelser til hovedreglen om anerkendelse af udenlandske
ægteskaber. Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes bl.a. ikke, hvis
en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år, eller hvis anerkendelse af ægteskabet
strider mod grundlæggende danske retsprincipper. Det bemærkes, at
betingelsen om alder dog ikke gælder for EU-/EØS-borgere og disses
ægtefæller.
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan ægteskaber, der er indgået enten borgerligt eller religiøst i udlandet, hvor den ene eller begge parter er mindreårige, juridisk bliver anerkendt i en dansk kontekst
2844542_0002.png
Uanset disse undtagelser kan ægteskabet anerkendes, hvis der foreligger
tvingende grunde herfor, og parterne stilles i en urimelig situation, hvis
ægteskabet ikke anerkendes. Denne mulighed skal anvendes i et meget
begrænset omfang, og myndigheden, som skal tage stilling, skal derfor
anlægge en yderst restriktiv vurdering.
Er det f.eks. på grund af en af parternes dødsfald umuligt at løse de retlige
udfordringer, der opstår, fordi det udenlandske ægteskab ikke anerkendes, kan
det tale for, at ægteskabet alligevel anerkendes. Denne situation kan f.eks.
opstå i forhold til at fastslå faderskabet til fælles børn og parternes gensidige
arveret.
Det forhold, at parterne har eller venter et fællesbarn, vil ikke alene kunne
begrunde en anerkendelse af ægteskabet. Ægteskabet kan heller ikke uden
videre anerkendes, selvom parterne har haft en langvarig tilknytning til
hinanden. Dette gælder uanset, om de har levet sammen gennem længere tid
eller har indgået ægteskab i et land, hvor samfundsnormer tilsiger, at samliv
kun kan foregå inden for rammerne af et ægteskab.
Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om ægteskabet helt
undtagelsesvist kan anerkendes. Hvis en myndighed er i tvivl om, hvorvidt et
ægteskab indgået i udlandet, kan anerkendes i Danmark, kan myndigheden
forelægge sagen for Familieretshuset, der kan afgive en udtalelse herom.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2