Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1846
Doknr.
833940
Dato
12-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 27. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
270 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 270:
”Vil
ministeren bekræfte, at Ankestyrelsen har godkendt adoptioner fra
Sydafrika tilbage i 2023, selvom Ankestyrelsen var bekendt med
ansættelsesforholdet af en pågældende medarbejder?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra
Ankestyrelsen, der oplyser følgende:
”DIA
ansatte en lokal kontaktperson i Sydafrika den 1. juli 2022. Ankestyrelsen
har godkendt matchningsforslag fra Sydafrika fra 1. juli 2022 og frem til nu.
Ankestyrelsen har efter den 14. december 2023 dog alene godkendt
matchningsforslag, hvor de kommende adoptanter er blevet matchet med
barnet før den 14. december 2023.
Først efter Ankestyrelsen modtog en redegørelse fra DIA den 4. december
2023 om ansættelsesforholdets omstændigheder, og DIA’s og Impilos
overvejelser bag ansættelsen, vurderede Ankestyrelsen, at ansættelsen ikke
var i overensstemmelse med de danske regler om adoptionsrelateret
hjælpearbejde.
Ankestyrelsen suspenderede derfor DIA’s samarbejde med Impilo i Sydafrika
den 14. december 2023.”
Jeg kan henholde mig til det af Ankestyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1