Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2833895_0001.png
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils
talepapir
Anledning
Samråd Q-U om Ankestyrelsens
undersøgelse af adoptioner fra
Sydkorea i 1970’erne og 80’erne
29. februar 2024, kl. 13-14.30
Folketingets Socialudvalg
Ca. 12 minutter
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Det talte ord gælder
Tak for det, og velkommen til alle tilhørende.
Både i sidste uge og denne her uge har samrådene været
velbesøgte, og det synes jeg i sig selv er en årsag til at takke
for, at der bliver indkaldt til samråd.
Jeg synes, det er en god idé, at vi også på den her måde får
åbnet for at lytte med på den proces, vi har her. Så tusind
tak for det. Det er jo jer i Folketinget, der kan tage det
initiativ, og det vil jeg gerne takke jer for at have benyttet
lejligheden til.
Og så vil jeg gerne takke selvfølgelig for spørgsmålene til
Ankestyrelsens undersøgelse af adoptionsformidlingen fra
Sydkorea i 70'erne og 80'erne.
Og altså, der er jo ikke nogen tvivl om, og det er jo også det,
ordføreren starter med at slå fast, at det er jo nogle dybt
bekymrende forhold, der har været i Sydkorea. Man har
kunnet sløre børnerets identitet og kunnet ændre på den, og
det giver jo noget gyngende grund i forhold til, hvad der er
ens baggrund.
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
Den overordnede hensigt med den undersøgelse, der er
blevet lavet, har været at tilvejebringe oplysninger, der kan
understøtte de adopteredes ret til at kende deres egen
historie.
Undersøgelsen skulle belyse og er en historisk afdækning af
de danske organisationers formidlingsarbejde i 70'erne og
80'erne, og den har ikke haft som formål at konkludere, om
de konkrete adoptioner er sket på et ulovligt grundlag.
Ankestyrelsen har til brug for den undersøgelse indhentet
materiale fra bl.a. DIA om formidlingssamarbejdet i 70'erne
og 80'erne, og har også indhentet materiale fra Statens
Arkiver om tilsynsmyndighedernes viden om formidlingen.
Og i alt, der har Ankestyrelsen med undersøgelsen
gennemgået dokumenter svarende til 22.500 sider. Og i det
omfang, Ankestyrelsen har fundet oplysninger om danske
myndigheders ageren i det materiale, så har de beskrevet
det i undersøgelsen.
Derudover har styrelsen også indhentet oplysninger fra
organisationen International Social Services og andre lande,
der har haft et formidlingssamarbejde med Sydkorea i den
samme periode.
Og som del af undersøgelsen rejste Ankestyrelsen også til
Sydkorea i maj 2023, og de sydkoreanske myndigheder har
også besøgt Ankestyrelsen.
Bare for at ridse op, hvad der sådan er baggrunden omkring
det her.
Adopterede har jo ret til at kende deres egen historie, og jeg
er rigtig glad for, at undersøgelsen kan bidrage til det, uanset
hvor bekymrende fundene er. Så er det en god idé at få det
afdækket.
Der er også tale om meget tekniske og konkrete
samrådsspørgsmål vedrørende Ankestyrelsens rapport
–
som jeg i øvrigt for en dels vedkommende også i en eller
anden grad har besvaret med de udvalgsspørgsmål, der er
blevet sendt over
–
og derfor vil der selvfølgelig være nogle
gentagelser i forhold til de ting, I også har fået over på skrift.
Men jeg vil gøre opmærksom på, at min tale til besvarelsen
af spørgsmålene derfor kommer til at være lidt mere teknisk
og konkret på baggrund af de ting, jeg har indhentet fra
Ankestyrelsen. Det er jo deres rapport.
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
Men lad os starte med samrådsspørgsmål Q, og
spørgsmålet om, hvorfor undersøgelsen ikke har fokuseret
på tilsynet med adoptionsområdet.
Og det er fordi, Ankestyrelsen ikke har kompetence til det.
Ankestyrelsen har tilsynskompetence i forhold til en
adoptionsformidlende organisation, men styrelsen har ikke
kompetence til at vurdere, hvorvidt en dansk myndighed har
handlet uforsvarligt eller ulovligt.
