Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1963
Doknr.
838321
Dato
27-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 1. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
307 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 307:
”Vil
ministeren redegøre for, om ministeren i hendes embedsperiode har sikret
sig, at biologiske forældre har givet samtykke til bortadoption af udenlandske
adoptivbørn i medfør af adoptionslovens § 8, stk. 5, jf. § 7?”
Svar:
Indledningsvist skal jeg for god ordens skyld gøre opmærksom på, at
adoptionslovens regler om samtykke vedrører frigivelse af børn, der har bopæl
i Danmark på frigivelsestidspunktet.
Jeg har i øvrigt til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Ankestyrelsen, som oplyser:
”Siden 1. januar 2016 har Ankestyrelsen godkendt matchningsforslag fra
udlandet til Danmark.
Når et barn matches med de kommende adoptanter, skal myndighederne i
både afgiver- og modtagerlandet udstede en erklæring om, at adoptionen kan
fortsætte. Erklæringen har relation til Haagerkonventionens artikel 17c. Derfor
kaldes den en 17c-erklæring. I Danmark er det Ankestyrelsen, der udsteder
17c-erklæringer. Erklæringen er et udtryk for, at Ankestyrelsen vurderer, at
adoptionsprocessen kan fortsætte.
Det bemærkes, at de danske myndigheders godkendelse foretages på et skriftligt
grundlag. Ifølge Haagerkonventionen påhviler den juridiske afgørelse om barnets
frigivelse til bortadoption afgiverlandet, hvorimod modtagerlandet (Danmark) har
det overordnede ansvar for at sikre, at de kommende adoptivforældre er
kvalificerede og egnede til at adoptere, jf. konventionens artikel 4 og 5.
Dette gælder både sager, hvor barnet er frigivet med samtykke fra de
biologiske forældre, og sager hvor forældrene ikke er kendte (hittebørnssager).
17c processen er beskrevet i alle Ankestyrelsens årsrapporter om tilsynet med
international adoption.”
1