Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2842064_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1750
Doknr.
833030
Dato
21-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 23. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
251 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 251:
Vil ministeren kommentere på stigningen i Familieretshusets gennemsnitlige
sygefravær, som fremgår på side 12 i Familieretshusets resultatplan 2024,
samt redegøre for, hvad stigningen skyldes, herunder om der kan være tale om
mistrivsel hos ansatte, og om der er iværksat en indsats for at nedbringe syge-
fraværet?
Svar:
Jeg vil indledningsvist bemærke, at udviklingen i sygefravær i Familieretshuset
vedrører Familieretshusets interne drift, og eventuelle indsatser for at ned-
bringe sygefravær hører derfor under ledelsens lokale driftsansvar. Jeg har
derfor til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Familieretshuset, som op-
lyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Stigningen
i sygefraværet i 2023 har baggrund i forskellige forhold.
Familieretshuset havde flere medarbejdere i 2023, som blev ramt af kritisk syg-
dom med deraf følgende meget lange sygdomsforløb. Endvidere gennemførte
Familieretshuset en større afskedigelsesrunde i august 2023, som medførte et
mærkbart forøget sygefravær i en periode.
I Familieretshuset ønsker vi at være en attraktiv arbejdsplads, der forebygger
og håndterer sygefravær. På den baggrund har Direktionen i samarbejde med
Samarbejdsudvalget nedsat et emneudvalg bestående af ledelsesrepræsen-
tanter og medarbejderrepræsentanter. Emneudvalget har udarbejdet en ny sy-
gefraværspolitik, som blev vedtaget i 2023. Den nye sygefraværspolitik inde-
holder trin-for-trin vejledninger og hjælpeværktøjer til både ledere og medarbej-
dere.
Familieretshuset har derudover iværksat en indsats for systematisk at reducere
antallet af arbejdsulykker med fravær samt at få arbejdsulykker uden fravær og
nærved-ulykker frem i lyset med henblik på at forebygge de ulykker, der med-
fører fravær. Det er sket gennem en indsats med fokus på registrering, analyse
og deraf følgende læring af hændelser samt risikovurdering.
Familieretshuset kan konstatere, at sygefraværet har været faldende siden
2023, og at det nu for styrelsens aktuelle medarbejdere er tæt på det statslige
gennemsnit.”
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om stigningen i Familieretshusets gennemsnitlige sygefravær
2842064_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2