Ankestyrelsen informerer den ansvarlige minister i det
tilfælde, at Ankestyrelsen bliver bekendt med eventuelle
uregelmæssige adfærd udvist af danske myndigheder. Men
styrelsen vil ikke i modsætning til, hvis det eksempelvis var
en undersøgelseskommission, kunne undersøge tidligere
danske tilsynsmyndigheders ageren med henblik på at
vurdere, om der er handlet uforsvarligt eller ulovligt.
Det ændrer jo ikke på, at man godt kan fremlægge
dokumenter, sådan som de har gjort. Og det vil sige, når
man gennemgår 22.500 sider, de ting man så finder der, der
kan man godt fremlægge dokumenterne. Det er ikke det
samme som at konkludere dokumenterne, jeg ved godt,
hvad jeg tænker, når jeg læser de dokumenter, der så bliver
fremlagt, men det er jo ikke det samme som at konkludere
fra Ankestyrelsens side, om der så er handlet rigtigt eller
forkert.
Og jeg bemærker også, at den afgrænsning af styrelsens
kompetence fremgår af Ankestyrelsens redegørelse for
undersøgelsens indhold og afgrænsning, som er vedlagt
som bilag til besvarelsen af det spørgsmål, der hedder
spørgsmål 51 fra februar 2023, hvis man vil finde det
bagefter på Folketingets hjemmeside.
Og ved det spørgsmål blev jeg bedt om at redegøre for,
hvilke forhold Ankestyrelsen undersøgte på
adoptionsområdet i lyset af en artikel om den sydkoreanske
kommission, der undersøger adoptionsformidlingen fra
Sydkorea.
Det er væsentligt at fremhæve, at formålet med
undersøgelsen har været at tilvejebringe viden om generelle
forhold i adoptionsformidlingen fra Sydkorea i en
pågældende periode, og i den måde at give adopterede fra
Sydkorea mulighed for bredere og dybere indsigt i den
kontekst af det system, som deres adoption blev gennemført
i.
3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
Formålet har ikke været at undersøge tilsynet med
adoptionsområdet, for hvis det havde været formålet, så ville
Ankestyrelsen ikke kunne have været undersøgende
instans.
I forhold til samrådsspørgsmål R, så kan jeg henvise til, at
det spørgsmål vedrører de manglende adoptionstilladelser
fra de sydkoreanske domstole og samtykker for biologiske
forældre.
Der kan jeg henvise til de sydkoreanske domstoles rolle i
adoptionsprocessen. Den er beskrevet på side 26 og 27 i
undersøgelsen. Hvis man vil læse nærmere. Der fremgår det
blandt andet, at det i den sydkoreanske adoptionslovgivning
fra 1961 er beskrevet, at distriktsdomstolen på baggrund af
en anmodning fra adoptanterne, skulle træffe afgørelse om
ansøgning om adoption.
I lovgivningen fra 1978 er det i forhold til international
adoption specificeret, at ansøgere sammen med barnets
værge skulle ansøge domstolen om tilladelse til adoption.
Styrelsen har i forlængelse heraf oplyst, at der ikke foreligger
en tilladelse til adoption fra de sydkoreanske domstole i
nogle af de 73 gennemførte eller i de 49 annullerede sager,
som Ankestyrelsen har gennemgået i forbindelse med
undersøgelsen.
De 49 annullerede sager er sager fra DanAdopt, der er
blevet stoppet af forskellige årsager. De er medtaget i
rapporten, fordi de giver et indtryk af, hvorfor nogle af
adoptionerne ikke blev gennemført.
De oplysninger, som Ankestyrelsen har været besiddelse af i
forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelsen, indeholder
ifølge Ankestyrelsen ikke en forklaring på, hvorfor det
dokument ikke fremgår af sagerne.
Ankestyrelsen har derfor ikke kendskab til, om fraværet af
dokumentet betyder, at den del af processen ikke er blevet
fulgt i de konkrete sager, om afgørelsen fra domstolen ikke
er blevet truffet skriftligt, om dokumentet ikke er blevet sendt
til de danske organisationer, eller om originalen er givet til de
danske adoptanter, uden den er lagt i en kopi i de danske
organisationers adoptionssag.
Det fremgår også af undersøgelsen, at det ved man
simpelthen ikke.
