Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2842227_0001.png
-- AKT 839073 -- BILAG 1 -- [ SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 158 ] --
Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 158
286
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 662
Doknr.
815578
Dato
12-02-2024
Folketingets Socialudvalg har den 22. januar 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 158 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 158:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt den sydkoreanske regering i 1970’erne
har givet den danske regering instrukser om adoption af koreanske børn til
Danmark?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Ankestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”I Ankestyrelsens undersøgelse ”Adoptionsformidlingen fra
Sydkorea til
Danmark i 1970’erne og 1980’erne” gør Ankestyrelsen rede for
adoptionsstoppet i Sydkorea i 1975 og den efterfølgende korrespondance
mellem de danske og sydkoreanske formidlende organisationer og
Udenrigsministeriet og Justitsministeriet i Danmark.
I det materiale, som Ankestyrelsen har gennemgået i forbindelse med
undersøgelsen, er Ankestyrelsen ikke blevet bekendt med dokumenter, der
peger på, at den sydkoreanske regering skulle have givet den danske regering
instrukser om adoption af koreanske
børn”.
Jeg kan henholde mig til Ankestyrelses oplysninger.
Jeg kan i øvrigt henvise til Ankestyrelsens undersøgelse, der er vedlagt som
bilag.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: Ankestyrelsens undersøgelse: Adoptionsformidlingen fra Sydkorea til
Danmark i 1970’erne og 1980’erne
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0002.png
-- AKT 839073 -- BILAG 2 -- [ SOU Alm.del - bilag til endeligt svar på spørgsmål 158 ] --
Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 158
Offentligt
Januar 2024
Adoptionsfor-
midlingen fra
Sydkorea til
Danmark i
1970’erne og
1980’erne
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0003.png
2
ANKESTYRELSEN
Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice
Mailadresse: [email protected]
Hjemmeside: www.ast.dk
ISBN nr.: 978-87-7811-515-7
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0004.png
3
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1 INDLEDNING OG FORMÅL
1.1 Baggrund for undersøgelsen
1.2 Formål med undersøgelsen
1.3 Fremgangsmåde og afgrænsning
1.4 Undersøgelsens opbygning
5
5
6
6
8
KAPITEL 2 KONKLUSION
KAPITEL 3 OPLYSNINGSGRUNDLAG
3.1 Oplysninger fra de formidlende organisationer
3.2 Oplysninger fra de tidligere tilsynsmyndigheder
3.3 Ankestyrelsens rejse til Sydkorea og besøg fra
TRC
3.4 Undersøgelser i Sydkorea
3.5 Oplysninger fra andre kilder
9
14
14
17
18
19
21
KAPITEL 4 LOVGIVNING OG TILSYN
4.1 Den daværende lovgivning i Sydkorea
4.2 Den danske myndighedsstruktur på
adoptionsområdet 1970-1989
22
22
30
KAPITEL 5 DEN DANSKE
ADOPTIONSFORMIDLING FRA SYDKOREA
5.1 Den historiske kontekst
5.3 AC Børnehjælp
5.4 DanAdopt
5.5 Terre des Hommes
5.6 De danske tilsynsmyndigheders reaktioner i
tilsynet med formidlingen
34
34
37
39
40
42
5.2 Det danske formidlingssamarbejde med Sydkorea 36
KAPITEL 6 OPLYSNINGER I ADOPTIONS-
SAGERNE
6.1 Adoptionsprocessen
6.3 Ho Juk Deung Bon – Family Register
6.4 “Appointment of the guardian”/”Application for
certificate of legal guardianship”
49
50
61
65
6.2 Generelle oplysninger fundet i de konkrete sager 56
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0005.png
4
6.5 “Statement of release for adoption”/”Statement
of releasing guardianship”
6.6 Yderligere dokumenter i adoptionssagerne
6.7 De danske organisationers kendskab til reglerne
om frigivelse
6.8 Processen og reglernes betydning for de
adopterede
67
68
70
71
KAPITEL 7 AC BØRNEHJÆLPS
ADOPTIONSFORMIDLING VIA KSS
7.1 Oplysninger om børnene
7.2 Baggrundsoplysninger og begyndelsen på Post
Adoption Service
7.3 Procedurerne i KSS og AC Børnehjælp
75
76
79
87
KAPITEL 8 DANADOPTS
ADOPTIONSFORMIDLING VIA HOLT
8.1 Risikofaktorer knyttet til børnenes overdragelse
til Holt
8.2 Oplysninger om børnenes baggrund og
helbredsforhold
90
91
94
KAPITEL 9 TERRE DES HOMMES’
ADOPTIONSFORMIDLING VIA HOLT
9.1 Oplysninger om børnene
97
99
9.2 Terre des Hommes - på kant med autorisationen 103
KAPITEL 10 ØKONOMISKE ASPEKTER I
ADOPTIONSFORMIDLINGEN
10.1 Økonomiske aspekter i Terre des Hommes’
formidling
10.2 Økonomiske aspekter i DanAdopts formidling
10.3 Økonomiske aspekter i AC Børnehjælps
formidling
110
111
115
118
KAPITEL 11 SØGEN EFTER BIOLOGISK
SLÆGT I SYDKOREA
11.1 Beskyttelse at personoplysninger i Sydkorea
11.2 National Center for the Rights of the Child
(NCRC)
11.3 De koreanske organisationer
11.4 Muligheder for hjælp i Danmark
124
124
125
126
127
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0006.png
5
KAPITEL 1
Indledning og formål
I dette kapitel beskrives hvilke oplysninger, der ligger til bag-
grund for undersøgelsen. Samtidig forklares både formålet
med undersøgelsen og den fremgangsmåde, der er benyttet i
udarbejdelsen af undersøgelsen. Afslutningsvist giver kapitlet
et overblik over undersøgelsens opbygning, og hvad hvert ka-
pitel indeholder.
1.1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN
Samlet set er Sydkorea det land, hvorfra der gennem årene er
gennemført flest internationale adoptioner til Danmark. Både
de tre tidligere formidlende organisationer, DanAdopt, AC Bør-
nehjælp, Terre des Hommes og den nuværende organisation
Danish International Adoption (DIA) har formidlet adoptioner
fra Sydkorea.
I efteråret 2022 blev Ankestyrelsen opmærksom på en række
problemstillinger, som organisationen Danish Korean Rights
Group
1
(DKRG) rejste om den internationale adoptionsformid-
ling fra Sydkorea til Danmark.
Det førte til, at Ankestyrelsen indhentede information om pro-
blemkomplekset fra Danish International Adoption (DIA),
DKRG, den danske ambassade i Seoul og centralmyndighe-
derne i andre modtagerlande.
I den proces, og efter den sydkoreanske Truth and Reconcilia-
tion Commission (TRC)i december 2022 besluttede at efterfor-
ske de mere end 300 konkrete adoptionssager, som DKRG
havde indsendt til kommissionen på grund af mistanke om
ulovlig adfærd, vurderede Ankestyrelsen, at karakteren af de
informationer, der var tilvejebragt, pegede på, at adoptionsfor-
midlingen fra Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne havde været
præget af systematisk ulovlig adfærd i Sydkorea.
På den baggrund besluttede Ankestyrelsen i januar 2023 at
iværksætte en undersøgelse af de danske adoptionsformid-
lende organisationers formidlingssamarbejde med Sydkorea i
perioden 1. januar 1970 til 31. december 1989.
1
DKRG er en dansk forankret privat organisation, som blandt andet arbejder for at af-
dække de faktiske omstændigheder i den internationale adoptionsformidling fra Syd-
korea. DKRG samarbejder med adopterede over hele verden.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0007.png
6
Ankestyrelsens undersøgelse skal ses som en selvstændig un-
dersøgelse i forhold til det undersøgelsesarbejde, der er iværk-
sat af den sydkoreanske TRC.
1.2 FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
Formålet med undersøgelsen af adoptionsformidlingen fra Syd-
korea i 1970’erne og 1980’erne er at tilvejebringe viden om
generelle forhold i adoptionsformidlingen fra Sydkorea i den
pågældende periode og derigennem give adopterede fra Syd-
korea mulighed for en bredere og dybere indsigt i den kontekst
og det system, som deres adoption blev gennemført i.
Undersøgelsens koncept følger Ankestyrelsens retningslinjer
for behandling af historiske adoptionssager, hvor der er mis-
tanke om ulovlige forhold. Retningslinjerne kan findes på An-
kestyrelsens hjemmeside
2
. Det følger af retningslinjerne, at
formålet ikke er at be- eller afkræfte, om ulovlig adfærd har
været knyttet til den danske formidling.
1.3 FREMGANGSMÅDE OG AFGRÆNSNING
Undersøgelsen giver et overordnet indblik i den internationale
adoptionsformidling fra Sydkorea til Danmark i perioden 1970
til og med 1989.
Undersøgelsen fokuserer på årene fra 1970 til og med 1989,
fordi der i denne periode ankom flest børn til Danmark fra Syd-
korea. Samtidig er 1970’erne og 1980’erne blevet fremhævet
som særlig problematiske af både DKRG og TRC.
Fra 1970 til 2022 er der blevet adopteret 8.782 børn fra Syd-
korea til Danmark, hvoraf 7.220 er adopteret i perioden 1970
til og med 1989. Af de i alt ca. 23.000 adoptioner, der siden
1960’erne er gennemført til Danmark, oprinder ca. 9.000 af de
adopterede fra Sydkorea.
På dette tidspunkt formidlede alle de danske daværende adop-
tionsorganisationer adoptioner fra Sydkorea:
AC Børnehjælp
3
i samarbejde med Korea Social Service
(KSS)
2
3
Publikation (ast.dk)
AC Børnehjem hed tidligere Adoption Center. I denne undersøgelse benyttes betegnel-
sen ”AC Børnehjælp”.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0008.png
7
DanAdopt
4
i samarbejde med Holt
5
Terre Des Hommes, Danmark
6
i samarbejde med Holt
Undersøgelsen vil belyse de tre organisationers formidling i
den nævnte periode.
Ankestyrelsen har til brug for undersøgelsen indhentet materi-
ale omhandlende:
De tidligere tilsynsmyndigheders sager om formidlingen
fra Sydkorea og tilsynet med de danske organisationers
formidling fra Sydkorea
Generel korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS
samt mellem DanAdopt og Holt
Konkrete adoptionssager fra AC Børnehjælp, DanAdopt
og Terre des Hommes
Ankestyrelsens tilsynsrejse til Sydkorea og besøg af
TRC
Baggrundsoplysninger fra den danske ambassade i Syd-
korea, ISS
7
og DKRG
Rapport fra the National Human Rights Commission of
Korea
8
Undersøgelsens empiriske grundlag er beskrevet nærmere i
kapitel 3.
Endelig har Ankestyrelsen undersøgt, hvilke myndigheder eller
organisationer i Sydkorea, som de adopterede kan rette hen-
vendelse til, hvis de ønsker at få flere oplysninger om deres
adoptionssag. Dette er beskrevet i kapitel 11.
I besvarelse af SOU spørgsmål 51 af 31. januar 2023 om An-
kestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Sydkorea oplyste
Ankestyrelsen, at Ankestyrelsen efter tilsynsrejsen til Sydkorea
(se kapitel 3.3) ville vurdere, om der var grundlag for at ud-
vide undersøgelsen. På baggrund af tilsynsrejsen er det Anke-
styrelsens vurdering, at det ikke kan udelukkes, at tilsvarende
udfordringer har gjort sig gældende også efter 1980’erne. An-
kestyrelsen har dog valgt ikke at udvide undersøgelsesarbejdet
med en supplerende undersøgelse af formidlingen fra 1990 til
2012, da der i november 2023 er blevet indgået politisk aftale
4
5
6
7
8
Organisationen ”Glemte Børn” skiftede den 1. august 1976 navn til ”DanAdopt”. I
denne undersøgelse benyttes betegnelsen ”DanAdopt”.
Organisationen Holt har heddet ”Holt Childrens Services” og ”Holt Adoption Pro-
gramme”. I dag hedder organisationen Holt International. I denne undersøgelse be-
nyttes betegnelsen ”Holt”.
Terre des Hommes, Danmark havde et underudvalg i organisationen, som blev kaldt
både ”Adoptionsudvalget” og ”Adoptionsafdelingen”. I denne undersøgelse benyttes
betegnelsen ”Terre des Hommes”, med mindre der beskrives forhold internt i organi-
sationen. I det tilfælde benyttes betegnelsen ”Adoptionsafdelingen”.
International Social Service,
ISS – SSI – The International Social Service (iss-ssi.org)
Link til rapporten:
International Conference for Verifying and Guaranteeing the Human
Rights of Overseas Korean Adoptees
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0009.png
8
om at afsætte midler til at kortlægge den historiske udvikling i
international adoptionsformidling til Danmark i form af en uvil-
dig undersøgelse af den internationale adoptionsformidling fra
de ti lande, hvorfra der er adopteret flest børn til Danmark i
perioden 1964 til 2016, hvilket også omfatter Sydkorea.
1.4 UNDERSØGELSENS OPBYGNING
I kapitel 1 beskrives undersøgelsens baggrund og formål.
Kapitel 2 indeholder Ankestyrelsens konklusion på undersøgel-
sen af adoptionerne fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og
1980’erne.
I kapitel 3 beskrives undersøgelsens oplysningsgrundlag. An-
kestyrelsen har ved den generelle afdækning af adoptionsfor-
midlingen fra Sydkorea indhentet oplysninger fra forskellige
myndigheder og organisationer.
Kapitel 4 beskriver den lovgivning, som var gældende i Sydko-
rea i 1970’erne og 1980’erne, samt en beskrivelse af de dan-
ske myndigheders tilsynsforpligtigelse i samme periode.
I kapitel 5 fremstilles generelle oplysninger om adoptionsfor-
midlingen fra Sydkorea. Dette inkluderer en historisk kontekst
for adoptionsformidlingen i Sydkorea og det danske adoptions-
samarbejde med Sydkorea. Endvidere er de tre danske organi-
sationers samarbejde med Sydkorea beskrevet, ligesom det er
beskrevet, hvordan og i hvilket omfang de danske tilsynsmyn-
digheder reagerede på konkrete oplysninger i forbindelse med
formidlingen fra Sydkorea.
I kapitel 6 fremstilles generelle oplysninger om formidlingen,
baseret på de konkrete adoptionssager Ankestyrelsen har gen-
nemgået i undersøgelsesarbejdet. Endvidere beskrives adopti-
onsprocessen og reglernes betydning for de adopterede.
Kapitel 7, 8 og 9 indeholder en analyse af AC Børnehjælps
samarbejde med KSS samt af DanAdopts og Terre des Hom-
mes’ samarbejde med Holt.
I kapitel 10 analyseres de økonomiske aspekter forbundet med
de tre danske organisationers samarbejde med Holt og KSS.
Kapitel 11 indeholder en gennemgang af, hvilke myndigheder
og organisationer i Sydkorea, adopterede kan rette henven-
delse til, hvis de ønsker at få flere oplysninger om deres adop-
tionssag. Ankestyrelsen kan bistå de adopterede med vejled-
ning og henvisning til disse myndigheder og organisationer.
Oplysningerne fremgår også af Ankestyrelsens hjemmeside.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0010.png
9
KAPITEL 2
Konklusion
Det er Ankestyrelsens overordnede vurdering, at adopti-
onsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne
og 1980’erne var præget af et ureguleret formidlingssy-
stem og en uheldig incitamentsstruktur, hvor store pen-
gebeløb blev overført mellem de danske og sydkorean-
ske organisationer i forbindelse med adoptionen.
Den mangelfulde regulering af formidlingssystemet og
de sydkoreanske regler om familieregistrering skabte et
råderum for de sydkoreanske organisationer til at ændre
den adopteredes identitet og baggrundshistorie i de offi-
cielle sydkoreanske dokumenter og i de oplysninger, der
forelå i den sag, der blev sendt til Danmark om barnet.
Inden for rammerne af de dagældende regler i Sydkorea
var det dermed muligt at ændre oplysninger om barnets
baggrund og bortadoptere et barn uden de biologiske
forældres vidende.
AC Børnehjælp og DanAdopt var vidende om denne
praksis.
Disse forhold har frataget de adopterede muligheden for
at få kendskab til egen identitet og historie, men bety-
der ikke nødvendigvis, at bortadoptionen er sket mod de
biologiske forældres vilje.
De danske formidlende organisationer ydede gennem
årene betydelige beløb i støtte til deres sydkoreanske
samarbejdsparter. Samtidig gav de danske organisatio-
ner løbende udtryk for et ønske om at opretholde et højt
antal adoptioner af børn med en specifik alders- og hel-
bredsmæssig profil fra Sydkorea. Dette var medvirkende
til at skabe en økonomisk incitamentsstruktur i samar-
bejdet, hvilket i et nutidigt perspektiv er risikoskabende
og imod de internationale regler på området. På davæ-
rende tidspunkt blev dette dog betragtet som en del af
formidlingsarbejdet af de danske organisationer og
myndigheder.
Sammenlignet med andre formidlingssamarbejder fra
denne tidsperiode, som Ankestyrelsen tidligere har un-
dersøgt, afspejler det tilgængelige materiale et begræn-
set kendskab til de praktiske processer i Sydkorea i de
danske organisationer. Om de danske organisationer re-
elt havde begrænset viden om interne sydkoreanske for-
hold eller var i besiddelse af viden, der ikke er afspejlet i
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0011.png
10
det skriftlige materiale, men blev overleveret mundtligt
eller ikke dokumenteret, er vanskeligt at fastslå.
Begrebet ”orphan” blev brugt som en bred betegnelse både for
børn, der blev forladt af deres forældre, for børn, der blev
overdraget af biologisk slægt, forældreløse og hittebørn. Be-
grebet blev dermed ikke udelukkende anvendt i beskrivelsen af
de børn, hvor identiteten på deres forældre var ukendt. Derfor
er den danske oversættelse af begrebet til ”forældreløs” ikke
altid retvisende.
Undersøgelsen viser, at det sydkoreanske familieregistrerings-
system gjorde det muligt for biologiske forældre at undlade at
opføre barnet som en del af deres slægt. Hvis de biologiske
forældre ikke registrerede barnet i familieregisteret, blev bar-
net i forbindelse med adoptionsprocessen registreret som væ-
rende uden slægt og kunne dermed adopteres som ”orphan”,
selvom barnet eventuelt havde kendte forældre. AC Børne-
hjælp og DanAdopt var vidende om denne praksis. Det kan, ud
fra det indhentede materiale, ikke afvises, at de sydkoreanske
organisationer har givet børn, der allerede var opført i biolo-
gisk slægts familieregister, deres eget familieregister. I det
indhentede materiale fremgår ikke oplysninger om tilstrække-
lige sikkerhedsmekanismer i Sydkorea, der kunne forhindre en
sådan dobbeltregistrering.
Hertil kommer, at den sydkoreanske adoptionslovgivning gæl-
dende fra 1978 og frem definerede et barn som berettiget til
adoption, hvis barnet var placeret på en børneinstitution. Bio-
logiske forældres overdragelse af barnet til et børnehjem kan
således de facto være opfattet som et samtykke til bortadop-
tion.
Både KSS og Holt forestod registreringen af børn i familieregi-
steret, hvis børnene opholdt sig på organisationernes instituti-
oner. Undersøgelsen viser eksempler på, at begge organisatio-
ner registrerede børn som havende ukendte forældre, selvom
organisationerne havde kendskab til børnenes biologiske
slægt.
Når barnet var registreret som ”orphan”, blev der udpeget en
værge for barnet, som ofte var lederen af den institution, der
forestod den internationale bortadoption. I de danske sager
var det lederen af Holt eller KSS. Den udpegede værge kunne
derefter samtykke til en adoption på barnets vegne. Reglerne
om adoption i Sydkorea var dermed umiddelbart overholdt,
men systemet var med til at tilsløre den adopteredes identitet
uden sikkerhed for, at den adopterede kunne få kendskab til
de relevante oplysninger efterfølgende.
Oplysningerne om den adopteredes baggrund
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0012.png
11
Denne praksis i forhold til familieregistrering og værgemål be-
tyder, at det ikke kan udelukkes, at det har været muligt at
gennemføre adoptioner uden de biologiske forældres vidende
eller mod deres vilje.
Undersøgelsen viser desuden, at Holt og KSS over for de dan-
ske organisationer gjorde indsigelser over, at myndighederne i
Danmark forlangte for mange oplysninger om barnets bag-
grund og helbred. Adoptionssagerne var generelt meget spar-
somt oplyst. En generel modvilje mod at oplyse barnets sag
kan betyde, at den adopterede også i dag har svært ved at få
oplysninger om sin egen baggrund.
Efter nutidens standarder var oplysningerne i de sydkoreanske
adoptionssager utilstrækkelige. Det ville desuden i dag anses
for kritisabelt, hvis en formidlende organisation nægtede eller
vægrede sig mod at oplyse en adoptionssag tilstrækkeligt.
Økonomisk støtte
Undersøgelsen viser, at de formidlende organisationer i Dan-
mark gennem en betydelig økonomisk støtte til de sydkorean-
ske børnehjem, mødrehjem og formidlende organisationer var
medvirkende til at skabe en incitamentsstruktur i Sydkorea,
der alt andet lige udfordrede det grundlæggende princip i en-
hver adoption, hvor barnets bedste skal være det altoverskyg-
gende hensyn.
Både AC Børnehjælp, DanAdopt og Terre des Hommes støttede
udviklingsprojekter i Sydkorea, som var iværksat af Holt og
KSS. Samtidig støttede de danske organisationer Holt og KSS
økonomisk gennem en fast donation per adoption, men også
f.eks. ved lån til drift af børnehjem.
Disse i sig selv gode formål synes at have været knyttet til
selve formidlingen på en måde, hvorved relationen mellem an-
tallet af adoptioner og omfanget af økonomisk støtte må siges
at være meget tæt forbundet. Samtidig kan de sydkoreanske
organisationer, som var mere eller mindre afhængige af dona-
tioner og gebyrer fra international adoption, have oplevet et
pres fra de danske organisationer til at finde børn til bortadop-
tion, f.eks. ved at indgå samarbejder med hospitaler eller
mødrehjem. De problematiske aspekter illustreres tydeligt i
form af den økonomiske støtte, som DanAdopt ydede til Holts
drift af mødrehjem for gravide kvinder.
Undersøgelsens samlede oplysningsgrundlag viser, at det i
1970’erne og 1980’erne var forholdsvis udbredt i Danmark, at
ansøgerne ønskede og forventede at kunne adoptere raske
spædbørn, hvilket må antages at have været retningsgivende
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0013.png
12
for både de danske og de sydkoreanske organisationers for-
midlingsarbejde.
I 1970’erne og 1980’erne var det ikke usædvanligt, at de for-
midlende organisationer ydede økonomisk støtte til deres sa-
marbejdsparter i udlandet, ligesom der synes at have været en
implicit accept af, at omfanget af formidlingen havde en nær
sammenhæng med økonomiske ydelser. I materialet fremgår
der ikke oplysninger om, at myndighederne i Danmark eller i
Sydkorea har stillet spørgsmålstegn ved den tætte kobling
mellem adoptionsformidling og økonomisk støtte.
Netop de risikoforhold, som de økonomiske relationer i adopti-
onsformidlingen medførte, var en betydelig faktor for Haager-
konventionens
9
tilblivelse i 1993, hvorved konventionslandene
forpligter sig til at sikre, at der ikke er utilbørlig økonomisk
vinding forbundet med adoption.
Set i relation til, hvordan tilsynet med de økonomiske relatio-
ner i formidlingsarbejdet er blevet udøvet siden 2016, er det
problematisk, hvis økonomisk støtte på nogen måde kan for-
bindes til eller understøtte en eventuel adoptionsformidling.
Den formidlende organisation i Danmark skal understøtte, at
der kun gennemføres adoptioner til Danmark, hvis adoptio-
nerne må antages at kunne gennemføres på en lovlig, etisk og
faglig forsvarlig måde og uden økonomisk vinding for øje. Der-
for er det i tilsynet med adoptionsformidlingen i dag et centralt
fokus at sikre åbenhed og transparens i de økonomiske relatio-
ner i forbindelse med international adoption.
Gennemgangen af materialet viser, at de danske organisatio-
ner og dermed de danske myndigheder havde begrænset vi-
den om de processer, der foregik internt i Sydkorea. Om de
danske organisationer reelt set havde begrænset viden om in-
terne sydkoreanske forhold eller var i besiddelse af yderligere
og væsentlige informationer, der ikke er afspejlet i det skrift-
lige materiale, men kan være overleveret mundtligt, er van-
skeligt at fastslå.
Ankestyrelsens tidligere gennemgange
10
af adoptionsformidlin-
gen fra andre lande i samme periode har vist, at de danske or-
De danske organisationers viden om sydkoreanske for-
hold
Bekendtgørelse af konvention af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samar-
bejde med hensyn til internationale adoptioner (retsinformation.dk)
10
Ankestyrelsen har tidligere gennemført undersøgelser af formidlingen fra Chile, Bang-
ladesh, Indonesien, Colombia og Sri Lanka. Undersøgelserne findes på Ankestyrel-
sens hjemmeside:
Mistanke om ulovlig adoption — Ankestyrelsen (ast.dk)
9
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0014.png
13
ganisationer i disse fem lande havde en eller flere kontaktper-
soner ansat i afgiverlandet. Disse kontaktpersoner havde ofte
stor indsigt i de processer og eventuelle økonomiske transakti-
oner, der foregik mellem personer eller institutioner i afgiver-
landet. Dette var ikke tilfældet i Sydkorea.
De informationer, der fremgår af de danske organisationers ar-
kiver, indeholder sparsomme oplysninger om økonomiske di-
spositioner internt i de sydkoreanske organisationer, politiske
dagsordener i landet eller det enkelte barns baggrund og vej
gennem det sydkoreanske system.
Ingen af de danske organisationer havde lokale ansatte i Syd-
korea, hvorved deres eneste indgang til Sydkorea var deres
samarbejdspart. Der var forskel på, hvordan KSS og Holt kom-
munikerede med deres danske samarbejdsparter. Men over for
de danske organisationer beskrev Holt og KSS kun i begrænset
omfang de enkelte skridt i adoptionsprocessen i Sydkorea, de
gældende regler, forholdene i organisationen og det sydkore-
anske system.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0015.png
14
KAPITEL 3
Oplysningsgrundlag
I det følgende kapitel beskrives undersøgelsens oplysnings-
grundlag.
Ankestyrelsen har benyttet følgende materiale i forbindelse
med undersøgelsen:
Oplysninger fra DIA i form af konkrete adoptionssager
og korrespondance mellem AC Børnehjælp og den for-
midlende organisation KSS samt mellem DanAdopt og
Holt.
Oplysninger fra de tidligere tilsynsmyndigheder i Dan-
mark, indhentet via Rigsarkivet.
Konkrete adoptionssager fra Terre des Hommes, ind-
hentet via Rigsarkivet
Ankestyrelsens rejserapport i forbindelse med rejse til
Sydkorea i maj/juni 2023 og besøg fra TRC
Rapport udarbejdet efter bestilling fra the Korean Natio-
nal Human Rights Commission
Sydkoreansk adoptionslovgivning, indhentet via den
danske ambassade i Sydkorea og ISS
Oplysninger fra Danish Korean Rights Group (DKRG)
Forskellige videnskabelige artikler
I undersøgelsen har Ankestyrelsen valgt ikke at oversætte en
række nøgleudtryk fra engelsk til dansk.
Det engelsksprogede materiale i undersøgelsen er læst med en
opmærksomhed på de kulturelle og sproglige forskelle mellem
Sydkorea og Danmark, særligt i korrespondancen mellem de
danske og de sydkoreanske organisationer og i adoptionssa-
gerne, hvor begge parter formulerede sig på et fremmedsprog.
3.1 OPLYSNINGER FRA DE FORMIDLENDE OR-
GANISATIONER
Da Terre des Hommes indstillede adoptionsformidlingen i
2000, blev det bestemt, at organisationens adoptionssager
skulle overgå til tilsynsmyndighedens arkiv (på daværende
tidspunkt Civilretsdirektoratet). Disse sager er senere overle-
veret til Rigsarkivet. Det har ikke været muligt at tilvejebringe
Terre des Hommes’ generelle sager om formidlingen fra Syd-
korea. Det skyldes, at da Terre des Hommes indstillede adopti-
onsformidlingen, blev der ikke indgået aftale om, at organisati-
onens generelle sager eller dokumenter også skulle overdrages
til Civilretsdirektoratet. Rigsarkivet er heller ikke i besiddelse af
sådanne oplysninger.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0016.png
15
I 2015 blev AC Børnehjælp og DanAdopt sammenlagt til orga-
nisationen DIA. DIA er ansvarlig for at opbevare arkiverne for
AC Børnehjælp og DanAdopts formidlingsvirksomhed.
3.1.1 Generel korrespondance
Gennem DIA har Ankestyrelsen indhentet al korrespondance,
som omhandler DanAdopt og AC Børnehjælps formidling fra
Sydkorea i undersøgelsesperioden. Dette materiale omfatter
blandt andet organisationernes korrespondance med samar-
bejdsparter, børnehjem og myndigheder i Sydkorea, regnska-
ber, kommunikation til og med adoptionsansøgere og adoptan-
ter etc.
Dokumenterne beskriver blandt andet samarbejdet med de
sydkoreanske organisationer og de danske myndigheder, øko-
nomiske transaktioner til Sydkorea, regnskaber og lignende,
men indeholder også oplysninger om konkrete adoptioner, her-
under adoptioner, der ikke blev gennemført. Indholdet i den
generelle korrespondance varierer dog mellem de to organisa-
tioner. Det er kendetegnende for AC Børnehjælps korrespon-
dance med KSS, at den på den ene side bærer præg af et per-
sonligt forhold mellem lederne af de to organisationer, og på
den anden side indeholder administrative oplysninger så som
lister over børn, der formidles til adoption gennem AC Børne-
hjælp. Ligeledes kendetegner det korrespondancen, at den ofte
indeholder begge sider af korrespondancen, således at både
brevene fra KSS til AC Børnehjælp og det efterfølgende svar
fra AC Børnehjælp til KSS og vice versa.
Kendetegnende for korrespondancen mellem DanAdopt og Holt
er modsat, at den fremstår formel og primært indeholder op-
lysninger om f.eks. ændringer i gebyrer eller regler fastsat af
Holt eller den sydkoreanske regering. Ligeledes er det sjæl-
dent, at DanAdopts svar på Holts breve fremgår af korrespon-
dancen, hvorfor det ikke er muligt at få indblik i DanAdopts
eventuelle svar. Korrespondancen fremstår desuden samlet set
meget ufuldkommen, og DIA har ikke kunnet fremfinde korre-
spondance fra årene 1980 og 1982 samt flere måneder spredt
ud over perioden.
AC Børnehjælps korrespondance, der er anvendt som empiri
for undersøgelsen, udgør ca. 6.350 sider. Korrespondancen fra
DanAdopt udgør ca. 4.500 sider, eksklusiv de ca. 1.600 sider,
som omfatter oplysninger om annullerede adoptioner
11
.
11
I alt har Ankestyrelsen i forbindelse med undersøgelsen gennemgået dokumenter sva-
rende til ca. 22.500 sider.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0017.png
16
I materialet fra DanAdopt indgår 49 konkrete sager, hvor
adoptionen blev annulleret af forskellige årsager. Sagerne vi-
ser, hvilke dokumenter DanAdopt var i besiddelse af i starten
af en adoptionsproces, og giver et indtryk af, hvorfor nogle
adoptioner ikke blev gennemført. Derfor er disse sager gen-
nemgået og indgår som del af det empiriske grundlag for un-
dersøgelsen.
Ankestyrelsen har derfor ikke haft den samme mængde af op-
lysninger eller den samme type af dokumenter til rådighed i
undersøgelsen af de to organisationers formidlingsarbejde,
hvilket afspejler sig i undersøgelsens beskrivelse af de to orga-
nisationers formidlingsarbejde.
På grund af det forskelligartede materiale vil der være forskel
på, hvilke emner der har særlig fokus i analyserne af hver af
de tre formidlende organisationer.
Ankestyrelsen har gennemgået det indhentede materiale og
vurderet, hvilke dokumenter der var relevante for undersøgel-
sesarbejdet. Der er derfor materiale i den generelle korrespon-
dance, som ikke direkte indgår som empiri i denne undersø-
gelse. Det vedrører eksempelvis generelt oplysningsmateriale
fra organisationerne i form af pjecer etc., oplysninger om be-
styrelsernes sammensætninger, oplæg fra konferencer eller
skrivelser om adoptanters godkendelse til adoption.
I beskrivelsen af den historiske kontekst (kapitel 5) har Anke-
styrelsen benyttet en samtidig kilde, der som socialrådgiver ar-
bejdede for blandt andet Holt, men også udgav artikler i ame-
rikanske tidsskrifter om sociale forhold I Sydkorea. Kilden
fremgår af den generelle korrespondance.
3.1.2 Konkrete sager
Ankestyrelsen har indkaldt i alt 60
12
stikprøvesager formidlet
af henholdsvis AC Børnehjælp, Terre des Hommes og Dan-
Adopt. De 60 sager fordeler sig jævnt over årene 1970 til 1989
og er gennemgået med henblik på at beskrive, hvordan adopti-
onsprocessen var udformet, og hvilke dokumenter der almin-
deligvis fremgik af adoptionssagerne.
Stikprøvesagerne er konkrete adoptionssager, der er udvalgt
for at få et generelt indblik i, hvilke oplysninger der forelå i
adoptionssagerne gennem perioden.
12
Gennemgangen af de indkaldte sager viste, at to sager vedrørte den samme adoption.
I undersøgelsen indgår dog samlet set i alt 27 sager fra AC Børnehjælp.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0018.png
17
Stikprøvesagerne er valgt ud fra, at de skal dække hele perio-
den mellem 1970 og 1989. Samtidig er udvælgelsen baseret
på de år, hvor der har været formidlet flest adoptioner.
Adoptionssagerne er som udgangspunkt opdelt i tre sektioner:
Barnets papirer
Adoptanternes godkendelse til adoption
Dokumenter, der knytter sig til tiden efter adoptionen
I alt 14 adopterede fra Sydkorea har før og under udarbejdel-
sen af denne undersøgelse henvendt sig til Ankestyrelsen med
mistanke om ulovlige forhold i deres adoptioner
13
. Disse sager
er ligeledes indkaldt fra henholdsvis Rigsarkivet (Terre des
Hommes, 3 sager) og DIA (DanAdopt, 2 sager, og AC Børne-
hjælp, 8 sager). Sagerne indgår i beskrivelsen af adoptionssa-
gerne (kapitel 6). Oplysningerne i stikprøvesagerne og i de sa-
ger, hvor de adopterede har henvendt sig til Ankestyrelsen, er
blevet anvendt på samme måde i undersøgelsen. De adopte-
rede, der har rettet direkte henvendelse til Ankestyrelsen, vil
dog også særskilt modtage en konkret vurdering af oplysnin-
gerne i deres egen sag.
Oplysningerne om barnets helbredsmæssige og psykosociale
forhold og om frigivelsen var i denne periode mere sparsomme
end de oplysninger, som de danske myndigheder modtager i
sagerne i dag. I forhold til oplysninger om frigivelsen kontrolle-
rede de danske myndigheder alene dokumenternes ægthed og
ikke Haagerkonventionens forskrifter, som i dag.
Der er i alt gennemført 7.220 adoptioner fra Sydkorea til Dan-
mark i 1970’erne og 1980’erne. Gennemgangen af de 60 stik-
prøvesager skal dermed ikke ses som en repræsentativ gen-
nemgang af det samlede antal gennemførte sager. Stikprøve-
sagerne er indkaldt med henblik på at danne et billede af,
hvordan processen for en adoptionssag i de givne år så ud,
samt hvilke dokumenter der ses at fremgå af sagerne.
3.2 OPLYSNINGER FRA DE TIDLIGERE TILSYNS-
MYNDIGHEDER
Justitsministeriet, Civilretsdirektoratet, Familieretsdirektoratet
og Adoptionsnævnet førte i 1970’erne og 1980’erne tilsyn på
adoptionsområdet. Ankestyrelsen har til brug for undersøgel-
13
Flere adopterede fra Sydkorea har, efter sagsgennemgangen var fuldført, henvendt
sig med mistanke om ulovlige forhold i deres adoption. Disse sager indgår ikke i un-
dersøgelsen, men vil på lige fod med de 14 sager blive gennemgået ud fra en kon-
kret vurdering af hver enkelt sags oplysninger.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0019.png
18
sen indkaldt en række sager fra de tidligere adoptionsmyndig-
heders arkiver, som opbevares i Rigsarkivet. Formålet har væ-
ret at få yderligere oplysninger af generel karakter om adopti-
onsformidlingen fra Sydkorea.
