Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2850625_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1811
Doknr.
838128
Dato
12-04-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 27. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
259 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 259:
”Vil
ministeren præcisere begreberne uvildig juridisk undersøgelse, og hvad der
er indeholdt i dem?”
Svar:
Jeg har ikke kendskab til en entydig definition af begrebet
”juridisk
undersøgelse”.
I forhold til forståelsen af en
”uvildig
undersøgelse” kan jeg henvise til, at det
eksempelvis er en undersøgelse, som den vi besluttede at iværksætte med
aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2024-2027 (SSA-aftalen).
Ifølge aftalen skal der iværksættes en uvildig undersøgelse af formidlingen fra
de ti lande, hvorfra der er formidlet flest børn til Danmark. Undersøgelsen skal
forestås af et uvildigt undersøgelsesudvalg.
Begrebet
”uvildig”
skal i denne sammenhæng forstås i overensstemmelse med
§ 3 i forvaltningsloven. Det betyder, at undersøgelsen ikke forestås af
myndigheder eller personer, som har en særlig personlig eller økonomisk
interesse, har medvirket ved afgørelsen af sager eller gennemførelsen af
foranstaltninger, eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til
at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
”Uvildighed” skal således
sikre uafhængigheden mellem det, der undersøges,
og undersøgeren for at styrke undersøgelsens objektivitet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1