4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
Ankestyrelsen har oplyst, at der ifølge de oplysninger,
styrelsen er i besiddelse af, i 1970'erne og 80'erne, var
fastsat et generelt krav fra de danske myndigheder, om, at
der skulle foreligge en kopi af de biologiske forældres
samtykke til bortadoption i internationale adoptioner.
Ankestyrelsen har i undersøgelsens kapitel 6 bl.a. beskrevet,
hvilke dokumenter, der efter styrelsens forståelse af de
foreliggende oplysninger, var påkrævet for at kunne frigive et
barn til international adoption i Sydkorea:
Og det første dokument hedder noget på koreansk, som jeg
selvfølgelig i sagens natur, ikke kan udtale, men forsøger
alligevel.
•
”Ho Juk Deung Bon”
–
family register
–
et dokument
med familieregistrering af barnet i det sydkoreanske
system som værende uden familie
•
“Appointment of the guardian”/”Application for
certificate of legal guardianship”
–
et dokument fra
myndighederne i Seoul, der tildelte en værge for
barnet, som på papiret fremgår uden kendt slægt
•
“Statement of release for adoption”/”Statement of
releasing guardianship”
–
et dokument med samtykke
fra værgen til adoption til Danmark
Det fremgår bl.a. af undersøgelsens konklusioner, at det
sydkoreanske familieregistreringssystem gjorde det muligt
for biologiske forældre at undlade at opføre et barn som en
del af deres slægt.
Og hvis de biologiske forældre ikke registrerede barnet i
familieregisteret, blev barnet i forbindelse med
adoptionsprocessen registreret som værende uden slægt, og
kunne dermed adopteres som
orphan,
selvom barnet
eventuelt havde kendte forældre.
Hertil kommer, at den sydkoreanske adoptionslovgivning
gældende fra 1978 og frem definerede et barn som
berettiget til adoption, hvis barnet var placeret på en
børneinstitution. Biologiske forældres overdragelse af barnet
til et børnehjem kan således dengang de facto være opfattet
som et samtykke til bortadoption. Det ville vi nok i Danmark
opfatte som lidt voldsomt.
Både Korean Social Service og Holt forestod registrering af
børn i familieregisteret, hvis børnene opholdt sig på
organisationens institutioner, og KSS og Holt var
5
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
organisationer i Sydkorea, der samarbejde med danske
organisationer om adoptionsformidling.
Undersøgelsen viser eksempler på, at begge
adoptionsorganisationer registrerede børn som havende
ukendte forældre, selvom organisationerne havde kendskab
til børnenes biologiske slægt.
Når barnet var registreret som
orphan,
blev der udpeget en
værge for barnet, som ofte var lederen af den institution, der
forestod den internationale bortadoption. I de danske sager
var det lederen af Holt eller KSS.
Den udpegede værge kunne derefter samtykke til en
adoption på barnets vegne. Så når vi synes, at der er
problemer med værgemålsreglerne herhjemme, som er til
nogen diskussion i øjeblikket i offentligheden, så skulle jeg
hilse at sige, at der har været lidt større vanskeligheder med
værgereglerne i denne forbindelse. I hvert fald nogle
værgeregler, der er meget fremmede.
Denne praksis i forhold til værgemål og familieregistrering
betyder, at det ikke kan udelukkes, at det har været muligt at
gennemføre adoptioner uden de biologiske forældres vidne
eller også gennemføring. Det er decideret imod deres vilje.
I forhold til spørgsmålet S, lovlighed i forhold til det her med
overdragelse af værgemål, der fremgår det af rapporten, at
der både i sagerne fra KSS og Holt foreligger et dokument,
hvor barnets værge samtykker til, at barnet kan adopteres til
Danmark, og hvor værgemålet for barnet overdrags til den
danske formidlende organisation. I dokumentet fra KSS
henvises til en cirkulæreskrivelse om bemyndigelse til
adoptionsformidling uden for Norden.
Det cirkulære er udstedt af det danske Socialministerium 19.
marts 1965.
I dokumentet fra Holt fremgår den konkrete organisation her,
DanAdopt, som barnet adopteres eller frigives til.
Det er således Ankestyrelsens forståelse, at værgemålet
over barnet blev overdraget til den danske organisation i
overensstemmelse med det nævnte cirkulære. Og det
fremgår også af det svar, som jeg har oversendt til
Folketinget, som hedder spørgsmål 196, hvis man vil finde
det.