Gennemgangen af de danske tilsynsmyndigheders generelle
sager om formidlingen fra Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne
inkluderer blandt andet de tidligere tilsynsmyndigheders korre-
spondance med organisationerne og andre myndigheder, un-
dersøgelser, statistik og andet materiale. Der er tale om sager
fremfundet i fysiske arkiver via journalplaner. Arkiverne har
været i forskellige myndigheders varetægt, og da der er be-
grænsede søgemuligheder, kan det ikke udelukkes, at der fin-
des andre sager af betydning, som Ankestyrelsen ikke har
kunnet identificere.
Der er forskel på, hvor ofte de tre organisationer indgår i de
dokumenter, der er indhentet i Rigsarkivet fra de tidligere til-
synsmyndigheder. I 1970’erne og 1980’erne var de formid-
lende organisationer ikke underlagt de samme autorisationsvil-
kår, som er gældende for DIA i dag. Derfor fik de tilsynsføren-
de myndigheder ikke samme indsigt i organisationernes virk-
somhed, som Ankestyrelsen har i det nuværende tilsyn med
DIAs virksomhed.
Ankestyrelsen har gennemgået og udvalgt det materiale, som
Ankestyrelsen har vurderet er relevant for beskrivelsen og
analysen af formidlingen fra Sydkorea. Der er dermed tilgæn-
geligt materiale om adoptionsformidlingen på Rigsarkivet, som
ikke indgår som empiri i denne undersøgelse. Ankestyrelsen
har f.eks. ikke udvalgt materiale om konferenceoplæg, spørgs-
mål til ministeren om ventelister til adoption eller klager fra
ansøgere, der havde fået afslag på godkendelse til adoption.
3.3 ANKESTYRELSENS REJSE TIL SYDKOREA OG
BESØG FRA TRC
Ankestyrelsen foretog fra den 30. maj til den 1. juni 2023 en
tilsynsrejse til Sydkorea. Formålet med besøget var at ind-
samle informationer fra relevante aktører i Sydkorea i relation
til de mistanker, der var blevet rejst om ulovlig og uregelmæs-
sig adfærd i den internationale adoptionsformidling fra Sydko-
rea.
På rejsen havde Ankestyrelsen særligt fokus på tre hoved-
emner:
Sikkerhedsforanstaltningerne i det nuværende adopti-
onssystem i Sydkorea.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0020.png
19
Adopteredes muligheder og rettigheder i forhold til ind-
sigt i egne baggrundsoplysninger.
Sydkoreanske regler og praksis på adoptionsområdet i
1970’erne og 1980’erne.
På baggrund af tilsynsrejsen er det Ankestyrelsens indtryk, at
der blandt de fleste koreanske myndigheder, eksperter og or-
ganisationer er enighed om, at den internationale adoptions-
formidling i Sydkorea historisk set har været præget af uetisk
og ulovlig adfærd.
Indtil 2012 var det internationale adoptionsområde ikke til-
strækkeligt lovreguleret i Sydkorea, hvilket - ifølge flere sydko-
reanske aktører - var den primære årsag til den uhensigts-
mæssige praksis, der udviklede sig. Tidligere varetog de pri-
vate organisationer alle skridt i selve adoptionsprocessen, her-
under frigivelsen af barnet til bortadoption og tilvejebringelsen
af oplysningsgrundlaget i sagen. Ankestyrelsen blev endvidere
opmærksom på, at der i 1970’er og 1980’erne ikke blev ført
tilsyn med de formidlende organisationer i Sydkorea.
Flere aktører gjorde opmærksom på, at den manglende fød-
selsregistrering og anvendelsen af betegnelsen ”orphans” ud-
gjorde det primære grundlag for, at den ulovlige praksis kunne
finde sted
14
.
Under møder på tilsynsrejsen blev de økonomiske gevinster for
de sydkoreanske formidlende organisationer fremhævet, her-
under at det daværende sydkoreanske diktatur desuden drog
store socioøkonomiske fordele ved at skille sig af med børn,
der af forskellige årsager var uønskede af samfundet på davæ-
rende tidspunkt.
3.4 UNDERSØGELSER I SYDKOREA
3.4.1 Korean National Human Rights-rapport
I december 2022 udkom en rapport fra Soongsil University In-
dustry-Academia Cooperation Foundation bestilt af den sydko-
reanske National Human Rights Commisssion). Rapporten har
titlen;
A study on human rights protection measures through
fact-finding surveys on the human rights situation of interna-
tional adoptees
(2022
15
).
14
15
Ankestyrelsens notat om tilsynsrejsen til Sydkorea kan læses her:
Publikation (ast.dk)
International Conference for Verifying and Guaranteeing the Human Rights of Over-
seas Korean Adoptees
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0021.png
20
Kommissionens rapport er blandt andet baseret på kvalitative
og kvantitative metoder, såsom interview og spørgeskemaun-
dersøgelser med adopterede og biologiske forældre til adopte-
rede.
Undersøgelsens formål var at redegøre for, på hvilken måde
adopteredes og biologiske forældres menneskerettigheder er
blevet krænket i Sydkorea. Herudover var formålet at foreslå
forbedringer til adoptionslovgivningen og skabe opmærksom-
hed om behovet for en statslig reaktion på menneskerettig-
hedskrænkelser i forbindelse med international adoption.
Oplysningerne fra National Human Rights Commission er be-
nyttet som baggrundsoplysninger i undersøgelsen.
3.4.2 Undersøgelse udført af TRC
I december 2022 blev det besluttet, at TRC skal udarbejde en
undersøgelse af adoptionsformidlingen i Sydkorea med ud-
gangspunkt i 372 internationale adoptionssager, hvoraf 240 er
danske. De 240 danske adoptionssager er et resultat af det
materiale, DKRG har indsamlet og afleveret. TRC skal afdæk-
ke, hvorvidt der er sket en overtrædelse af menneskerettighe-
derne i forbindelse med internationale adoptioner i Sydkorea.
I juli 2023 blev det yderligere besluttet, at TRC skal under-
søge, om den sydkoreanske stat eller de sydkoreanske adopti-
onsformidlende organisationer har misbrugt deres magt i for-
bindelse med adoptionerne, og om der kan placeres et ansvar
hos dem. Tidsspændet for undersøgelsen er fra 1960’erne og
frem til 1990’erne
16
.
Kommissionens resultater skal fungere som anbefalinger til
den sydkoreanske regering.
Undersøgelsen forventes færdig i første kvartal af 2024.
Den 15. juni 2023 mødtes Ankestyrelsen med TRC i Køben-
havn. TRC var som et led i deres undersøgelsesarbejde i Dan-
mark for at mødes med en række forskellige myndigheder, or-
ganisationer og enkeltpersoner.
16
Truth and Reconciliation Commission, investigation into four major overseas adoption
agencies including Holt begins in earnest : General Society : Society : News : The
Hankyoreh (www-hani-co-kr.translate.goog)
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0022.png
21
3.5 OPLYSNINGER FRA ANDRE KILDER
DKRG har i flere år indsamlet oplysninger om adoptioner fra
Sydkorea og har derfor et stort kendskab til området. Ankesty-
relsen har i forbindelse med nærværende undersøgelse været i
kontakt med DKRG for at få adgang til den viden, som DKRG
har om adoptioner fra Sydkorea.
Ankestyrelsen har endvidere gennem den danske ambassade i
Sydkorea og ISS identificeret, indhentet og oversat den lovgiv-
ning, der var gældende for den internationale adoptionsformid-
ling i Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne.
Ankestyrelsen har til brug for beskrivelsen af den historiske
kontekst for adoptioner i Sydkorea benyttet artikler af for-
skere, som har publiceret i følgende tidsskrifter:
Comparative Politics
17
International Journal of Sociology and Social Policy
18
Journal of Asian Studies
19
I forbindelse med beskrivelsen af den historiske kontekst er li-
geledes benyttet en artikel udgivet af den private organisation
National Bureau of Economic Research (NBER). NBER er et
netværk af økonomer baseret i USA, som faciliterer forskning
indenfor det økonomiske område
20
.
17
18
19
20
Comparative Politics er af Journal Citation Reports (en årlig udgivelse fra analysevirk-
somheden Clarivate, som rangerer akademiske tidsskifter på flere forskellige para-
metre eksempelvis ”impact factor”) rangeret som nr. 69 ud af 187 i kategorien ”Poli-
tical Science”
International Journal of Sociology and Social Policy er af Journal Citation Reports ran-
geret som nr. 79 uf af 216 I kategorien “Sociology”
Journal of Asian Studies era f Journal Citation Reports rangeret som nr. 20 ud 84 I
kategorien “Area Studies”
National Bureau of Economic Research | NBER
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0023.png
22
KAPITEL 4
Lovgivning og tilsyn
I dette kapitel beskrives den lovgivning, som var gældende i
Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne, samt en beskrivelse af de
danske myndigheders tilsyn i samme periode.
4.1 DEN DAVÆRENDE LOVGIVNING I SYDKO-
REA
I 1970’erne og 1980’erne var den internationale adoptionsfor-
midling i Sydkorea reguleret af to regelsæt. ”Civil Code”, som
regulerede civile forhold, indeholdt generelle bestemmelser om
samtykke til bortadoption. ”Civil Code” var gældende for syd-
koreanske statsborgere. ”Inter-Country Adoption Law” fast-
satte regler for international adoption i bred forstand, men
blev først i 1978 tilført bestemmelser om samtykke.
I forbindelse med denne undersøgelse har Ankestyrelsen gen-
nemgået de artikler i Civil Code, som relaterer sig til samtykke
og adoption.
Herudover har Ankestyrelsen gennemgået adoptionslovgivnin-
gen i Sydkorea.
En sammenfatning af lovgivningen og yderligere oplysninger
om det sydkoreanske familieregistreringssystem findes i kapi-
tel 6.8.
4.1.1 Civil Code
Civil Code blev vedtaget første gang i februar 1958. Herefter
blev loven ændret i 1962, 1964, 1970, 1977, 1984 og i 1990.
Artikel 869-871 vedrører betingelserne for samtykke til adop-
tion. Det fremgår af de tre artikler, at samtykket skulle ind-
hentes fra de biologiske forældre. Hvis disse ikke var i stand til
at afgive samtykke, kunne en slægtning afgive samtykke. Hvis
barnet ikke havde biologiske forældre eller slægtninge, skulle
en værge samtykke til adoptionen.
De tre artikler er enslydende frem til lovændringen i 1990.
I loven fra 1962 er det i
artikel 869
beskrevet, at bortadop-
tion af et barn under 15 år skal ske med samtykke fra barnets
biologiske forældre eller værge. Hvis samtykket blev givet af
barnets biologiske mor, stedmor eller værge, skulle samtykket
godkendes af Familiedomstolen:
”If
the person to be adopted is under 15 years of age, the par-
ent or, if there is no parent, the guardian shall approve the
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0024.png
23
adoption accordingly. However, when the natural mother,
stepmother, or guardian gives consent the consent of the Fam-
ily Court shall be obtained”.
I 1990 blev denne artikel ændret, da der nu fremgik af artik-
len, at hvis et barn under 15 år skulle adopteres bort, krævede
det samtykke fra barnets juridiske repræsentant. Det fremgik
dermed ikke længere, at samtykket skulle godkendes af Fami-
liedomstolen, hvis samtykket blev givet af biologisk mor eller
stedmor.
I artikel
870
er det i Civil Code fra 1962 beskrevet, at hvis for-
ældrene ikke kunne samtykke på grund af død eller andre
grunde, skulle der udpeges en anden person fra barnets nær-
meste familie. Nærmeste familie var beskrevet i artikel 867,
stk. 3, og er beskrevet som den nærmeste mandlige slægt-
ning:
”The
person to be adopted shall obtain the consent of the par-
ents, and if parents are unable to consent due to death or
other reasons, another person shall be appointed. If a parent
is unable to give consent due to death or other reasons, the
consent of another immediate relative shall be obtained. The
provisions of article 867, paragraph 3 shall apply to the con-
sent of an immediate relative under the preceding paragraph”.
I loven fra 1990 er denne artikel ændret til, at den nærmeste
slægtning kan samtykke til adoptionen, hvis de biologiske for-
ældre ikke kan. Nærmeste slægtning er i denne artikel ikke
nødvendigvis en mand. Det er også tilføjet, at hvis der er flere
nære slægtninge, er det den ældste af disse, der kan afgive
samtykke.
I
artikel 871
er det i loven fra 1962 beskrevet, at hvis der
ikke findes forældre eller slægtninge til en mindreårig, så skal
der opnås samtykke fra en værge til barnet:
”If
the person to be adopted has not reached the age of major-
ity, and there are no parents or other immediate relatives, the
consent of the guardian shall be obtained.”
I 1990 ændres denne artikel til, at den udpegede værges sam-
tykke skulle godkendes af Familiedomstolen (Family Court).
Artikel 883-897 vedrører omstændighederne for adoptioners
ugyldighed eller ophævelse.
Her beskrives det blandt andet i artikel 883, at en adoption er
ugyldig, hvis der ikke er opnået enighed om adoptionen, eller
hvis den strider mod artikel 869 (samtykke til adoption).
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0025.png
24
Ifølge artikel
884
kan en adoption kun annulleres af domsto-
len, hvis der ikke er opnået samtykke til adoptionen (artikel
969-871), eller hvis adoptionen er gennemført på baggrund af
svig eller tvang.
Ifølge artikel
886
kan en adoption tilbagekaldes af personen,
der har samtykket til adoptionen, hvis adoptionen strider mod
artikel 870 eller 871. Muligheden for at anmode om tilbagekal-
delse af adoptionen, hvis samtykket strider mod artikel 870,
bortfalder seks måneder efter, adoptanterne er blevet bevidste
om dette eller senest et år efter, at det formodes, at adoptan-
terne har været bevidste om det (artikel
894).
4.1.2 Adoptionslovgivningen
De sydkoreanske regler om adoption fremgår af følgende love:
“Inter-Country Adoption Law with Regard to the Or-
phans” (1961)
“Inter-Country Adoption Law with Regard to the Or-
phans” (1966)
“Inter-Country Adoption Law with Regard to the Or-
phans” (1976)
“Act on Special Cases Concerning Adoption” (1977,
gældende fra 1978)
Barnets status som ”orphan”
Frem til 1978 var et barn ifølge den sydkoreanske adoptions-
lovgivning berettiget (”eligibility for adopted child”) til adop-
tion, hvis barnet var ”orphan”.
Et ”orphan” barn blev defineret som en person under 18 år,
hvor det var usikkert (adoptionslovgivningen fra 1961) eller
ukendt (adoptionslovgivningen fra 1966 og 1976), hvem der
var ansvarlig for barnet, eller tilfælde, hvor den ansvarlige for
barnet havde afgivet samtykke om barnets status som
”orphan”.
”Article
2 (Eligibility for adopted child) An orphan in this Act re-
fers to a person who falls under one of the following subpara-
graphs.
1. A person under the age of 18 whose persons responsi-
ble for support is unclear
21
2. A person under the age of 18 who has obtained the
consent of the person responsible for support
21
I lovgivningen fra 1966 og 1976 er her angivet “unknown”
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0026.png
25
a. Orphans under the age of 18 in the preceding
paragraph include those who will succeed in the
household or parental line
22
I 1978 blev det reguleret i adoptionslovgivningen, at et barn
var berettiget til adoption, hvis barnet var under 18 år og pla-
ceret på en børneinstitution (Child Welfare Institution) under
børnevelfærdslovgivningen (Child Welfare Law).
Barnet var herudover berettiget til adoption hvis:
Barnet ikke havde en værge og dermed havde brug for
beskyttelse fra borgmester eller guvernør i Metropolitan
City eller Busan Metropolitan City, fordi de ansvarlige
for barnet var ukendte,
Barnets forældre eller den ansvarlige for barnet havde
samtykket til adoption og havde anmodet om beskyt-
telse af barnet (anbringelsen på institutionen),
Barnets forældre havde fået frataget forældremyndig-
heden, eller
Alle personer ansvarlige for barnet var ukendte
I adoptionslovgivningen gældende fra 1978 blev det tilføjet i
adoptionsreglerne, at lederen af en formidlende organisation i
Sydkorea overtog værgemålet for barnet i det øjeblik, barnet
blev flyttet fra en eventuel anden institution til et børnehjem
eller plejefamilie under den formidlende organisation.
Endvidere er det i artikel 13 anført, at hvis barnet skal adopte-
res internationalt og ikke er registreret, så kan lederen af den
formidlende organisation igangsætte en registrering af barnet
eller etablere en ny familie. Det formodes, at der i denne sam-
menhæng er tale om den formelle registrering af barnet i det
sydkoreanske system (de såkaldte ” Ho Juk Deung Bons”),
som er beskrevet i kapitel 6.
Samtykke til adoption
Før 1978 var et decideret samtykke til adoption ikke nævnt i
den sydkoreanske adoptionslovgivning, men alene i Civil Code.
Adoptionslovgivningen før 1978 omtaler udelukkende barnets
berettigelse til adoption og ikke et direkte samtykke til adopti-
onen fra de biologiske forældre eller andre ansvarlige for bar-
net.
22
Inter-Country Adoption Law with Regard to the Orphans, Act. No. 731, 30. Sep. 1961,
Ministry of Justice
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0027.png
26
Som beskrevet i kapitel 4.1.1 var det ifølge Civil Code muligt
for biologiske forældre, slægtninge eller en værge at give sam-
tykke til adoption. Adoptionslovgivningen før 1978 havde titlen
”Inter-Country Adoption Law with regard to the Orphans” og
har altså specifikt omhandlet adoption af børn defineret som
“orphans”. I de adoptioner, der blev gennemført inden 1978,
har samtykket fra værgen efter reglerne i Civil Code været til-
strækkelig.
Med lovændringen i 1978 blev regler for samtykke introduceret
i adoptionslovgivningen. I artikel 4 i loven fra 1978 blev det
angivet, at der skulle indhentes samtykke til adoption fra bar-
nets biologiske forældre. Hvis barnets biologiske forældre ikke
var i stand til at afgive samtykke på grund af død eller andet,
skulle samtykke indhentes fra medlemmer af barnets lineære
familie. Hvis både barnets forældre og lineære familie var
ukendt, skulle samtykke indhentes fra barnets værge. Hvis
barnet var underlagt værgemål, var denne værges samtykke
gyldigt, uden at barnets eventuelle øvrige familie skulle invol-
veres (”does not require an agreement from the child’s family
organization”).
Hvis barnets forældre havde samtykket til adoption og i den
forbindelse anbragt barnet på en institution, skulle der ikke
indhentes samtykke igen i forbindelse med selve adoptionspro-
cessen. Det samtykke, som de biologiske forældre allerede
havde givet, blev anset for gældende i forbindelse med adopti-
onsprocessen.
Herudover var det anført i loven, at, hvis barnet var over 15
år, skulle barnet ligeledes samtykke til adoptionen.
Domstolens rolle i adoptionsprocessen
I adoptionslovgivningen fra 1961 er det beskrevet, at distrikts-
domstolen på baggrund af en anmodning fra adoptanterne
skulle træffe afgørelse om ansøgning om adoption. Før afgørel-
sen blev truffet, blev anmodningen om adoptionen offentlig-
gjort i aviser to gange med 20 dages mellemrum for det til-
fælde, at en værge til barnet meldte sig. I lovgivningen fra
1966 ændredes perioden for offentliggørelsen af anmodningen
til to gange med 15 dages mellemrum. Herefter kunne dom-
stolen træffe afgørelse om ansøgning om adoption, og beslut-
ningen blev overbragt til den institution, hvor barnets opholdt
sig. Lovgivningen fra 1976 er enslydende.
I lovgivningen fra 1978 er det specificeret i forhold til internati-
onal adoption, at ansøgerne sammen med barnets værge skul-
le ansøge domstolen om tilladelse til adoption. Ved ansøgnin-
gen skulle følgende dokumenter vedlægges til domstolen:
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0028.png
27
Dokument, der bekræftede barnets egnethed til adop-
tion
Dokument, der beskrev ansøgernes egnethed til at
adoptere
Dokument, som bekræftede, at der var afgivet sam-
tykke til adoptionen fra biologiske forældre, slægtninge
eller værge
Dokument, der bekræftede, at det var blevet forsøgt at
finde en person, der var ansvarlig for barnet, hvis ikke
de biologiske forældre, slægtninge eller værge havde
samtykket til adoptionen
Herefter kunne domstolen træffe afgørelse om tilladelse til
adoption. Det er ikke specificeret, om matchningen mellem
barnet og ansøgerne skulle være godkendt i modtagerlandet
forud for domstolsgodkendelsen i Sydkorea. I korrespondancen
fremgår det, at domstolen i forbindelse med autorisationen ud-
stedte et ”Certificate of Adoption” (se kapitel 6.1). Det må der-
for formodes, at domstolsbehandlingen skete efter godkendel-
sen af matchningen i Danmark.
Registrering af adoptionen i Sydkorea
Det fremgår af lovgivningen fra 1961, at efter adoptionen
havde fået retskraft efter reglerne i modtagerlandet, skulle den
sydkoreanske domstol officielt fjerne barnets registrering som
værende ”orphan” (”Registration removal of an orphan”).
Først efter lovændringen i 1966 fremgik det af adoptionsreg-
lerne i Sydkorea, at i forbindelse med adoptionens gennemfø-
relse i udlandet skulle den adopterede officielt slettes som syd-
koreansk statsborger, når adoptionen havde fået retskraft i
modtagerlandet. Lovgivningen i 1976 og 1977 (gældende fra
1978) var enslydende.
Krav til adoptanterne
I lovgivningen fra 1961, 1966 og 1976 var opstillet en række
krav til adoptanter. Ansøgere kunne således adoptere fra Syd-
korea, hvis de levede op til følgende krav:
1. Ansøgere skulle være godkendt efter reglerne i deres
hjemland
2. Skulle være tilstrækkeligt formuende til at kunne for-
sørge et barn
3. Skulle have en god opførsel
4. Barnet måtte ikke blive handlet eller brugt til ondskabs-
fuldt arbejde, slid eller andre erhverv, der strider mod
menneskerettighederne
5. Ansøgerne skulle praktisere religionsfrihed i forhold til
barnet, og barnet skulle kunne indgå i samfundet i
modtagerlandet eksempelvis i forhold til uddannelse.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0029.png
28
Dette skulle garanteres af en passende instans i modta-
gerlandet
Lovgivningen gældende fra 1978 indeholder ikke kravet om, at
ansøgere skulle have en god opførsel, men stiller ellers de
samme krav.
Adoptionslovgivningen indeholdt ikke specifikke krav til ansø-
gernes civilstatus. Det fremgår dog, at udenlandske ansøgere
skulle være godkendt til adoption i overensstemmelse med
reglerne i det land, de kom fra.
I 1978 fremgår det af lovgivningen, at udenlandske ansøgere
om adoption i Sydkorea skal gå gennem en godkendt organisa-
tion.
I adoptionslovgivningen gældende fra 1978 blev det også tilfø-
jet i reglerne, at lederen af den formidlende organisation i Syd-
korea havde til opgave at foretage en tilbundsgående undersø-
gelse af adoptanternes egnethed. Samtidig blev det tilføjet, at
organisationer ikke måtte annoncere navne, fotos eller identi-
tet på børnene med henblik på at finde adoptanter til børnene.
Beskyttelseshensyn
I lovgivningen fra 1961, artikel 7, er det angivet, at hvis adop-
tanterne forbryder sig mod barnet (eksempelvis ved menne-
skehandel, slaveforhold eller lignende), kan den sydkoreanske
regering bede modtagerlandet om at formidle en adoption til
en anden passende familie. Dette beskyttelseshensyn er ikke
nævnt i lovgivningen fra 1966, 1976 eller 1977 (gældende fra
1978).
Annullering af adoptioner
I lovgivningen gældende fra 1978, artikel 5, beskrives mulig-
heden for at annullere en adoption. Når der var gået et år, ef-
ter adoptionen var gennemført, var det ikke længere muligt for
den adopterede, adoptanterne, plejeforældre eller andre per-
soner med relation til barnet at søge domstolene om at få
adoptionen annulleret. Adoptionen var dog mulig at annullere,
hvis den var et resultat af kidnapning, eller adoptionen var
gennemført på baggrund af bedrageri eller tvang.
Formidlende organisationer
Det er angivet i lovgivningen fra 1961, at en ansøger fra ud-
landet kunne lade sig repræsentere af en organisation i forbin-
delse med dele af adoptionsprocessen. Efter 1966 er det be-
skrevet i reglerne (artikel 5 i lovgivningen fra 1966 og 1976 og
artikel 10 i lovgivningen gældende fra 1978), at ingen havde
lov til at indgå i processen omkring en adoption, med mindre
de fik tilladelse fra ministeren for sundhed og sociale forhold i
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0030.png
29
Sydkorea. Denne tilladelse blev fra 1978 udelukkende givet til
sydkoreanske organisationer.
Organisationerne var forpligtigede til at opbevare personlige
oplysninger om barnet både før og efter adoptionen (ifølge ar-
tikel 5 i lovgivningen fra 1966 og 1976). Samtidig skulle de
meddele det sydkoreanske justitsministerium, så snart barnet
havde fået statsborgerskab i modtagerlandet (artikel 6 i lov-
givningen fra 1966, 1976 og artikel 9, stk. 4 i lovgivningen
gældende fra 1978). Det fremgår ligeledes af lovgivningen, at
ministeren havde mulighed for at trække organisationens tilla-
delse tilbage, hvis den blev overtrådt. I det tilfælde kunne per-
sonen, der havde overtrådt tilladelsen, straffes med op til to
års fængsel eller en bøde på maksimum 40.000 KRW (den ko-
reanske møntfod won) (svarende til ca. 1.000 DKK – ca.
10.000 DKK i nutidskroner). I 1978 og 1991 blev bødesummen
dog hævet til henholdsvis 1.000.000 KRW (svarende til ca.
12.000 DKK – ca. 48.000 DKK i nutidskroner).
I lovgivningen fra 1966, 1967 og 1976 indgår en bestemmelse
om tilsynet. Ministeren for sundhed og sociale forhold havde
mulighed for, hvis han fandt det nødvendigt, at kræve redegø-
relser for organisationernes arbejde, gennemgå deres journa-
ler eller udspørge relevante personer om formidlingen.
I reglerne fra 1978 er det anført, at en organisation fortsat
skulle godkendes af ministeren for sundhed og sociale forhold.
Organisationerne skulle desuden drive ”beskyttende institutio-
ner” og måtte ikke ledes af en udlænding. Herudover skulle
alle aftaler om adoptionsformidling med organisationer i udlan-
det godkendes af ministeren for sundhed og sociale forhold.
Det blev i lovgivningen også skrevet ind, at alle dokumenter,
der indgik i sagen, skulle sendes til ministeren for sundhed og
sociale forhold, hvorved organisationen kunne søge om tilla-
delse til, at barnet kunne emigrere til modtagerlandet.
I lovgivningen fra 1966 introduceredes et påbud om tavshed
for personer, der arbejdede eller havde arbejdet i en koreansk
formidlende organisation. Disse personer måtte ikke røbe for-
trolige oplysninger om børnene. Hvis en person overtrådte
denne bestemmelse, kunne vedkommende straffes med en
bøde på maksimum 10.000 KRW (svarende til ca. 250 DKK –
ca. 2.500 DKK i nutidskroner). Lovgivningen i 1976 er ensly-
dende. I 1978 og 1991 blev bødesummen dog hævet til
500.000 KRW (svarende til ca. 6.000 DKK – ca. 24.000 DKK i
nutidskroner).
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0031.png
30
4.2 DEN DANSKE MYNDIGHEDSSTRUKTUR PÅ
ADOPTIONSOMRÅDET 1970-1989
4.2.1 Tilsyn med international adoptionsformidling
Et arbejdsudvalg, nedsat af Justitsministeriet og Socialministe-
riet, anbefalede i 1964 at centralisere formidlingen af børn fra
andre lande. Hensigten var at mindske antallet af private
adoptioner og sikre, at adoptanter blev undersøgt, inden de
gennemførte en adoption fra udlandet. Dette førte til det nu-
værende system, hvor ansøgere godkendes af en myndighed (i
dag Familieretshuset), og formidlingen sker gennem en autori-
seret organisation (i dag DIA).
Det har været forskellige myndigheder, som har haft ansvaret
for tilsynet med den internationale adoptionsformidling til Dan-
mark i 1970’erne og 1980’erne (Se tabel 5.2.1.). Det samlede
ansvar var frem til Adoptionsnævnets oprettelse i 1976 pålagt
én myndighed. Herefter var ansvaret delt mellem to myndig-
heder (Adoptionsnævnet og Justitsministeriet/Familieretsdirek-
toratet/Civilretsdirektoratet/Familiestyrelsen/Familieretsafde-
lingen i Ankestyrelsen frem til 2016), hvor Ankestyrelsen blev
pålagt ansvaret for det samlede tilsyn med formidlingen. Det
bemærkes, at 1. januar 2012 blev Familiestyrelsen indfusione-
ret i Ankestyrelsen som en ny afdeling med navnet Familie-
retsafdelingen.
Tabel 4.2.1: Myndigheder med ansvar for tilsynet med den in-
ternationale adoptionsformidling til Danmark
Myndighed
Justitsministeriet
Adoptionsnævnet
Familieretsdirektoratet
Civilretsdirektoratet
Familiestyrelsen
Familieretsafdelingen
Ankestyrelsen
År
Frem til 1984
1976 - 2015
23
1984 - 1989
1989 - 2004
2004-2011
2012-2015
2016 -
I 1970’erne og 1980’erne havde de tilsynsførende adoptions-
myndigheder blandt andet følgende opgaver:
Fastsætte regler om adoptionssagers behandling
Fastsætte regler om godkendelse til at adoptere
23
Fra 1999 førte Adoptionsnævnet endvidere tilsyn med formidlende organisationers
virksomhed i udlandet og deres behandling af matchningsforslag. Fra 2012 førte
Adoptionsnævnet endvidere tilsyn med den del af organisationernes virksomhed, der
relaterede sig til børnenes psykosociale og helbredsmæssige forhold. I 2015 overgik
alle Adoptionsnævnets tilsynsforpligtigelser i forbindelse med international adoption
til Ankestyrelsen.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0032.png
31
Godkendelse af formidlende organisationer og forlæn-
gelse eller tilbagekaldelse af autorisationer
Føre tilsyn med de formidlende organisationer
Agere klagemyndighed ved klager over en formidlende
organisation og ved afslag på godkendelse til at adop-
tere
Fra 1976 blev kompetencen til at fastsætte regler for godken-
delse af adoptanter lagt hos Adoptionsnævnet. I 1984 blev
denne kompetence igen lagt i Justitsministeriet ved Familie-
retsdirektoratet.
Siden 1914 med loven om børns anbringelse i pleje og adop-
tion skulle en organisation eller en enkeltperson have en auto-
risation fra Justitsministeriet til at bistå med at formidle børn
til adoption, både i Danmark og til Danmark.
De formidlingsberettigede organisationer indgik almindeligvis
aftaler med udenlandske adoptionsformidlingsinstitutioner, ty-
pisk børnehjem, om anvisning af børn til danske godkendte
adoptanter. Formålet med de formidlende organisationers virk-
somhed var dels at finde adoptivbørn til danske adoptanter,
dels at medvirke til, at adoptionsformidlingen gennemførtes på
en etisk, faglig forsvarlig og lovlig måde og dels at drive bør-
neforsorgsarbejde for udenlandske nødstedte børn.
Fra 1978 kunne en formidlende organisation indgå samarbejde
med myndigheder eller organisationer i udlandet og derefter
anmelde dette til Justitsministeriet. De formidlende organisati-
oner kunne dermed gå i dialog om de konkrete vilkår for for-
midling af børn til Danmark med de forskellige myndigheder og
organisationer, uden en decideret godkendelse af samarbejdet
fra de danske myndigheder.
Som følge af en konflikt mellem de formidlende organisationer
blev det ved et møde i Adoptionsnævnet i 1979 aftalt, at orga-
nisationerne skulle foretage en fuldstændig indberetning til
Adoptionsnævnet om deres samarbejdsparter. Herefter var det
ikke tilladt for en formidlende organisation at indgå samar-
bejde med en udenlandsk organisation, som allerede samar-
bejdede med en af de andre danske organisationer.
En betænkning fra 1985
24
fra regeringens Adoptionsudvalg
satte rammerne for de formidlende organisationers pligt til at
overholde en række krav. Kravene var blandt andet, at organi-
sationerne skulle sikre sig, at:
24
”Adoption af udenlandske børn og adoptionsformidling”, Betænkning IV fra Justitsmi-
nisteriets adoptionsudvalg, 1985
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0033.png
32
deres samarbejdsparter i afgiverlandet drev en lovlig og
anerkendt formidlingspraksis
oplysningerne om barnet var fyldestgørende og tilfreds-
stillende efter danske standarder
samtykkekravene efter lovgivningen om bortadoption i
afgiverlandet var opfyldt
alle procedurer vedrørende barnets lovlige udrejse af
afgiverlandet og indrejse i Danmark var blevet gennem-
ført
Siden Danmarks ratificering af Haagerkonventionen om inter-
national adoption
25
i 1997 har der været et kontinuerligt fokus
på at styrke konventionens principper i rammerne for den in-
ternationale adoptionsformidling i Danmark og tilsynet her-
med. Haagerkonventionens hovedprincipper er:
at adoptionen kun finder sted, hvis det vurderes at
være til barnets bedste
at adoptionen sker på et legalt grundlag
at international adoption er den eneste mulighed for en
familiebaseret opvækst for barnet
at adoptionen ikke finder sted med økonomiske eller
anden vinding for øje for de involverede aktører
4.2.2 Godkendelse af adoptanter og matchningsforslag
Frem til 1976 varetog Mødrehjælpsinstitutionerne
26
godken-
delse af adoptanter i form af en såkaldt ”tilgavnsvurdering”.
Det betød, at Mødrehjælpen skulle vurdere, om de pågældende
ansøgere kunne anbefales som adoptanter af det konkrete
barn. Kun ved en anbefaling fra Mødrehjælpen måtte der ud-
stedes opholdstilladelse til et ikke-nordisk barn.
I 1976 blev Mødrehjælpsinstitutionerne nedlagt, og kompeten-
cen til at godkende adoptanter blev overført til adoptionssam-
rådene ved de amtskommunale socialcentre
27
. Samrådene
skulle desuden godkende udenlandske matchningsforslag.
Et samråd bestod af tre beskikkede medlemmer. En læge, en
jurist og et medlem med en social uddannelse, hvoraf et af
medlemmerne skulle være ansat ved socialcentret.
25
26
27
Bekendtgørelse af konvention af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samar-
bejde med hensyn til internationale adoptioner (retsinformation.dk)
Adoptionsundersøgelser blev foretaget af Mødrehjælpen, plejehjemsforeningerne eller
i Københavns Kommune af direktoratet for børne- og ungdomsværn.
I København ved Magistraten og på Frederiksberg ved det sociale udvalg
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0034.png
33
Efter adoptanterne var godkendt i samrådet, blev en forunder-
søgelsesrapport om adoptanternes forhold sendt til den for-
midlende organisation. Den formidlende organisation kunne
herefter samle de nødvendige dokumenter, der var påkrævet
af afgiverlandet, og sende dem til deres udenlandske samar-
bejdspart.
Blev adoptanterne godkendt af samarbejdsparten i afgiverlan-
det, kunne denne bringe et barn i forslag til ansøgerne, som
var inden for rammerne af adoptanternes godkendelse. Heref-
ter skulle sagen på ny tages op i adoptionssamrådet, der på
baggrund af de oplysninger, den formidlende organisation
havde modtaget fra afgiverlandet om barnets udvikling og hel-
bredsmæssige forhold, vurderede, om barnet var omfattet af
ansøgernes godkendelse.
Samrådet kunne herefter underrette adoptanterne om match-
ningsforslaget. Adoptanterne havde derved mulighed for at ud-
tale sig om matchningen, inden samrådet traf en afgørelse.
Adoptionsnævnet har siden oprettelsen i 1976 fungeret som
klageinstans for de afgørelser, der træffes af adoptionssamrå-
dene.
4.2.3 Oplysninger om frigivelsen af barnet
I 1970’erne og 1980’erne var der ved de danske myndigheders
behandling af et matchningsforslag fra udlandet et større fokus
på oplysningerne om barnets helbredsmæssige og psykosoci-
ale forhold end på oplysningerne om frigivelsen af barnet. Op-
lysningerne om barnets helbredsmæssige og psykosociale for-
hold og om frigivelsen var dog mere sparsomme end de oplys-
ninger, som de danske myndigheder modtager i sagerne i dag.
I forhold til oplysninger om frigivelsen havde de danske myn-
digheder på daværende tidspunkt størst fokus på dokumenter-
nes ægthed ved udstedelse af en dansk adoptionsbevilling.
