Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2844301_0001.png
Folketinget
Socialudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. marts 2024
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Julie Kolding Brunes
Jacobsen
2024-03167
3188534
Besvarelse af spørgsmål nr. 275 (Alm. del) fra Folketingets
Socialudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 275 (Alm. del), som
Folketingets Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 29. februar
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om, hvor mange af landets kommuner, der har implementeret en whistleblowerordning efter, at det blev et lovkrav i 2021
Spørgsmål nr. 275 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange af landets kommuner, der
har implementeret en whistleblowerordning efter, at det blev et
lovkrav i 2021 samt redegøre for eventuelle barrierer, der gør
sig gældende i de kommuner, hvor ordningen endnu ikke er
indført? Vil ministeren yderligere redegøre for, hvilke andre
muligheder kommunale medarbejdere har for at rejse
opmærksomhed anonymt om eventuelle ulovligheder i
kommunen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den første del af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Kommunernes Landsforening, der har oplyst, at
alle landets kommuner har implementeret en whistleblowerordning.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, som vedrører hvilke andre
muligheder kommunale medarbejdere har for at rejse opmærksomhed
anonymt om eventuelle ulovligheder i kommunen, kan Justitsministeriet
henvise til betænkning nr. 1553/2015 om offentligt ansattes ytringsfrihed og
whistleblowerordninger, hvoraf bl.a. følgende fremgår, jf. betænkningens
side 17 ff.:
”Der er ikke i den gældende lovgivning fastsat regler om en
egentlig ”meddeleret” for offentligt ansatte. Dette er dog ikke
ensbetydende med, at der ikke findes regler om offentligt
ansattes ret til at give pressen og andre eksterne parter
oplysninger i tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om
ulovligheder mv. i den offentlige forvaltning. En sådan
”ekstern meddeleret” følger af forskellige regler.
Offentligt ansatte har således efter de gældende regler ret til
at udtale sig til pressen på egne vegne mv. om forhold
vedrørende ulovlig forvaltning mv., hvis udtalelserne ligger
inden for grænserne af deres ytringsfrihed.
Offentligt ansatte har i denne forbindelse bl.a. ret til frit at
videregive ikke-fortrolige oplysninger til pressen mv. i
tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvaltning
eller anden uredelighed i den offentlige forvaltning, herunder
åbenbart misbrug af offentlige midler.
[…]
Side 2/4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om, hvor mange af landets kommuner, der har implementeret en whistleblowerordning efter, at det blev et lovkrav i 2021
Reglerne om offentligt ansattes underretningspligt mv. i
forbindelse med ulovlige ordrer medfører endvidere, at
offentligt ansatte i meget vidt omfang har ret – og i visse
tilfælde tillige pligt – til at underrette internt om ulovlige,
herunder fagligt uforsvarlige, forhold. Offentligt ansatte har
således også en ”intern meddeleret”. Det må endvidere
antages, at offentligt ansatte efter omstændighederne har ret
til at rette henvendelse til relevante eksterne
tilsynsmyndigheder, herunder Folketingets Ombudsmand
eller revisionen i tilfælde af klare ulovligheder.
Offentligt ansatte har efter de gældende regler – i kraft af
deres ret til at fremkomme med meningstilkendegivelser og
deres ret til at videregive ikke-fortrolige oplysninger – en
vidtgående adgang til at gøre pressen mv. opmærksom på
forhold vedrørende ulovlig forvaltning mv.
Efter udvalgets opfattelse er det egentlige spørgsmål i
relation til en meddeleret derfor, i hvilket omfang offentligt
ansatte har ret til at videregive fortrolige oplysninger i de
omhandlede tilfælde.
Straffelovens § 152 e omhandler netop dette spørgsmål.
Bestemmelsen i straffelovens § 152 e fastslår således, at
offentligt ansatte har en ”meddeleret”, hvis den ansatte er
forpligtet til at videregive oplysningerne, eller i tilfælde hvor
den ansatte handler i berettiget varetagelse af åbenbar
almeninteresse eller eget eller andres tarv. Det må antages, at
dette vil kunne være tilfældet, hvis den ansatte videregiver
oplysninger om faktisk konstaterede ulovligheder inden for
den offentlige forvaltning.
[…]
Hvis en offentlig myndighed uberettiget har afskediget en
ansat, sanktioneres dette efter gældende praksis med
erstatning, godtgørelse eller økonomisk kompensation.
Ifølge den gældende retstilstand er offentligt ansatte […]
sikret mod uberettigede ansættelsesretlige konsekvenser,
hvis de retmæssigt har udtalt sig til eller videregivet
oplysninger til pressen mv. om ulovligheder mv. inden for
den offentlige forvaltning.
[…]”
Det kan endelig oplyses, at offentligt ansatte, herunder ansatte i landets
kommuner, er omfattet af grundlovens § 77 og Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10, og deres ytringsfrihed er således
Side 3/4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om, hvor mange af landets kommuner, der har implementeret en whistleblowerordning efter, at det blev et lovkrav i 2021
omfattet af den beskyttelse, som følger heraf. Der henvises herom til
betænkningens side 15 ff.
Side 4/4