Derudover er det væsentligt for mig at nævne, at
adoptionsformidling og lovgivning om international adoption
6
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
og synet på det, har ændret sig gradvist i sagens natur. Det
flytter ikke på sig fra det ene øjeblik til det andet. Men ser
man på, hvad der er sket med holdningen til adoption på de
sidste 60 år, så er det jo samlet set en meget markant
forandring af synet på adoption og heldigvis for det.
Væsentlige dele af forløbet i en international adoption
foregår jo i udlandet og i samarbejde med udenlandske
aktører, som kan have meget anderledes opfattelser af,
hvordan man eksempelvis skal bedrive familieregistrering.
Det fremgår af det, jeg har sagt.
Og det gør det selvfølgelig vanskeligt at drage meget sikre
konklusioner, ikke på, hvad man selv mener om den måde at
bedrive familieregistrering på. Det synes jeg ikke, man
behøver at tænke så mange gange om. Men det kan være
svært for os som myndigheder i Danmark at drage
konklusioner om, hvad der er foregået, fordi vi ikke selv kan
undersøge de forhold, der gør sig gældende i de
pågældende lande.
Og det kommer også til udtryk i Ankestyrelsens seneste
historiske undersøgelser vedrørende adoptioner af børn fra
Chile og Sydkorea, hvor styrelsen ikke har kunnet drage
klare konklusioner om ulovlige forhold.
Det betyder også, at jeg ikke har det nødvendige
vidensgrundlag til generelt at konkludere, hvorvidt der har
været forhold, der medfører, at internationale adoptioner til
Danmark har været i strid med dansk lovgivning eller
Danmarks internationale forpligtelser, herunder særlig
Haagerkonventionen fra 29. maj 1993 om beskyttelse af
børn og samarbejde med hensyn til internationale
adoptioner.
I forhold til spørgsmål T om manglende inddragelse af
Udenrigsministeriets korrespondance, så har Ankestyrelsen
oplyst, at styrelsen til brug for undersøgelsen, har indkaldt og
gennemgået materiale fra de tidligere
adoptionsmyndigheders arkiver.
Styrelsen er ikke i den forbindelse blevet bekendt med
dokumenter, der indeholder oplysninger om bilaterale aftaler
om adoption mellem den sydkoreanske og den danske
regering.
Ankestyrelsen har ikke søgt og indhentet materiale fra
Udenrigsministeriets arkiv. Det skyldes, at Ankestyrelsen har
vurderet, at materialet fra Udenrigsministeriet, blandt andet
7
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
fra den internationale adoptionsformidling, som eksempelvis
en bilateral aftale kunne være, også ville fremgå af
Justitsministeriets arkiv i kraft af adoptionsområdet henhørt
under Justitsministeriet på daværende tidspunkt.
De fysiske arkiver har derudover været i forskellige
myndigheders varetægt gennem tiden, og da der er
begrænsede søgemuligheder, har Ankestyrelsen oplyst, at
styrelsen ikke kan udelukke, at der findes andre sager af
betydning, som styrelsen ikke har kunnet identificere,
fandtes.
I forhold til spørgsmål U om antal og procedure kan jeg
oplyse, at proceduren for private adoptioner fra udlandet i
70'erne og 80'erne ikke er beskrevet af Ankestyrelsens
undersøgelse, og Ankestyrelsen har derudover oplyst, at
styrelsen ikke er bekendt med, at der findes en samlet
opgørelse over antallet af private adoptioner fra Sydkorea.
Styrelsen har dog oplyst, at det i hvert fald frem til en
sydkoreansk lovændring i 1978 har været muligt at foretage
en privat adoption i Sydkorea.
Det tror jeg var i første ombæring svar på de spørgsmål, I
har stillet i dag. Endnu en gang tak for at fortsat have fokus
på området for international adoption.
Det er ikke så mange gange, at man som dansk lovgiver og i
øvrigt minister beskæftiger sig med nogle ting, hvor der er så
helt ufatteligt mange huller og ting, som er meget anderledes
end den måde, vi normalt bedriver praksis på i Danmark. Så
jeg bliver uforandret rystet hver gang, jeg dykker ned i
området. Så tak for at tage endnu en runde på det.
8