Ved udstedelsen af bevillingen gennemgik de danske myndig-
heder som oftest barnets originale fødselsattest, den originale
dom om adoption fra udlandet og en eventuel efterfølgende re-
gistrering af adoptionen. Disse dokumenter blev gennemgået
med henblik på at fastslå, om dokumenterne var ægte, dvs.
udstedt af rette myndighed med de rigtige stempler og under-
skrifter.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0035.png
34
KAPITEL 5
Den danske adoptionsformid-
ling fra Sydkorea
Dette kapitel indeholder en kortfattet beskrivelse af den politi-
ske og sociale kontekst i Sydkorea samt et oprids af opstarten
og afslutningen på formidlingssamarbejdet mellem de danske
og de sydkoreanske organisationer. Samtidig illustreres ande-
len af adoptioner fordelt på de tre danske organisationer i peri-
oden.
Kapitlet indeholder også en beskrivelse af de tre danske orga-
nisationers samarbejde med Sydkorea. Afslutningsvist er det
beskrevet, hvordan og i hvilket omfang de danske tilsynsmyn-
digheder reagerede på konkrete oplysninger i forbindelse med
formidlingen fra Sydkorea.
5.1 DEN HISTORISKE KONTEKST
Siden Koreakrigens afslutning i 1953 er mellem 150.000 og
200.000 børn fra Sydkorea blevet bortadopteret til hovedsage-
ligt USA og Europa. Omkring halvdelen af alle internationale
adoptioner i USA og Europa i 1970’erne og 1980’erne fandt
sted fra Sydkorea.
5.1.1 Forholdene i Sydkorea i 1970’erne til 1980’erne
Efter Koreakrigens ophør var Sydkorea blandt andet præget af
et militært diktatur. I 1961 kom Park Chung-Hee til magten i
Sydkorea efter et militærkup og sad som diktatorisk leder,
frem til han blev myrdet i 1979. Park stod i spidsen for moder-
nisering og økonomisk vækst i det sydkoreanske samfund,
men ledte også et autoritært regime med tortur og drab på po-
litiske modstandere.
I perioden fra 1960 til 1990 gik Sydkorea fra at være et land-
brugssamfund til et moderne industrielt samfund. Den hurtige
udvikling i samfundet betød, at der opstod en massiv tilflytning
fra landet til byerne. Parallelt med urbaniseringen voksede be-
folkningstallet støt i disse år fra ca. 25 mio. indbyggere i 1960
til ca. 43 mio. i 1990
28
.
28
Labor Markets and Economic Growth: Lessons from Korea’s Industrialization, 1970-
1990 Dae-I1 Kim and Robert H. Tope
Labor Markets and Economic Growth: Les-
sons from Korea’s Industrialization, 1970-1990 (nber.org)
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0036.png
35
Overgangen til det industrielle samfund medførte også, at tra-
ditionelle familiemønstre blev brudt, hvilket betød, at den indu-
strielle arbejdsstyrke i høj grad også bestod af kvinder
29
. En
kilde fra samtiden, Helen Miller
30
, beskriver, at denne gruppe
af kvinder, der kom til de hurtigt voksende byer, var unge,
ugifte og uden et socialt og økonomisk sikkerhedsnet
31
. Det
har ikke været muligt at finde en oversigt over disse kvinders
civilstatus, men andelen af ugifte mødres børn vægter tungt i
adoptionsstatistikken. Flere steder i det kildemateriale, Anke-
styrelsen har haft til rådighed, fremgår det, at andelen af børn
fra ugifte mødre dækker over halvdelen af det samlede antal
børn, der befinder sig på børnehjemmene i Sydkorea
32
.
Vilkår for ugifte kvinder
En ugift kvinde i Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne var dårligt
stillet, hvis hun fik et barn. Samfundet var præget af en høj
grad af stigmatisering af ugifte mødre i et samfund, der væg-
tede slægtskab og blodslinjer højt. Samtidig var levestandar-
den for mange præget af stor fattigdom, hvilket betød, at for-
ældrenes forsørgelse af deres børn kunne være svær.
Det sociale sikkerhedssystem i 1970’erne og 1980’erne
Det sociale sikkerhedssystem i Sydkorea var i perioden meget
begrænset. Dette betød, at forsorgen for børn, hvis familier
ikke selv kunne tage sig af dem, hovedsageligt blev finansieret
af udenlandske private organisationer og deres donationer
33
.
Ifølge det indhentede materiale fremstår det således, at orga-
nisationer som særligt Holt, men til dels også KSS, var en del
af denne privatiserede børneforsorg.
Forskellige forskere giver udtryk for, at det begrænsede sik-
kerhedssystem, kombineret med den hastige befolkningstil-
vækst, betød også, at adoption i slutningen af 1960’erne og
starten af 1970’erne af den sydkoreanske regering blev opfat-
tet som en del af en løsningen på den overbefolkningsproble-
matik, landet stod i
34
.
29
30
31
32
33
34
Women and Development: The Case of South Korea Author(s): Kyung Ae Park
Source: Comparative Politics , Jan., 1993, Vol. 25, No. 2 (Jan., 1993), pp. 127-145
Published by: Comparative Politics, Ph.D. Programs in Political Science, City Univer-
sity of New York
Hellen Miller skrev flere artikler i amerikanske tidsskrifter om de sociale forhold i Syd-
korea. Hun var derudover også ansat i Holt som socialrådgiver i 1970’erne.
Miller, Helen 1971. “Korea’s international children”. Lutheran Social Welfare 13 (Sum-
mer): 12-23.
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt
Yuda, T. (2021). The evolving Korean childcare regime. Inter-national Journal of Soci-
ology and Social Policy, 41(9/10), 1089-1107.
The Question of Adoption: “Divided” Korea, “Neutral” Sweden, and Cold War Geopoli-
tics, 1964–75, Koo, Youngeun.  The Journal of Asian Studies; Pittsburgh Vol. 80, Iss.
3, (Aug 2021): 563-585.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0037.png
36
5.2 DET DANSKE FORMIDLINGSSAMARBEJDE
MED SYDKOREA
Frem til 1970 havde de danske formidlende organisationer ikke
autorisationer til at adoptere børn til Danmark, hvis børnene
boede udenfor Norden eller Europa. Frem til 1970 var det dog
tilladt for organisationerne at bistå adoptanter med adoptioner
fra andre lande, det vil sige uden for et formaliseret formid-
lingssamarbejde.
De første registrerede adopterede fra Sydkorea, formidlet gen-
nem en dansk organisation, ankom til Danmark i 1967
35
.
5.2.1 Samarbejdet med Sydkorea
I 1970 fik DanAdopt som den første danske organisation en
formel autorisation til at gennemføre adoptioner fra Sydkorea.
I 1971 fik AC Børnehjælp og Terre des Hommes deres formelle
autorisation til at formidle fra Sydkorea.
I alt 8.782 adoptioner er ifølge Ankestyrelsens oplysninger
gennemført fra Sydkorea til Danmark i årene 1970 til og med
2022. 7.220 af disse adoptioner blev gennemført fra 1970 til
og med 1989.
AC Børnehjælp gennemførte de sidste adoptioner i 1997, hvor-
efter samarbejdet blev indstillet. Terre des Hommes formidlede
adoptioner fra Sydkorea frem til år 2000, hvor Terre des Hom-
mes valgte at nedlægge organisationens adoptionsvirksomhed.
DanAdopt fortsatte samarbejdet med Holt, og da AC Børne-
hjælp og DanAdopt i 2015 blev fusioneret til organisationen
Danish International Adoption (DIA), fortsatte DIA samarbej-
det frem til 2022, hvor DIA valgte at indstille samarbejdet.
Indstillingen af samarbejdet skete i dialog mellem DIA og Holt
som følge af forbedrede børneforsorgsmuligheder i Sydkorea.
Holt formidler stadig internationale adoptioner til blandt andet
USA og Norge.
5.2.2 Adoptionerne i tal
Særligt for DanAdopt, men også for AC Børnehjælp og Terre
des Hommes, var samarbejdet i Sydkorea afgørende for orga-
nisationens formidlingsvirksomhed.
Størstedelen af adoptionerne fra Sydkorea i perioden 1970-
1989 (ca. 60 procent) blev gennemført af AC Børnehjælp i
samarbejde med KSS. AC Børnehjælp gennemførte i alt 6.347
35
Formidlet via DanAdopt (på daværende tidspunkt Glemte Børn)
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0038.png
37
internationale adoptioner fra 1970 til og med 1989, heraf var
4.279 fra Sydkorea.
Ca. 30 procent af adoptionerne fra Sydkorea i perioden 1970-
1989 blev gennemført af DanAdopt i samarbejde med Holt.
DanAdopt gennemførte i alt 2.990 internationale adoptioner,
og 2.283 var fra Sydkorea.
Ca. 9 procent af adoptionerne blev gennemført af Terre des
Hommes, også i samarbejde med Holt. Terre des Hommes
gennemførte i alt 1.236 internationale adoptioner fra 1970 til
og med 1989, heraf var 658 fra Sydkorea.
Tabel 5.2.2 Antal adoptioner fra Sydkorea, fordelt på
årstal og organisation
År
1970
1971
1972
1973
1974
1975
1976
1977
1978
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
I alt
AC Børne-
hjælp
63
128
166
232
271
146
288
302
270
253
285
281
328
184
141
204
284
202
170
81
4.279
DanAdopt
51
140
127
230
206
67
121
94
95
66
97
73
108
152
124
169
96
121
80
66
2.283
Terre des
Hommes
11
40
36
87
63
34
24
58
42
26
38
41
32
23
16
22
21
16
18
10
658
I alt
125
308
329
549
540
247
433
454
407
345
420
395
468
359
281
395
401
339
268
157
7.220
5.3 AC BØRNEHJÆLP
AC Børnehjælp blev oprettet som selvejende institution i de-
cember 1969 i forbindelse med en splittelse i Landsforeningen
Glemte Børn.
AC Børnehjælp fik autorisation af Justitsministeriet til adopti-
onsformidling af ikke-nordiske børn fra Europa (primært Tysk-
land) frem til udgangen af 1970. I juli 1970 blev autorisationen
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0039.png
38
udvidet til også at omfatte sydkoreanske børn, dog alene gen-
nem den koreanske organisation KSS.
Kontakten til KSS var allerede blevet etableret af Landsforenin-
gen Glemte Børn, som af Justitsministeriet havde fået tilladelse
til forsøgsvis at gennemføre 10 adoptioner fra Sydkorea i april
1970. AC Børnehjælp valgte derfor at videreudbygge dette
samarbejde.
I 1970’erne og 1980’erne bevarede AC Børnehjælp stort set
den samme bestyrelse, som havde været med siden oprettel-
sen. Den daglige ledelse blev varetaget af en kontorleder, som
stod for den primære kontakt med KSS.
Korrespondancen viser, at AC Børnehjælp, især i begyndelsen
af 1970’erne, benyttede sig af et stort netværk, når der skulle
findes eskorter til hjemtagelsen af sydkoreanske børn. Her-
iblandt venner og familie.
5.3.1 Samarbejdet med KSS
KSS blev oprettet i 1964. Ligesom AC Børnehjælp havde KSS
stort set den samme ledelse i 1970’erne og 1980’erne og var
stærkt præget af én markant leder. KSS fungerer stadig som
en hjælpeorganisation med fokus på at hjælpe sydkoreanske
børn, unge, kvinder og familier. KSS tilbyder desuden Post
Adoption Service til adopterede og biologisk slægt.
Af korrespondancen fremgår det, at der opstod en tæt relation
mellem AC Børnehjælp og KSS. AC Børnehjælps medarbejdere
og bestyrelsen foretog flere ture til Sydkorea om året, gerne i
forbindelse med eskortering af børn. Repræsentanter for KSS
besøgte også Danmark – gerne en gang om året. Det var un-
der disse møder, at mange forhandlinger om gebyrændringer,
kvoter og donationer skete.
I 1970’erne og 1980’erne var samarbejdet præget af stop for
adoption fra de sydkoreanske myndigheders side, rygter om
lukning for adoption samt ændring af regler for adoption i både
Danmark og Sydkorea. Inflation og politiske uroligheder i Syd-
korea var desuden årsag til, at AC Børnehjælp udover at do-
nere midler til hjælpearbejde også støttede KSS med donatio-
ner og lån til organisationens drift (se kapitel 10). Af korre-
spondancen fremgår det, at KSS i slutningen 1980’erne fik
mindre fokus på internationale adoptioner. Samarbejdet mel-
lem AC Børnehjælp og KSS ophørte dog som tidligere nævnt
først i 1997.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0040.png
39
5.4 DANADOPT
De første registrerede adoptioner fra Sydkorea via DanAdopt
skete i perioden 1967 til 1969. Før 1966 havde DanAdopt ude-
lukkende autorisation til at formidle adoptioner fra europæiske
lande, undtagen de nordiske lande. I 1966 fik DanAdopt udvi-
det organisationens autorisationsvilkår til også at gælde lande
uden for Europa, hvis DanAdopt var i stand til at fremskaffe til-
strækkelige oplysninger i sagerne til, at de danske undersø-
gende institutioner (se kapitel 4) kunne tage stilling til, om
adoptionerne kunne anbefales.
Den udvidede autorisation betød, at DanAdopt under særlig til-
ladelse fik lov til at formidle børn fra Sydkorea som en forsøgs-
ordning. Forsøgsordningen indebar, at DanAdopt skulle etab-
lere et samarbejde med en sydkoreansk formidlende organisa-
tion og i første omgang måtte formidle 12 adoptioner. Disse 12
adoptioner blev formidlet via den sydkoreanske organisation
Seven Day Adventist. Det fremgår i en orientering af 7. januar
1970 fra DanAdopt til Justitsministeriet, at organisationen Se-
ven Day Adventist ”alligevel
ikke vil være i stand til at anvise
det ønskede antal adoptivbørn til Danmark”,
hvorfor DanAdopt
i stedet indledte et samarbejde med Holt
36
.
Da de 12 første børn var hjemtaget i 1970, vurderede Justits-
ministeriet, at forsøgsordningen havde været succesfuld. Her-
efter fik DanAdopt en midlertidig autorisation (frem til udgan-
gen af 1970), betinget af, at organisationen udelukkende sam-
arbejdede med Holt
37
.
5.4.1 Samarbejdet med Holt
I januar 1970 svarede Holt i et brev til lederen af DanAdopt, at
Holt gerne ville indlede et formidlingssamarbejde. I brevet be-
skrev Holt, at organisationen havde mulighed for at formidle
adoption af både piger og drenge i alderen 0-7 år. Holt oplyste
også, at Holt havde en såkaldt modtagelsesafdeling med seks
ansatte, som var ansvarlig for den indledende information om
børnene. Hertil skrev Holt, at oplysningerne om børnene dog
ofte var begrænsede, da børnene tit var ”abandoned”. Endelig
oplyste Holt, at børnene var placeret i plejefamilier, på Holts
eget børnehjem, Il San Orphanage, eller børnehjem, som Holt
samarbejdede med
38
.
Organisationen Holt blev i 1970 ledet af en amerikansk pastor,
som havde ansvaret for organisationens arbejde fra USA. I
36
37
38
Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-25
Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-25
Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-25
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0041.png
40
Sydkorea, og derfor mere direkte involveret i arbejdet, var en
såkaldt ”Korea Field Director”, der også var amerikaner
39
. Det
er oftest denne person, der fremgår af korrespondancen mel-
lem DanAdopt og Holt, hvorfor det må formodes, at han var
DanAdopts mest direkte samarbejdspart.
Ved ændringen af den sydkoreanske adoptionslov gældende
fra 1978 blev det vedtaget, at ingen udlændinge kunne lede en
adoptionsvirksomhed i Sydkorea. Derfor blev der udnævnt en
sydkoreansk leder af den koreanske afdeling af Holt, mens den
tidligere ”Korea Field Director” fortsatte i Holt som konsulent
med fokus på relationsarbejdet med Holts samarbejdsparter
40
.
5.5 TERRE DES HOMMES
Terre des Hommes, Danmark, blev stiftet i 1967 som en natio-
nal gren af den verdensomspændende humanitære organisa-
tion Terre des Hommes, som blev etableret i Schweiz i 1960.
Den efterfølgende leder af Terre des Hommes, Danmarks,
adoptionsafdeling, som op gennem 1960’erne blandt andet
havde arbejdet med pleje- og ferieophold for børn fra Vest-
tyskland gennem den såkaldte ”Guldberg-plan”, var med til at
etablere Terre des Hommes i Danmark.
Hun havde ligeledes bistået med information om, hvorledes
det var muligt at adoptere særligt børn fra Vesttyskland. I den
forbindelse havde hun været i Justitsministeriets søgelys for
brud på 1914-lovgivningen om ulovlig mellemmandsvirksom-
hed ved adoption. Lederen af Terre des Hommes adoptionsaf-
deling havde ligeledes været engageret i etableringen af
Glemte Børn, som senere blev til DanAdopt.
Terre des Hommes, Danmark, var og er en non-profit organi-
sation. Organisationens medlemmer arbejdede derfor uden ve-
derlag og samlede gennem medlemsgebyrer, arrangementer
og sponsorater penge ind til velgørende formål i udviklings-
lande med fokus på nødlidende børn. I slutningen af 1960érne
støttede Terre des Hommes blandt andet humanitære projek-
ter i Sydkorea.
I den forbindelse fik Terre des Hommes kontakt med Holt, som
efterspurgte muligheder for hjælp til særligt operationskræ-
vende børn og større børn med handicap, som de havde svært
ved at hjælpe i Sydkorea.
39
40
Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-25
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt, 1976-1977
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0042.png
41
I Terre des Hommes, Danmark, blev der derfor oprettet en
adoptionsafdeling, som skulle arbejde for at gennemføre adop-
tioner af udenlandske børn til Danmark.
I 1970 fik Terre des Hommes tilladelse til på forsøgsbasis at
formidle 10 børn fra Sydkorea gennem Holt. Tilladelsen be-
grænsede sig til børn med fysiske handicap.
I teksten, der fulgte formidlingsretten, stod der blandt andet,
at Terre des Hommes:
Ikke måtte sætte sig i forbindelse med Holt eller myn-
digheder i Sydkorea om ansøgere, der ikke var god-
kendt i Danmark
Skulle følge Holts og de danske myndigheders anbefa-
linger af et barn til bestemte ansøgere (match)
Ikke måtte underrette ansøgere om match, før barnet
var godkendt i Danmark
41
.
I 1971 blev tilladelsen permanent for formidling af børn med
fysiske handicap og børn over fem år.
I 1974 fik Terre des Hommes tilladelse til formidling fra Bang-
ladesh, og i 1979 fik Terre des Hommes en generel formid-
lingstilladelse til alle ikke-nordiske lande. Herved fik Terre des
Hommes samme beføjelser som AC Børnehjælp og DanAdopt,
dog skulle Terre des Hommes søge om fornyet godkendelse
hvert år. Både DanAdopts og AC Børnehjælps tilladelser var
tidsubegrænsede.
Da både DanAdopt og Terre des Hommes samarbejdede med
Holt, blev der indgået en aftale mellem de to organisationer,
som Holt ligeledes indstillede sig på at følge. På et møde i
Adoptionsnævnet i marts 1979 aftalte de to organisationer, at
Terre des Hommes fortsat skulle formidle adoptioner af børn
med handicap og børn over fem år, mens DanAdopt kunne for-
midle som hidtil. Det blev dog også aftalt, at Terre des Hom-
mes havde mulighed for at bistå i enkelte adoptioner af raske
børn under fem år, hvis DanAdopt blev hørt i de enkelte til-
fælde.
Forud for implementeringen af en række reformer på adopti-
onsområdet i år 2000, der blandt andet indebar en række
øgede krav til de formidlende organisationers organisering og
kompetencer, valgte Terre des Hommes i 1999 at afvikle sin
formidlingsvirksomhed.
41
Justitsministeriet, sagsnr.: 1969-4159-43
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0043.png
42
5.6 DE DANSKE TILSYNSMYNDIGHEDERS REAK-
TIONER I TILSYNET MED FORMIDLINGEN
5.6.1 Adoptionsstop
I 1975 stoppede Sydkorea for internationale adoptionsformid-
linger til Danmark, Sverige og Norge. Formidlingen blev stop-
pet, mens igangværende sager fik lov til at fortsætte.
Det fremgår af dokumenter fra Justitsministeriet, at den offici-
elle forklaring på formidlingsstoppet var, at der i sydkoreanske
medier blev rapporteret om, at børn adopteret til Skandinavien
ikke havde det godt og ofte blev placeret på institution. Ek-
sempelvis blev historier om retssagen mod ægteparret Brems
bragt i sydkoreanske medier.
Årsagerne til formidlingstoppet var dog ifølge samtidige kilder
fra Udenrigsministeriet (oversendt til Justitsministeriet) hoved-
sageligt forbundet med forholdet mellem Nord- og Sydkorea.
Sydkorea reagerede ifølge kilderne på nordkoreansk propa-
ganda, som påstod, at Sydkorea solgte deres børn til de skan-
dinaviske lande. Sydkoreas regering var desuden ifølge disse
kilder utilfreds med, at den nordkoreanske propaganda kunne
sprede sig i de skandinaviske lande. Derfor var den sydkorean-
ske regering interesseret i, at adoptionsformidlingen først og
fremmest skulle ses som et gensidigt samarbejde, og at adop-
tionerne skulle ske uden for meget omtale i medierne, hverken
i Skandinavien eller i Sydkorea
42
.
I forbindelse med formidlingsstoppet i 1975 ses det, at Justits-
ministeriet i samarbejde med Udenrigsministeriet og den dan-
ske ambassade i Tokyo, som på daværende tidspunkt også
havde Sydkorea som ansvarsområde, tog vare på, hvad de op-
fattede som en politisk situation. Formidlingsstoppet blev op-
hævet, da den danske justitsminister offentligt udtrykte ønske
om, at formidlingen måtte fortsætte. Udenrigsministeriet invi-
terede desuden tre sydkoreanske journalister på besøg i Dan-
mark for at rapportere om, hvor godt adoptionerne var gået,
hvilket blev vurderet at have indflydelse på, at der blev åbnet
for adoptioner igen. Journalisterne var udpeget af den sydko-
reanske minister for sundhed og sociale forhold. I den forbin-
delse skrev den danske ambassade i Tokyo til Udenrigsministe-
riet om de artikler, som senere blev bragt i sydkoreanske me-
dier, at ”
… artiklen… må anses for at være så positiv, at besø-
get på det foreliggende grundlag må betegnes som en succes”
43
.
BREMS-SAGEN
Ægteparret Brems
var en del af le-
delsen i Glemte
Børn og senere i
Terre des Hom-
mes. Samtidig var
manden overlæge
og formand for
den amtslige ple-
jehjemsforening i
Nordjylland. Æg-
teparret adopte-
rede ni børn og
blev i 1975 idømt
henholdsvis to og
fire års fængsel
for mishandling,
vanrøgt og vold
på deres adoptiv-
børn, hvoraf nogle
var adopteret fra
Sydkorea.
42
43
Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-50
Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-50
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0044.png
43
I kølvandet på formidlingsstoppet i 1975 blev der fra sydkore-
ansk side indført nye retningslinjer for formidlingen til Skandi-
navien. Eksempelvis måtte hver sydkoreansk organisation
maksimalt ”klargøre” 20 børn til adoption om måneden til
hvert land (”The
number of children available for adoption into
Denmark cannot exceed 20 children per month”),
og der var
begrænsninger på, hvor mange børn, der måtte eskorteres på
hvert fly. Kvoterne på antallet af adoptioner per måned blev
kort efter ophævet, mens begrænsningerne i forhold til antallet
af børn per fly fortsatte med at eksistere. I de samtidige kilder
fra Udenrigsministeriet vurderes det igen, at disse krav blev
indført af hensyn til Sydkoreas internationale omdømme.
I 1988 indførtes igen et midlertidigt stop for eskortering af
børn fra Sydkorea. Sydkorea var dette år vært for de Olympi-
ske Lege og oplevede i den forbindelse en del negativ presse
omkring landets høje antal internationale adoptioner.
Det var opfattelsen fra de danske myndigheders side, at for-
midlingsstoppene synes at have mere med Sydkoreas politiske
anseelse at gøre end de faktiske omstændigheder omkring
selve adoptionsformidlingen. I et notat fra februar 1975 skrev
ambassadøren i Tokyo f.eks. til Udenrigsministeriet: ”Sagen
er
altså rent politisk, ja man kan sige storpolitisk, da det er fjend-
skabet mellem Nordkorea og Sydkorea, som er baggrunden.
Det er — sat lidt på spidsen — barnløse, danske ægtepar, som
har været ved at måtte betale for de ufornuftige ting, som
bl.a. [navn udeladt] i tidens løb har skrevet fra Tokyo om
Parks vederstyggelighed”
44
.
5.6.2 Børnenes sikkerhed under eskortering og efter
hjemtagelsen
I oktober 1974 døde et adoptivbarn fra Sydkorea kort efter an-
komsten til Danmark, da barnet havde fået mælk, men var
laktoseintolerant. De danske medier dækkede historien, som
afstedkom en række spørgsmål om, hvilke oplysninger danske
adoptanter fik om barnet, inden det ankom, om børnenes ge-
nerelle helbred og børnenes sikkerhed under rejsen til Dan-
mark.
Justitsministeriet undersøgte i 1975 de danske organisationers
proces for eskorteringen, og hvad de forud for barnets an-
komst orienterede adoptanterne om. Det viste sig, at alle or-
ganisationer orienterede adoptanterne om, hvad de skulle
44
Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-50
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0045.png
44
være særligt opmærksomme på i forbindelse med barnets an-
komst, herunder at børnene sjældent tålte mælk
45
. På et møde
i Adoptionsnævnet i oktober 1976, hvor de danske organisatio-
ner deltog, blev det anslået at 12 til 15 børn var døde under
eller kort efter ankomsten til Danmark
46
. Det er ikke nærmere
beskrevet i referatet fra mødet, hvor mange af disse børn, der
kom fra Sydkorea.
I februar 1976 udtalte Retslægerådet, at transporten af bør-
nene fra Sydkorea
”synes at foregå på en betryggende måde”.
Dog mente rådet, at børnene ved ankomsten burde tilses af en
børnespecialist og i tvivlstilfælde indlægges til nærmere under-
søgelser
47
.
To danske læger deltog også som eskorte på to forskellige
hjemtagelsesrejser. Den første læge rejse i december 1976,
den anden i februar 1977, begge som eskorter for AC Børne-
hjælp. Efterfølgende skrev de to læger en rapport om rejserne
til Indenrigsministeriet.
Den første læge, der rejste afsted, var eskorte for 10 børn
sammen med en sygeplejeske. Han skrev efterfølgende, at det
havde gjort turen vanskelig, at det ikke havde været muligt for
eskorterne at få tilstrækkelige oplysninger om børnenes hel-
bred inden afrejsen. Rejsen tog i alt ca. 30 timer med stop i
Tokyo og Paris, hvor lufthavnspersonale i Tokyo og ansatte fra
fransk Røde Kors i Paris tog vare på børnene i timerne mellem
flyvningerne. Han vurderede slutteligt, at han fandt rejsefor-
men forsvarlig. Han anførte dog senere, at han mente, at
eskorterne burde have adgang til et bedre sortiment af eksem-
pelvis medicin i det tilfælde, at børnene blev syge under trans-
porten
48
.
Den anden læge var ligeledes eskorte for 10 børn sammen
med en sygeplejeske. Han skrev senere i sin rapport, at rejsen
var forløbet uden vanskeligheder, men at uforudseelige om-
stændigheder under flyvningerne kunne medføre svagheder,
der i sidste ende kunne resultere i dødsfald
49
.
Det fremgår ikke af de gennemgåede sager, om adoptions-
myndighederne herefter foretog sig yderligere i relation til
eskorteringen og tiden efter barnets ankomst til Danmark.
45
46
47
48
49
Justitsministeriet, sagsnr.: 1975-4104-48
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 76-0-7
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 1978-61-1
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 1978-61-1
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 1978-61-1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0046.png
45
5.6.3 Reaktioner i forhold til AC Børnehjælp
I første halvdel af 1980’erne undersøgte Justitsministeriet flere
gange, om AC Børnehjælp havde overtrådt organisationens au-
torisationsvilkår eller havde handlet ukorrekt i konkrete sager.
Sagerne vedrørte ikke kun adoptioner fra Sydkorea, men også
andre formidlingslande. Undersøgelserne vedrørte følgende
forhold, der gav anledning til bekymring:
AC Børnehjælp kontaktede adoptionsansøgere, der
endnu ikke var godkendt, om placering af et barn.
AC Børnehjælp gav i 1981 adoptanter oplysninger om
børn, som endnu ikke var godkendt hos Socialcentret.
AC Børnehjælp fik en ’næse’ af Justitsministeriet.
AC Børnehjælp forsøgte skriftligt direkte at instruere
samtlige socialcentre i, hvordan sagsgangen burde fo-
regå, og klagede over lang behandlingstid. Ifølge
Justitsministeriets egne noter til sagen burde AC Børne-
hjælps klage være gået gennem Justitsministeriet.
AC Børnehjælp indhentede i en konkret sag en erklæ-
ring fra egen specialist for at opnå en matchning, som
var blevet afslået af samrådet. Justitsministeriet påpe-
gede, at AC Børnehjælp alene måtte benytte egne ek-
sperter til forberedende arbejde.
AC Børnehjælp bragte børn i forslag, som ikke var om-
fattet af rammen for ansøgernes godkendelse, eksem-
pelvis ældre børn end adoptanterne var godkendt til.
Resultatet af disse undersøgelser endte generelt med en hen-
stilling om at følge de gældende regler.
Eksempelvis havde Justitsministeriet fokus på matchningspro-
cessen i AC Børnehjælps sager fra Sydkorea, som indtil 1972
foregik i Danmark og ikke i Sydkorea, hvilket var imod gæl-
dende dansk praksis.
1971 fortalte AC Børnehjælps bestyrelsesformand om match-
ningsprocessen til den sydkoreanske ambassadør i Sverige
50
,
at matchningen foregik hos KSS:
”When a family has been approved by the Danish authori-
ties, information and documents are translated and sent to
Koreas Social Service, in accordance with mutual agree-
ment. The family is approved by Korea Social Service who
refers a child and forwards information about the child”
51
.
50
51
Sydkorea havde på dette tidspunkt ikke en ambassade i Danmark
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1971-1972
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0047.png
46
På et kontaktgruppemøde
52
i januar 1972 blev de danske myn-
digheder dog opmærksomme på, at matchningen ikke foregik
hos KSS
53
. Justitsministeriet bad AC Børnehjælp om at forklare
processen.
På kontaktmødet forklarede AC Børnehjælp
,
at matchningen
primært foregik på møder med KSS. Det fremgår dog af den
undersøgte korrespondance, at denne type møder ikke blev af-
holdt, og at matchningen alene skete hos AC Børnehjælp, som
så efterfølgende sendte matchningslister til KSS. Af et mødere-
ferat fra maj 1972 fremgår det, at AC Børnehjælp ønskede, at
KSS skulle understøtte deres urigtige forklaring til Justitsmini-
steriet, og KSS’ leder erklærede
”… sig villig til at underskrive
en erklæring til Justitsministeriet om, at matchning sker ved
mundtlige konferencer mellem KSS og AC’s medarbejdere, og
at disse konferencer afholdes regelmæssigt”
54
.
Efter vedvarende spørgsmål fra Justitsministeriet rettede AC
Børnehjælp i løbet af 1972 op på matchningsprocessen, hvor-
efter KSS stod for matchningen. AC Børnehjælp begyndte også
først derefter at sende en fuldkommen oversat forundersøgel-
sesrapport af ansøgerne (se kapitel 4.2.2) til KSS. Indtil da
havde AC Børnehjælp selekteret i, hvilke oplysninger KSS
modtog om adoptanterne. AC Børnehjælp begrundede denne
praksis med, at KSS ikke var interesseret, eller at oplysnin-
gerne kunne være fornærmende eller tolkes som racistiske.
Der er dog også eksempler på, at AC Børnehjælp fik delvis
medhold i deres tilgang. I én sag havde AC Børnehjælp i 1981
givet ansøgerne oplysninger om, at de var blevet matchet med
et bestemt antal børn og oplyst børnenes køn, alder og natio-
nalitet. Adoptionssamrådet havde endnu ikke godkendt match-
ningen. Denne sag blev henlagt, efter AC Børnehjælp blev ori-
enteret om, at Adoptionsnævnet fandt deres fremgangsmåde
ukorrekt
55
. Dette medførte en længere diskussion om formid-
lingsorganisationernes ret til videregivelse af oplysninger gene-
relt. Ved et møde i Adoptionsnævnet i 1983 fik formidlingsor-
ganisationerne lov til at omtale et konkret barns køn, alder og
nationalitet for ansøgerne, inden samrådets godkendelse af
matchningsforslaget
56
.
Det fremgår af det indhentede materiale, at AC Børnehjælp i
den undersøgte periode både på møder og i breve til Justitsmi-
nisteriet eller Adoptionsnævnet flere gange kritiserede den
52
53
54
55
56
Kontaktgruppemøder blev afholdt i Justitsministeriet med deltagelse af Mødrehjælpen,
Socialministeriet, Københavns Børne- og Ungdomsværn, Danske Plejehjemsforenin-
ger og hvis relevant de tre formidlende organisationer. Desuden kunne eksempelvis
Socialstyrelsen, Udenrigsministeriet m.fl. deltage i møderne
Justitsministeriet, sagsnr.: 1983-30101-3
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974
Justitsministeriet, sagsnr.: 1983-30101-3
Justitsministeriet, sagsnr.: 1983-30101-3
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0048.png
47
danske adoptionsproces og de danske myndigheder for at
være langsommelige og omstændelige.
5.6.4 Terre des Hommes’ formidlingsvirksomhed
Som tidligere nævnt er der ikke bevaret korrespondance om
Terre des Hommes’ formidlingsarbejde.
Ankestyrelsen har dog tidligere i et notat fra januar 2022 be-
skrevet Terre Des Hommes’ adoptionsvirksomhed på baggrund
af oplysninger fra de danske myndigheders arkiver. I dette no-
tat er det blandt andet beskrevet, at Terre des Hommes’ for-
midlingsarbejde i 1970’erne viser, at organisationen gentagne
gange agerede uden for de fastsatte rammer for adoptionsfor-
midlingen i Danmark og viste sig parate til at bøje reglerne i
ind- og udland for at bistå danske familier med at adoptere.
Det fremgår blandt andet af notatet, at Terre des Hommes:
Bragte børn i forslag til ansøgere, der enten ikke var
godkendt til at adoptere, havde fået afslag på at blive
godkendt eller ikke havde en godkendelse, der omfat-
tede det konkrete barn
Formidlede børn, der var hjemtaget til Danmark af én
adoptivfamilie, til en anden adoptivfamilie i Danmark
Placerede et barn hos en adoptivfamilie uden om det
etablerede adoptionssystem, og medvirkede herefter til
at sende barnet tilbage til oprindelseslandet uden de
danske myndigheders kendskab
Hjalp store børn og yngre voksne fra udlandet til Dan-
mark og anbragte dem i pleje hos danske familier uden
om det etablerede adoptionssystem.
Det fremgår af Ankestyrelsens notat, at Ankestyrelsen ikke er
blevet bekendt med oplysninger om, at Terre des Hommes
skulle have været involveret i ulovlig adfærd i form af køb og
salg af børn eller svindel med oplysninger om frigivelsesgrund-
laget i de enkelte adoptioner.
De generelle sager indeholder dog informationer, der peger på,
at Terre Des Hommes’ formidlingsarbejde i 1970’erne var præ-
get af en betydelig grad af autonomi, som de danske myndig-
heder havde vanskeligt ved at kontrollere.
Oplysningerne vidner om, at de danske myndigheders bestræ-
belser på at få Terre des Hommes til at respektere de fastsatte
krav for deres formidlingsarbejde først får reel medgang i
1978. På dette tidspunkt gav de danske myndigheder udtryk
for, at Terre des Hommes’ adoptionsarbejde i en længere peri-
ode havde skabt en så stærk mistillid til organisationen, at det
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0049.png
48
gav anledning til alvorlige overvejelser om, hvorvidt Terre des
Hommes kunne opretholde sin autorisation.
Ankestyrelsens notat kan læses i sin helhed her:
SOU Alm.del -
Bilag 158: Bilag 6 Notat om Terre des Hommes’ adoptionsfor-
midling i 1970=7erne (ft.dk)
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0050.png
49
KAPITEL 6
Oplysninger i adoptions-
sagerne
I følgende kapitel fremstilles generelle oplysninger om de kon-
krete adoptionssager, som Ankestyrelsen har gennemgået.
Samtidig indeholder kapitlet en forklaring på benyttelsen af be-
greberne ”orphan” og det sydkoreanske familieregistreringssy-
stem ”Hoju”. Kapitlet afrundes med en analyse af de oplysnin-
ger, Ankestyrelsen er bekendt med om adoptionssystemet i
Sydkorea.
