Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2844476_0001.png
Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 229
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1561
Doknr.
827760
Dato
29-02-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 19. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
229 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 229:
”Vil ministeren redegøre for reglerne om aktindsigt, da flere borgere oplever
udfordringer med at få aktindsigt, herunder forældre til anbragte børn, der
anmoder om aktindsigt i dagbogsnotater
–fra
enkelte opholdssteder eller fra
enkelte mor-barnhjem. Nogle af stederne nægtes der at give aktindsigt i
dagbogsnotater under henvisning til, at det skulle være interne
arbejdsdokumenter.
Vil ministeren herunder redegøre for, om ministeren er enig i, at
dagsbogsnotater skal betragtes som dokumenter, der er at betegne som
almindelige indførsler i journaler efter forvaltningslovens § 9, stk. 2, nr. 2, jf. §§
13, nr. 3 og 14a
–
herunder at der jo vil være tale om faktuelle oplysninger, der
fremgår af dagbogsnotaterne?”
Svar:
Begrebet "dagsbogsnotater" anvendes ikke i barnets lov og er ikke på anden
måde formaliseret i bekendtgørelser eller vejledning om anbringelsesområdet.
Derfor er det heller ikke fastsat, hvilke oplysninger dagbogsnotater indeholder,
eller hvordan de anvendes.
Ministeriet lægger dog til grund for besvarelsen, at der med dagbogsnotater
kan være tale om dokumenter, som nogle anbringelsessteder anvender, og at
der kan være tale om oplysninger om barnets forhold (f.eks. om faktiske
omstændigheder, vurderinger m.v.), som det pågældende anbringelsessted
løbende noterer i et internt dokument.
Ministeriet går også ud fra, at oplysningerne i dagbogsnotater i nogle tilfælde
alene anvendes internt på anbringelsesstedet, men i andre tilfælde f.eks. vil
kunne blive sendt til kommunen og finde anvendelse ved afgørelser om barnet
efter barnets lov.
Ministeriet kan generelt oplyse, at det afhænger af et dokuments karakter og
anvendelse, om der kan gives aktindsigt heri. Afhængigt af, om dokumentet
indgår i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed, vil spørgsmålet om aktindsigt skulle afgøres enten efter
reglerne i forvaltningsloven eller efter reglerne i offentlighedsloven eller
eventuelt begge love.
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om ministeren vil redegøre for sin holdning til, at afgørende dokumenter i børnesager slettes
2844476_0002.png
Efter forvaltningsloven har en part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet
afgørelse af en forvaltningsmyndighed, ret til aktindsigt i sagens dokumenter.
Efter offentlighedsloven kan enhver bede om aktindsigt i dokumenter, der er
indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ
sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.
Det fremgår både af forvaltningsloven og offentlighedsloven, at de to love
gælder for offentlig forvaltning/offentlige forvaltningsmyndigheder, herunder for
kommunerne. Begge love gælder bl.a. også for selvejende institutioner,
foreninger, fonde m.v., der er oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver
offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv
offentlig regulering, intensivt offentlig tilsyn og intensiv offentlig kontrol.
Både forvaltningsloven og offentlighedsloven indeholder en række undtagelser
til retten til aktindsigt. Det fremgår af begge love, at retten til aktindsigt bl.a. ikke
omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne
arbejdsdokumenter anses dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående.
Begge love indeholder dog også en bestemmelse der fastslår, at selvom
interne dokumenter som udgangspunkt er undtaget, så omfatter retten til
aktindsigt interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når 1)
dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning
vedrørende en sags afgørelse, 2) dokumenterne alene indeholder en
gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter lov
om offentlighed i forvaltningen, eller 3) dokumenterne er selvstændige
dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe
bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske
omstændigheder.
Offentlighedsloven indeholder endvidere en bestemmelse
om såkaldt ”egen-
acces”. Bestemmelsen fastslår, at
den, hvis personlige forhold er omtalt i et
dokument, med de undtagelser, der er nævnt i lovens §§ 19-29 og 35, jf.
nedenfor, kan forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Det
gælder dog ikke, i det omfang de hensyn, der er nævnt i lovens §§ 31-33, jf.
nedenfor, eller hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende
vægt taler imod.
§§ 19-29, 31-33 og 35 i offentlighedsloven vedrører undtagelser til aktindsigt,
som f.eks. gælder i sager inden for strafferetsplejen og sager om lovgivning for
fremsættelse af lovforslag og f.eks. interne dokumenter og
Statsrådsprotokoller og f.eks. undtagelse af hensyn til statens sikkerhed, rigets
forsvar, udenrigspolitiske interesser m.v., efterforskning og forfølgelse af
lovovertrædelser samt private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse
efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Det vil således afhænge af en konkret vurdering af et dagbogsnotats
anvendelse og oplysningerne deri, om der kan gives aktindsigt, herunder i de
forskellige oplysninger der indgår i dokumentet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2