Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2844117_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1051
Doknr.
818787
Dato
29-02-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 1. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
201 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 201:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30. januar 2024 fra SAND
- De
hjemløses landsorganisation, omdelt under SOU alm. del - bilag 101, og
besvare de anførte spørgsmål?”
Svar:
I henvendelsen af 30. januar 2024 omdelt under SOU alm. del - bilag 101 stiller
SAND - De hjemløses landsorganisation en række spørgsmål. Jeg har noteret
mig, at der i henvendelsen fra SAND er fire spørgsmål, som spørgeren ønskes
besvaret:
1. Vil ministeren pålægge tilsynet at indgå i dialog med samtlige
herberger og forsorgshjem om deres procedure for udskrivninger,
herunder gennemgå klagevejledninger for udskrivninger og den
information herbergerne giver om muligheden for at bede om, at
klagen får opsættende virkning?
2. Hvorledes begrunder ministeren den tidsmæssige forskel for, hvornår
henholdsvis den bortviste beboer og kommunen skal informeres om
begrundelsen for bortvisningen, og vil ministeren ensrette reglerne, så
en borger, der udskrives fra en § 110 boform får skriftlig begrundelse
senest 3 dage efter udskrivningen og på denne måde ligestilles med
kommunen?
3. Hvordan forklarer ministeren, at der er så få klager over udskrivninger
fra boformer efter § 110?
4. Hvilke tiltag forestiller ministeren sig, kunne øge mulighederne for at
borgere i hjemløshed kan klage over udskrivninger, og hvilket tiltag vil
ministeren gøre for at sikre, at det sker?
For så vidt angår det første spørgsmål fremgår det af vejledning nr. 9766 af
03/10/2023 om botilbud m.v. til voksne, at beboeren på en boform efter § 110 i
serviceloven skal orienteres om rettigheder og pligter under opholdet på
boformen efter § 110 i forbindelse med indskrivningen. Det fremgår videre, at
beboeren skal samtykke til vilkårene og kan samtidig give samtykke til
udveksling af oplysninger med andre myndigheder.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om ministeren vil redegøre for om skal forstås således, at beboerne får udleveret deres klagemuligheder og bliver oplyst om disse, og hvad er tidsperspektivet for udlevering af klagemulighederne
2844117_0002.png
I de tilfælde, hvor der træffes en afgørelse for den enkelte borger, som kan
påklages til anden forvaltningsmyndighed, fx en afgørelse om udskrivning fra
boformen, følger det af § 25 i forvaltningsloven, jf. LBK nr. 433 af 22. april
2014, at afgørelsen, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en
vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om
fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det
gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende borger
medhold.
For så vidt angår det andet spørgsmål kan jeg oplyse, at boformer efter § 110
er forpligtet til at give en orientering om udskrivning fra boformen til den
kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9 b i
retssikkerhedsloven. Formålet med orienteringspligten er at sikre, at
kommunen på den måde har mulighed for at tilbyde og iværksætte de
indsatser, som borgeren har behov for og krav på efter serviceloven.
Orienteringen til kommunen skal så vidt muligt ske inden udskrivning, dog
senest tre hverdage efter afgørelsen om udskrivning.
Når en boformsleder træffer afgørelse om at udskrive eller bortvise en borger
fra en boform efter § 110, kan orienteringen herom enten ske mundtligt eller
skriftligt. Der er ikke fastsat regler i serviceloven om, at en borger, der
udskrives fra en boform efter § 110, skal orienteres herom, men eftersom en
udskrivning er en forvaltningsretlig afgørelse, skal kravene i forvaltningsloven
og de almindelige forvaltningsretlige principper overholdes, når der træffes
afgørelse om at udskrive en borger fra en boform efter § 110.
Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den meddeles
skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud
giver den pågældende part medhold. Det fremgår videre af forvaltningslovens §
23, at den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en
skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den
pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes inden 14 dage
efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen. En begæring om
skriftlig begrundelse skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er
besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende
myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår
begæringen kan forventes besvaret.
Boformslederens afgørelse om udskrivning kan påklages til Ankestyrelsen af
den person, som afgørelsen vedrører. Fristen for at indgive klage er fire uger
efter, at borgeren har modtaget afgørelse om udskrivning. Da lederen af
boformen skal genvurdere afgørelsen om udskrivning i tilfælde af klage, skal
borgeren indgive klagen til lederen af boformen. Såfremt boformslederen ikke
kan give klageren fuldt ud medhold, sendes klagen med begrundelse for
afgørelsen og genvurderingen videre til Ankestyrelsen.
Klagen over udskrivningen fra en boform efter § 110 har i udgangspunktet ikke
opsættende virkning, jf. § 72 i retssikkerhedsloven, men Ankestyrelsen kan
tillægge klagen opsættende virkning, således at afgørelsen først får virkning,
når Ankestyrelsen har truffet afgørelse.