Ankestyrelsens gennemgang af konkrete sager er punktvise
nedslag i det samlede antal sager fra undersøgelsesperioden.
De oplysninger, som er udvundet af de konkrete sager, skal
læses med det forbehold, at Ankestyrelsen har gennemgået et
meget lille antal af de i alt 7.220 adoptioner, der blev gennem-
ført fra Sydkorea til Danmark i perioden. En gennemgang af et
mere statistisk repræsentativt udsnit af sager vil kunne pege
på de generelle tendenser i formidlingen.
Ankestyrelsen har indkaldt 60 stikprøvesager formidlet af hen-
holdsvis AC Børnehjælp, Terre des Hommes og DanAdopt. Her-
udover har 14 adopterede fra Sydkorea henvendt sig til Anke-
styrelsen med mistanke om ulovlige forhold i deres adoptioner.
Disse sager indgår ligeledes i beskrivelsen af adoptionssa-
gerne. Der skelnes i den forbindelse ikke mellem stikprøvesa-
ger eller sager, hvor de adopterede har henvendt sig til Anke-
styrelsen.
KAPITLETS HOVEDPOINTER
Det kendetegner sagerne, at der findes tre dokumen-
ter, der knytter sig til frigivelsen af barnet. Desuden in-
deholder sagerne lægefaglige og generelle oplysninger
om barnet, herunder navn, fødselsdato, eventuelt føde-
sted samt en beskrivelse af barnets opholdssted.
Det kendetegner alle sagerne, at der er sparsomme op-
lysninger om, hvor barnet befandt sig, før det kom i
KSS eller Holts varetægt, ligesom de helbredsmæssige
oplysninger fra denne periode og oplysninger om de bi-
ologiske forældre er sparsomme.
Begrebet ”orphan” blev anvendt i Sydkorea som en
bred betegnelse for både børn, der var blevet forladt af
deres forældre, afleveret eller var hittebørn. Begrebet
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0051.png
50
betegnede ikke nødvendigvis børn, der var uden foræl-
dre på adoptionstidspunktet, eller børn, hvis forældres
identitet var ukendt. Den daværende og kontinuerlige
anvendelse af ordet ”hittebarn” i de danske dokumen-
ter er derfor ikke altid retvisende.
De daværende regler for international adoption i Sydko-
rea var ikke tilstrækkelige til at sikre, at barnets og de
biologiske forældres nutidige rettigheder blev iagttaget
Barnets ret til identitet blev udfordret, idet barnets op-
rindelige slægt ikke fremgik af adoptionssagens oplys-
ninger, selvom barnet var registreret i den oprindelige
slægts familieregister.
Fra 1977 og frem synes der i Sydkorea at aftegne sig et
adoptionssystem, hvor der inden for de gældende reg-
ler var et råderum for de sydkoreanske organisationer
til at sørge for, at barnets oprindelige identitet ikke
fremgik af de officielle adoptionsdokumenter, ligesom
det var muligt at gennemføre adoptioner uden de biolo-
giske forældres samtykke.
AC Børnehjælp blev i 1971 bekendt med, at de biologi-
ske forældres identitet og barnets baggrund ikke frem-
gik korrekt i dokumenterne fra KSS. Det fremgår ikke
af de dokumenter, Ankestyrelsen har gennemgået, om
AC Børnehjælp videregav oplysningen til de danske
myndigheder.
Holt registrerede også barnets forældre som ukendte,
selvom man havde kendskab til biologisk slægt. Det
formodes ud fra oplysninger til DanAdopt om fjernelsen
af ugifte forældres oplysninger (se kapitel 8), at Dan-
Adopt i et vist omfang var vidende om denne praksis.
Det fremgår ikke, om Terre des Hommes kendte til
denne praksis hos Holt.
6.1 ADOPTIONSPROCESSEN
Der fremgår en beskrivelse fra Holt fra 1987 om den sydkore-
anske proces
57
. Der fremgår dog ikke en samlet beskrivelse af
adoptionsprocessen fra hverken KSS eller Holt, der dækker
den samlede periode.
57
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0052.png
51
Den sydkoreanske proces forud for adoption antages på bag-
grund af det samlede oplysningsgrundlag i undersøgelsen at
have været således:
Når et barn blev placeret hos enten Holt eller KSS,
søgte disse om værgebeskikkelse for barnet
Lederne af KSS eller Holt blev udnævnt som værge for
barnet via ”Statement of Guardianship”.
Barnets ”Family Registration Certificate” blev indhentet
Den danske organisation sendte oplysninger om ansø-
gerne til KSS eller Holt. Dette involverede blandt andet:
o
to eksemplarer af henholdsvis ”State of Adop-
tion” og ”Affidavit of Support”
58
o
en ”home study” om adoptanterne
o
et dokument fra de danske myndigheder, der
bekræftede, at adoptioner af sydkoreanske børn
kunne gennemføres i Danmark
59
KSS eller Holt matchede et bestemt barn med konkrete
ansøgere i Danmark og sendte forslaget til AC Børne-
hjælp eller DanAdopt vedlagt en medicinsk rapport om
barnet
AC Børnehjælp eller DanAdopt sendte materialet videre
til godkendelse hos de undersøgende danske myndighe-
der
Holt eller KSS ansøgte domstolen i Seoul (”Home Affairs
Court”) om ”Certificate of adoption”
Holt eller KSS ansøgte om udrejsevisum og pas til bar-
net, hvorefter barnet kunne rejse til Danmark
6.1.1 Anbringelsen
De børn, som blev adopteret til Danmark, opholdt sig oftest på
et børnehjem forud for adoptionen.
I adoptionerne fra KSS opholdt børnene sig oftest på selvejen-
de børnehjem, inden de rejste ud af Sydkorea. Disse børne-
hjem var placeret rundt omkring i Sydkorea. Børnene kom der-
med oprindeligt fra flere forskellige steder i Sydkorea. Anke-
styrelsen har registreret oplysninger om børnehjem i Seoul,
Incheon og Busan. Det fremgår dog af det materiale, som An-
kestyrelsen har gennemgået, at KSS samarbejdede med flere
institutioner rundt om i landet, som KSS ligeledes støttede
økonomisk.
58
59
Dokumenter, som bekræftede, at barnet ville få dansk opholdstilladelse og forsør-
gelse, når barnet ankom til Danmark
Justitsministeriet, sagsnr.: 1969-4159-43
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0053.png
52
I de sager, hvor adoptionen blev formidlet gennem Holt, kom
børnene også typisk fra børnehjem, som Holt havde forbin-
delse til, inden de rejste ud af Sydkorea. Holt havde ud over
børnehjem også forbindelser til mødrehjem og hospitaler,
hvorfra de også fik børn (se kapitel 8). Børnehjemmene var lo-
kaliseret forskellige steder i Sydkorea (se kort i kapitel 6.2).
Børnene blev efter overdragelsen til Holt tilknyttet Holts egne
børnehjem og plejefamilier. Holts egne børnehjem var placeret
i og omkring Seoul.
I den sidste tid frem til at børnene forlod Sydkorea, opholdt
mange af børnene sig på såkaldte ”receiving homes”
60
. Det var
i praksis børnehjem drevet af henholdsvis KSS og Holt, hvor
børnene blev forberedt på rejsen, mens de sidste praktiske
forberedelser fandt sted. Disse ”receiving homes” var placeret i
Seoul, hvorfra børnene blev eskorteret til Danmark.
6.1.2 Matchningen
Matchningen af barn og adoptanter er en central del af adopti-
onsprocessen. Det var et ledende princip i de danske regler, at
selve matchningen skulle foretages af den formidlende organi-
sations samarbejdspart i udlandet. En nærmere beskrivelse af
processen kan læses i kapitel 4.2.1. I kapitel 5.5.3 fremgår op-
lysninger om matchningen i AC Børnehjælps sager, der ikke
følger denne proces.
6.1.3 Eskorteringen
Fælles for alle tre organisationer var, at børnene efter sagens
behandling i Sydkorea blev eskorteret til Danmark, hvor de
blev hentet i lufthavnen af de danske adoptanter. Selv om
nogle adoptanter valgte selv at hente børnene, var det først
fra 1988, at danske adoptanter for alvor begyndte at rejse til
Sydkorea.
Eskorterne kunne være personale fra de formidlende organisa-
tioner i Sydkorea eller Danmark, eller bekendte til de danske
organisationers ansatte. Oftest var der dog en person med
læge- eller sygeplejefaglig baggrund med som eskorte. Nogle
gange valgte man at benytte organisationernes netværk og
bragte kandidater i spil med henblik på, at de kunne lære no-
get af rejsen. For eksempel sørgede AC Børnehjælp for, at to
medarbejdere fra Mødrehjælpen i 1971 fungerede som eskor-
ter
61
.
60
61
Det er opfattelsen ud fra korrespondancen fra Holt, at Holt også benyttede ”recieiving
homes” som modtagelsescentre for nogle børn, når de blev anbragt i Holts varetægt.
”Recieiving Homes” kendetegnes derfor ifølge Ankestyrelsens opfattelse som et op-
holdssted, hvor børnene opholdt sig i en kortere periode, enten forud for anbringelse
på institution eller forud for afrejse.
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0054.png
53
Af korrespondancen kan man se, at mange børn ofte var syge
både inden og under turen. Der forekommer også enkelte sa-
ger, hvor man var nødt til at efterlade børn på hospitaler under
rejsen. I visse tilfælde fremgår det, at adoptivforældrene til de
indlagte børn får en ny ankomstdato. I andre tilfælde fremgår
ikke yderligere oplysninger om disse børn.
Det bemærkes, at det i denne tidsperiode var almindeligt, at
børnene blev eskorteret til Danmark. Først i løbet af 1990’erne
blev det mere udbredt, at adoptanterne rejste til afgiverlandet
forud for adoptionen. Muligheden for at anvende eskorte ved
hjemtagelse ophørte først helt i 00’erne.
6.1.4 Venteperioder og kvoter
Det var kendetegnende for perioden i 1970’erne og 1980’erne,
at den sydkoreanske regering indførte venteperioder (den peri-
ode, hvor barnet som minimum skulle være anbragt hos Holt
eller KSS, før barnet måtte forlade landet) og kvoter for den
internationale adoptionsformidling. Dette påvirkede formidlin-
gen i alle tre organisationer, om end på lidt forskellig vis.
Kvoter for at fremme national adoption
I 1974 oplyste Holt til DanAdopt, at den sydkoreanske regering
var begyndt at indføre kvoter for at fremme national adoption.
I brevet fremgår det, at forholdet mellem de nationale og in-
ternationale adoptioner skulle være på ni til en. Det vil sige, at
de formidlende organisationer i Sydkorea skulle efterstræbe at
placere ét barn nationalt for hver ni børn, organisationerne
placerede internationalt. Det oplyses samtidig, at denne be-
stræbelse er den samme som i 1973
62
.
Undtagelser for kvoter
I perioden fra 1977 til 1978 og sporadisk i løbet af 1980’erne
var det muligt for adoptanterne at rejse til Sydkorea for selv at
hjemtage barnet. Det fremgår af DanAdopts rejseberetning fra
juni 1977, at hvis adoptanterne selv hjemtog børnene, talte
disse adoptioner ikke med i de fastsatte kvoter. Derfor foreslog
Holt i 1977, at adoptanterne selv rejste til Sydkorea
63
. Det
fremgår ikke af korrespondancen om den samme regel også
var gældende i de senere perioder.
Af et notat fra Justitsministeriet i juni 1976 fremgår ligeledes,
at børn med handicap ikke indgik i kvoteordningen
64
. Dette be-
tød, at Terre des Hommes i mindre grad var påvirket af kvo-
terne end DanAdopt og AC Børnehjælp (se mere i kapitel 5.4
og kapitel 9).
62
63
64
Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415000-9
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt, 1976-1977
Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-50
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0055.png
54
Venteperioder for børnene
Fra begyndelsen af 1980’erne og frem viser korrespondancen
med både Holt og KSS, at den sydkoreanske regering indførte
forskellige retningslinjer, der havde til formål at sikre, at bør-
nenes biologiske slægt havde mulighed for at finde deres børn,
og blive genforenet med dem, hvis forældrene ønskede det. I
de sager fra DanAdopt, hvor adoptionen blev annulleret, er der
flere eksempler på, at biologiske forældre fortrød at have an-
bragt deres børn og hentede barnet hjem. Reglerne skulle
også sikre, at adoptionsorganisationerne indberettede, når de
modtog ”abandoned” børn. Der ses dog flere eksempler på va-
riationer i disse retningslinjer.
Reglerne for venteperioder blev ændret flere gange i løbet af
1980’erne. Venteperioderne var forskellige for forskellige grup-
per af børn. Børn, der var ”abandoned” (børn med kendte for-
ældre), skulle vente i tre måneder, mens ”foundlings” (børn,
der var forladte eller forsvundne og uden kendte slægtninge)
skulle vente seks måneder (se mere om begreberne i kapitel
6.2.1).
Der var en undtagelse til denne venteperiode. Hvis barnet var
under 90 dage gammel og ”foundling”, måtte barnet dog gerne
rejse ud af Sydkorea uden at vente seks måneder. Barnet
skulle dog stadig vente tre måneder. Dette skyldtes ifølge Holt,
at det blev vurderet for usandsynligt, at biologiske forældre
ville lede efter et barn, der var under tre måneder gammel
65
.
Det fremgår ikke af korrespondancen, om de tre måneder blev
foreslået af de sydkoreanske adoptionsbureauer og godkendt
på regeringsniveau, eller om undtagelsen blev defineret af re-
geringen.
En anden undtagelse i forhold til venteperioderne er beskrevet
i korrespondancen med Holt. Her fremgår det, at den periode,
børnene skulle blive på børnehjemmet, varierede fra by til by
og fra region til region. Holt forklarede i maj 1985 DanAdopt
og deres øvrige samarbejdsparter, at Holt havde oplysninger
om, at nogle børnehjem i andre områder end Seoul, Busan,
Jujoo m.m. havde et så godt forhold til de lokale myndigheder,
at børnene ikke behøvede at vente seks måneder, før de
kunne adopteres
66
. Det uddybes ikke i korrespondancen, hvor-
for eller hvordan et børnehjems gode forhold til de lokale myn-
digheder kunne gøre det muligt at tilsidesætte regeringens re-
striktioner.
65
66
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0056.png
55
I 1983 oplyste KSS til AC Børnehjælp, at KSS skulle underrette
Seoul District Office, når de modtog et ”abandoned” barn.
Seoul District Office skulle derefter underrette Seoul City Of-
fice, som gav KSS tilladelse til at beholde barnet. Herefter
skulle KSS beholde barnet i minimum to måneder. Herefter
kunne KSS ansøge Seoul City Office om tilladelse til at bort-
adoptere barnet til konkrete ansøgere. Når denne tilladelse var
opnået, kunne KSS søge om udrejsetilladelse og pas til bar-
net”
67
.
Det fremgår ikke af KSS’ forklaring til AC Børnehjælp, hvilke
børn der ansås for at være ”abandoned”. Det blev heller ikke
beskrevet, på hvilken baggrund City Office traf beslutning om
barnets frigivelse til adoption. De fleste børn kom fra andre
børnehjem uden for Seoul, og det er uklart, om børnene alle-
rede havde været igennem en venteperiode der.
Digital database til registrering af ”abandoned” børn
Af et oversat dokument fra DanAdopt med oplysninger fra Holt
fra 1987 fremgår det, at ”abandoned children”, som DanAdopt
i parentes har oversat til hittebørn, skulle registreres i en digi-
talt database
68
, af ansatte under den sydkoreanske regering.
Systemets formål var, at
”registrere alle hittebørn, dvs. ind-
kode deres data i computer”
69
.
I dokumentet fremgår, at
”abandoned children” fra 0-18 måneder skulle være registreret
i databasen i minimum seks måneder, før de kunne udrejse af
Sydkorea. Hvis barnet var over 18 måneder, skulle det være
registreret i databasen i et år. Børn af ”unmarried parents”
skulle ikke registreres i systemet. Derfor kunne disse børn ud-
rejse af landet cirka halvanden til fire måneder efter, de blev
overdraget til Holt.
Det fremgår desuden af samme dokument, at 70 procent af
alle adoptionssager årligt omhandlede børn af ”unmarried mo-
thers”, 25 procent var ”abandonment”, mens 5 procent havde
”legal parents”. Hvis over halvdelen af adoptionerne har invol-
veret børn af ugifte mødre, betyder det, at disse børn ikke blev
registreret i den digitale database. Adoptionsprocessen var
dermed hurtigere i disse sager.
Det er af materialet uklart, hvornår systemet trådte i kraft i
Sydkorea, hvorfor det er svært at sammenholde informationen
med de gennemgåede sager. I de gennemgåede sager ses det,
at børn, der var registreret som ”abandoned”, i nogle tilfælde
var under seks måneder gamle.
67
68
69
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1984
I det oversatte dokument fra DanAdopt kaldes den omtalte digitale database for KCF.
Det har ikke været mulig endeligt at afklare, hvad denne forkortelse står for.
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0057.png
56
At disse børn registreres i en digital database i en periode må
anses for at udgøre en form for sikkerhedsforanstaltning i den
henseende, at biologisk slægt derved havde mulighed for at
søge efter barnet.
6.2 GENERELLE OPLYSNINGER FUNDET I DE
KONKRETE SAGER
I de i alt 73 gennemførte sager og 49 annullerede sager
70
, som
Ankestyrelsen har gennemgået, er der stor variation i mæng-
den af oplysninger om barnet. Særligt oplysninger om, hvor
barnet befandt sig, før det kom i KSS eller Holts varetægt, og
de helbredsmæssige oplysninger fra denne periode samt oplys-
ninger om biologiske forældre og frigivelsesgrundlaget, er ofte
sparsomme. I nogle tilfælde fremgår disse oplysninger slet
ikke af sagerne. Oplysninger om de biologiske forældre ses i
højere grad i Holts sager og særligt i de annullerede sager.
Som hovedregel fremgår følgende dokumenter i de gennemgå-
ede sager:
“Ho Juk Deung Bon”/”Hojukdungbon” – “Family Regis-
ter”
“Appointment of the guardian for the minor orphan ac-
commodated in an orphanage”/”Application for certifi-
cate of legal Guardianship for minor who is accommo-
dated at childcare institution”
“Statement of release for adoption”/“Statement of re-
leasing guardianship”
“Medical Report”/”Initial physical excamination”
”Initial social history”/”Information for adoption”
I nogle af de gennemgåede sager ses herudover et dokument
kaldet ”Certificate of Orphanhood”/”Application of Orphan-
hood”.
Dette dokument findes kun i nogle sager fra perioden 1969 til
1973 og udelukkende i Holts sager. Efter 1973 fremgår doku-
mentet ikke i flere sager. Dokumentet er en erklæring fra
”Cheif of District of Hap Jung Dong” i Seoul om, at barnet juri-
disk set var ”orphan” og var blevet forladt af de biologiske for-
ældre.
70
Det må formodes, at dette antal ikke giver et fuldkomment billede af annullerede
adoptioner mellem Holt og DanAdopt.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0058.png
57
OPLYSNINGER FRA DE 73 GENNEMFØRTE SAGER
Børnenes alder ved ankomsten til Danmark varierede. I
størstedelen af sagerne fra DanAdopt og AC Børnehjælp
var børnene under seks måneder gamle. Få børn var
over et år. AC Børnehjælp havde dog nogle sager med
børn over tre år, mens de ældste børn, formidlet via
DanAdopt, var lidt over to år. De yngste børn formidlet
var lidt over to måneder gamle på hjemtagelsesdagen.
Alderen på børnene i Terre des Hommes’ sager varie-
rede betydeligt mere. I halvdelen af sagerne var bør-
nene under et år ved ankomsten til Danmark, mens to
børn var over fem år. Størstedelen af børnene er i
adoptionssagen karakteriseret med et handicap.
I de 49 gennemgåede sager fra DanAdopt og AC Børne-
hjælp gik der i 39 af sagerne under fire måneder fra
matchning til barnets ankomst til Danmark. Der er i AC
Børnehjælps sager ét tilfælde, hvor matchningstids-
punktet ikke fremgår, og i DanAdopts tilfælde tre. De
resterende fire sager går der mellem fire og lidt over
fem måneder fra matchning til ankomst til Danmark.
I størstedelen af sagerne fra Terre des Hommes kan
matchningstidspunktet ikke læses i sagens oplysninger.
I 44 af de 73 gennemførte sager havde børnene status
som ”abandoned”. I 12 af de 73 sager fremgår der op-
lysninger om én eller begge forældre samt årsag til
overdragelsen til den sydkoreanske organisation. I 17
af de 73 sager fremgår der hverken oplysninger om
barnets status som ”abandoned” eller oplysninger om
barnets biologiske forældre.
Ud af 27 sager fra KSS er der 12 sager, hvor det fremgår af
sagens dokumenter, at barnet blev fundet forladt med en sed-
del, hvor barnets navn og fødselsdato var skrevet. I tre af
disse sager fremgår der senere korrespondance mellem den
adopterede, AC Børnehjælp og KSS i forbindelse med den
adopteredes søgen efter egne oplysninger. KSS oplyser i denne
korrespondance, at det tidligere var praksis i KSS at oplyse i
adoptionssagen, at barnet var fundet med en seddel (såkaldt
”paperslip”), og at denne praksis blev benyttet i forbindelse
med adoptionen, i stedet for at skrive de faktiske oplysninger
om barnets baggrund. KSS oplyste også, at der i disse sager
ofte vil være informationer om de biologiske forældre, der ikke
fremgår af barnets adoptionspapirer.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0059.png
58
Yderligere fremgår det af én af sagerne, at DIA i 2017 oplyste
en nu voksen adopteret om, at DIA var bekendt med, at KSS
tidligere havde tilkendegivet, at oplysningen om, at et barn
havde opholdt sig på børnehjemmet Nam Kwang, ikke altid var
korrekt, og at barnet i visse tilfælde kunne have opholdt sig
andre steder.
Sagerne fra Holt indeholder ofte flere informationer om barnets
ophold og helbred, før barnet kommer i Holts varetægt. Der er
dog flere sager, hvor disse oplysninger ikke fremgår. Disse sa-
ger er kendetegnet ved, at børnene var placeret på ”Mapo re-
ception center” forud for overdragelse til Holt. Det fremgår
ikke af de dokumenter, som Ankestyrelsen har gennemgået,
hvorfor netop disse sager ikke indeholder information om bør-
nenes baggrund og helbred.
I ingen af de sager, som Ankestyrelsen har gennemgået, fore-
findes der oplysninger om, at den sydkoreanske domstol har
truffet afgørelse om tilladelse til adoption. Det er usikkert, om
det betyder, at denne del af processen ikke er blevet fulgt i de
konkrete sager, om dette dokument ikke er blevet sendt til de
danske organisationer, eller om originalen er givet til de dan-
ske adoptanter, og der blot ikke er foretaget en kopi af origi-
nalen i de danske organisationer.
Placeringen af Holts og KSS børnehjem
I de gennemgåede sager fremgår navne og til tider beliggen-
heden
71
på flere af modtagelsescentrene og de selvejede bør-
nehjem, der samarbejdede med Holt og KSS. Kortet nedenfor
illustrerer, hvor de børnehjem, der fremgår af de konkrete sa-
ger, er placeret i Sydkorea
72
.
Der var en geografisk spredning mellem de børnehjem, som
børnene indledningsvist ankom til forud for overdragelsen til
Holt. Derudover henvises i flere sager også til, at barnet op-
holdt sig på ”Holt reception center”, hvor den geografiske be-
liggenhed ikke er angivet.
Det fremgår sjældent af sagerne fra KSS, hvor børnene be-
fandt sig forud for overdragelsen til KSS. Dog er der i korre-
spondancen mellem KSS og AC Børnehjælp flere oplysninger
om de børnehjem, KSS samarbejdede med (se kapitel 7).
71
72
De konkrete adresser fremgår oftest ikke i sagerne, men beliggenheden er udledt fra
modtagelsescentrene og børnehjemmenes navne, der ofte indeholder by/område-
navnet de er placeret i.
I Holts sager fremgår følgende børnehjem: Daejeon Foster Home, Seoul City Babies
Home, Sungrowon Baby Home, White Lilly Orphanage, Bisabel Baby Home og Kyung-
buk Childrens Home. I KSS er der i sagerne tale om: KSS Receiving Home, Nam
Kwang Reception Home og Baby Home og Star of the Sea Catholic Childrens Home.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0060.png
59
Figur 6.2: Kort over de børnehjem, KSS og Holt, der frem-
går af stikprøvesagerne
KSS børnehjem
Holt børnehjem
6.2.1 Begrebet ”orphan”
Tre begreber om børnene går igen i de konkrete sager og de
formidlende organisationers korrespondance. Disse begreber
synes i det sydkoreanske sprog at rumme en langt bredere be-
tydning, end de tillægges i det nutidige internationale sprog-
brug om adoption:
”Abandoned”
”Foundling”
”Orphan”
Ordene giver alle umiddelbart indtryk af, at barnets biologiske
forældre er forsvundne, ukendte eller døde. Det fremgår imid-
lertid af de tilvejebragte dokumenter og oplysninger fra Anke-
styrelsens besøg i Sydkorea i 2023, at brugen af ordene kan
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0061.png
60
være meget flydende og endda anvendt forskelligt fra kore-
ansk og dansk side. Begrebet ”orphan” fungerede generelt som
et overordnet begreb, der også kunne dække ”abandoned” og
”foundling”.
I 1970 skrev AC Børnehjælp til adoptanterne om praktiske for-
hold i forbindelse med adoption af sydkoreanske børn:
”De fleste af de børn, der bliver bortadopteret fra Korea, er hit-
tebørn. Men selv om barnets pårørende ikke direkte har over-
givet det til en institution, har de alligevel en fornemmelse af,
hvor barnet bliver anbragt.”
Her er børnene omtalt som hittebørn, altså fundne børn med
ukendte forældre, men hvor samme forældre alligevel skulle
have
”en fornemmelse af, hvor barnet bliver anbragt”.
Familien
kan altså ikke være helt ukendt.
Et andet brev fra AC Børnehjælp til KSS i 1970 viser omvendt,
at AC Børnehjælp og de danske undersøgende institutioner for-
ventede, at ”abandoned” betød, at forældrene var ukendte:
”The medical experts could approve the children […] on the
condition that it will be confirmed by you that the health
condition of the mother is unknown. You have answered the
medical report point A and B with no. But as the children
are abandoned in many cases we suppose that the mother
is unknown.”
På tilsynsrejsen til Sydkorea i 2023 blev Ankestyrelsen gjort
bekendt med, at ordet ”orphan” skulle forstås som en bred an-
vendt betegnelse for børn, der var forladt af deres forældre,
men ikke nødvendigvis forældreløse på adoptionstidspunktet,
eller børn, hvis biologiske forældres identitet var ukendt.
Ordet ”orphan” synes således at være et overliggende begreb,
der kan dække over:
Hittebørn (børn, hvis forældre var ukendte)
Børn med afdøde forældre
Børn, der var blevet efterladt af kendte forældre
Børn, hvis forældre havde overdraget dem i andres va-
retægt
Selvom de sydkoreanske myndigheder i 1980’erne vedtog for-
skellige regler for, hvor længe børn, der var betegnet som
”foundlings” eller ”abandoned”, skulle vente, inden de kunne
forlade Sydkorea (se kapitel 6.1.4), indgår begreberne ifølge
de oversættelser, Ankestyrelsen har fået foretaget af loven,
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0062.png
61
ikke i den egentlige adoptionslovgivning. Her blev alene
”orphan” anvendt.
HOJU – REGI-
STERET
Hoju-registeret
blev en integreret
del af den korean-
ske lovgivning
med ’Korean Civil
Code of Law ’ i
1958.
Registeret tog ud-
gangspunkt i en
families mandlige
overhoved, hvor
børn blev registre-
ret i deres fars fa-
milie. Det var fa-
milieoverhovedets
opgave at indføre
et barn i familiens
register. Dette
skete ikke auto-
matisk.
Registeret blev af-
skaffet i 2008.
Ifølge adoptionsloven var en ”orphan” et barn under 18 år,
hvor der var usikkerhed om eller manglende kendskab til,
hvem der var ansvarlig for barnet, eller hvor en ansvarlig
havde afgivet samtykke til, at barnet skulle anses som
”orphan” (se kapitel 4.1.2). Det bemærkes, at der i lovgivnin-
gen ikke er nævnt den mulighed, at barnet var ”orphan”, fordi
de biologiske forældre var døde.
6.3 HO JUK DEUNG BON – FAMILY REGISTER
Det påhvilede barnets slægts mandlige overhoved at få barnet
registreret. Hvis det, af forskellige grunde blev undladt, kunne
barnet få status som ”orphan”, fordi slægtsskab og forældre-
skab ikke var fastslået. Barnets identitet blev dermed ikke be-
skrevet i officielle papirer. Det medførte, at barnet ikke havde
juridiske forældre og dermed blev bragt i en udsat social posi-
tion.
Hvis biologisk slægt afleverede et barn på et børnehjem, og
barnet ikke var registreret i slægtens familieregister, blev bar-
net af børnehjemmet betragtet som ”orphan”.
En registrering af barnet som ”orphan” giver således i mange
tilfælde ikke et retvisende billede af den adopteredes ophav.
I alle adoptionssagerne fra både KSS og Holt fremgår et doku-
ment, der beskriver barnets familieregistrering. Dette doku-
ment kaldes ”Ho Juk Deung Bon”.
Dette dokument, der i praksis registrerer barnet uden slægt-
skab til oprindelig familie, er det første led i frigivelsen af bar-
net til adoption.
Det er kendetegnende for dokumenterne i begge organisatio-
ners sager, at der i dokumentet henvises til, at familieregistre-
ringen er udstedt og godkendt af de sydkoreanske myndighe-
der. Derudover fremgår det også af formularerne, at registre-
ringen var foretaget i forlængelse af en efterforskning ved poli-
timesteren.
6.3.1 Anvendelsen af ”Han Yang”/”Hanyang” som
slægtsnavn
I ”Ho Juk Deung Bon” under kategorien ”Family Origin” angi-
ves barnets slægt. Det fremgår i en stor andel af de gennem-
gåede sager, at barnets ”Family Origin” er ”Han Yang”/”Hany-
ang”, hvilket på koreansk er et ældre navn for byen Seoul.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0063.png
62
Som svar på en henvendelse fra AC Børnehjælp i april 1994
gav KSS følgende forklaring om brugen af ”Han Yang” som
”Family Origin” i adoptionssager:
”As to the meaning of this child’s family origin, the family
origin for orphans means nothing because we gave them
family origin just for the adoption processing including the
establishments of orphan’s family registration. These days,
all orphans are given the same family origin, Han Yang un-
der the instruction of our authority concerned.”
73
Det er ikke muligt ud fra de konkrete sager eller korrespon-
dancen at se, hvilken ansvarlig myndighed, der i ovenstående
citat refereres til.
I de dokumenter, Ankestyrelsen har gennemgået, begyndte
anvendelsen af ”Han Yang” som slægtsnavn at optræde i sid-
ste halvdel af 1974 i begge organisationers sager. Dog tyder
det på, at det først blev etableret som en fast praksis i både
Holt og KSS omkring 1976-1977, hvor alle børn i de gennem-
førte sager har ”Han Yang”/”Hanyang” som ”Family Origin”, og
hvor ordet fremstår som den samme standardiserede tekst, re-
sten af dokumentet er skrevet i. De sorte anonymiseringsmar-
keringer er modsat den standardiserede tekst skrevet enten
med håndskrevet eller en anden type skift. Et eksempel på, at
”Han Yang” er gjort til en del af den standardiserede tekst, er
at se i både figur 6.3.1.1 og 6.3.1.2 nedenfor.
Konsekvensen af, at barnets ”Family Origin” som fast praksis
blev opført som ”Han Yang” var, at barnet blev gjort til første
led i sin egen slægt, og at der ingen oplysninger fremgår om
barnets oprindelige slægt.
I de øvrige sager, inden benyttelsen af ”Han Yang” er der an-
ført et slægtsnavn, det ikke har været muligt at forbinde til ek-
sisterende slægtsnavne. Visse slægtsnavne går igen, hvorfor
det må formodes, at disse også har været opfundet til formå-
let.
73
Brevet fremgår på konkret sag indhentet i forbindelse med undersøgelsen
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0064.png
63
Figur 6.3.1.1: Eksempel på familieregister, KSS
Figur 6.3.1.2: Eksempel på familieregister, Holt
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0065.png
64
BETYDNING AF REGISTRERING I HOJU
Det fremgår af korrespondancen mellem AC Børnehjælp
og KSS, at manglende indføring i eller udskrivning af fa-
milieregisteret havde store sociale konsekvenser for det
enkelte barn. Blandt andet gav det nogle gange udfor-
dringer for de børn, som den biologiske familie af den
ene eller anden grund (fader ukendt, børn af 2. eller 3.
hustru eller elskerinde el.lign.) ikke vil lade optage i fa-
milieregistret. I 1982 skrev lederen af KSS om konse-
kvenserne ved ikke at blive registreret i et specifikt barns
sag:
“Parents of this child lived together under common law.
The child was born out of wedlock and was not accepted
by the grandparents. (…) Since the stepmother would not
allow the child's name to be included in the family regis-
tration, the child would have serious problems in the fu-
ture, for example, not being allowed to attend school or
find a job.”
74
Det fremgår af korrespondancen, at AC Børnehjælp i løbet af
1980’erne modtog en lang række henvendelser via KSS fra bi-
ologiske slægtninge til allerede adopterede børn, om disses
udskrivning fra familieregisteret. Det tyder derfor på, at nogle
børn fra KSS var blevet indskrevet i biologiske forældres fami-
lieregistre inden benyttelsen af ”Han Yang”. KSS skulle bruge
barnets danske statsborgerskabsbevis til at få børnene slettet
fra den biologiske slægts familieregister i overensstemmelse
med den sydkoreanske lovgivning.
Lederen af KSS forklarede i et brev af 19 februar 1986, hvorfor
det var så vigtigt for den biologiske familie at slette børnene af
registret. Forklaringen kan opdeles i to grupper:
1) Drengebørn, der ikke var registrerede som statsborgere
i et andet land, kunne stadig blive indkaldt til den syd-
koreanske hær. Mødte han ikke op, fik det konsekven-
ser for den biologiske familie. Familier med kun én
dreng behøvede desuden ikke sende deres søn i hæren.
Hvis et bortadopteret barn stadig var registreret i fami-
lieregistret, var den tilbageværende søn værnepligtig.
74
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1982-1983
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0066.png
65
2) Børn, der stadig stod i familieregisteret, var registre-
rede arvinger, og tilbageværende søskende kunne ikke
overtage en eventuel arv.
Lederne af adoptionsbureauerne var personligt ansvarlige for
at informere den sydkoreanske regering, når et bortadopteret
barn blev statsborger i et andet land
75
. Dette fremgik som tid-
ligere nævnt af den sydkoreanske adoptionslovgivning.
6.4 “APPOINTMENT OF THE GUARDIAN”/”APPLI-
CATION FOR CERTIFICATE OF LEGAL GUARDI-
ANSHIP”
I de konkrete gennemførte sager fra både KSS og Holt forelig-
ger et dokument, udstedt af myndighederne i Seoul, der tilde-
ler organisationens leder værgemål over det enkelte barn.
Dette dokument skal ses som andet led i frigivelsen af barnet
til adoption.
I alle sager fra Holt fremgår det af dokumentet, at barnet
havde brug for beskyttelse, fordi barnet var ”abandoned”. I sa-
gerne fra KSS er der ikke angivet en årsag.
I Holts sager efter 1977 henviser dokumentet også til den ko-
reanske lovgivning i form af artikel 2, punkt 2, og artikel 3 i
”Act on Special Cases Concerning Adoption” (1977, gældende
fra 1978), der omtaler henholdsvis en værges mulighed for
samtykke til adoption og krav til adoptanterne.
75
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1986-1987
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0067.png
66
Figur 6.4.1: Eksempel på dokument om udpegelse af vær-
gemål, KSS
Figur 6.4.2: Eksempel på dokument om udpegelse af vær-
gemål, Holt
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0068.png
67
6.5 “STATEMENT OF RELEASE FOR ADOP-
TION”/”STATEMENT OF RELEASING GUARDIAN-
SHIP”
I sagerne fra både KSS og Holt ses et dokument, hvor barnets
værge samtykker til, at barnet kan adopteres til Danmark.
I dokumentet fra KSS henvises til en cirkulæreskrivelse om be-
myndigelsen til adoptionsformidling uden for norden, givet af
det danske Socialministerium 19 marts 1965
76
. I formularen
fra Holt fremgår den konkrete organisation, her DanAdopt,
som barnet adopteres/frigives til.
Dette dokument udgør det tredje og sidste led i frigivelsen af
barnet til adoption.
