Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2843900_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 885
Doknr.
818084
Dato
12-02-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 26. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
182 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 182:
”Vil ministeren
-
i forlængelse af Zetlands serie ’På børnenes side’ vedrørende
Joannahuset - redegøre for, om ministeriet har modtaget
bekymringshenvendelser fra kommuner og andre relevante parter, samt hvilke
initiativer ministeren eventuelt har taget i den forbindelse?”
Svar:
Indledningsvist kan jeg bekræfte, at ministeriet har modtaget henvendelser
med bekymringer om Joannahusets praksis fra bl.a. borgere og kommuner.
Det bemærkes, at Joannahuset er en selvejende institution og er derfor ikke en
offentlig myndighed. Det er enten forældremyndighedsindehaveren eller
offentlige myndigheder, som udgangspunkt kommunen efter barnets lov, der
har kompetence til at træffe afgørelser eller beslutninger om børn og unge
under 18 år.
Joannahuset har dog på baggrund af en forsøgsordning efter barnets lov §
206, tilladelse til at fravige anbringelsesbestemmelserne i barnets lov, således
unge mellem 12-17 år kan tage ophold i Joannahuset i en afgrænset periode
på syv dage, med mulighed for i særlige tilfælde at forlænge med yderligere
syv dage. Som en del af forsøgsordningen kan unge opholde sig i Joannahuset
i op til 48 timer uden eksplicit samtykke fra forældremyndighedsindehaveren,
men med orientering af denne. Der skal dermed indhentes et forudgående
samtykke fra barnets eller den unges forældremyndighedsindehaver i de
tilfælde, hvor opholdet vil vare ud over 48 timer. Forsøgsordningen forudsætter,
at socialtilsynet godkender tilbuddet som anbringelsessted.
Forsøgsgodkendelsen vedrører alene husly-delen af Joannahusets tilbud.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har således ikke mulighed for at regulere
rådgivningsdelen af tilbuddet, da Joannahuset ligesom alle andre
organisationer kan tilbyde rådgivning til børn og unge.
Dertil er ministeriet i løbende dialog med Joannahuset.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om, hvor mange bekymringshenvendelser det drejer sig om samt indholdet af disse
2843900_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2