Der er dermed tale om to forskellige hensyn for så vidt angår orientering af
borgeren og orientering af kommunen om udskrivning fra en boform efter §
110.
Kravet om, at kommunen hurtigst muligt og senest efter tre dage skal
orienteres om borgerens udskrivning har til hensigt at sikre, at kommunen
2
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om ministeren vil redegøre for om skal forstås således, at beboerne får udleveret deres klagemuligheder og bliver oplyst om disse, og hvad er tidsperspektivet for udlevering af klagemulighederne
2844117_0003.png
hurtigst muligt kan tilbyde og iværksætte de indsatser, som borgeren har behov
for og krav på efter serviceloven. Reglerne om skriftlig begrundelse til borgeren
for en afgørelse, der er truffet af boformslederen, og som ikke giver borgeren
fuldt ud medhold, følger de generelle regler i forvaltningsloven og skal sikre, at
der fremtræder en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende
indhold.
Jeg finder ikke anledning til at ændre reglerne, da jeg mener, at de nuværende
regler både tager hensyn til, at borgeren skal have mulighed for at klage over
en afgørelse om udskrivning, mens kommunen hurtigst muligt skal kunne tage
stilling til, om der skal tilbydes en anden indsats til borgeren i tilfælde af, at
borgeren udskrives fra en boform efter § 110.
For så vidt angår det tredje spørgsmål kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet
oplyse, at knap 7 ud af 10 udflytninger på boformerne sker med en
forudgående aftale med boformen (dvs. at borgeren udskrives), jf. figur 1. Knap
19 pct. af udflytningerne sker uden en forudgående aftale med boformen, mens
knap 11 pct. af udflytningerne sker med en bortvisning.
Figur 1
Hvordan udflytningen fra et ophold på en boform er foregået, 2022
Anm.: Ophold for personer på 18 år eller derover, der har benyttet boformer efter § 110 (SEL) på et tidspunkt i
løbet af året, og som kan genfindes i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Personer med ophold i form af
efterforsorg og på natcafé er frasorteret i 2022. Opgørelsen omfatter udelukkende ophold på boformer efter SEL
§ 110, hvor der har været en udflytning i 2022. Den samme person kan have haft flere ophold, og dermed indgå
flere gange i opgørelsen. Figuren omfatter ikke ophold med uoplyst udflytningsforhold. I indberetningerne til
Danmarks Statistiks register over herberger og forsorgshjem mv. er der eksempler på, at der er indberettet flere
ophold for samme borger, som tidsmæssigt overlapper hinanden. Dette kan skyldes fejl i indberetningerne, men
kan også skyldes, at en boform holder pladsen åben for borgeren, mens vedkommende bor på en anden boform.
For at undgå, at samme borger indgår med flere ophold på samme tid, er overlappende ophold behandlet efter
samme metode som beskrevet i ”Behandling af overlap på ophold – Boformer” (Danmarks Statistik, december
2019), som kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside. Overlapsbehandlingen indebærer bl.a. også, at flere
ophold på samme boform af én dags varighed, som ligger i direkte forlængelse af hinanden, lægges sammen til
ét ophold.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet er ikke i besiddelse af tal over, hvor mange
udskrivninger fra boformer efter § 110, der klages over. Ministeriet har
henvendt sig til Ankestyrelsen, der bemærker, at Ankestyrelsen heller ikke er i
besiddelse af statistik over, hvor mange sager om udskrivning fra boformer
efter § 110, der påklages til Ankestyrelsen. Det skyldes, at Ankestyrelsen ikke
registrerer, om en sag vedrørende § 110 omhandler udskrivning eller andre
problemstillinger, f.eks. egenbetaling. Det vil derfor kræve en manuel
gennemgang af Ankestyrelsens klagesager vedrørende § 110 at finde frem til,
hvor mange sager, der drejer sig om udskrivning.
3
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om ministeren vil redegøre for om skal forstås således, at beboerne får udleveret deres klagemuligheder og bliver oplyst om disse, og hvad er tidsperspektivet for udlevering af klagemulighederne
2844117_0004.png
For så vidt angår det fjerde spørgsmål er det vigtigt at understrege, at borgeren
kan klage over en afgørelse om udskrivning i dag. Derudover blev det i
forbindelse med omlægningen af indsatsen mod hjemløshed besluttet at
etablere en fast track-ordning i Ankestyrelsen, hvorefter Ankestyrelsen så vidt
muligt skal træffe afgørelse inden otte uger i en klagesag vedrørende en
afgørelse efter servicelovens § 110, stk. 5, der vedrører kommunens
udskrivning af en borger fra en boform efter § 110. Fast track-ordningen sikrer
en hurtigere sagsbehandlingstid, når borgeren vælger at klage over en
afgørelse efter § 110, stk. 5, om udskrivning, der er truffet af kommunen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
4