Figur 6.5.1: Eksempel på dokument om frigivelse til adop-
tion, KSS
76
Cirkulære om formidling af plejeanbringelse med adoption for øje i danske hjem af
børn, der er statsborgere i et andet land end Danmark, Finland, Island, Norge eller
Sverige nr. 41, 19. marts 1965.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0069.png
68
Figur 6.5.2: Eksempel på dokument om frigivelse til adop-
tion, Holt
1: Formular om frigivelse til adoption fra Holt
6.6 YDERLIGERE DOKUMENTER I ADOPTIONS-
SAGERNE
Ud over de førnævnte dokumenter ses der ligeledes at fremgå
dokumenter om barnets helbred og baggrund.
6.6.1 Medical report / Initial physical examination
I langt størstedelen af de gennemgåede sager findes et doku-
ment, der indeholder en lægefaglig beskrivelse af barnet med
beskrivelse af eventuelle sygdomme, vaccinationer, eventuel
viden om graviditet og fødsel samt en vurdering af barnets ud-
vikling. Ud fra disse oplysninger er der foretaget en sydkore-
ansk lægefaglig vurdering af barnets egnethed til adoption.
Der fremgår i ingen af de gennemgåede sager et navn på bar-
nets biologiske forældre, om end der i nogle sager er oplysnin-
ger om graviditet og fødsel.
Figur 6.6.1.1: Eksempel på dokument med lægefaglige
oplysninger, KSS
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0070.png
69
Figur 6.6.1.2: Eksempel på dokument med lægefaglige
oplysninger, Holt
Ikke i alle sager foreligger en ”Medical report” (figur 6.6.1). I
nogle sager findes i stedet et dokument kaldet ”Initial physical
examination” (figur 6.6.2). Dette dokument omhandler i min-
dre grad end ”Medical report” viden om barnets tidligere for-
hold og er mere en beskrivelse af barnets udseende og fysiolo-
giske tilstande på tidspunktet for undersøgelsen. I nogle sager
forefindes både en ”Medical report” og en ”Initial physical
examination”. Der er oftest udelukkende et ”Initial physical
examination” dokument i Holts sager fra slutningen af
1970’erne og frem. I KSS’ sager er der langt oftere et ”Medical
report” dokument end i Holts, og det benyttes i hele den un-
dersøgte periode.
6.6.2 Initial social history / Information for adoption
I sagerne fra både KSS og Holt er der i størstedelen et doku-
ment kaldet ”Information for adoption in Denmark of a foreign
child” eller ”Initial social history”.
Heri fremgår generelle oplysninger om barnet, eksempelvis
navn, fødselsdato, eventuelt også fødested samt en beskri-
velse af barnets opholdssted, og i nogle tilfælde opholdshisto-
rik.
6.6.3 Confidential background information
I nogle af de konkrete sager fra Holt, herunder også de annul-
lerede sager, fremgår et dokument kaldet ”additional
background information” eller ”Confidential background infor-
mation”. Dette dokument indeholder ofte oplysninger om bar-
nets biologiske familie.
Der er tale om 6 gennemførte sager (2 fra Terre des Hommes,
4 fra DanAdopt), hvor der er et dokument med oplysninger om
en eller begge biologiske forældre. Dokumentet foreligger end-
videre i 28 af de 49 annullerede sager.
I de sager, som Ankestyrelsen har gennemgået, og dette do-
kument fremgår, ses der både oplysninger om de biologiske
forældres alder, uddannelse, beskæftigelse, ægteskabslige sta-
tus og årsag til anbringelse af barnet. Der fremgår dog aldrig
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0071.png
70
navne på de biologiske forældre. Disse sager involverer både
sager med gifte og ugifte mødre og fædre.
I sagerne fra KSS forefindes ikke et sådant dokument. I nogle
sager fremgår der oplysninger om de biologiske forældre i det
lægefaglige dokument (se kapitel 6.6.1) eller i et dokument
kaldet ”adoptive child summary”, som kun forekommer i gan-
ske få af de sager, Ankestyrelsen har gennemgået.
I tre sager fra KSS er navnene på de biologiske forældre op-
lyst. I de tre sager har alle børnene et familieregister, der
fremstiller dem som værende forældreløse. Dog optræder bar-
nets biologiske mors efternavn i rubrikken ”Family Chief” i bar-
nets ”Ho Juk Deung Bon” i to af sagerne (se figur 6.3.1.1).
Figur 6.6.3.1: Eksempel på dokument med informationer
om barnets baggrund, Holt
Figur 6.6.3.2: Eksempel på dokument med informatio-
ner om barnets baggrund, KSS
6.7 DE DANSKE ORGANISATIONERS KENDSKAB
TIL REGLERNE OM FRIGIVELSE
Det fremgår ikke af det gennemgåede materiale, hvilket kend-
skab de danske organisationer havde til den sydkoreansk lov-
givning. Der ses i korrespondancen ikke kopi af reglerne eller
breve eller andre dokumenter, der beskriver de sydkoreanske
adoptionsregler og adoptionsprocesser i deres helhed.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0072.png
71
Det fremgår af korrespondancen mellem AC Børnehjælp og
KSS, at AC Børnehjælp jævnligt bad om en forklaring på æn-
drede regler, men at disse forklaringer blev givet mundtlig af
KSS. I materialet forekommer der kun sporadiske referater og
noter fra disse møder, og Ankestyrelsen kender derfor ikke
KSS’ forklaringer. Der forekommer i materialet heller ikke for-
klaringer på den sydkoreanske lovgivning fra Holts side.
6.6.1 AC Børnehjælp var bekendt med processerne
Ifølge korrespondancen blev AC Børnehjælp tidligt bekendt
med, at KSS ændrede oplysningerne om barnets forældre i
børnenes familieregistrering. I 1971 blev AC Børnehjælp op-
mærksom på en uoverensstemmelse i KSS’ oplysninger om
børnenes baggrund, da de danske myndigheder spurgte til fa-
milieregistreringspapirerne. AC Børnehjælp skrev i 1971 til
KSS:
“The Danish authorities have asked about the adoption papers,
Hojukdungbon (Family Registration) I [kontorlederen
i AC
Børnehjæp]
wonder why you are stating unknown about the
parents, as they are known. Is this just a mistake or has it
some specific meaning to you?”
77
.
KSS svarede følgende:
“As to your question about the Hojukdungbon, stated in your
letter of June l6th, we have definite legal reasons why we are
stating as unknown about the parents even though the parents
or the mother is to be known to us, of which we will explain in
detail to [medlemmer af AC Børnehjælps bestyrelse]”
78
.
Ankestyrelsen kender ikke KSS’ forklaring til AC Børnehjælps
bestyrelsesmedlemmer, da det ikke fremgår af dokumenterne.
Det fremgår heller ikke i dokumenterne fra DIA eller Rigsarki-
vet, om AC Børnehjælp skulle have videregivet oplysningerne
til de danske myndigheder eller DanAdopt og Terre des Hom-
mes.
6.8 PROCESSEN OG REGLERNES BETYDNING
FOR DE ADOPTEREDE
De gennemgåede adoptionssager viser, at tre dokumenter var
påkrævede for at frigive barnet til adoption i Sydkorea:
77
78
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1971-1972
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1971-1972
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0073.png
72
1. ”Ho Juk Deung Bon” – family register – der registrerede
barnet som uden familie
2. “Appointment of the guardian”/”Application for certi-
ficate of legal guardianship” – tildeling af en værge for
barnet, som på papiret fremgår uden kendt slægt
3. “Statement of release for adoption”/”Statement of re-
leasing guardianship”- samtykke fra værge til adoption
til Danmark
Frigivelsen af børnene efter denne proces fulgte dermed den
gældende lovgivning i perioden.
De konkrete sager, Ankestyrelsen har gennemgået, viser, at
de sydkoreanske regler gjorde det muligt at ændre barnets op-
rindelige identitet. Det var også muligt at gennemføre adoptio-
ner af børn uden de biologiske forældres samtykke til bort-
adoption. Ud fra det indhentede materiale er det ikke muligt at
identificere tilstrækkelige sikkerhedsmekanismer i Sydkorea,
der kunne forhindre, at børn blev registreret i deres eget fami-
lieregister, selvom børnene allerede var registeret i deres bio-
logiske slægts familieregister.
Den daværende praksis for registrering af børn gjorde det mu-
ligt at gøre et barn familieløs på papiret.
Børn, der ikke var indskrevet i et familieregister, blev ifølge
ISS reelt sat uden for samfundet, da de hverken kunne gå i
skole eller få et arbejde. Ved at undlade at indskrive børn i fa-
miliens register (hoju-systemet) fratog slægten børnene et for-
melt slægtsligt tilhørsforhold, men også en reel fremtid i det
sydkoreanske samfund. Dette har muligvis været set som et
de facto samtykke til bortadoption – uden at biologisk slægt
nødvendigvis var bekendt med de fulde konsekvenser af en
bortadoption.
I 1984 præsenterede KSS dokumentet ”Statement of Release
& of Parental Authority” for AC Børnehjælp. Dokumentet skulle
alene anvendes i sager, der angik ældre børn. KSS’ leder skrev
til AC Børnehjælp, at der i Sydkorea fandtes to slags ”Family
registration”. Ét for de børn, som ikke var registrerede i deres
forældres ”Family registration”, eller hvis forældre var
ukendte, og ét for de børn, som var registrerede i forældrenes
familieregister. Ældre børn var oftere indskrevet end de helt
små.
Hvis børnene var registrerede i deres forældres ”Family regi-
ster”, skulle KSS benytte dette dokument i forbindelse med
adoptionen. Det betød, at de biologiske forældre selv skulle
overføre værgemålet direkte til AC Børnehjælp. Hvis barnet
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0074.png
73
ikke var oplistet i et ”Family register”, blev barnet registreret i
“Family register” som “orphan”.
Indtil 1978 var et barn ifølge den sydkoreanske adoptionslov
berettiget til adoption, hvis barnet var ”orphan” (se kapitel
4.1.2). Herefter var et barn berettiget til adoption, hvis barnet
var under 18 år og var placeret på en børneinstitution. Biologi-
ske forældres overdragelse af barnet til en institution er mulig-
vis i praksis blevet anset som et samtykke til adoption af de
sydkoreanske organisationer.
Det fremgår af de konkrete sager, at børn fik tildelt en værge
(den formidlende organisations leder), når de blev anbragt hos
KSS eller Holt og var i betragtning til bortadoption.
Det fremgår af oplysningerne, at børnene først fik tildelt en
værge, når de blev overdraget til en adoptionsformidlende or-
ganisation og ikke i forbindelse med en forudgående overdra-
gelse til et af de børnehjem, hvor barnet opholdt sig inden
overdragelsen til KSS eller Holt. Dette følger adoptionslovens
ændringer gældende fra 1978. Ifølge loven skulle barnets for-
ældre desuden eftersøges, hvis barnets forældre var kendte,
eller barnet ikke havde en værge. Der er dog ikke oplysninger i
de konkrete sager eller i organisationernes korrespondance,
der bekræfter, at det reelt blev udført.
På tilsynsrejsen i 2023 bemærkede én aktør, at de koreanske
organisationer tidligere ikke foretog tilstrækkelige undersøgel-
ser af børnene og deres baggrund. Samtidig var der imidlertid
ikke tilstrækkelige retningslinjer for, hvordan disse undersøgel-
ser skulle udføres.
Reglen om samtykke blev indført i den sydkoreanske adopti-
onslovgivning i 1977, gældende fra 1978. Samtykket skulle
indhentes fra biologiske forældre eller medlemmer af barnets
lineære familie. Hvis barnet var under værgemål, var værgens
samtykke nok. For børn, der var registreret som ”orphan” og
ikke fremgik af deres oprindelige slægts familieregistrer, var
værgens samtykke til adoption tilstrækkelig.
Det bemærkes, at stikprøvesagerne antyder, at brugen af ”Han
Yang” under ”Family Origin” på børnenes ”Ho Juk Deung Bon –
Family register” fra 1976 og 1977 synes at blive anvendt som
standard for barnets slægtsforhold.
Denne praksis synes at være opstået samtidig med de mange
ændringer i lovgivningen, der gjorde det nemmere at bort-
adoptere ”orphans” med en værges samtykke. Denne sam-
menhæng indikerer en formalisering af de sydkoreanske orga-
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0075.png
74
nisationers praksis og dermed en anerkendelse af denne frem-
gangsmåde fra de sydkoreanske myndigheders side. Dette føl-
ger desuden også ændringerne i adoptionslovgivningen gæl-
dende fra 1978, hvor det er anført, at hvis barnet skal adopte-
res internationalt og ikke er registreret i familieregisteret, så
kan lederen af den formidlende organisation igangsætte en re-
gistrering af barnet eller etablere en ny familie.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0076.png
75
KAPITEL 7
AC Børnehjælps adoptionsfor-
midling via KSS
Dette kapitel beskriver, hvordan formidlingssamarbejdet mel-
lem AC Børnehjælp og KSS udformede sig i 1970’erne og
1980’erne. Desuden beskrives den sundheds- og aldersmæs-
sige profil på børnene i de adoptioner, der blev formidlet via
KSS. Endvidere gengives de udfordringer, der har været i sam-
arbejdet om indsamlingen og formidlingen af oplysninger om
den adopterede både før og efter adoptionen, samt håndterin-
gen af biologiske forældres fortrydelse af en bortadoption. Der-
næst beskrives en række fejloplysninger om børnene fra KSS’
side og AC Børnehjælps håndtering heraf.
Beskrivelsen er overvejende baseret på AC Børnehjælps korre-
spondance med KSS samt oplysninger fra de danske myndig-
heders arkiver. Korrespondancen bærer præg af et tæt forhold
mellem de to organisationer. Der blev udvekslet mange per-
sonlige holdninger til sager og fremgangsmåder. Samtidig var
brevene også mere forretningspræget med lange lister om
matchninger, flyrejser m.m.
KAPITLETS HOVEDPOINTER
Oplysningerne viser, at adoptionerne fra KSS generelt
vedrørte raske børn under 6 måneder, men at man
også formidlede børn mellem 1-3 år. For at sikre
denne formidling støttede AC Børnehjælp de korean-
ske børnehjem med pengebeløb eller med eksempel-
vis medicinsk udstyr. Da det med tiden blev vanskeli-
gere at formidle helt små børn, blev der i slutningen
af 1980’erne adopteret flere børn med særlige behov.
AC Børnehjælp formidlede flere adoptioner, der ved-
rørte søskende. Generelt blev søskende anvist til den
samme familie, men der ses fra korrespondance ek-
sempler på, at KSS har delt søskende mellem familier
i USA og i Danmark uden at informere hverken AC
Børnehjælp eller adoptanterne herom. Oplysningerne
i dokumenterne viser, at søskende, der blev frigivet
til adoption på forskellige tidspunkter, ikke kunne for-
ventes at blive forenet, selvom AC Børnehjælp og de
amtskommunale socialcentre prøvede på det.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0077.png
76
AC Børnehjælp var bekendt med, at KSS ikke ved-
lagde fulde oplysninger om barnet eller opgav ukor-
rekte oplysninger med henvisning til særlige årsager.
Korrespondancen angiver ikke, hvad disse grunde
var. KSS oplyste, at den store stigmatisering af enlige
mødre i Sydkorea var medvirkende til, at KSS ikke al-
tid prøvede at indhente oplysninger om børnene
AC Børnehjælp blev bekendt med, at to børn var ble-
vet forbyttet således, at oplysningerne om børnenes
alder i adoptionssagens dokumenter ikke stemte
overens med børnenes reelle alder. Det ses ikke i do-
kumenterne, hvordan AC Børnehjælp reagerede på
dette over for KSS, de danske myndigheder eller
adoptanterne.
Igennem hele perioden ses eksempler på biologiske
forældre eller slægt, der fortrød en adoption helt frem
til børnenes afrejse til Danmark.
I løbet af 1980’erne begyndte en del adopterede at
søge oplysninger om deres biologiske slægt, og KSS
udtrykte en villighed til at indhente oplysninger, når
det var muligt. Indtil da havde KSS ikke altid været
lige så villige til at indhente og udlevere oplysninger.
Skiftet kan hænge sammen med en ny tilgang efter
grundlæggeren af KSS’ død i 1985.
Indtil 1987 kom en del biologiske familier i kontakt
med det adopterede barn eller modtog information
om barnet efter adoptionen via KSS og AC Børne-
hjælp. I 1987 fastlagde Familieretsdirektoratet en
række nærmere betingelser for den biologiske slægts
muligheder for at komme i kontakt med den adopte-
rede og adoptivfamilien, mens KSS udtrykte et ønske
om at styrke denne mulighed.
7.1 OPLYSNINGER OM BØRNENE
KSS var veletableret i 1970 og havde i en del år samarbejdet
med amerikanske organisationer om adoption. Ud over de
børn, der var placeret i ”KSS recieving home” i Seoul, formid-
lede KSS også adoptioner af børn fra en række andre børne-
hjem. I begyndelsen af 1970’erne samarbejdede KSS bl.a.
med:
Yangju Baby Home
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0078.png
77
Star of the Sea Catholic Children's Home, Incheon
Chung Hyon Baby Home (Kwang Ju)
Nam Kwang Reception Home, Busan
Nam Kwang Baby Home, Busan
Med tiden kom flere til, men det er ikke muligt ud fra korre-
spondancen at danne et komplet overblik. Børnehjemmene var
ikke ejet af KSS, men ud fra korrespondancen med AC Børne-
hjælp er det tydeligt, at KSS aktivt støttede en del af institutio-
nerne økonomisk og havde indgået en form for partnerskab.
Det fremgår af korrespondancen mellem KSS og AC Børne-
hjælp, at AC Børnehjælp havde kontakt med både Star of the
Sea og Nam Kwang, ligesom man også støttede børnehjem-
mene økonomisk med donationer til blandt andet medicinske
afdelinger og udstyr (se mere i kapitel 10).
Ifølge korrespondancen havde KSS også et netværk af plejefa-
milier, hvor børnene kunne være, hvis de for eksempel ikke
trivedes på børnehjemmet (formodentligt KSS receiving
home)
79
.
7.1.1 Børnenes alder og helbred
I 1970’erne og 1980’erne formidlede AC Børnehjælp en over-
vægt af adoptioner, der vedrørte spædbørn (under 1 år) og
især piger.
I begyndelsen af 1970’erne ønskede mange adoptanter at
adoptere børn med blandet etnisk oprindelse, som ofte var re-
sultat af forhold mellem sydkoreanske mødre og internationale
soldater. Dette skal ses i lyset af, at AC Børnehjælp i deres
materiale i de første år lagde vægt på, at disse børn var uøn-
skede i det sydkoreanske samfund og blev stigmatiseret. An-
tallet af børn med blandet etnisk oprindelse var imidlertid rela-
tivt få, da AC Børnehjælp begyndte sit samarbejde med KSS,
og meget hurtigt var langt størstedelen af de adopterede børn
primært etnisk koreanere.
Der blev generelt taget højde for adoptanternes personlige øn-
sker. Især i 1970’erne var der meget få restriktioner for, hvilke
af adoptanternes ønsker eller præferencer, der kunne opfyldes.
Ifølge korrespondancen diskuterede KSS og AC Børnehjælp lø-
bende udfordringen med, at de danske ansøgere generelt øn-
skede at adoptere spædbørn og børn uden handicap. KSS gen-
tog vedholdende et ønske om, at AC Børnehjælp forsøgte at
placere flere børn med særlige behov (”hard-to-place” børn),
hvilket ud fra datidens definitioner omfattede ældre børn (over
79
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1987-1989
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0079.png
78
3 år), søskende (hvor én var over 3 år) og børn med lettere
handicap (læbe-ganespalte, synsbesvær etc.).
I deres juleskrivelse fra 1979 lovede AC Børnehjælp ansøgerne
en generel hurtigere adoptionsproces, hvis de ville acceptere
et barn med særlige behov
80
, ikke kun fra Sydkorea - hvilket
imidlertid ikke altid kunne efterkommes. Det var ikke alene et
spørgsmål om adoptanternes ønsker. Det fremgår af korre-
spondancen, at danske myndigheder generelt var tilbagehol-
dende med at godkende par til eksempelvis børn med handi-
cap eller ældre børn, fordi det ville kræve mere af adoptan-
terne.
I 1979 strammede de sydkoreanske myndigheder reglerne for,
hvilke børn der kunne bortadopteres fra Sydkorea, og det blev
sværere at adoptere børn under 1 år. AC Børnehjælp begyndte
herefter at kræve, at ansøgerne på venteliste til adoption fra
Sydkorea ville modtage børn mellem nul og 36 måneder og af
begge køn. Det tog dog mange år, før reglen om at modtage
et barn i alderen 0-36 måneder egentlig slog igennem. Først i
1987 meddelte AC Børnehjælp, at reglen var fuldt implemente-
ret
81
– AC Børnehjælp tog dog stadig hensyn til adoptanters
præferencer, når børnene skulle placeres.
Ifølge korrespondancen blev der i slutningen af 1980’erne frigi-
vet færre børn til international adoption i Sydkorea
82
. Det
fremgår af korrespondancen, at mange af de børn, der blev
adopteret gennem KSS og AC Børnehjælp i slutningen af
1980’erne, var præmature og havde mindre handicap. Der blev
således formidlet flere børn med særlige behov i slutningen af
1980’erne.
7.1.2 Formidling af søskende
Det fremgår af korrespondancen, at AC Børnehjælp formidlede
flere søskendepar/-flokke. KSS bragte gerne søskende i forslag
til adoption som særlige sager, hvor AC Børnehjælp kunne un-
dersøge, om nogle af deres adoptionsansøgere ville være inte-
resseret i og kunne blive godkendt til at adoptere søskende.
Af korrespondancen er det tydeligt, at AC Børnehjælp i ud-
gangspunktet forsøgte at placere søskende i samme familie.
Dette var imidlertid ikke altid muligt. Adoptanterne havde må-
ske ikke økonomisk overskud til eller ønske om at adoptere
flere børn. Andre gange afviste de danske myndigheder at
godkende adoptanterne til at adoptere et barn mere. I korre-
80
81
82
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-600-1
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1986-1987
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1987-1989
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0080.png
79
spondancen forekommer der imidlertid også et enkelt eksem-
pel, hvor AC Børnehjælp opgav at forsøge at forene søskende
på grund af lang sagsbehandlingstid i socialcentrene. Man ville
undgå, at barnet skulle vente på en sydkoreansk institution,
inden en afgørelse lå klar fra dansk side.
Ifølge korrespondancen valgte KSS nogle gange at skille sø-
skendeflokke ad. I 1980’erne erfarede AC Børnehjælp, at der i
tre sager var blevet placeret søskende i forskellige adoptivfa-
milier i USA og Danmark af KSS. Gennem korrespondance
mellem to adoptivfamilier i USA og Danmark blev AC Børne-
hjælp opmærksom på, at KSS havde afgivet forskellig informa-
tion om børnenes forhold. Her blev det klart, at KSS i en sag
havde undladt at fortælle de danske adoptanter om barnets
ældre søskende, og at oplysningerne om børnenes baggrund
frem til overdragelsen til KSS var beskrevet så forskelligt, at
de to familier var i tvivl, om børnene reelt var søskende,
83
hvil-
ket dog efterfølgende blev bekræftet.
Det fremgår ikke af korrespondancen, hvilke omstændigheder
der gjorde, at KSS valgte at dele søskendegrupperne. Det kan
hverken af- eller bekræftes, om de danske myndigheder havde
kendskab til disse sager, da der ikke er oplysninger herom i
det anvendte materiale.
7.2 BAGGRUNDSOPLYSNINGER OG BEGYNDEL-
SEN PÅ POST ADOPTION SERVICE
I selve korrespondancen mellem AC Børnehjælp og KSS er det
kun i enkelte tilfælde muligt at finde oplysninger om de adop-
teredes baggrund. Dette ses primært, hvis KSS blev bedt om
at uddybe oplysningerne i de konkrete sager til de undersø-
gende institutioner.
I et brev til Justitsministeriet i 1970 gav bestyrelsesformanden
for AC Børnehjælp udtryk for sit syn på nødvendigheden af at
gemme oplysninger om barnets biologiske forældre på adopti-
onssagen. Dette udsagn knyttede sig ikke alene til adoptions-
formidlingen fra Sydkorea, men til AC Børnehjælps samlede
formidlingsarbejde:
”Ved mit tidligere arbejde med adoptionsformidling af uden-
landske børn har jeg derfor indskærpet og henstillet, at re-
gistreringer vedrørende biologiske forældres navne og
adresser m.v. så vidt muligt helt bør undgås. Normalt har
disse oplysninger ikke været savnet, og skulle man bruge
83
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1982-1983
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0081.png
80
dem, kunne de let tilvejebringes fra de udenlandske formid-
lingssteder. I stedet er protekolleret det udenlandske for-
midlingssted og det journalnummer hvorunder formidlingen
er sket i udlandet. Jeg skal anmode om at få meddelt, om
justitsministeriet kan tiltræde en videreførelse af denne
praksis.”
84
Det fremgår af et internt notat fra Justitsministeriet i 1971, at
bestyrelsesformandens tilgang ikke var gangbar, idet det ikke
kunne forventes, at de udenlandske formidlingssteder ville ud-
levere oplysningerne efter et eventuelt afsluttet samarbejde,
eller hvis formidlingsstederne lukkede
85
.
Det fremgår af korrespondancen, at KSS i begyndelsen af sam-
arbejdet ligeledes havde en vis modvilje over for at fremskaffe
oplysninger om biologisk slægt. I 1971 bad AC Børnehjælp i en
konkret sag KSS om flere oplysninger for bedre at kunne forstå
begrundelsen for bortadoptionen.
KSS indhentede oplysningerne, men ikke uden en vis misbilli-
gelse af situationen:
“In regard to the family's attitude and feeling for need of inter-
pretation of perfect and correct background informations of the
children… I personally feel that objectively and professionally
speaking, such a need will not always be necessary to be con-
sidered to be met. And of this issue, I hope that we will be able
to have an opportunity to discuss more and further in detail in
future for improvement of our professional mutual understand-
ing”
86
.
Der findes ikke yderligere begrundelse fra KSS eller referat fra
en senere samtale om emnet. Imidlertid gav AC Børnehjælps
bestyrelsesformand i 1979 over for Adoptionsnævnet m.fl. ud-
tryk for, at for meget fokus på at indhente mange oplysninger
kunne hindre adoptionssamarbejdet med udlandet. Han gav
udtryk for, at de høje krav til oplysningerne i sagen ofte blev
opfattet som ”ren
formalisme”
af samarbejdsparterne i udlan-
det
87
.
Endvidere pointerede han, at det kunne være vanskeligt for de
udenlandske formidlingssteder at skaffe de mange oplysninger,
og i mellemtiden optog børnene plads fra andre børn på børne-
hjemmene.
84
85
86
87
Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415001-7
Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415001-7
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1971-1972
Justitsministeriet, sagsnr.: 1983-30101-3
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0082.png
81
Bestyrelsesformanden argumenterede, at man i udlandet alene
ville samarbejde med Danmark, hvis man i Danmark var
”smi-
dig og hurtig”.
Indhentning af ekstra oplysninger var derfor en
hindring. Danske myndigheders fortsatte fokus på flere oplys-
ninger langsommeliggjorde processen, hvilket i sidste ende
kunne betyde, at adoptionerne ophørte
88
.
I de fleste tilfælde, hvor de danske myndigheder bad om uddy-
bende oplysninger i 1970’erne, handlede det primært om bør-
nenes helbredstilstand. I 1980’erne kom der imidlertid et
større fokus på kendskabet til børnene baggrund. Den nye in-
teresse kom fra flere sider.
Fra 1981 begyndte de danske myndigheder at efterspørge
mere information om årsagen til, at børnene blev bortadopte-
ret, især i forbindelse med ældre børn
89
.
I korrespondancen mellem AC Børnehjælp og KSS blev det på-
peget af KSS, at årsagen til bortadoptioner, for størstedelen af
børnene, bundede i sociale forhold i Sydkorea. For en del af
børnene kunne familien ikke sikre en stabil opvækst på grund
af sygdom, dødsfald, arbejdsløshed eller fattigdom.
I det indhentede materiale beskrives også en lang række fami-
lieforhold, som kunne lægges til grund for bortadoption:
Ugifte forældre, der gik hver til sit, men hvor barnet
ikke ville blive accepteret af nye stedforældre eller af
biologiske slægtninge
Moderen forlod familien
De biologiske forældre har haft et udenomsægteskabe-
ligt forhold
Enlige ugifte mødre – som var voldsomt stigmatiserede
i Sydkorea i perioden
Ofte var der tale om en kombination af flere forhold. Der findes
imidlertid også sager, hvor børnene (oftest spædbørn) blev
fundet forladt uden oplysninger.
KSS påpegede gentagne gange, at det kunne være vanskeligt
at få kontakt til den biologiske mor, selvom KSS kendte hen-
des identitet. KSS forklarede i 1981, at biologiske mødre ofte
rejste væk i en periode for at fjerne opmærksomheden fra sig
selv, og det forhold hun havde haft. Det ville gøre det muligt
for hende at starte et nyt liv og eventuelt blive gift
90
.
88
89
90
Justitsministeriet, sagsnr.: 1983-30101-3
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1981-1982
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1981-1982
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0083.png
82
Endvidere så KSS en direkte risiko for disse mødre ved, at man
kontaktede dem. Det fremgår af korrespondancen fra 1984.
Særligt i tilfælde, hvor barnet var af blandet etnisk oprindelse,
var stigmatiseringen ifølge KSS så voldsom, at den biologiske
mor og familie kunne ønske at hemmeligholde barnets eksi-
stens
91
.
Den biologiske mors ret til beskyttelse af privatliv vægtedes
således højere end barnets ret til egen historie.
Det var ikke bare de danske myndigheder, der begyndte at
vise interesse i 1980’erne, men også adoptanterne og de
adopterede. Mange adopterede begyndte på dette tidspunkt at
stille spørgsmål om deres baggrund og rettede henvendelse til
AC Børnehjælp.
Det fremgår af korrespondancen fra 1985, at AC Børnehjælp
havde bemærket en tendens. De forventede fremover, at flere
ville henvende sig for at finde deres rødder. Det var derfor vig-
tigt med en politik på området, og man ønskede at vide, om
KSS havde ressourcer til at skaffe oplysninger om de adoptere-
des baggrund. Hjalp man én adopteret, måtte man ifølge AC
Børnehjælp yde den samme hjælp til alle, som henvendte
sig
92
.
Lederen af KSS beskrev i 1985 organisationens holdning til at
indhente adopteredes baggrundsoplysninger:
“… our resources are limited and many times the parents are
impossible to contact… we must be very careful to contact un-
married mothers who intentionally abandoned or released their
child for adoption. But there are many cases in which the par-
ents have given information and can be contacted and some
easily contacted. We assure you that we are happy to hear
from any child wanting information about their roots”
93
.
Af korrespondancen fremgår det, at de adopterede generelt fik
hjælp af KSS til at få kontakt med eller oplysninger om deres
biologiske familie i 1980’erne.
Det bemærkes, at AC Børnehjælp allerede i 1971 var vidende
om, at KSS valgte at tilbageholde og afgive forkerte oplysnin-
ger med henvisning til deres egne særlige grunde (se 7.2.7).
Dette blev ikke kommunikeret til adoptanter eller adopterede,
medmindre disse selv henvendte sig.
91
92
93
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1984
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1984
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1984
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0084.png
83
Først i nyere tid har AC Børnehjælp valgt at gøre adoptanter
opmærksomme på dette. I et brev til en adopteret i 2017
skrev DIA
94
, at AC Børnehjælp flere gange havde oplevet, at
oplysningerne var forkerte:
”Vi har desværre oplevet flere gange, at oplysningerne om
koreanske adopterede har været forkerte. Man lagde den-
gang ikke så megen vægt på værdien af disse oplysninger,
måske kan der være tale om ressourcemangel ved indsam-
lingen eller nedfældelsen af oplysningerne, eller der kan
have været tale om at beskytte barnets ret til en familie.
F.eks. ville man for 20 år siden ikke acceptere, at et barn
blev bortadopteret til udlandet, hvis barnet havde både en
far og en mor. Så et barn, hvis far eller mor begge var
kendte, kunne risikere at vokse op på et børnehjem”
95
.
7.2.1 De biologiske forældres muligheder for fortrydelse
Det fremgår af korrespondancen, at KSS ca. 135
96
gange
måtte tilbagekalde en adoptionssag helt frem til barnets af-
rejse til Danmark. Årsagen kunne både være, at børnene var
meget syge, afgået ved døden, sendt til national adoption mm.
Men oftest skyldtes det, at de biologiske forældre fortrød at
have givet barnet fra sig. AC Børnehjælp sendte herefter bar-
nets papirer retur til KSS, som stillede et nyt barn i forslag til
ansøgerne.
I et mødereferat fra 1972 fremgår det, at lederen af KSS øn-
skede at vide, om AC Børnehjælp ville kræve, at børnene
skulle opholde sig en måned på børnehjemmet i Nam Kwang,
inden de kunne stilles i forslag til adoption. AC Børnehjælps re-
ferat viser, at man var opmærksomme på udfordringerne:
”AC
erklærede sig helt indforstået med, at børn stilles i forslag
umiddelbart efter anbringelsen i børnehjemmet, selvom man
derved må løbe en mindre risiko”
97
.
Det kan af korrespondan-
cen ikke afgøres præcist, hvilken risiko AC Børnehjælp refere-
rede til.
Ved et referat fra et besøg på Nam Kwang Børnehjem i 1972
blev AC Børnehjælp imidlertid oplyst om, at hittebørn
98
skulle
94
95
96
97
98
Brevet er sendt fra DIA i 2017, men er skrevet på AC Børnehjælps brevpapir. AC Bør-
nehjælp har derfor muligvis tidligere sendt samme eller lignende skrivelser til adop-
tanter og adopterede
Brevet fremgår på konkret sag indhentet i forbindelse med undersøgelsen
Der må tages forbehold for afvigelser i tallet, da korrespondancen ikke er komplet
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974
I referatet forklares årsagen til at børnene bliver ”hittebørn” med fattigdom, bortgang
af en eller begge forældre samt enker og enlige forsørgere, som ikke har mulighed
for at beholde barnet. ”Hittebørn” må i dette tilfælde forstås børn der var ”abando-
ned”
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0085.png
84
forblive på hjemmet i tre måneder. Det skyldtes, at de biologi-
ske forældre kunne tage barnet tilbage
99
.
I juli 1971 skrev AC Børnehjælp til KSS, at Mødrehjælpen og
Plejehjemsforeningerne fremover ønskede, at børn skulle ob-
serveres i tre måneder, før matchningsforslaget kunne god-
kendes fra dansk side
100
. Formålet var at skabe et klart billede
af børnene sundhed og udvikling. Det kan imidlertid have haft
den effekt, at vinduet for at fortryde anbringelse af sit barn
blev større. Ud fra materialet er det ikke muligt at afgøre, om
det nogensinde blev efterkommet og implementeret i proces-
sen. I stikprøvesagerne forekommer flere eksempler på børn,
som opholdt sig i mindre end tre måneder på de koreanske in-
stitutioner.
I 1980 bemærkede AC Børnehjælp over for Adoptionsnævnet,
at adoptanterne og socialcentrene altid efterspurgte så små
børn som muligt, hvilket betød, at KSS stillede børn i forslag
allerede få uger efter fødslen. Generelt ønskede man også, at
børnene blev så kort tid som muligt på institutionerne. Det be-
tyder, at sagerne blev behandlet meget hurtigt af KSS og AC
Børnehjælp. Det blev gentaget af KSS flere gange, at enlige
mødre sjældent fortrød bortadoptionen.
Ifølge den sydkoreanske adoptionslovgivning gældende fra
1978 blev det muligt at annullere en adoption ved domstolene
indtil et år efter, at adoptionen var gennemført (se 4.1.2). I
1982 forsikrede KSS imidlertid AC Børnehjælp om, at en an-
nullering reelt ikke kunne finde sted, når først barnet var i
Danmark:
”There is no legal way for a Korean family to get a child
back. A few parents have tried this but have been totally un-
successful during the past twenty years.”
101
AC Børnehjælp og KSS var netop ved at håndtere en længere-
varende sag, hvor en fraskilt, biologisk mor mødte op hos KSS
for at få oplysninger om sit barn, der var afleveret til adoption
af den biologiske far. Det fremgår ikke af korrespondancen,
om den biologiske mor havde været bevidst om, at barnet blev
sendt til adoption. Ifølge den sydkoreanske adoptionslovgiv-
ning kunne den biologiske far godt aflevere barnet til adoption,
i dette tilfælde. Sagen varede frem til 1984, hvor moderen i
mellemtiden både kontaktede adoptanterne, rejste til Danmark
og i sine henvendelser gav udtryk for, at hun ønskede at få
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1971-1972
101
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1981-1982
99
100
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0086.png
85
barnet igen. Herefter fremgår der ikke mere om sagen i korre-
spondancen.
