Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1966
Doknr.
834129
Dato
03-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 1. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
288 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 288:
”Kan ministeren oplyse, om ministeren har udsendt den lovede
orienteringsskrivelse til kommunerne vedrørende tilkendelse af BPA-ordninger
og i givet fald hvornår? Der henvises til mundtligt svar på § 20 spørgsmål til
Charlotte Broman Mølbæk i Folketingssalen den 24. november 2023”.
Svar:
Jeg er meget optaget af BPA-ordningen og de sager, der har været i medierne
om borgere, som enten har fået afslag eller frakendt deres BPA-ordning. Derfor
har ministeriet præciseret reglerne over for kommunerne med en
orienteringsskrivelse den 24. maj 2024.
Det er blevet gjort tydeligt i orienteringsskrivelsen, at det ikke er en
forudsætning for at få tildelt eller beholde en BPA-ordning, at borgeren er i
beskæftigelse, under uddannelse eller i øvrigt har et højt udadrettet
aktivitetsniveau.
Jeg har sammen med mit svar vedlagt den udsendte orienteringsskrivelse til
kommunerne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1
–
Orientering om personkredsen for borgerstyret
personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96
1