Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2843030_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1752
Doknr.
832398
Dato
22-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 23. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
249 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 249:
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren forholder sig til, at Statsreviso-
rerne i deres Beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system på
side 19 skriver følgende: ”Samlet betyder det, at hverken Familieretshuset eller
Rigsrevisionen retvisende kan opgøre, hvor mange ansøgninger der behandles
inden for
de vejledende frister”? Agter ministeren at tage initiativer til at sikre en
retvisende opgørelse i fremtiden?
Svar:
Jeg vil indledningsvist bemærke, at de sager, der refereres til på side 19 i Rigs-
revisionens beretning, er de såkaldte § 7-sager. Jeg har til brug for min besva-
relse indhentet bidrag fra Familieretshuset, som oplyser følgende, som jeg kan
henholde mig til:
”Familieretshuset
opgør frister for sagsbehandlingsforløb med § 7-sager ved, at
sagsbehandleren manuelt markerer, hvorvidt fristen er overholdt eller ej, i sty-
relsens sagsbehandlingssystem. Opgørelsesmetoden efterlader mulighed for,
at sager har mangelfuld registrering, som Rigsrevisionen påpeger. Familierets-
huset arbejder løbende og intensiverende på at udvide og forbedre vores data-
grundlag. Det er dog Familieretshuset vurdering, at registreringsudfordringerne
ikke har indvirkning på de samlede opgørelser af Familieretshusets fristover-
holdelse, og de har heller ikke indflydelse på om borgerne modtager den rette
hjælp inden for de vejledende frister for sagsbehandlingsforløb med § 7-sager.”
Det er vigtigt, at Familieretshuset får ydet den rette hjælp til de familier, der be-
finder sig i svære konflikter om forældreansvar. Det er derfor betryggende for
mig, at de tekniske udfordringer i Familieretshusets sagsbehandlingssystem
ikke har indflydelse på, om borgere, der får behandlet komplekse forældrean-
svarssager efter § 7 i lov om Familieretshuset, får rettidig hjælp.
Det er naturligvis også væsentligt, at Familieretshusets opgørelse over frist-
overholdelse er så præcis som muligt, og jeg ser derfor positivt på, at Familie-
retshuset arbejder med at forbedre datakvaliteten.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til, at Statsrevisorerne i deres Beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system på side 19 skriver følgende: Samlet betyder det, at hverken Familieretshuset eller Rigsrevisionen retvisende kan opgøre, hvor mange ansøgninger der behandles inden for de vejledende frister
2843030_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2