Der er ikke fundet eksempler i korrespondancen på, at det in-
debar problemer, at en del biologiske forældre eller slægt for-
trød bortadoptionen, eller at AC Børnehjælp eller KSS forsøgte
at forhindre dette.
7.2.2 Kontakt mellem biologisk slægt og adoptivfamilien
Adoptionerne formidlet af AC Børnehjælp og KSS var anonyme
fremmedadoptioner, hvor den biologiske slægt i udgangspunk-
tet ikke har kendskab til de danske adoptanters identitet, eller
hvor adoptant og biologisk slægt har været i forudgående kon-
takt med hinanden.
Ifølge korrespondancen blev der imidlertid i flere sager ud-
vekslet eksempelvis fotos, breve og gaver mellem biologisk
slægt og adoptivfamilien og den adopterede.
KSS havde i forvejen en politik om, at der skulle vedlægges fo-
tos i den rapport, som skulle udarbejdes tre måneder efter
barnets ankomst i adoptivfamilien, så KSS kunne følge barnets
udvikling. I 1981 blev dette udvidet med en seks-måneders
rapport. Det kan ikke fastslås, om KSS generelt benyttede
disse rapporter til at videregive oplysninger om adopteredes
trivsel til biologisk slægt. Det fremgår af korrespondancen, at,
når adoptanterne blev bedt om at sende ekstra fotos i forbin-
delse med henvendelser fra biologisk slægt, valgte mange, via
AC Børnehjælp, at bede om at modtage ekstra oplysninger om
de adopteredes baggrund. Enkelte adoptanter udtrykte imid-
lertid også frygt for, at denne kontakt ville åbne op for, at den
biologiske slægt ville kræve barnet tilbage
102
.
Enkelte familier havde en udveksling af større gaver eller bre-
ve med biologisk slægt gennem flere år. Kontakten blev oftest
etableret på den biologiske slægts initiativ, men i løbet af
1980’erne kom der også flere ønsker om kontakt og mulighed
for at sende gaver fra de adopterede. AC Børnehjælps største
bekymring var at beskytte adoptanternes identitet. I første
halvdel af 1980’erne oplevede AC Børnehjælp en række til-
fælde, hvor biologiske slægtninge uønsket havde kontaktet
adoptanterne. Det fremgår ikke klart af korrespondancen,
hvordan de biologiske slægtninge var kommet i besiddelse af
kontaktoplysningerne.
102
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0087.png
86
Nogle adoptanter var imidlertid meget åbne for kontakt. I 1985
videresendte AC Børnehjælp et brev fra adoptanterne til en bi-
ologisk mor til KSS. Adoptanterne havde opgivet deres adres-
se, hvilket AC Børnehjælp gjorde KSS opmærksom på. AC Bør-
nehjælp bad KSS slette adoptanternes adresse, hvis KSS ikke
mente, det var passende, at den biologiske mor fik oplysnin-
gerne
103
.
KSS valgte at dele brevet med den biologiske mor, men havde
indskærpet over for hende, at kontakt til det biologiske barn
kunne være vanskeligt og potentielt problematisk
104
.
Indtil 1987 synes det at have været op til AC Børnehjælp og
KSS, om man ville efterkomme en anmodning om kontakt fra
biologisk slægt. I 1986 bad socialcentrene Familieretsdirekto-
ratet om retningslinjer for sager om kontakt. I 1987 indskær-
pede Familieretsdirektoratet overfor socialcentrene og de for-
mildende organisationer, at biologiske slægtninge ikke måtte
få udleveret oplysninger om barnet, og at eventuelle henven-
delser til de danske myndigheder om barnet ikke kunne for-
ventes at blive besvaret
105
.
Eventuelle henvendelser fra biologisk slægt ville kunne lægges
ved det enkelte barns adoptionssag i Familieretsdirektoratet
106
.
Ankestyrelsen er ikke bekendt med, at de danske myndigheder
havde fastsat retningslinjer for, hvordan henvendelser fra bio-
logiske slægtninge til børn adopteret i Danmark skulle håndte-
res før 1987.
De danske regler og især konsekvenserne af dem blev ofte dis-
kuteret i brevene mellem AC Børnehjælp og KSS de næste par
år, hvor KSS udtrykte manglende forståelse for disse regler.
Biologiske familier begyndte ifølge KSS at klage til de sydkore-
anske myndigheder, og AC Børnehjælp foreslog KSS at appel-
lere til de danske myndigheder om udfordringerne
107
. Ankesty-
relsen er ikke bekendt med, om KSS valgte at henvende sig til
de danske myndigheder. Der fremgår ikke oplysninger herom i
det gennemgåede materiale.
I 1989 skrev lederen af KSS, at den koreanske regering var
utilfreds med, at man fra dansk side ikke ville sende billeder og
information til biologiske familier ved henvendelser. Man ville
derfor alene kunne sende børn af ugifte mødre til Danmark, da
103
104
105
106
107
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1984
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1984
Justitsministeriet, sagsnr.: 1987-306-1
Justitsministeriet, sagsnr.: 1987-306-1
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1987-1989
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0088.png
87
KSS vurderede, at en ugift mor ikke ville spørge efter oplysnin-
ger om barnet efter adoptionen
108
.
AC Børnehjælp forsøgte herefter at kræve, at adoptanter skulle
indvilge i at sende information og fotos til den biologisk slægt,
hvis man ønskede et ældre barn
109
.
7.3 PROCEDURERNE I KSS OG AC BØRNEHJÆLP
De fælles procedurer i KSS og AC Børnehjælp blev præget af
reguleringer i lovgivningen fra både dansk og sydkoreansk
side. Det fremgår af korrespondancen, at begge organisationer
delvist måtte tilpasse sig hinandens kulturer. I midten af
1980’erne havde procedurerne dog fået en relativ fast form.
7.3.1 Fejl i oplysningerne om børnene
Det kan læses i korrespondancen mellem AC Børnehjælp og
KSS, at der i en del sager var fejl i oplysningerne om børnene.
Langt størstedelen må imidlertid ved nærmere gennemgang
anses for et udtryk for slåfejl eller fejllæsning af målebånd
mm. Uoverensstemmelser blev gentagne gange påpeget både
af socialcentrene og af AC Børnehjælp selv. I perioden blev der
formidlet mange adoptioner. Det er derfor ikke uventet, at der
forekom en række mindre fejl i de konkrete sager.
Af korrespondancen ses imidlertid også enkelte tilfælde, hvor
der blev begået større og mere alvorlige fejl.
I løbet af 1973 måtte AC Børnehjælp gøre KSS opmærksom
på, at alderen på to børn ikke stemte overens med beskrivel-
serne i deres papirer. Børnene var ifølge AC Børnehjælp enten
langt ældre eller yngre end beskrevet i deres papirer. KSS’
svar fremgår ikke af korrespondancen, men i et brev fra januar
1974 henviste AC Børnehjælp til et brev fra KSS, hvor KSS
havde givet udtryk for, at børnene var blevet forbyttet
110
.
Senere samme år skete endnu en fejl, hvor barnets køn ikke
var det samme, som beskrevet i adoptionssagen. AC Børne-
hjælp udtrykte over for KSS bekymring for, hvordan de danske
myndigheder ville reagere, og gav overfor KSS udtryk for, at
de sammen måtte finde frem til grunden, når de danske myn-
digheder spurgte ind til det
111
. KSS undersøgte sagen og kom
frem til, at barnets køn ved en fejl var noteret forkert på det
oprindelige børnehjem, og ingen havde været opmærksomme
på fejlen
112
.
108
109
110
111
112
DIA,
DIA,
DIA,
DIA,
DIA,
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
mellem
mellem
mellem
mellem
mellem
AC
AC
AC
AC
AC
Børnehjælp
Børnehjælp
Børnehjælp
Børnehjælp
Børnehjælp
og
og
og
og
og
KSS,
KSS,
KSS,
KSS,
KSS,
1987-1989
1987-1989
1972-1974
1972-1974
1972-1974
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0089.png
88
Det ses ikke i dokumenterne, hvilke reaktioner dette førte til i
AC Børnehjælp over for adoptivfamilierne eller de danske til-
synsmyndigheder. I den tilgængelige korrespondance forekom-
mer ikke lignende sager efter 1974.
Det er ikke tilstrækkeligt, hvis AC Børnehjælp alene forsøgte at
finde en forklaring i samarbejde med KSS og ikke af egen drift
har orienteret de danske myndigheder. Det fremgår ikke af det
indhentede materiale, om myndighederne blev orienteret om
de konkrete sager.
7.3.2 Fokus på børnenes helbred
De sydkoreanske børns helbredstilstand var fra begyndelsen
en væsentlig udfordring for AC Børnehjælp. AC Børnehjælps
bestyrelsesformand udtrykte allerede i 1971 bekymring i et
brev til KSS, fordi mange børn var underernærede og syge un-
der rejsen til Danmark
113
. Efter KSS indgik samarbejde med
Nam Kwang Børnehjem i 1972, bemærkede AC Børnehjælp, at
endnu flere børn var syge. Ved et møde i oktober 1972 mellem
KSS og AC Børnehjælp forklarede lederen af KSS, hvorfor Dan-
mark modtog så mange syge børn. Han forklarede, at børnene
fra Nam Kwang ikke kunne adopteres til USA, da USA krævede
en særlig medicinsk undersøgelse af børnene i forbindelse med
adoptionen. Børnene var ofte svage, fordi de var så små
114
.
Det bemærkes, at KSS på dette tidspunkt var særligt interes-
seret i, at AC Børnehjælp også formidlede børn over tre år. Da
AC Børnehjælp primært formidlede yngre børn, havde man et
udtalt ønske om at forbedre vilkårene på KSS og Nam Kwang,
og AC Børnehjælp donerede både penge og udstyr til begge in-
stitutioner (se kapitel 10.3).
Det fremgår af korrespondancen, at børnenes sundhedstilstand
generelt blev forbedret over tid. De danske myndigheder stil-
lede ekstra spørgsmål, hvis de var i tvivl om informationerne
om børnenes helbredsforhold, eller hvis der var usikkerhed om
billeder eller barnets mål. AC Børnehjælp tilkendegav over for
KSS, at man ikke altid var lige tilfreds med mængden af
spørgsmål fra de danske myndigheders side, og at AC Børne-
hjælp nogle gange valgte at afslå at indhente flere oplysninger.
I 1981 medførte dette, at et socialcenter indbragte en konkret
sag for Adoptionsnævnet, fordi AC Børnehjælp ikke ville tilve-
jebringe de efterspurgte oplysninger
115
. AC Børnehjælp bad
derfor KSS om at få foretaget en lægefaglig undersøgelse af
barnet. Det fremgår ikke af det indhentede materiale, hvordan
Adoptionsnævnet reagerede over for AC Børnehjælp.
113
114
115
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1981-1982
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0090.png
89
I slutningen af 1980’erne formidlede AC Børnehjælp et sti-
gende antal børn med særlige behov. Af korrespondancen ses
derfor flere diskussioner mellem AC Børnehjælp og KSS om
børnenes helbredsforhold og indhentelse af yderligere oplys-
ninger til de undersøgende institutioner i Danmark.
I 1970’erne og 1980’erne skete det en del gange, at børn en-
ten måtte indlægges under rejsen til Danmark eller kort efter
ankomsten. Af korrespondancen fremgår det, at der i perioden
var 5 børn, der afgik ved døden efter ankomst til Danmark.
Dødsfaldene synes generelt ikke at have en sammenhæng
med selve rejsen.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0091.png
90
KAPITEL 8
DanAdopts adoptionsformid-
ling via Holt
Dette kapitel beskriver formidlingen mellem Holt og DanAdopt.
Kapitlet berører særligt, hvilke børn der blev formidlet til adop-
tion via Holt, samt hvordan børnene blev overdraget i Holts
varetægt. Derudover berøres Holts kategorisering af børnene
og adoptionsprocessen.
Det er kendetegnende for korrespondancen mellem DanAdopt
og Holt, at den er formel. Udover få oplysninger om forhandlin-
ger mellem de to organisationer giver korrespondancen et me-
get begrænset indblik i, hvad der lå til grund for Holts beslut-
ninger. I DanAdopts interne korrespondance fremgår nogle op-
lysninger om de interne overvejelser i DanAdopt. Samlet set
indeholder materialet derfor langt færre oplysninger om for-
midlingssamarbejdet end AC Børnehjælps korrespondance med
KSS.
KAPITLETS HOVEDPOINTER
Børnene, der blev adopteret gennem Holt, blev over-
draget i Holts varetægt fra selvstændige børnehjem og
”reception centres”, hospitaler, ”Mother Homes” og de
biologiske forældre.
Holt betalte de biologiske mødres hospitalsudgifter og
tilbød sociale foranstaltninger til disse kvinder samtidig
med, at Holt formidlede et antal af disse kvinders børn
til international adoption.
Holt har oplyst til DanAdopt, at Holt har haft en ekspli-
cit praksis med at undlade at opføre identiteten på bar-
nets biologiske forældre i barnets adoptionspapirer,
hvis biologisk mor og far ikke var gift. Dog er børnene i
alle sager fra DanAdopt opført uden kendt oprindelig
slægt i deres familieregister. DanAdopt antages derfor
at have haft et vist kendskab til, at barnets baggrunds-
oplysninger i mange tilfælde ikke fremstod korrekt i de
dokumenter, der forelå i adoptionssagen.
Der var et stort fokus i DanAdopts formidlingssamar-
bejde på adoptanternes ønske om at adoptere raske
spædbørn. Holt gav udtryk for, at dette lagde et pres
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0092.png
91
på organisationen, men fastsatte samtidig deres geby-
rer således, at raske spædbørn havde det højeste ge-
byr.
Den sydkoreanske regerings kvoter for antallet af børn,
der måtte adopteres internationalt, medførte en for-
handlingslignende situation mellem DanAdopt og Holt
om det antal adoptioner, som DanAdopt kunne for-
midle. Samtidig blev der gennem perioden frigivet
færre børn til bortadoption i Sydkorea, hvilket ifølge
korrespondancen mellem lederen af DanAdopt og dens
bestyrelse var med til at skabe konkurrence mellem
modtagerlandenes adoptionsorganisationer.
Holt havde forbindelser til den sydkoreanske regering,
og organisationens funktion som udbyder af velfærds-
ydelser efterlader et indtryk af, at Holt kunne omgå el-
ler påvirke en ændring af regler, som var fastsat for at
skabe større sikkerhed omkring børnene og de biologi-
ske forældre. Det ses ikke, at DanAdopt stillede spørgs-
mål til denne adfærd.
8.1 RISIKOFAKTORER KNYTTET TIL BØRNENES
OVERDRAGELSE TIL HOLT
Modtagelsescentre og selvstændige børnehjem
I korrespondancen oplyses det, at de fleste børn blev overdra-
get til Holt via såkaldte ”Reception Centers”. Disse er defineret
som modtagelsescentre, hvor børnene kom ind og opholdt sig,
inden de blev placeret på børnehjem eller i plejefamilier. Holt
forklarede i korrespondancen med DanAdopt, at Holt, så vidt
det var muligt, forsøgte at placere de yngste børn i plejefami-
lier, men at det grundet antallet af børn ikke altid var muligt.
Det fremgår desuden, at henholdsvis modtagelsescentre og
Holts egne børnehjem kan have samme eller forskellige belig-
genheder
116
.
I korrespondancen oplyses det også, at Holt både benyttede
sig af selvejede børnehjem og børnehjem ejet af Holt.
I en årsrapport for 1980 beskrev Holt, at Holt havde kontorer i
10 forskellige byer
117
i Sydkorea. Hovedkontoret var i Seoul,
mens de ni andre kontorer spredte sig rundt om i landet. Det
116
117
Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-25
Holt havde hovedkontor i Seoul og derudover kontorer i følgende byer: Busan,
Taego, Taejon, Chunju, Incheon, Sungnam, Choonchun, Masan og Cheju.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0093.png
92
fremgår dog ikke, om placeringen af kontorene i de 10 byer
betød, at Holt havde modtagelsescentre og egne børnehjem i
alle disse byer.
Hospitaler
I korrespondancen fremgår det, at Holt også modtog børn di-
rekte fra hospitalerne. I et brev til bestyrelsen i DanAdopt i
1988 skrev den daværende leder af DanAdopt eksempelvis, at
”…
Holt modtager flest børn fra mødre direkte, men dog også
en del fra hospitalerne”
118
.
Holt oplyste i flere breve til DanAdopt i 1988, at Holt i nogle
tilfælde betalte ugifte kvinders udgifter på hospitaler i situatio-
ner med medicinske nødsituationer i forbindelse med fødslen.
Nødsituationer blev defineret som kejsersnit, brug af kuvøser
til for tidligt fødte børn, svangerskabsforgiftning m.m. Holt op-
lyste yderligere, at kvinderne i disse situationer oftest rettede
henvendelse til Holt, fordi de ikke har kunne betale deres hos-
pitalsregning
119
.
I lederen af DanAdopts brev til bestyrelsen i 1988 fremgår det,
at en medarbejder i Holt, der senere blev præsident for Holt,
bekræftede, at der var praksis for de fire koreanske organisati-
oner, at ”…
refundere hospitalet mødrenes fødselsudgifter”
120
.
Da Holt i 1988 forklarede de koreanske organisationers adfærd
på hospitalerne overfor DanAdopt, skete det i forbindelse med
et muligt forbud. Det mulige forbud var afstedkommet af, at
der på daværende tidspunkt havde været en række kritiske ar-
tikler i de sydkoreanske medier om, at de sydkoreanske orga-
nisationer købte børn til bortadoption på hospitalerne. Denne
pressedækning resulterede i, at de fire sydkoreanske organisa-
tioner blev indkaldt til møde i det sydkoreanske ministerium
for sundhed og sociale forhold. Her blev et muligt forbud mod
at modtage børn direkte fra hospitalerne drøftet. Holt oplyste
til DanAdopt, at et forbud ville medføre, at hospitalerne ville
være nødsaget til at overdrage børnene til et børnehjem uden
at få dækket hospitalernes udgifter til fødslen af barnet. Først
herefter ville adoptionsorganisationerne kunne modtage bør-
nene
121
.
Det fremgår ikke af korrespondancen, hvor mange af de kvin-
der, som Holt ydede økonomisk hjælp i forbindelse med føds-
len, senere overdrog deres børn til bortadoption via Holt. Det
fremgår heller ikke, i hvor høj grad disse kvinder forlod deres
118
119
120
121
DIA,
DIA,
DIA,
DIA,
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
mellem
mellem
mellem
mellem
DanAdopt
DanAdopt
DanAdopt
DanAdopt
og
og
og
og
Holt, 1978-1990
Holt
Holt, 1978-1990
Holt, 1978-1990
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0094.png
93
børn på hospitalet og dermed gjorde børnene ”abandoned” el-
ler ”foundlings”. Det fremgår af de konkrete sager, at det fore-
kommer.
Da Holt udelukkende oplyste DanAdopt om, at det var en prak-
sis, der blev brugt, men ikke præcis, hvor mange kvinder Holt
hjalp og på hvilke hospitaler, har det ikke været muligt at vur-
dere, om der kan spores en sammenhæng mellem børnene,
der blev kategoriseret som ”abandoned” eller ”foundlings” og
adopteret til Danmark, og de specifikke hospitaler, som Holt
har betalt hospitalsudgifter til.
Counseling og Mother Homes
Flere steder i korrespondancen med Holt fremgår det, at Holt
fik overdraget børn i deres varetægt i forbindelse med organi-
sationens arbejde med at rådgive ugifte gravide kvinder (coun-
seling).
Det er af korrespondancen ikke muligt at se det fuldkomne bil-
lede af, hvad denne rådgivning dækkede over, eller hvornår
rådgivningen kom i stand. Der er eksempler på, at rådgiv-
ningsarbejdet både omhandlede præventivt oplysningsarbejde,
rådgivningssamtaler med ugifte mødre og støtte og involvering
i forskellige ”Mother Homes”.
Det fremgår, at et ”Mother Home” var et hjem for ugifte kvin-
der, der ønskede at gennemføre graviditeten, uden at deres lo-
kalsamfund eller familie var vidende om det. På mødrehjem-
mene fik kvinderne stillet kost og logi til rådighed. Det fremgår
af korrespondancen, at de mødrehjem, som Holt samarbejdede
med, ydede lægefaglig hjælp og tilbød uddannelse til kvin-
derne under deres ophold. Yderligere fremgår det, at Holt, ud-
over de økonomiske bidrag, tilbød rådgivning før og efter,
kvinderne havde født
122
. Det fremgår, at denne rådgivning
havde til formål at styrke kvindernes følelsesmæssige stabili-
tet.
Holt beskrev i 1988 et medicinsk projekt for ugifte kvinder på
et mødrehjem i Seoul, som Holt sponsorerede. Af beskrivelsen
fremgår det, at 35 procent af de fødende kvinder på det be-
stemte mødrehjem overgav deres børn til Holt. Kvinderne var
alle ugifte
123
. Navnet på det pågældende mødrehjem fremgår
ikke af korrespondancen.
122
123
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0095.png
94
Det fremgår heller ikke af korrespondancen, hvor mange af de
børn, som Holt formidlede til international adoption, som kom
fra mødrehjemmene. Det fremgår dog af et brev fra Holt i
1985 til samtlige samarbejdende organisationer, at: ”…
most
kids in foster homes are from unmarried parents intaken
through counselling”
124
.
Generelt ses det af korrespondancen, at Holt via kontakter på
hospitaler og ”Mother Homes” kunne komme i kontakt med
gravide kvinder og ugifte mødre, som befandt sig i en sårbar
og udsat position. Da der i vid udstrækning ikke eksisterede et
socialt sikkerhedsnet for disse kvinder, er det usikkert, hvilke
andre muligheder for økonomisk og social bistand, disse kvin-
der kunne benytte sig af.
Da der som nævnt i kapitel 5.1 ikke var tilstrækkelige sociale
sikkerhedsforanstaltninger i det offentlige sydkoreanske sy-
stem, tilbød private organisationer, herunder Holt, forskellige
muligheder for børneforsorg. I den forstand har det været en
naturlig opgave for Holt at bistå kvinderne.
Det synes dog at udgøre en risikofaktor, at Holt på samme tid
drev en adoptionsformidlende virksomhed.
8.2 OPLYSNINGER OM BØRNENES BAGGRUND
OG HELBREDSFORHOLD
Korrespondancen viser, at Holt brugte forskellige kategorier til
at beskrive børnenes baggrund. De mest brugte kategorier var
”unmarried parents”, ”legal parents” og ”abandoned children”.
Kategorien ”unmarried parents” omfattede de børn, hvor Holt
var bekendt med, at de biologiske forældre ikke var gift. Disse
børn indgik også i kategorien ”unmarried mother”. Betegnelsen
omfattede også børn, som Holt fik i deres varetægt via deres
rådgivningsarbejde på blandt andet de førnævnte ”Mother Ho-
mes”.
Børn med betegnelsen ”legal parents” var børn af gifte foræl-
dre.
Holt skrev i et brev i januar 1987, at de havde to forskellige
grupper af børn i deres varetægt. Den ene gruppe var børn af
gifte forældre, og den anden gruppe omfattede børn af ugifte
mødre. Holt forklarede i brevet, at de differentierede i barnets
juridiske dokumenter, alt efter om de biologiske forældre var
gift eller ej. Hvis barnets forældre var gift, blev forældrenes
124
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0096.png
95
navne og adresser påført barnets juridiske dokumenter. Det vil
sige, at barnets biologiske forældre ville fremgå af barnets ”fa-
mily register”. Hvis barnets biologiske mor var ugift, ville bar-
nets biologiske ophav, navne og adresser ikke fremgå af ”fa-
mily register”
125
.
Det fremgår ikke af korrespondancen, hvor længe denne prak-
sis har eksisteret. Der ses ikke i de konkrete sager, Ankesty-
relsen har gennemgået, at Holt har fulgt den beskrevne prak-
sis ved at differentiere i mellem gifte og ugifte biologiske for-
ældres oplysninger i familieregistreringen. I stedet fremstår en
systematisk fjernelse af børnenes ophav i de dokumenter, der
frigiver dem til adoption.
Ud over de tre overordnede kategoriseringer af børnene benyt-
tede Holt også kategorien ”hard-to-place” – børn med særlige
behov. I denne kategori var børn med handicap, store søsken-
deflokke, børn med sygdomme samt ældre drenge og piger.
Disse børn blev i forbindelse med formidlingen til Danmark of-
test formidlet gennem Terre des Hommes (kapitel 9).
8.2.1 Børnenes helbredsforhold
Det var kendetegnende for DanAdopts formidling, at DanAdopt
ifølge Holt var mere fokuserede på, at børnene var så raske
som muligt, end andre adoptionsbureauer. Det fremgår af kor-
respondancen, at Holt syntes, at DanAdopts krav til børnenes
helbredsforhold var meget høje. En sagsbehandler i Holt skrev
eksempelvis i 1988:
"So I am carefully selecting your babies for your waiting
families. Always we must select the healthy babies only for
your agency. But this is very difficult for me because we
have more and more weak babies on birth"
126
.
Korrespondancen tegner et billede af, at Holt oplevede et pres
for at kunne stille raske spædbørn i forslag til adoption for
DanAdopts ansøgere.
At en organisation som Holt, der var økonomisk afhængig af
gebyrer fra internationale adoptioner, kunne opleve et pres for
at levere raske spædbørn, kan have fjernet fokus fra at finde
familier til de ældre børn.
8.2.2 Formidlingskvoter
Det fremgår flere steder i det indhentede materiale, at Dan-
Adopt af flere omgange var i dialog med Holt om højere kvoter
125
126
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt, 1978-1990
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0097.png
96
for antallet af internationale adoptioner (se kapitel 6.1.4). Dia-
logen vedrørte også det estimerede årlige antal adoptioner
mellem Holt og DanAdopt, som de to organisationer havde en
aftale om at tilstræbe i formidlingssamarbejdet.
DanAdopts leder skrev i et brev til DanAdopts bestyrelse i
1989, om DanAdopt burde drøfte ”…
kvote og donationer med
Holt igen. Vi bør jo i hvert fald nok ”holde os til''
127
.
I en skrivelse til DanAdopts repræsentanter og hjælpere på
formidlingsstederne i udlandet, udarbejdet i 1980’erne, står:
”… det stadigt stigende antal adoptanter sammenholdt med
det stadigt dalende antal børn til formidling, kan måske i de
kommende år gøre ”jagten” på børn fra de talrige adopti-
onsorganisationer i den vestlige verden til noget, der kan
nærme sig det uetiske”
128
.
Det fremgår af skrivelsen, at DanAdopt ønskede at fastholde
de etiske standarder, men at:
"… det ifølge sagens natur er meget vanskeligt at opstille
konkrete regler for grænserne mellem en etisk og en uetisk
handling i det stærkt følelsesladede arbejde, som adoptions-
formidling er
129
".
I skrivelsen gjorde lederen af DanAdopt desuden opmærksom
på, at barnets mor befandt sig i en særlig sårbar situation, og
det derfor var vigtigt, at hun ikke blev presset til at afgive sit
barn. Ifølge skrivelsen kunne DanAdopt i begrænset omfang
støtte biologiske mødre, så de kunne få mulighed for at be-
holde deres barn. Der står desuden, at:
"… midlerne til dette hjælpearbejde er indbetalt af adoptan-
terne, hvorfor beløbets størrelse til enhver tid er afhængigt
af antallet af formidlede børn. Dette faktum betyder imidler-
tid ikke, at DanAdopt ønsker børn for enhver pris"
130
.
Oplysningerne viser et eksempel på, at DanAdopt var bevidst
om, at den biologiske mors beslutning om at afgive sit barn
kunne være påvirket af et økonomisk aspekt.
127
128
129
130
DIA,
DIA,
DIA,
DIA,
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
mellem
mellem
mellem
mellem
DanAdopt
DanAdopt
DanAdopt
DanAdopt
og
og
og
og
Holt,
Holt,
Holt,
Holt,
1978-1990
1978-1990
1978-1990
1978-1990
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0098.png
97
KAPITEL 9
Terre des Hommes’ adopti-
onsformidling via Holt
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af Terre des Hommes’
formidling fra Sydkorea. Her beskrives børnenes ophav og
adoptanternes oplevelse af adoptionsforløbet. Herudover be-
skrives formidlingen af børn med handicap og Terre des Hom-
mes vanskeligheder ved at holde sig inden for rammerne af or-
ganisationens formidlingstilladelse. Endelig beskrives en række
problematikker om fordelingen af børn fra Holt mellem Terre
des Hommes og DanAdopt.
Der fremgår af det tilgængelige materiale kun sparsomme op-
lysninger om de børn, som blev formidlet fra Holt til Danmark
gennem Terre des Hommes. Dette skyldes hovedsageligt, at
korrespondancen mellem Terre des Hommes og Holt kun er til-
gængelig i, hvad der må formodes at være et meget lille om-
fang i Justitsministeriets og Adoptionsnævnets sager. Herud-
over er oplysninger om børnene kun tilgængelige i de konkrete
adoptionssager og i de sparsomme oplysninger, som Terre des
Hommes’ adoptionsafdeling delte i f.eks. de nyhedsbreve, som
ligeledes blev sendt til Justitsministeriet og Adoptionsnævnet.
GRUPPE 2-
SAGER
Gruppe 2-sager
var sager, hvor en
formidlende orga-
nisation bistod
med at gennem-
føre en adoption i
et land, hvor or-
ganisationen ikke
havde et aktivt
samarbejde. Eller
sager, hvor adop-
tanterne selv
havde etableret
kontakt med en
udenlandsk orga-
nisation om adop-
tion.
Denne analyse er derfor baseret på det materiale, som de dan-
ske tilsynsmyndigheder i 1970’erne og 1980’erne har behand-
let.
KAPITLETS HOVEDPOINTER
Materialet om Terre des Hommes har en betydelig an-
den karakter end materialet fra AC Børnehjælp og Dan-
Adopt. Derfor er analysen baseret på sager i Justitsmi-
nisteriet og Adoptionsnævnet og ikke på korrespon-
dance mellem Terre des Hommes og Holt.
Terre des Hommes behandlede i starten af deres for-
midling fra Sydkorea primært såkaldte ”gruppe 2-sa-
ger”. En ”gruppe 2-sag” er en sag, hvor der gives tilla-
delse til at formidle et begrænset antal sager og ikke
generel tilladelse til at formidle adoptioner fra det kon-
krete land. Denne mulighed er ikke længere tilgængelig
i de danske regler
Da Holt både samarbejdede med DanAdopt og Terre
des Hommes, var en opdeling af formidlingen herfra
vigtig.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0099.png
98
Terre de Hommes formidlede primært børn med særlige
behov i form af handicap. Dog var Terre des Hommes
og Adoptionsnævnets definition af handicap ikke altid
ens. Det betød, at Terre des Hommes somme tider for-
midlede børn, der ifølge Adoptionsnævnet kunne ken-
detegnes som børn uden særlige behov under 5 år.
Børnene blev dog matchet med Terre des Hommes’ an-
søgere af Holt.
Kvotesystemet, der begrænsede antallet at børn, der
kunne bortadopteres internationalt i Sydkorea, omfat-
tede ikke børn med handicap. Det kan være problema-
tisk, hvis børn uden særlige behov blev beskrevet som
børn med handicap, for at Holt kunne omgå de kvoter,
som den sydkoreanske regering havde fastsat for at
kontrollere den internationale adoptionsformidling.
Terre des Hommes har flere gange været på kant med
rammerne for deres formidlingsautorisation. Særligt
under den første leder af adoptionsafdelingen måtte til-
synsmyndighederne flere gange indskærpe autorisatio-
nens rækkevidde.
Særligt blev det påpeget, at lederen omtalte børn for
ansøgere, før børnene var godkendt af danske myndig-
heder til bortadoption, samt at lederen havde opfordret
ansøgere til at adoptere børn, selvom ansøgerne ikke
var godkendt til at adoptere og måske ikke engang
havde ansøgt om at blive godkendt.
Lederen af adoptionsafdelingen og bestyrelsen i Terre
des Hommes var uenige om organisationens formid-
lingslinje. Lederen handlede derfor uden bestyrelsens
kendskab. Dette forekom blandt andet i sager om syd-
koreanske teenagebørn, der kom til Danmark uden om
bestyrelsens og de danske myndigheders viden.
Kritikken fra myndighederne og socialcentrene blev
mindre i 1980’erne. På det tidspunkt var den første le-
der af adoptionsafdelingen afdød og en ny ledelse til-
trådt.
Terre des Hommes var involveret i Børnelandsbyen, der
var et midlertidigt opholdssted på Als for udenlandske
børn, der havde brug for medicinsk behandling. I flere
tilfælde var Terre des Hommes’ adoptionsafdeling invol-
veret i en efterfølgende anbringelse af børnene hos
danske familier, så de kunne adopteres i Danmark.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0100.png
99
Dette var ikke formålet med børnenes udrejse af Syd-
korea og deres ophold i Danmark.
9.1 OPLYSNINGER OM BØRNENE
9.1.1 Børnenes ophav
I et brev fra Terre des Hommes (formentlig fra hovedorganisa-
tionen i Schweiz, da det er oversat fra fransk) fremgår det, at
børnene ofte kom fra sammenbrudte eller meget fattige hjem.
Det fremgår, at
”Når det er bevist, at barnets forældre ikke
kan byde det et hjem, bliver barnet erklæret for legalt foræl-
dreløst og kan blive adopteret”.
Brevet er sendt til Justitsmini-
steriet af Terre des Hommes, Danmark. Det er udateret, men
formodes ud fra sagsnummeret at være modtaget i Justitsmi-
nisteriet omkring november 1969
131
.
Børnene ankom enten direkte til Holts børnehjem eller modta-
gelsescentre, hvis de var blevet fundet på gaden eller overdra-
get af f.eks. biologisk slægt. Børnene kunne også blive over-
flyttet fra andre børnehjem til Holt. I et nyhedsbrev fra Terre
des Hommes’ adoptionsafdeling i juni 1984 fremgår det, at
adoptionsafdelingen har oplysninger om og billeder af 25 bør-
nehjem i Sydkorea, som adoptanterne kan få en kopi af, hvis
de ønsker det
132
.
I løbet af 1970’erne lader det til, at flere af de børn, der er pla-
ceret på Holts børnehjem, flyttes til plejefamilier under Holt. I
april 1979 blev det eksempelvis beskrevet i Terre des Hommes
nyhedsbrev, at der på Holts børnehjem, Il San, nu kun opholdt
sig børn med mentalt handicap. Alle andre børn var placeret i
plejefamilier (undtagen enkelte større børn, der fortsat opholdt
sig på børnehjem)
133
.
Det må i øvrigt formodes, at den måde, hvorpå børnene, som
blev formidlet via Terre des Hommes, ankom til Holt, foregik
på samme måde som de børn, der blev formidlet via DanAdopt
(kapitel 8.1)
9.1.2 Adoptanternes oplevelser af adoptionsprocessen
og beskrivelserne af børnene
I Adoptionsnævnets dokumenter ligger en række besvarelser
på et spørgeskema, som Terre des Hommes sendte ud til de
131
132
133
Justitsministeriet, sagsnr.: 1969-4159-43
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-9-3
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-602-1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0101.png
100
adoptanter, som havde adopteret børn gennem Terre des Ho-
mmes i 1970-1972. Der foreligger ikke et følgebrev på sagen,
og det må dermed formodes, at besvarelserne er sendt til
Adoptionsnævnet til orientering. I spørgeskemaet spurgte
Terre des Hommes blandt andet om:
Adoptanterne selv havde henvendt sig til Holt
Hvor længe, der gik, fra adoptanterne begyndte ansøg-
ning om adoption, til barnet ankom til Danmark
Barnets alder ved ankomsten til Danmark
Barnet svarede til de beskrivelser, adoptanterne var
blevet oplyst forud for adoptionen
Der fremgår i alt 34 besvarelser på spørgeskemaet, hvoraf
nogle vedrører adoptioner af to børn. I besvarelsen af, om
adoptanterne selv havde henvendt sig til Holt, svarer 23, at de
selv havde henvendt sig til Holt, mens 11 svarede, at de fik
kontakt til Holt via Terre des Hommes. 22 svarede, at der gik
op til seks måneder, fra de begyndte ansøgning om adoption,
til barnet ankom i Danmark. 23 børn var mellem to og otte år
ved ankomsten til Danmark, otte børn var under to år, mens
fem børn var over otte år. 22 svarede, at barnet svarede til de
beskrivelser, de havde fået af barnet forud for barnets an-
komst. 12 svarede, at barnet ikke svarede til beskrivelserne.
De respondenter, der svarede, at barnet ikke svarede til be-
skrivelserne, mente, at barnet var beskrevet enten for positivt
eller for negativt i forhold til barnets faktiske tilstand
134
.
9.1.3 Formidlingen af børn med handicap
Da både Terre des Hommes og DanAdopt samarbejdede med
Holt, var det vigtigt for begge organisationer, at de så vidt mu-
ligt holdt sig til at formidle de børn, som de havde tilladelse fra
Justitsministeriet til.
