Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1963
Doknr.
838321
Dato
27-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 1. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
303 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 303:
”Vil
ministeren redegøre for, om det ikke er korrekt forstået, at der i henhold til
adoptionsloven af 1972 var et samtykkekrav fra biologiske forældre i henhold til
adoptionslovens § 7, og vil ministeren redegøre for, om der var undtagelser til
dette?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Ankestyrelsen, som oplyser:
”I 1970’erne og 1980’erne var der ifølge de oplysninger, Ankestyrelsen er i
besiddelse af, ikke fastsat et generelt krav fra de danske myndigheder om, at
der skulle foreligge kopi af de biologiske forældres samtykke til bortadoption i
internationale fremmedadoptioner. Vi henviser til kap. 4.2 i Ankestyrelsens
undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Sydkorea i 1970’erne og 80’erne.
Ankestyrelsen bemærker, at der ikke i § 7 i adoptionslovgivningen fra 1972
omtales internationale fremmedadoptioner. Reglerne om samtykke i den
danske adoptionslov regulerer, hvorledes et juridisk samtykke efter dansk ret
skal gives. Dette omfatter børn, der har bopæl i Danmark på
frigivelsestidspunktet.
Forskellen på samtykke i nationale og internationale adoptioner er nævnt i
betænkning nr. 1053 fra 1985 om ”Adoption af udenlandske børn og
adoptionsformidling”. Af betænkningen fremgår det på side 76-77,
at den
danske organisation i forbindelse med international adoption skulle:
”… sørge
for, at samtykkekravene efter lovgivningen i barnets hjemland til
bortadoption af barnet opfyldes, at de andre eventuelle administrative og
judicielle procedurer med henblik på overførelse af værgemål, udstedelse af
adoptionsdekret og andet, som er nødvendige efter hjemlandets lovgivning, for
at barnet lovligt kan udrejse, gennemføres, og at der udstedes pas til barnet i
hjemlandet og opnås opholdstilladelse i Danmark”
Ankestyrelsen har i undersøgelsens kap. 6 blandt andet beskrevet, hvilke
dokumenter der efter styrelsens forståelse af de foreliggende oplysninger, var
påkrævede for at kunne frigive et barn til international adoption i Sydkorea.”
1