Forud for, at Terre des Hommes fik tilladelse til at formidle
børn med handicap og børn over fem år fra Sydkorea, havde
Terre des Hommes bistået adoptanter i ”gruppe 2”-sager fra
Sydkorea. Det betød, at mange danske par, der gerne ville
adoptere fra Sydkorea, havde en direkte korrespondance med
Holt. Selvom dette ikke var i strid med den daværende lovgiv-
ning i Danmark, så betød det alligevel, at DanAdopt stillede
spørgsmålstegn ved Terre des Hommes’ involvering i disse sa-
ger. Samtidig havde de danske socialcentre svært ved at plan-
lægge deres behandling af de almindelige adoptionssager, når
der kunne opstå gruppe 2-sager, som de var nødsaget til at
behandle hurtigt.
134
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-602-1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0102.png
101
På et kontaktgruppemøde i Justitsministeriet i november 1970,
hvor organisationerne deltog, blev det derfor drøftet, hvordan
DanAdopt og Terre des Hommes kunne bidrage til, at danske
ansøgere adopterede gennem de to organisationer og ikke via
gruppe 2. Det blev aftalt, at Terre des Hommes skulle kontakte
Holt og bede dem om at prioritere at sende de ansøgere, der
måtte henvende sig direkte til Holt, videre til de to organisatio-
ner, så sagerne kunne gennemføres indenfor rammerne af de
to organisationers formidlingstilladelser
135
.
I marts 1971 svarede Holt på henvendelsen fra Terre des Ho-
mmes. Holt skrev, at Holt var villig til at gå ind på aftalen, men
under to betingelser:
De danske organisationer og myndigheder skulle ikke
afslå at tage større børn i meget dårlig fysisk tilstand
eller børn med handicap.
Der skulle kunne ses bort fra ansøgernes alder eller
ægteskabelige status i forbindelse med formidlingen af
”hard-to-place” børn
136
.
Terre des Hommes’ formidling af børn med handicap fra Syd-
korea var undtaget fra de kvoteordninger, der fulgte efter for-
midlingsstoppet i 1975
137
. Det betød blandt andet, at det sam-
lede antal børn, der kunne formidles af Holt til de danske orga-
nisationer, var lidt højere end den faktiske kvote.
Der er i det tilgængelige materiale ikke beskrevet en direkte
sammenhæng mellem udsvinget i antallet af adopterede børn,
som blev kategoriseret som handicappede af Holt, og udsvin-
get i de kvoter, der var gældende for Holts adoptionsformid-
ling. Der ses dog et eksempel på, at Holt og Terre des Hom-
mes meget nemt konkluderede, at et barn havde et fysisk han-
dicap.
I november 1983 foretog Adoptionsnævnet en høring af de
danske socialcentre, idet nævnet var i tvivl om afgrænsningen
af Terre des Hommes’ formidlingsret i Sydkorea. Adoptions-
nævnet havde modtaget en liste fra Terre des Hommes over
”de mest almindelige skønhedsfejl og mindre handicaps”,
som
Terre des Hommes også sendte til ansøgerne. Der var nu tvivl
om, hvorvidt alle beskrivelserne på denne liste kunne anses
som handicaps. Adoptionsnævnet bad derfor socialcentrene om
at indsende en beskrivelse af børnene i de matchningssager,
135
136
137
Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-42
Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-47
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 76-9-25
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0103.png
102
der var anvist gennem Terre des Hommes. På Terre des Ho-
mmes’ liste over de handicap, som børn fra Sydkorea kunne
have, fremgik eksempelvis skelen, mellemørebetændelse, min-
dre forbrændinger, hængende øjenlåg, modermærker eller pig-
menteringsfejl
138
. På et internt notat på sagen fra Familierets-
direktoratet fremgår det, at DanAdopt havde kritiseret Terre
des Hommes for at formidle raske børn under fem år. Familie-
retsdirektoratet noterede, at Terre des Hommes
”… i vidt om-
fang [havde] formidlet børn under fem år, selvom disse end
ikke efter en anstrengt fortolkning kunne siges at være handi-
cappede”
139
.
De indhentede oplysninger fra socialcentrene blev sendt til
DanAdopt, som på baggrund af oplysningerne fik mulighed for
at vurdere, om børnene kunne have været formidlet gennem
DanAdopt. Af 66 mulige adoptioner vurderede DanAdopt, at 24
børn ikke var børn med handicap og dermed kunne have været
formidlet gennem DanAdopt. I et svar til Adoptionsnævnet i
april 1984 oplyste Terre des Hommes, at vurderingen af bar-
nets handicap blev foretaget af Holt, ikke af Terre des Hom-
mes. I et brev fra Holt til DanAdopt fra juni 1984, oplyste Holt,
at der var sket enkelte fejl i fordelingen af børn mellem Dan-
Adopt og Terre des Hommes, men at aftalen fremover ville
blive overholdt
140
.
Det er ikke af det tilgængelige materiale muligt at se, om Terre
des Hommes stillede spørgsmål ved graden af børnenes handi-
cap, eller om børnene overhovedet kunne kategoriseres som
børn med handicap. Men det er problematisk, hvis Terre des
Hommes har formidlet børn, som vurderedes til at være uden
for organisationens tilladelse. Terre des Hommes havde ikke
tilladelse til at formidle raske børn under fem år.
For det andet betød formidlingen af raske børn under fem år
via Terre des Hommes, at Holt og Terre des Hommes omgik de
kvoter og retningslinjer, der var fastsat af den sydkoreanske
regering med det formål at kontrollere den internationale
adoptionsformidling fra Sydkorea. Det bemærkes, at de dan-
ske myndigheder, hverken i forbindelse med Terre des Hom-
mes’ formidlingstilladelse eller efterfølgende, fandt anledning
til at definere over for Terre des Hommes og DanAdopt, hvor-
dan begrebet ”handicappet” skulle forstås.
138
139
140
Justitsministeriet, sagsnr.: 1983-30102-4
Justitsministeriet, sagsnr.: 1983-30102-4
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 83-602-2
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0104.png
103
9.2 TERRE DES HOMMES - PÅ KANT MED AUTO-
RISATIONEN
Det er tidligere beskrevet, at det materiale, som er tilgænge-
ligt om Terre des Hommes i forbindelse med denne undersø-
gelse, bærer præg af, at materialet udelukkende stammer fra
Justitsministeriets og Adoptionsnævnets arkiv. Det betyder, at
dette afsnit tager udgangspunkt i de emner eller problemstil-
linger, som de daværende tilsynsmyndigheder generelt havde
fokus på i forhold til Terre des Hommes’ overholdelse af orga-
nisationens autorisation.
Fælles for de problematikker, som tilsynsmyndighederne foku-
serede på, var, at lederen af adoptionsafdelingen ofte blev
nævnt som den, der nærmest egenhændigt disponerede over
organisationen. Det er dermed ofte hendes navn og ikke Terre
des Hommes som organisation, der fremgår af eksempelvis
myndighedernes interne notater. Samtidig fremgår det også,
at der generelt var større tillid til organisationens arbejde efter
lederen af adoptionsafdelingens død i 1979.
9.2.1 Lederen af Terre des Hommes’ adoptionsafdeling
I 1972 fremgår det af et internt notat fra Justitsministeriet, at
ministeriet på daværende tidspunkt behandlede fire sager om
muligt brud på autorisationen i forhold til Terre des Hommes.
Det var beskrevet i notatet, at bruddene pegede på lederen af
adoptionsafdelingen. Ministeriet vurderede senere i 1972, at
Terre des Hommes i de fire sager havde overtrådt autorisatio-
nen. Justitsministeriet skrev, at ministeriet
”… alvorligt [ville]
indskærpe foreningen at overholde de givne forskrifter”
141
.
I forbindelse med sagen blev der ligeledes udarbejdet et in-
ternt notat, som beskrev materiale, som forholdt sig til lederen
af adoptionsafdelingens historik inden for adoptionsområdet og
de episoder, hvor hun havde været involveret i kritisable for-
hold
142
.
9.2.2 Omtale af børnene før godkendelse i Danmark
I forbindelse med, at Terre des Hommes ansøgte om forlæn-
gelse af formidlingsretten til Sydkorea, blev der i februar 1971
afholdt kontaktudvalgsmøde i Justitsministeriet. Her oplyste le-
deren af adoptionsafdelingen blandt andet, at hun gerne ville
have mulighed for at tale med ansøgerne om de konkrete
børn, der var i forslag, inden børnene var godkendt af de dan-
ske myndigheder.
141
142
Justitsministeriet, sagsnr.: 1971-41500-73
Justitsministeriet, sagsnr.: 1971-41500-73
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0105.png
104
I det materiale, Ankestyrelsen har gennemgået, er det tyde-
ligt, at det helt fra Terre des Hommes’ første formidlingstilla-
delse forekom meget vanskeligt for organisationen, særligt for
lederen af adoptionsafdelingen, at vente med at orientere an-
søgerne, når der kom et barn i forslag. Det var et tilbageven-
dende kritikpunkt fra landets socialcentre og samråd, ligesom
lederen af adoptionsafdelingen også selv gentagne gange
gjorde opmærksom på, at hun ville have lov til at orientere an-
søgerne, før samrådet havde godkendt matchningsforslaget.
Samtidig fremgår det af et brev fra Holt til lederen af adopti-
onsafdelingen i 1975, at Holt sendte en liste til adoptionsafde-
lingen med børn, de gerne ville have placeret. Lederen kunne
herefter anbefale placering af børnene hos danske ansøgere og
returnere listen til Holt. Hvis Holt var enig i anbefalingerne,
ville de derefter sende den officielle matchning
143
.
Det var ikke tilladt for nogen af de danske organisationer at
omtale et barn i forslag for ansøgerne, inden barnet var god-
kendt af de danske myndigheder. Dette er også gældende i
dag.
Lederen af adoptionsafdelingen gav i et nyhedsbrev fra februar
1973 selv et eksempel på, at hun omtalte børn for ansøgerne,
inden matchningsforslaget var godkendt i Danmark. Hun be-
skrev, at hun havde modtaget en såkaldt ”prayers list”
144
fra
Holt, som hun havde videresendt til nogle danske læger, hun
kendte. Lægerne havde tilbudt at adoptere nogle af børnene.
Mødrehjælpen havde derefter klaget over hende til Justitsmini-
steriet
145
.
I dette tilfælde havde lederen af adoptionsafdelingen altså ikke
kun omtalt børn til ansøgere, før børnene var godkendt af dan-
ske myndigheder. Hun havde ligeledes opfordret danskere til
at adoptere børn, selvom ansøgerne tilsyneladende ikke var
godkendte til at adoptere og måske ikke engang havde ansøgt
om at blive godkendt. I Justitsministeriets interne notat angå-
ende denne sag fremgår det, at ministeriet vurderede, at sa-
gen mod lederen var så svag bevismæssigt, at den skulle hen-
lægges
”… på bevisets stilling”.
Det er dog også noteret om le-
derens forklaring i sagen, at den
”… helt utvivlsomt [var] en
sø-forklaring”
146
.
143
144
145
146
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-602-2
Det er i nyhedsbrevet ikke nærmere beskrevet, hvad en ”prayers list” er, men det
formodes, at der i denne sammenhæng er tale om en liste udarbejdet af Holt med
børn, der var særligt svære at placere – også kaldet ”hard-to-place” børn.
Justitsministeriet, sagsnr.: 1972-41500-86
Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-32
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0106.png
105
9.2.3 Handlinger i strid med formidlingsretten til Sydko-
rea
Lederen af Terre des Hommes’ adoptionsafdeling var i starten
af 1970’erne fortaler for at formidle adoptioner af teenagere og
unge fra Sydkorea til Danmark. Denne politik var Terre des
Hommes’ bestyrelse ikke enig med hende i. Derfor overvejede
lederen af adoptionsafdelingen at trække sig fra Terre des
Hommes og danne sin egen formidlende organisation. Justits-
ministeriet beskrev i november 1973 en samtale med forman-
den for Terre des Hommes, der oplyste, at der i marts eller
april 1974 ville blive taget stilling til, om lederen af adoptions-
afdelingen ville udtræde af Terre des Hommes’ adoptionsafde-
ling. Formanden oplyste, at lederen af adoptionsafdelingen
mente, at bestyrelsen blandede sig for meget i hendes arbej-
de. Hun var dog, ifølge formanden, indstillet på at
”indskrænke
sit arbejde med teenageadoptioner”
147
.
I april 1974 indberettede Børne- og Ungdomsværnet dog en
sag for Justitsministeriet. Sagen handlede om, at et koreansk
barn var blevet anbragt (ikke adopteret) af Terre des Hommes
hos først én dansk familie og derefter flyttet til en anden fami-
lie. Barnet var på daværende tidspunkt ni år. Justitsministeriet
bad Terre des Hommes’ bestyrelse om en udtalelse i sagen.
Formanden for Terre des Hommes svarede, at hun var uforstå-
ende over for sagen, da barnet var blevet placeret uden om
Mødrehjælpen, hvilket stred mod Terre des Hommes’ autorisa-
tion
148
.
Hun skrev i øvrigt, at seks børn var indrejst i Danmark som
ledsagere for adoptivbørn fra Sydkorea. Ledsagerne var dog
udrejst af Sydkorea på et visum, som af de sydkoreanske
myndigheder blev anset for at være adoptionsvisum. Derfor
kunne børnene ikke vende tilbage til Sydkorea. Hun beskrev,
at ét barn var blevet adopteret af en dansk familie, men var
flyttet fra familien igen på grund af uoverensstemmelser. De
resterende fem børn var i pleje ved danske familier, den ene
”… med nogenlunde succes”.
Hun skrev i øvrigt, at det var le-
deren af adoptionsafdelingen, der havde stået for at bringe
børnene til Danmark, og at bestyrelsen så med meget stor al-
vor på anbringelserne, som var sket uden bestyrelsens kend-
skab. Hun skrev, at bestyrelsen havde forsøgt at få lederen af
adoptionsafdelingen til at standse projektet med at bringe
unge sydkoreanere til Danmark, men at det havde været uden
held
149
.
147
148
149
Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-47
Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-38
Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-38
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0107.png
106
Der er ikke i Justitsministeriets dokumenter en udtalelse fra le-
deren af adoptionsafdelingen. Det er noteret på sagen, at
Justitsministeriet i forhold til indberetningen fra Børne- og
Ungdomsværnet vurderede, at da både lederen af adoptionsaf-
delingen og adoptanterne hævdede, at barnet ikke var kom-
met til Danmark med henblik på adoption, var det ikke muligt
at rejse en sag mod lederen af adoptionsafdelingen
150
.
Meget tyder på, at sagen om de unge sydkoreaneres indrejse i
Danmark havde skabt splid mellem Terre des Hommes’ besty-
relsen og lederen af adoptionsafdelingen. I april 1974 oplyste
Terre des Hommes’ bestyrelse således til Justitsministeriet, at
der fra den 1. maj 1975 ville blive nedsat en nyt adoptionsaf-
deling. Alle papirer, arkiver og kartoteker skulle overføres til
formanden for den nye adoptionsafdeling. Terre des Hommes’
bestyrelse bad Justitsministeriet om at godkende det nye ud-
valg
151
.
Det fremgår af et brev til Terre des Hommes’ bestyrelse og
Justitsministeriet i april 1974, at den fungerende leder af adop-
tionsafdelingen mente, at det stred mod børnenes interesse,
hvis hun overleverede adoptionssagerne til det nye udvalg, og
at hun ikke følte sig forpligtet til at aflevere noget. Hun ville
derfor indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i Terre
des Hommes
152
. Efter den ekstraordinære generalforsamling
kunne den hidtidige leder af adoptionsafdelingen fortsætte ar-
bejdet.
I maj 1978 blev der afholdt et møde mellem Justitsministeriet
og lederen af adoptionsafdelingen. Ifølge Justitsministeriets re-
ferat af mødet omhandlede mødet
” [Lederen af adoptionsaf-
delingen]’s kompetenceoverskridelse og ansøgning om udvi-
delse af formidlingsretten”.
Ifølge referatet indrømmede lede-
ren af adoptionsafdelingen, at hun i
”enkelte tilfælde”
havde
orienteret familier om et barn i forslag, i
”visse tilfælde
havde
foreslået en matchning, som lå uden for ansøgernes godken-
delse, og i
”en række tilfælde”
havde bragt børn i forslag, in-
den ansøgerne var godkendte. Hun indrømmede også, at hun
havde omtalt konkrete børn for socialcentre, inden socialcen-
trene havde godkendt ansøgerne, og at
”det er forekommet”,
at hun havde omtalt børn og vist billeder til ansøgere, inden
matchningerne var godkendte. Hun havde også omtalt børn for
ansøgere, der ikke var godkendte eller havde fået afslag på
godkendelse. Af referatet fremgår det, at Justitsministeriet
straks ville fratage organisationens formidlingstilladelse, hvis
150
151
152
Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-38
Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-40
Justitsministeriet, sagsnr.: 1974-415002-40
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0108.png
107
lederen herefter overtrådte autorisationen. Justitsministeriet
gav udtryk for, at der ville være en prøveperiode, hvor lederen
havde mulighed for at vise, at hun var i stand til at overholde
formidlingstilladelsen
153
.
I forbindelse med, at Terre des Hommes ansøgte om en per-
manent formidlingstilladelse, afgav Adoptionsnævnet i februar
1979 høringssvar til Justitsministeriet. I forhold til Terre des
Hommes’ overholdelse af vilkårene for den gældende autorisa-
tion skrev Adoptionsnævnet blandt andet, at:
”… det med sikkerhed [kunne] fastslås, at Terre des Hom-
mes i en længere periode … skabte en så stærk mistillid til
organisationens virksomhed, at det måtte give anledning til
alvorlige overvejelser om det rigtige i overhovedet at opret-
holde Terre des Hommes autorisation”.
Adoptionsnævnet refererede også til et møde mellem nævnet
og lederen af adoptionsafdelingen i 1978 og kommenterede, at
der
”… efter udfaldet af dette møde… næppe [var] tvivl om, at
lederen af adoptionsafdelingen på en utilladelig måde, om end
i den bedste hensigt, på en række punkter har tilsidesat vilkå-
rene for Terre des Hommes virksomhed…”.
Adoptionsnævnet
skrev dog også, at det tydede på, at Terre des Hommes efter
mødet i 1978 havde bestræbt sig på at overholde vilkårene.
Alle medlemmer med undtagelse af ét var indstillede på, at der
ikke skulle iværksættes yderligere over for Terre des Hommes
i forbindelse med overtrædelserne af vilkårene. Det ene med-
lem, der ikke var enig, mente, at autorisationen skulle tilbage-
kaldes, da
”… antallet af overtrædelser overstiger det helt til-
fældige”.
I forhold til ansøgningen om en udvidelse af Terre
des Hommes’ formidlingsret anbefalede Adoptionsnævnet, at
en generel udvidelse blev begrænset til et år. Hvis Terre des
Hommes overholdt vilkårene, kunne der derefter forhandles
igen
154
.
Det fremgår af det tilgængelige materiale, at både Justitsmini-
steriet, Adoptionsnævnet og socialcentrene var opmærksomme
på, at særligt lederen af adoptionsafdelingen ikke overholdt de
rammer, der var sat for Terre des Hommes’ formidlingsarbej-
de, herunder i Sydkorea.
Det er dog samtidig kendetegnende for lederen af adoptionsaf-
delingen, at hun ofte selv nævnte, enten direkte til Justitsmini-
steriet eller i sine nyhedsbreve, at hun havde brudt formid-
lingstilladelsen. Hun gjorde gentagne gange opmærksom på,
153
154
Justitsministeriet, sagsnr.: 1986-30102-12
Justitsministeriet, sagsnr.: 1983-30102-4
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0109.png
108
at hun brød tilladelsen, fordi hun ikke mente, at rammerne var
passende, og at hun insisterede på at handle på en måde, som
hun mente, tjente børnene bedst.
Lederen af Terre des Hommes’ adoptionsafdeling døde i okto-
ber 1979.
Det fremgår, at der er foretaget en række høringer af social-
centrene i forbindelse med Terre des Hommes’ årlige forlæn-
gelse af formidlingstilladelsen. Socialcentrene blev spurgt,
hvordan de det forløbne år havde oplevet samarbejdet med
Terre des Hommes. Særligt fra 1981 og frem ses der at være
udtalt mindre og mindre kritik af Terre des Hommes’ arbejde
fra socialcentrenes side.
9.2.4 Børnelandsbyen
Terre des Hommes var initiativtager til den såkaldte ”Børne-
landsby” på Als. Børnelandsbyen var et midlertidigt opholds-
sted for udenlandske børn, der ikke havde mulighed for at få
livsvigtig lægefaglig behandling i de lande, de kom fra. Bør-
nene ankom til Danmark på et midlertidigt visum og opholdt
sig i Børnelandsbyen på Als eller på ferieophold hos danske fa-
milier, mens de modtog behandling eller kom sig efter opera-
tion. Derefter blev børnene sendt tilbage til deres hjemland.
Flere børn fra Sydkorea ankom i løbet af 1970’erne og
1980’erne til Børnelandsbyen for at modtage behandling eller
blive opereret. I flere tilfælde var Terre des Hommes’ adopti-
onsafdeling involveret i anbringelserne og arbejdede for, at
nogle af børnene kunne adopteres i Danmark.
I 1972 ansøgte en dansk kvinde om adoption af et barn fra
Sydkorea, som var ankommet til Danmark med henblik på en
operation. Barnet rejste ind i Danmark i 1972 på et midlertidigt
visum alene med henblik på behandling. Dog havde ansøgeren
inden barnets indrejse udfyldt ”State of adoption”, som var un-
derskrevet af en notar, og ansøgt om dansk indrejse- og op-
holdsvisum til barnet med henblik på adoption
155
.
Holt skrev til Terre des Hommes i november 1969, hvad Holt
havde brug for, for at gennemføre processen i Sydkorea. Holt
skrev, at de havde brug for to eksemplarer af henholdsvis
”State of Adoption” og ”Affidavit of Support”. Herudover et do-
kument med børnenes og adoptanternes navne, der viste, at
børnene ville få dansk opholdstilladelse, når de rejste ind i
Danmark, og en ”home study” om adoptanterne. Terre des Ho-
155
Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-12
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0110.png
109
mmes skulle ligeledes levere et dokument fra de danske myn-
digheder, der bekræftede, at adoptioner af sydkoreanske børn
kunne gennemføres i Danmark. Terre des Hommes var ansvar-
lig for at følge op på børnene, efter de blev anbragt hos de
danske ansøgere
156
.
Lederen af adoptionsafdelingen blev herefter afhørt om sagens
forløb, hvor hun forklarede, at barnet ikke var ankommet til
Danmark med henblik på adoption. Hun mente ikke, at hun
havde overtrådt Terre des Hommes’ autorisation og udtalte, at
hun ville
”… sætte himmel og jord i bevægelse, såfremt mini-
steriet vil spænde ben for hendes virke m.h.t. anbringelse af
udenlandske børn her i landet”.
Det ses ikke i sagen, hvad eller
hvorvidt der skete mere i denne sag
157
.
I 1973 ansøgte lederen af adoptionsafdelingen Justitsministe-
riet om tilladelse til at bistå i adoptionen af tre børn, der op-
holdt sig i Børnelandsbyen. Børnene var ifølge lederen foræl-
dreløse, og deres fadderskabsfamilier i Danmark ønskede at
adoptere dem. Justitsministeriet gav denne tilladelse
158
.
Terre des Hommes solgte Børnelandsbyen i 1978
159
.
Børnelandsbyen var et projekt, som skulle give børn fra udvik-
lingslande mulighed for at få livsvigtige operationer i Danmark.
Men da Terre des Hommes i nogle tilfælde kombinerede pro-
jektet med adoption, blev projektet problematisk i adoptions-
retlig forstand. For det første fremgår det ikke tydeligt af ma-
terialet, hvad frigivelsesgrundlaget i forbindelse med adoptio-
nerne var. For det andet må det antages, at Terre des Hom-
mes foretog både matchningen og varetog barnets interesser
samtidig med, at organisationen repræsenterede adoptanter-
ne. Dette skaber usikkerhed om den reelle vurdering af, om
adoptionen var til barnets bedste. Barnet opholdt sig i et frem-
med land og havde sandsynligvis svært ved at modsætte sig
adoptionen og insistere på at komme tilbage til Sydkorea.
Adoptanterne blev præsenteret for et barn, som allerede be-
fandt sig i Danmark, og kan have følt et pres for at gennem-
føre adoptionen.
156
157
158
159
Justitsministeriet, sagsnr.: 1969-4159-43
Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-12
Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-13
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-602-1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0111.png
110
KAPITEL 10
Økonomiske aspekter i adop-
tionsformidlingen
I dette kapitel beskrives de økonomiske relationer mellem de
danske og de sydkoreanske organisationer. Denne kortlægning
af de økonomiske aspekter i formidlingen fra Sydkorea er lavet
ud fra det tilgængelige materiale, der som tidligere nævnt vari-
erer fra organisation til organisation.
KAPITLETS HOVEDPOINTER
Det er ikke muligt præcist at se, hvad gebyret fra Terre
des Hommes blev brugt til i Sydkorea. Lederen af Terre
des Hommes’ adoptionsafdeling beskrev ofte i sine ny-
hedsbreve, at Holt manglede penge og opfordrede
medlemmerne til at støtte Holt.
Selvom der ikke fremgår oplysninger om en direkte
sammenhæng mellem omfanget af den økonomiske
støtte fra Terre des Hommes til Holt og antallet af
adoptioner, som Terre des Hommes formidlede, fore-
kommer det utvivlsomt, at Terre des Hommes ydede
støtte i sammenhæng med adoptionsformidlingen.
Der er begrænset gennemsigtighed i, hvordan Holt an-
vendte støtten fra DanAdopt. Holt deler ikke mange op-
lysninger med de danske organisationer om Holts øko-
nomiske forhold. Samtidig er det heller ikke tydeligt i
materialet, i hvilket omfang DanAdopt har ydet donati-
oner til Holt.
Det fremgår dog, at DanAdopt og Holt samarbejdede
om et projekt på et ”Mother Home”, hvortil DanAdopt
via Holt donerede store beløb. Projektet havde til for-
mål at forebygge præmaturitet og medicinske kompli-
kationer hos børn. DanAdopt har således ydet økono-
misk støtte til de mødrehjem, hvor Holt både ydede
støtteforanstaltninger til enlige, ugifte, gravide kvinder
og fik overdraget børn til bortadoption af nogle af de
selvsamme kvinder.
AC Børnehjælp støttede KSS med donationer til forskel-
lige byggeprojekter og hospitalsdrift samt til driften af
KSS og ydede store lån til KSS. AC Børnehjælp blev på
den måde både medansvarlig for KSS’ overlevelse,
samtidig med at AC Børnehjælp var afhængig af, at
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0112.png
111
KSS kunne levere et tilstrækkeligt antal adoptioner for
at imødekomme det store antal ansøgere i Danmark.
AC Børnehjælp målrettede i 1970’erne sine donationer
til børnehjemmene for at forbedre vilkårene for bør-
nene, både dem, der skulle adopteres, og dem, som
blev tilbage. I slutningen af 1980’erne, hvor antallet af
mindre børn til adoption var faldende, valgte AC Børne-
hjælp med hjælp fra KSS at donere penge til forskellige
”maternity-” og ”unmarried-mother homes”.
10.1 ØKONOMISKE ASPEKTER I TERRE DES HO-
MMES’ FORMIDLING
De personer, der i begyndelsen af 1970’erne dagligt arbejdede
med adoptionerne i Terre des Hommes’ adoptionsafdeling, var
ulønnede. Det fremgår blandt andet i ansøgningen om formid-
ling fra Sydkorea, at kun omkostninger til udlæg, rejseudgifter
og eventuelle udgifter i Sydkorea skulle dækkes. Efter 1979
blev det besluttet at udbetale løn til personalet, der bestod af
en socialrådgiver på fuld tid og en kontorassistent på halv tid,
som var ansat efter gældende overenskomst.
10.1.1 Gebyrer i forbindelse med adoptioner fra Sydko-
rea
Lederen af Terre des Hommes’ adoptionsafdeling skrev ca. en
gang om måneden et nyhedsbrev til Terre des Hommes’ med-
lemmer, som også blev sendt til blandt andet Justitsministe-
riet. Det er ikke muligt at se, hvor mange personer og instituti-
oner nyhedsbrevene præcis blev sendt ud til, men det fremgår
af sagerne med nyhedsbrevene i Justitsministeriet, at de også
blev sendt til blandt andet socialcentrene og Adoptionsnævnet.
I nyhedsbrevene blev der blandt andet annonceret gebyræn-
dringer i forbindelse med adoptioner fra Sydkorea.
Det ses af et nyhedsbrev i 1972, at gebyret for adoption af
børn over fem år ville stige med 300 dollars til 4.880 DKK in-
klusiv rejsepenge
160
.
I 1976 steg gebyret for adoption af både raske børn over fem
år og børn med handicap til 6.500 DKK. Det fremgår dog af
nyhedsbrevet, at adoptanterne kunne ansøge om nedsat pris,
hvis barnet havde et handicap. Senere i 1976 gav lederen af
160
Justitsministeriet, sagsnr.: 1972-41500-86
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0113.png
112
adoptionsafdelingen i et nyhedsbrev udtryk for, at Holt tilsyne-
ladende var ved at gå
”økonomisk i stykker”.
Derfor blev adop-
tionsgebyret sat op til 6.500 DKK for alle adoptioner og 9.500
DKK i de tilfælde, hvor barnets handicap ikke ville udgøre en
stor udgift for adoptanterne
161
.
I et brev til Justitsministeriet forklarede lederen af adoptionsaf-
delingen gebyrstigningerne. Hun skrev, at adoptanterne betal-
te barnets rejse og gebyret i Sydkorea. Gebyret i Sydkorea var
2.900 DKK. Dette gebyr blev i nogle tilfælde halveret eller
bortfaldt, alt efter hvor dyrt Holt vurderede, at barnets handi-
cap var for adoptanterne. Hun skrev yderligere, at da Holt
havde økonomiske vanskeligheder, ville hun gerne sætte adop-
tanternes gebyr op, sådan at de som minimum betalte det hø-
jeste gebyr. Holt kunne ikke formelt sætte gebyret op, så i ste-
det havde hun opfordret adoptanterne til at donere en gave til
Holt. Hun skrev, at hun overvejede at sætte gebyret op, så alle
overskydende midler kunne gå direkte til Holt. Hun vurderede,
at Terre des Hommes i så fald kunne sende ca. 30.000 DKK
om måneden til Holt, hvis der blev formidlet 10 adoptioner om
måneden. På sagen er der ikke oplysninger om, hvorvidt og i
givet fald hvad Justitsministeriet svarede lederen af adoptions-
afdelingen på denne henvendelse
162
.
Fra januar 1976 steg gebyret til 7.500 DKK, og fra januar 1978
var gebyret 10.000 DKK
163
.
I oktober 1979 orienterede Terre des Hommes Justitsministe-
riet om, at organisationens ekspeditionsgebyr i forbindelse
med adoptioner ville stige fra 1.000 DKK til 1.500 DKK, hvoraf
de 500 DKK ikke kunne refunderes. Terre des Hommes orien-
terede også om, at organisationens samlede udgifter til Holt
var 13.000 DKK
164
.
I oktober 1980 steg gebyret til 15.000 DKK og i februar 1981
til 18.500 DKK. Det blev forklaret i nyhedsbrevet, at gebyrstig-
ningerne skyldtes inflation og stigende priser
165
.
I et nyhedsbrev i juni 1981 fremgår det, at en adoption ko-
stede 20.000 DKK. Udgifterne til Sydkorea i form af ”reception
home”, plejefamilie og administration, herunder udgifter til læ-
geundersøgelser og medicin udgjorde 8.200 DKK. I udgifterne
var også en obligatorisk donation til børnehjemmet for børn
161
162
163
164
165
Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-15
Justitsministeriet, sagsnr.: 1976-415002-90
Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-15
Justitsministeriet, sagsnr.: 1986-30102-12
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-602-1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0114.png
113
med mentalt handicap og stærkt fysisk handicap, Il San, på
1.800 DKK. Flybilletter udgjorde i alt 7.000 DKK, mens om-
kostningerne til Terre des Hommes (ekspeditionsgebyr) ud-
gjorde 3.000 DKK
166
.
I et brev fra Holt i januar 1983 skrev Holt, at adoption af børn
over 10 år kostede 1.000 dollars, og en adoption af et barn
med handicap kostede 725 dollars, som kunne differentieres i
forhold til familiens økonomiske formåen. Herudover skulle be-
tales en donation på 300 dollars til Holt
167
.
Af Terre des Hommes’ nyhedsbrev i september 1984 fremgår
det, at gebyret ville stige til 31.000 DKK
168
. Det fremgår af et
svar på et folketingsspørgsmål i 1991, at gebyret i 1987 var
34.000 DKK
169
.
Omregnet til nutidskroner var udgifterne til en adoption i 1972
ca. 37.000 DKK, mens den i 1987 var ca. 72.000 DKK.
Gebyret for en adoption steg således fra 1972 til 1987 med ca.
697 procent, hvilket ud fra den almindelige prisudvikling på
784 procent i samme periode i Sydkorea ikke vurderes at
være problematisk
170
.
De adoptionsgebyrer, som Terre des Hommes modtog fra
adoptanterne, blev brugt til at dække sagens omkostninger
både i Danmark og i Sydkorea. Det ses ikke, at den del af ge-
byret, som dækkede sagens omkostninger i Danmark, var
voldsom høj, ligesom personalet, der varetog adoptionsarbej-
det, i en stor del af perioden var ulønnede.
Det er dog ikke muligt af materialet præcist at se, hvad den
del af gebyret, som blev sendt til Holt, blev brugt til. Lederen
beskrev ofte i nyhedsbrevene, at Holt manglede penge og op-
fordrede medlemmerne til at støtte Holt. Men selvom lederen
ligeledes beskrev enkelte projekter, som Terre des Hommes
havde været med til at finansiere, så må det antages, at der
var mange midler, som Holt over for Terre des Hommes ikke
redegjorde for brugen af.
166
167
168
169
170
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-602-1
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 83-602-2
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 78-9-3
Justitsministeriet, sagsnr.: 1970-41500-38
I 1970’erne og 1980’erne var inflationen høj globalt set. I Sydkorea har den årlige
gennemsnitlige inflationsrate siden 1960 været 7,8 procent. I 1970’erne og
1980’erne svingede inflationsraten mellem 2,27 og 28,7 procent. Konkret betød det
eksempelvis, at 1.000 KWN i 1960 kun var ca. 187 KWN værd i 1980, mens 1.000
KWN i 1980 var ca. 395 KWN værd i 1990 (fra 1970 til 1990 steg priserne ca. 784
procent). Til sammenligning har den årlige gennemsnitlige inflationsrate i Danmark
siden 1960 været ca. 4,5 procent. 1.000 DKK i 1970 var således kun ca. 375 DKK
værd i 1980, mens 1.000 DKK i 1980 var ca. 486 DKK værd i 1990 (fra 1970 til 1990
steg priserne ca. 370 procent) (kilde:
Inflation rates in South Korea (worlddata.info))
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0115.png
114
10.1.2 Fadderskaber og donationer
I overensstemmelse med Terre des Hommes’ formål donerede
organisationen penge til udvikling af projekter rettet mod børn
i verdens fattige lande. Terre des Hommes drev også et fad-
derskabsprogram, hvor medlemmer fast kunne støtte et barn i
udlandet. Terre des Hommes’ adoptionsafdeling ydede også bi-
stand i forbindelse med indsamling af penge og fadderskaber.
Terre des Hommes ydede støtte i de lande, de også adopte-
rede børn fra, heriblandt Sydkorea. At Terre des Hommes
valgte at støtte lige præcis Holt og Holts projekter viser, at der
blev ydet økonomisk støtte i sammenhæng med adoptionsfor-
midlingen.
Det fremgår af det tilgængelige materiale, at Terre des Hom-
mes samarbejde med Holt ikke alene var et samarbejde med
henblik på adoption, men i lige så høj grad et samarbejde om
udvikling af det sociale arbejde i Sydkorea. Det ses blandt an-
det ved, at en del af adoptionsgebyret gik direkte til Holts pro-
jekter, men også ved, at lederen af adoptionsafdelingen i ny-
hedsbreve ofte advokerede for indsamling af penge, fadder-
skaber eller donationer til Holt.
I nyhedsbreve fra 1973 og 1974 fremgår det, at Terre des Ho-
mmes hver måned sendte 10.000 til 11.000 DKK til Holt i for-
bindelse med fadderskaberne. Holt havde tilknyttet en frivillig
til at styre de bidrag, der kom ind via fadderskaber
171
. Det
fremgår af Terre des Hommes’ årsregnskab for 1974/1975, at
organisationen havde formidlet fadderskaber til udlandet for
149.202,85 DKK
172
. Det fremgår ikke af årsregnskabet, om
alle fadderskaber i Terre des Hommes gik til Holt.
Holt drev blandt andet børnehjemmet Il San, som var et hjem
for børn med fysisk eller mentalt handicap, beliggende nord for
Seoul. Til børnehjemmet var tilknyttet et sygehus, som ifølge
lederen for adoptionsafdelingen blandt andet blev opført med
økonomisk støtte fra Terre des Hommes. Sygehuset blev ifølge
lederen af adoptionsafdelingen omdannet til modtagelsescen-
ter for forældreløse og forladte børn i distriktet
173
.
I 1974 gav lederen af adoptionsafdelingen udtryk for, at der
ikke var så mange børn med handicap tilbage at adoptere hos
Holt. Derfor ville Terre des Hommes gerne ansætte en person
eller betale Holt for at ansatte en person, der kunne finde flere
børn med handicap på hospitaler og andre børnehjem i Sydko-
rea. Derfor efterspurgte hun bidrag til at ansætte sådan en
171
172
173
Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-15
Adoptionsnævnet, sagsnr.: 1978-61-1
Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-15
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0116.png
115
person blandt medlemmerne. Det fremgår, at Lions Club done-
rede 5.000 DKK til formålet.
I 1976 og 1977 indsamlede to medlemmer af Terre des Hom-
mes 15.000 DKK til et Holt-projekt på øen Cheju. Lederen af
adoptionsafdelingen reklamerede desuden for indsamlingen i
sit nyhedsbrev. Projektet kaldtes ”Holt børneprogram Dan-
mark” og bestod i at oprette et hjem for polioramte børn på
øen og samle penge til skole, lærere, ergoterapeuter etc.
174
.
Af det tilgængelige materiale fremgår udelukkende oplysninger
fra Terre des Hommes om, hvilke formål organisationen støt-
tede. Det er ikke muligt at se, hvad der reelt skete med pen-
gene, når de blev modtaget i Holt.
Der indgik dog en donation til Holt i det gebyr, som adoptan-
terne betalte i forbindelse med den enkelte adoption. Denne
donation blev opkrævet af både Terre des Hommes og Dan-
Adopt. I 1983 udgjorde denne donation 300 dollars, hvilket
svarer til ca. 1.100 dollars i dag. Med Terre des Hommes’ 23
adoptioner i 1983 var det i alt 6.900 dollars (ca. 26.000 dollars
i dag). Donationer fra adoptanter i Danmark har alt andet lige
udgjort en betydelig indtægtskilde for Holt, særligt hvis denne
donation var obligatorisk i adoptionsformidlingen til alle de
lande, Holt samarbejdede med.
10.2 ØKONOMISKE ASPEKTER I DANADOPTS
FORMIDLING
Særligt fra midten af 1970’erne og frem til starten af
1980’erne fremgår det af DanAdopts årsregnskaber, at Dan-
Adopt havde relativt store overskud hvert år. I 1977 var over-
skuddet 130.000 DKK, mens det i 1979 var 360.000 DKK. I
Justitsministeriets gennemgang af årsregnskaberne bemærkes
det flere gange, at overskuddet særligt skyldes formidlingen
fra Sydkorea. Det har dog ikke været muligt af årsrapporterne
at se, hvorfor særligt Sydkorea er årsag til overskuddet, ud
over at disse adoptioner udgjorde langt hovedparten af Dan-
Adopts formidling. Adoptionerne fra Sydkorea var i disse år
dog faldende, set i forhold til de foregående år.
ARRESSTATION AF HOLT PRÆSIDENT FOR MIS-
BRUG AF ORGANISATIONENS MIDLER
174
Justitsministeriet, sagsnr.: 1973-415002-15
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0117.png
116
GEBYRFOR-
SKELLE MELLEM
AC BØRNE-
HJÆLP OG DAN-
ADOPT
DanAdopts geby-
rer var ofte højere
end AC Børne-
hjælps. Det frem-
går af korrespon-
dancen, at Dan-
Adopt ad flere
omgange var i di-
alog med AC Bør-
nehjælp, for at
appellere til AC
Børnehjælp om at
hæve deres geby-
rer.
Overordnet var
DanAdopts adopti-
onsgebyr 2.000
DKK højere end
AC Børnehjælps.
I 1978 blev den daværende leder af Holt arresteret for
misbrug af Holts økonomiske midler. Det fremgår, at
DanAdopt ønskede sagen undersøgt og var i dialog med
formidlende organisationer i andre modtagerlande, der
også samarbejdede med Holt. En belgisk organisation og
kilder i Holt oplyste i den forbindelse til DanAdopt, at an-
klagen mod Holts præsident lød på brug af 40-50.000
dollars af Holts midler til en personlig valgkampagne.
Det fremgår af korrespondancen, at kilder i Holt oplyste,
at domsafsigelsen blev udsat, og at Holt tolkede dette
som om, at sagen ikke ville føre til noget. Der fremgår
ikke yderligere oplysninger om sagen, og præsidenten for
Holt fortsatte i sit hverv i Holt i flere år herefter.
Af korrespondancen fremgår det, at lederne fra Holt ofte
var politisk aktive og havde en tæt relation til den sydko-
reanske regering .
175
DanAdopts kendskab til anklagerne syntes ifølge de til-
gængelige oplysninger ikke at have haft indflydelse på
DanAdopts samarbejde med Holt, omfanget af økonomisk
støtte eller øgede krav til oplysninger om, hvordan Dan-
Adopts donationer til Holt blev anvendt.
10.2.1 Gebyrer
Af korrespondancen mellem DanAdopt og Holt samt internt i
DanAdopt fremgår primært oplysninger om adoptionsgebyrer
fra 1977 frem til 1989. Hjemtagelsesgebyret i 1977 var om-
kring 16.000 DKK, mens det i 1989 var 36.000 DKK. DanA-
dopts gebyrer var opdelt i et indledende adoptionsgebyr og et
hjemtagelsesgebyr.
Det fremgår af korrespondancen, at DanAdopts adoptionsgebyr
var genstand for forhandling med Holt. Holt gjorde DanAdopt
opmærksom på, at DanAdopt var den af Holts samarbejdspar-
ter, der tog det højeste adoptionsgebyr. Derfor ville Holt have
en større del af dette gebyr. I 1977 blev den procentdel, Holt
modtog af DanAdopts gebyrer, nedsat. DanAdopt forklarede
den lavere andel med, at DanAdopt havde fået færre børn an-
vist, men at Holts andel ville kunne stige, såfremt antallet af
adoptioner også steg
176
.
175
176
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt, 1978-1990
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt, 1976-1977
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0118.png
117
Der ses ikke af korrespondancen, om denne sammenhæng
mellem Holts andel og antallet af børn til adoption fortsatte
gennem hele perioden. Det er risikoskabende, at der har været
et direkte økonomisk incitament for Holt til at kunne gennem-
føre så mange adoptioner som muligt.
10.2.2 Donationer fra DanAdopt til Holt
Donationer forbundet med den konkrete adoption
DanAdopt donerede et beløb til Holt i forbindelse med den en-
kelte adoption. Denne donation indgik i det adoptionsgebyr,
som DanAdopt modtog fra ansøgerne. Denne donation var for-
holdsvis konstant på 300-400 dollars for alle grupper af børn
(samme donationsstørrelse, som ses i Terre des Hommes for-
midling).
Der skete dog en betydelig ændring i 1988, hvor donationen
steg til 825 dollars og året efter til 975 dollars for raske børn.
Ved udgangen af 1989 var donationen dog igen faldet til 400
dollars, hvor det derimod fremgik, at udgifterne forbundet med
selve adoptionen steg.
Øvrige donationer til Holt fra DanAdopt
Det fremgår ikke tydeligt af korrespondancen mellem Holt og
DanAdopt, hvor mange donationer DanAdopt ydede til Holt, el-
ler hvad donationerne blev anvendt til.
DanAdopts leder skrev dog i breve til bestyrelsen fra midt-slut
1980’erne, at der blev budgetteret med et beløb til Holt hvert
år. Beløbet ændrede sig, men udgjorde ca. 100-150.000 DKK.
Det fremgår af brevene til bestyrelsen, at beløbet blev delt op i
mindre dele, der blev sendt på forskellige tidspunkter i løbet af
året
177
. Det er ikke oplyst, hvad beløbene skulle bruges til i
Holt, hvorfor det må formodes, at Holt frit disponerede over
beløbene.
Fadderskaber
I begyndelsen af 1980’erne ses det i korrespondancen, at der
var fokus på fadderskaber for børn, der ikke kunne bortadop-
teres. Et fadderskab kostede ca. 20 dollars om måneden, og
Holt forklarede, at det krævede ca. 20 fadderskaber for at
dække leveomkostningerne og rehabiliteringen af hvert
barn
178
.
Det må formodes, at en stor andel af de fadderskaber, der blev
formidlet gennem DanAdopt, kom fra adoptanterne, idet Dan-
Adopts oplysningsarbejde ofte foregik via deres netværk af
177
178
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt, 1978-1990
DIA, Korrespondance mellem DanAdopt og Holt, 1984-1989
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0119.png
118
adoptanter. Der er mellem 1985 og 1988 i materialet en be-
skrivelse af, hvor mange fadderskaber DanAdopt var ansvar-
lige for. Der er tale om: 143 i 1985, 89 i 1986, 64 i 1987 og 47
i 1988. Før og efter denne periode fremgår antallet af fadder-
skaber ikke.
10.2.3 Unmarried mothers program
I 1989 begyndte DanAdopt at yde donationer til et ”Mother
Home” i samarbejde med Holt. Det fremgår af korrespondan-
cen, at formålet med støtten var at sikre færre for tidligt fødte
børn og forebygge medicinske komplikationer. DanAdopt
havde allerede i 1988 givet en donation til dette formål på
20.000 dollars. Det specifikke samarbejde startede dog først i
maj 1989. DanAdopt donerede fra juni til december 1989 i alt
30.000 dollars, svarende til 225.000 DKK. Samme beløb blev
doneret i 1990 fra maj til oktober.
Holt sendte i 1990 en rapport til DanAdopt om udbyttet af pro-
grammet for det år. Hertil spurgte DanAdopts leder om stati-
stiske oplysninger om, hvor mange mødre, der beholdt bør-
nene, og hvor mange børn, der blev adopteret henholdsvis na-
tionalt og internationalt. Det fremgår ikke af korrespondancen,
om DanAdopt fik svar på sine spørgsmål.
DanAdopt fortsatte støtten til ”Mother Homes” via Holt frem til
2012, hvor det i forbindelse med ændringen af den sydkorean-
ske adoptionslovgivning blev ulovligt for de formidlende orga-
nisationer i Sydkorea at drive ”Mother Homes”. Herefter fort-
satte DanAdopt
179
med at støtte ”Mother Homes” i Sydkorea
frem til 2021, men donationerne var i den forbindelse målret-
tet sydkoreanske mødres mulighed for at beholde deres barn.
10.3 ØKONOMISKE ASPEKTER I AC BØRNE-
HJÆLPS FORMIDLING
I 1989 oplyste AC Børnehjælp til Familieretsdirektoratet, at or-
ganisationen havde oparbejdet en for stor egenkapital. Dette
blev forklaret med, at AC Børnehjælp opkrævede gebyrer,
forud for at ydelserne blev udført. Samtidig havde organisatio-
nen modtaget flere donationer fra ansøgere med henblik på
hjælpearbejde i de lande, AC Børnehjælp samarbejdede med.
Det økonomiske afkast af disse midler havde været stigen-
de
180
.
Gebyrerne for at gennemføre en adoption fra Korea steg mar-
kant i løbet af 1970’erne og 1980’erne. I begyndelsen af adop-
tionsprocessen betalte ansøgere et ekspeditionsgebyr til AC
179
180
DanAdopt blev sammenlagt med AC Børnehjælp til organisationen DIA i 2015
DIA, Korrespondance fra AC Børnehjælp, 1983-1991
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0120.png
119
Børnehjælp. I 1970 lå dette gebyr på 1.500 DKK, men steg
henover årene til 8.000 DKK i 1989. Derefter betalte adoptan-
ter et hjemtagelsesgebyr, som i adoptioner fra Sydkorea steg
fra 6.000 DKK i 1970 til 30.000 DKK i 1989. Inflation, stigende
flypriser og dollarkursen spillede en afgørende rolle i stignin-
gen, ligesom den obligatoriske donation til KSS i de konkrete
sager – på samme måde som i DanAdopts og Terre des Hom-
mes samarbejde med Holt – også ændrede sig løbende. I 1970
donerede AC Børnehjælp således 300 dollars pr. adoption,
mens den i 1989 var steget til 1.900 dollars.
I 1980 ønskede den koreanske regering oplysninger om, hvor-
dan betalingerne fra adoptanterne blev brugt i Danmark. Dette
giver et indblik i, hvordan AC Børnehjælps adoptionsgebyrer
blev brugt:
Udgifter pr. barn
Gebyr til KSS
KLM: Korea-DK
OMK. Eskorter+ modtag
KBH
Oversættelse af forsikrin-
ger + udstyr til rejse
Kontaktbesøg KSS-AC
Børnehjælp
Donationer
I alt
Indkomst pr. barn
KG (Gebyr fra adoptan-
ter)
Administrationsgebyr
(ekspeditionsgebyr)
Dollars
1.100
755
180
67
20
655
2.775
DKK
6.100
4.150
1.000
370
100
3.600
15.320
2.900
545
16.000
3.000
Det fremgår, at ud af gebyret på 16.000 DKK gik 6.100 DKK til
betaling til KSS, hvoraf der var indregnet en donation på 3.600
DKK. Det fremgår af korrespondancen, at AC Børnehjælp altid
betalte en ”medicinsk donation” pr. barn – som skulle dække
sundhedsmæssige omkostning under opholdet på KSS Recei-
ver Home i Seoul. Donationsbeløbet overstiger imidlertid den
gennemsnitlige ”medicinske donation” for perioden (ca. 300
dollars), og der er derfor sandsynligvis indregnet yderligere
mulige donationer, som AC Børnehjælp kunne foretage til KSS.
AC Børnehjælps bestyrelse var ulønnet, mens medarbejderne
var lønnede. Det fremgår dog ikke af det indhentede materi-
ale, hvad lønniveauet var. Lønninger og andre generelle udgif-
ter må imidlertid forventes at være dækket fra administrati-
ons- og ekspeditionsgebyrerne.
10.3.1 Støtte til KSS
Det fremgår af korrespondancen, at AC Børnehjælp i perioden
ydede omfattende økonomisk støtte til KSS i form af blandt
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0121.png
120
andet donationer til eller indkøb af medicinsk udstyr til KSS og
27.000 dollars i 1976 til en hospitalsfløj hos KSS i Seoul
181
. AC
Børnehjælp ydede også årligt donationer til hospitalets drift.
Ifølge korrespondancen ydede AC Børnehjælp flere gange
større beløb til driften i KSS. Oplysningerne i korrespondancen
giver ikke et større indblik i KSS’ budgetter, men i 1974 frem-
går det, at KSS fra sit nationale og internationale adoptions-
program forventede en indtægt på 176.100 dollars og en sam-
let udgift på 224.148 dollars
182
. KSS forventede dermed et un-
derskud på ca. 48.000 dollars. KSS synes derfor at have haft
behov for økonomisk støtte.
I 1973 bad KSS AC Børnehjælp om et lån på 7.000 dollars til
et oliefyr. Tilbagebetalingen af lånet blev udsat flere gange og
blev eftergivet som en donation i 1975.
Af KSS’ budget fra 1974 og redegørelsen for KSS’ økonomiske
situation i 1973 fremgår det desuden, at organisationen under-
støttede andre institutioner i Sydkorea. I 1974 havde KSS bud-
getteret med støtte til driften af følgende institutioner:
Nam Kwang Home, Busan
Kyonggi-Social Service Center, Suwon
Star of the Sea Cathoric Babies Home, Incheon
Chunghyun Home, Kwangju
Hongsong Home, Hongsong-Up
AC Børnehjælp startede med at betale et beløb til KSS i forbin-
delse med det enkelte barns adoption, men i 1980’erne be-
gyndte AC Børnehjælp at overføre faste betalinger hvert kvar-
tal for et givent antal børn. Sidst på året justerede man beta-
lingerne alt efter, hvor mange børn, der var blevet formidlet.
Ifølge korrespondancen blev AC Børnehjælp i perioder i
1970’erne bedt om at indsætte gebyrbetaling og donationer på
forskellige konti. Donationer til hospitalsdriften blev eksempel-
vis overført til en konto i Holland i 1978
183
. Det forekommer
ikke klart, hvorfor KSS ønskede adskilte betalinger eller beta-
ling til forskellige konti.
I 1980 aftalte AC Børnehjælp og KSS desuden, at AC Børne-
hjælp oprettede en hjælpekonto i Danmark på 150.000 dollars,
som kunne bruges til at understøtte KSS i et år, ved et fuldt
adoptions stop
184
. Af korrespondancen fremgår det, at hjælpe-
kontoen ikke kom i brug i undersøgelsens periode. Det kan
181
182
183
184
DIA,
DIA,
DIA,
DIA,
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
mellem
mellem
mellem
mellem
AC
AC
AC
AC
Børnehjælp
Børnehjælp
Børnehjælp
Børnehjælp
og
og
og
og
KSS,
KSS,
KSS,
KSS,
1974-1981
1974-1981
1974-1981
1974-1981
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0122.png
121
ikke af- eller bekræftes, om AC Børnehjælp udbetalte indholdet
af kontoen til KSS efter 1989.
10.3.2 Hjælpearbejde som et specifikt formål for AC Bør-
nehjælp
I 1974 søgte AC Børnehjælp Justitsministeriet om at ændre
fondens vedtægter og formål. AC Børnehjælps oprindelige for-
mål lød:
at formidle forbindelse mellem personer i Danmark,
som ønsker at adoptere, og myndigheder eller instituti-
oner i udlandet, som ønsker eller medvirker til at bort-
adoptere børn til adoptionssøgende i Danmark.
at yde bistand og støtte i enhver henseende ved adop-
tion af udenlandske børn i Danmark,
at virke for fremme af adoptionstanken i det hele taget.
I 1974 ændredes punkt tre til:
at yde støtte til hjælpeprogrammer for børn i de lande
institutionen samarbejder med
Justitsministeriet godkendte ændringen, men interne notater
viser, at Justitsministeriet ville orientere sig i AC Børnehjælps
regnskaber.
Parallelt med ændringerne i organisationens formål iværksatte
KSS og AC Børnehjælp en række projektplaner i 1970’erne.
Siden 1972 havde AC Børnehjælp, KSS og en række andre
udenlandske samarbejdspartner arbejdet på at oprette ”United
Mission” (senere omdøbt til ”The Asian Child Federation”). Pro-
jektet skulle etablere et netværk mellem eksisterende organi-
sationer i Øst- og Sydøstasien med det formål at hæve stan-
darden for disse organisationer
185
. Af korrespondancen frem-
går det, at AC Børnehjælps ikke var aktive i projektet efter
1976.
I stedet havde AC Børnehjælp øget fokus på at yde hjælpear-
bejde i de lande, hvor organisationen havde et formidlingssam-
arbejde. Den økonomiske støtte skulle både forbedre vilkårene
(især sundhedsmæssigt) for børnene, der ventede på at kunne
blive adopteret, men skulle også støtte de børn, som ikke blev
adopteret
186
.
Store donationer gik ofte til KSS’ prestigeprojekt ”Green Hill”
uden for Seoul. KSS’ leder præsenterede ideen i 1976 som
”a
185
186
DIA, Korrespondance mellem AC Børnehjælp og KSS, 1972-1974
Justitsministeriet, sagsnr.: 1984-30101-8
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0123.png
122
happy land or village for the children in need”
187
. Projektet æn-
drede karakter i løbet af årene. Oprindeligt blev projektet be-
skrevet som en selvforsynende børnelandsby med særlige faci-
liteter til tuberkulose-behandling og til mentalt udviklingshæm-
mede. I AC Børnehjælps juleskrivelse i 1988 er det beskrevet,
at bygningerne
”fungerede som uddannelsescenter for perso-
ner, der beskæftigede sig med børne- og ungdomsarbejde”
188
.
Af AC Børnehjælps juleskrivelser fremgår det, at organisatio-
nen i perioden 1980 til 1987 støttede projektet med i alt
5.742.780 DKK. Der er imidlertid tale om et ufuldstændig bil-
lede af AC Børnehjælps donationer til dette projekt. Allerede i
1978 havde AC Børnehjælp eksempelvis doneret 120.000 dol-
lars til en bulldozer, der skulle bruges i forbindelse med arbej-
det
189
. Green Hill åbnede i 1988 og er stadig en del af KSS i
dag under navnet ”Green Hill Youth Training Facility”.
Ud over donationer til Green Hill ydede AC Børnehjælp også
lån til KSS i 1987 og 1988 på i alt 200.000 dollars for at sikre,
at KSS kunne færdiggøre projektet. Lånet skulle tilbagebetales
uden renter fra 1991 til 1993
190
. Det ses af korrespondancen,
at AC Børnehjælp i 1989 var stærkt bekymret for den fremti-
dige formidling, blandt andet fordi antallet af adoptioner dette
år faldt drastisk, og man ønskede at kende KSS’ planer
191
.
10.3.3 Donationer til børnehjem og mødrehjem
I 1970’erne ses flere eksempler på donationer til andre børne-
hjem i Sydkorea, især Nam Kwang. Der var både tale om bør-
netøj, legetøj mm., men også økonomiske donationer. I 1972
gav AC Børnehjælp således 12.000 dollars til røntgenudstyr,
ambulance og kuvøser til Nam Kwang
192
.
På et møde i 1972 mellem KSS og AC Børnehjælp bemærkede
KSS’ leder, at KSS støttede børnehjemmene med det formål at
hæve standarden. Udbyttet skulle blandt andet være at for-
bedre forholdene for de børn, der ikke kunne adopteres, men
også understøtte en bedre relation mellem KSS og de enkelte
børnehjem. Gennem en bedre relation og flere raske børn ville
der ifølge KSS’ leder også komme flere børn til adoption
193
.
KSS ønskede, at AC Børnehjælp ville involvere sig på samme
måde. AC Børnehjælp bemærkede, at støttens størrelse ville
afhænge af antallet af adoptioner, der kunne formidles til AC
Børnehjælp
194
.
187
188
189
190
191
192
193
194
DIA,
DIA,
DIA,
DIA,
DIA,
DIA,
DIA,
DIA,
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
Korrespondance
mellem AC Børnehjælp og KSS,
fra AC Børnehjælp, 1983-1991
mellem AC Børnehjælp og KSS,
mellem AC Børnehjælp og KSS,
mellem AC Børnehjælp og KSS,
mellem AC Børnehjælp og KSS,
mellem AC Børnehjælp og KSS,
mellem AC Børnehjælp og KSS,
1974-1981
1974-1981
1987-1989
1987-1989
1972-1974
1972-1974
1972-1974
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0124.png
123
Støtten til børnebeskyttelsesfaciliteter blev altså givet både for
at sikre bedre forhold for børnene og som hjælp til den gene-
relle sundhed for adopterbare børn, men var også afhængig af,
hvor mange adoptioner KSS kunne formidle fra det enkelte
børnehjem.
I slutningen af 1980’erne, hvor antallet af børn til bortadoption
faldt, forsøgte AC Børnehjælp at sikre et bedre forhold til syd-
koreanske ”Maternity Homes”. I 1987 besøgte AC Børnehjælp
forskellige hjem, men både i 1987 og 1988 valgte AC Børne-
hjælp også at donere mindre beløb (1.000-3.000 dollars) til en
række Maternity Homes og hjem for ugifte mødre. AC Børne-
hjælp oplevede dog ikke en fremgang i antallet af formidlinger
i årene derefter.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0125.png
124
KAPITEL 11
Søgen efter biologisk slægt i
Sydkorea
Ankestyrelsen har undersøgt, hvilke muligheder adopterede
har for at få bistand fra myndigheder og organisationer i Syd-
korea til at søge efter flere oplysninger om deres baggrund og
deres adoptionssag, herunder søgen efter biologisk slægt.
Flere aktører arbejder med søgen efter biologisk slægt i Sydko-
rea. Nedenfor er en kort beskrivelse af disse aktører samt op-
lysninger om, hvordan man som adopteret kan kontakte dem
hver især. Oplysningerne vil desuden fremgå af Ankestyrelsens
hjemmeside, hvor de løbende vil blive opdateret.
Til slut beskrives også tilgængelige muligheder for at få bi-
stand til Post Adoption Service (PAS) i Danmark via enten An-
kestyrelsen eller DIA.
Det koreanske parlament vedtog den 30. juli 2023, at de pri-
vate sydkoreanske formidlende organisationer i 2025 skal
overdrage alle adoptionssager til den sydkoreanske stat. Der-
efter vil det alene være en statslig myndighed, der yder bi-
stand til søgen efter egne oplysninger og kontakt til biologisk
slægt. På nuværende tidspunkt foreligger ingen oplysninger
om, hvilken myndighed de adopterede på sigt vil kunne hen-
vende sig til, eller oplysninger om den fremtidige procedure.
Ankestyrelsen vil løbende holde øje med udviklingen i Sydko-
rea og lægge oplysninger ud på hjemmesiden.
11.1 BESKYTTELSE AT PERSONOPLYSNINGER I
SYDKOREA
Sydkoreansk lovgivning beskytter personoplysninger – ligesom
i Danmark. Det betyder, at hvis de biologiske forældre er døde
eller ikke vil give samtykke til, at de sydkoreanske myndighe-
der eller den sydkoreanske adoptionsformidlende organisation
kan udlevere oplysningerne til den adopterede, er det ikke mu-
ligt for hverken myndighederne i Sydkorea eller den koreanske
organisation at videregive konkrete oplysninger om biologiske
forældre eller biologisk slægt til den adopterede.
Den adopterede kan i disse tilfælde alene få generelle oplys-
ninger som eksempelvis biologiske forældre/slægts:
bopæl, da den adopterede blev bortadopteret
efternavn
alder
årsagen til bortadoptionen
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0126.png
125
evt. dødstidspunkt
Det er ikke muligt at sætte den adopterede i kontakt med an-
dre medlemmer af biologisk slægt. Det er dog ifølge de nuvæ-
rende koreanske regler muligt at dispensere fra reglen om
samtykke til udlevering af kontaktoplysninger, hvis der er et
dokumenteret medicinsk behov herfor.
11.2 NATIONAL CENTER FOR THE RIGHTS OF
THE CHILD (NCRC)
NCRC er en offentlig myndighed under Ministry of Health and
Welfare. NCRC’s kompetence til at hjælpe adopterede med
root search blev indført med ændringen af adoptionsloven i
2012. Adopterede kan rette direkte henvendelse til NCRC for
bistand.
Ved en anmodning fra en adopteret retter NCRC henvendelse
til den koreanske formidlende organisation for at få indsigt i
den adopteredes adoptionssag. NCRC kan ikke få udleveret
flere oplysninger fra de formidlende organisationer, end den
adopterede har ret til, hvis den adopterede selv henvender sig
til den formidlende organisation.
I dag er proceduren den, at hvis NCRC ikke kan finde frem til
adressen gennem adoptionssagen, har NCRC mulighed for at
søge efter biologisk slægt i forskellige nationale og regionale
registre.
Hvis det er muligt for NCRC at identificere de biologiske foræl-
dre, sender NCRC et brev til dem. Hvis de biologiske forældre
samtykker til, at deres personoplysninger må udleveres, sen-
der NCRC de biologiske forældres kontaktoplysninger til den
adopterede.
Siden januar 2020 har adopterede uden kendt biologisk slægt
kunnet søge om at få deres DNA i en DNA-database for bort-
komne børn. NCRC kan også hjælpe med at søge efter biolo-
gisk slægt igennem diverse medier, herunder TV og trykte me-
dier.
NCRC har herudover også en virtuel opslagstavle på deres
hjemmeside, hvor den adopterede kan uploade informationer
om sig selv, og på den måde søge efter biologisk slægt, lige-
som biologisk slægt kan søge efter et bortadopteret barn.
NCRC har efter de sydkoreanske regler ikke mulighed for at
hjælpe biologisk slægt med at få kontakt til den adopterede i
udlandet. I stedet tilbydes rådgivning og hjælp til de biologiske
forældre, inden der eventuelt etableres kontakt med den adop-
terede.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0127.png
126
Link til oplysninger om søgen efter biologisk slægt på NCRCs
hjemmeside:
https://www.kadoption.or.kr/en/
Link til at søge NCRC om bistand til søgen efter biologisk
slægt:
https://www.kadoption.or.kr/en/root/adpt_info.jsp
11.3 DE KOREANSKE ORGANISATIONER
Den adopterede kan skrive direkte til den koreanske organisa-
tion eller vælge at kontakte den koreanske organisation gen-
nem DIA. Denne bistand er uden omkostninger for den adopte-
rede.
Adopterede bør være forberedte på, at efter den nuværende
lovgivning i Sydkorea kan de private organisationer selv væl-
ge, om de vil udlevere alle de oplysninger, som ikke er omfat-
tet af beskyttelse af personoplysninger.
De koreanske organisationer har over for Ankestyrelsen gjort
opmærksom på, at de ikke altid er i besiddelse af alle relevan-
te oplysninger. I nogle sager kan der være yderligere doku-
menter på det børnehjem, hvorfra barnet blev overdraget til
Holt eller KSS. Desværre er disse oplysninger ikke altid beva-
rede på børnehjemmene.
Hvis den adopterede ønsker kontakt til biologisk slægt, anven-
der Holt og KSS samme fremgangsmåde som NCRC. Organisa-
tionerne søger også bistand hos NCRC i sager, hvor det er van-
skeligt at identificere biologiske forældre, ligesom NCRC også
bistår i sager, hvor den adopterede søger om dispensation på
grund af helbredsmæssige forhold.
11.3.1 Genbrug af K-numre hos KSS
Alle, der er adopterede via KSS, modtog et såkaldt K-nummer
– et sagsnummer med fire cifre. Det har ikke været muligt at
afgøre, hvornår børnene fik tildelt deres K-nummer. Det må
formodes tildelt, når barnet blev anbragt ved enten Holt eller
KSS. Det fremgår ved nærmere gennemgang af korrespon-
dance og stikprøvesager, at KSS i 1970’erne, indtil man over-
gik til femcifrede K-numre, genbrugte K-numre med års mel-
lemrum.
K-numrene er således ikke unikke numre for de enkelte adop-
terede. Adopterede, som henvender sig om deres adoptionssag
fra KSS, anbefales at medsende K-nummer samt oprindeligt
koreansk navn, for at undgå misforståelser.
Holt International
Adresse i Sydkorea:
382-14, Hapjeong-dong, Mapo-gu, Seoul, Korea
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0128.png
127
Kontaktoplysninger til Holt Internationals Post Adoption Ser-
vices på deres hjemmeside:
https://www.holtinternatio-
nal.org/post-adoption/#form
Link til oplysninger om søgen efter biologisk slægt på Holt In-
ternationals hjemmeside:
https://www.holtinternatio-
nal.org/post-adoption/birth-search/
Korea Social Service Inc. (KSS)
Adresse i Sydkorea:
(01365) 42-49, Samyang-ro 162ga-gil, Dobong-gu, Seoul
Kontaktoplysninger til KSS’ Post Adoption Services på deres
hjemmeside:
http://www.kssinc.org/eng/welfare/index.php#
11.4 MULIGHEDER FOR HJÆLP I DANMARK
11.4.1 Ankestyrelsen
Ankestyrelsen kan hjælpe adopterede, der har mistanke om, at
der kan være uregelmæssigheder eller ulovlige forhold i deres
adoption, med at få indblik i deres egen adoptionssag og viden
om, hvorvidt den ser ud til at være behandlet i overensstem-
melse med de regler og den praksis, der var for formidlingen
fra afgiverlandet på formidlingstidspunktet.
Ankestyrelsen kan alene gennemgå de tilgængelige dokumen-
ter og derigennem oplyse om, hvordan den enkelte adoption
eller formidling forholder sig til regler og praksis på tidspunktet
for adoptionen.
Ankestyrelsen kan vejlede de adopterede om de eksisterende
muligheder for at ansøge om ophævelse af adoptionen eller
forsøge at få adoptionen erklæret for ugyldig. Det er reglerne i
det land, der har truffet afgørelse om adoption, der er afgø-
rende for, om adoptionen kan ophæves eller erklæres ugyldig.
Ankestyrelsen står for at udbyde de statslige PAS-tilbud om
psykologfaglig rådgivning. I dag består PAS-tilbuddene blandt
andet af:
Rådgivning indtil barnets 18. år (20 timers rådgivning
til adoptanter)
Rådgivning til voksne adopterede (timer bevilliges efter
ansøgning til Ankestyrelsen)
Grupper for voksne adopterede over 18 år (som ikke
selv er forældre)
Grupper for voksne adopterede (som selv er forældre)
Ankestyrelsens PAS-tilbud varetages aktuelt af i alt 22 konsu-
lenter og en psykologfaglig leder.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0129.png
128
Kontaktoplysninger:
https://ast.dk/blanketter/kontakt/kon-
takt-ankestyrelsen-1
Om Ankestyrelsens PAS-tilbud:
https://ast.dk/born-fami-
lie/hvad-handler-din-klage-om/adoption/radgivning-til-adop-
tivfamilier
11.4.2 DIA
DIA er, ifølge de nuværende akkrediteringsvilkår, forpligtet til
at yde PAS til adopterede og adoptivfamilier, der ønsker at
søge efter oplysninger om den adopteredes baggrund og
historie, hvis adoptionen er gennemført via DIA, AC Børne-
hjælp, DanAdopt eller Glemte Børn.
Det fremgår af akkrediteringsvilkårene, at DIA skal sikre, at
oplysningerne om den adopteredes baggrund er tilgængelige.
DIA er også forpligtet til at yde den nødvendige bistand til
adopterede og adoptivfamilier, herunder bistand til at opnå op-
lysninger og kontakt til den udenlandske samarbejdspart, der
har formidlet adoptionen.
Organisationens PAS-tilbud kan inddeles i fem hovedkatego-
rier:
Aktindsigt i egen sag
Den adopterede eller adoptivfamilien ønsker aktindsigt i
den konkrete adoptionssag. DIA er ansvarlig for at opbe-
vare de i alt mere end 20.000 adoptionssager vedr. adopti-
oner, der er blevet behandlet af Glemte Børn, AC Børne-
hjælp, DanAdopt og DIA.
Søgen efter yderligere oplysninger
Adoptivfamilien, der ønsker at søge efter flere oplysninger
om barnets historie før adoptionen eller ønsker at få verifi-
ceret oplysninger om barnet, eller den adopterede, der på
egen hånd ønsker at søge flere oplysninger om sin tid før
adoptionen eller få allerede tilgængelige oplysninger verifi-
ceret.
Kontaktetablering
Adoptivfamilien, som ønsker kontakt med barnets biologi-
ske familie eller eventuelle plejefamilie, eller den adopte-
rede, der på egen hånd ønsker at etablere kontakt, samt
biologiske familiemedlemmer, der ønsker kontakt til den
adopterede, eller adoptivfamilier, der har adopteret et eller
flere børn med biologiske søskende i en anden adoptivfami-
lie.
Tilbagerejser
Adoptivfamilien, der ønsker at rejse tilbage med barnet, el-
ler den adopterede selv, der ønsker at rejse tilbage.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvorfor Udenrigsministeriet så meddelte, at der den 15. februar 1977 er fremsendt en instruks fra den koreanske regering
2842227_0130.png
129
Andet
Eksempelvis adopterede, der ønsker at undersøge mulighe-
derne for at komme i praktik på det børnehjem, hvor den
adopterede opholdt sig inden adoptionen, søger efter infor-
mation om mulighed for yderligere rådgivning og hjælp, el-
ler ønsker hjælp til afklaring vedrørende den adopteredes
statsborgerskab i afgiverlandet, og ønsker fra adoptivfami-
lier og adopterede om at få kontakt til andre adoptivfami-
lier og adopterede.
DIA rådgiver og vejleder de adopterede og deres familier om
hvor, hvordan og fra hvem de adopterede kan søge om hjælp i
udlandet, samt om de kulturelle forhold i de enkelte lande. DIA
følger op på mulighederne for og udviklingen af PAS i udlandet
i deres løbende samarbejde med afgiverlandene og fungerer
som bindeled til myndigheder og børnehjem samt til andre fa-
miliegrupper, landegrupper og de øvrige rådgivningstilbud i
kommunalt og statslig regi. DIA afholder ligeledes løbende lan-
detræf for adopterede og familier, der har adopteret, fra de
enkelte afgiverlande.
Kontaktoplysninger:
[email protected]
Om DIAs PAS tilbud:
https://www.d-i-a.dk/adoptionspro-
ces-sen/efter-adoption/