Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2834770_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1726
Doknr.
830023
Dato
06-03-2024
Folketingets Socialudvalg har den 23. februar 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 247 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 247:
”Ministeren skriver i svar på spørgsmål 173 ”Det kan generelt oplyses, at det
følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 7, at
der ikke kan idømmes straf for en forbrydelse, hvis strafansvar er forældet.
Hvorvidt der er indtrådt forældelse beror på fortolkning og anvendelse af
national ret, der skal opfylde kravet om klarhed og forudsigelighed, jf. Jon
Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
–
for
praktikere, 6. udgave (2023), side 821. Det vil bero på en konkret vurdering af
samtlige omstændigheder i sagen, om straffelovens §§ 215 og 261 er
overtrådt, og om der er sket forældelse”. Vil ministeren forholde sig til SOU
spørgsmål 173, 175, 176 og 178 i forhold til Artikel 25 i FN’s Konvention om
Beskyttelse af Personer mod Tvungen Forsvinding, der omhandler, at staterne
skal undersøge og retsforfølge, hvis et barn f.eks. er stjålet eller dokumenter er
forfalskede, og særligt se på Artikel 8 i samme konvention, der omhandler
ophævelse af forældelsesfristen, samt redegøre for, om denne konvention
ophæver forældelsesfristen, som er gældende i de paragraffer i straffeloven,
som ministeriet henviser til?”
Svar:
I SOU alm. del spørgsmål nr. 173 spørges om, hvorvidt nationale strafferetlige
forældelsesfrister kan tilsidesættes i sager, hvor straffelovsovertrædelsen
udgør et grovere brud på menneskerettigheder.
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentede jeg et bidrag fra
Justitsministeriet, som straffelovgivningen henhører under.
Der er i bidraget, som er gengivet i mit svar på spørgsmål 173, redegjort for
forældelsesfristerne med udgangspunkt i, at sager, hvor et barn unddrages fra
forældremyndighedsindehaveren efter omstændighederne kan være
børnebortførelse omfattet af straffelovens §§ 215 og 261.
Det fremgår blandt andet, at det er strafferammen for en given overtrædelse,
der er bestemmende for længden af forældelsesfristen, og at det beror på en
konkret vurdering af samtlige omstændigheder i en sag, om straffelovens §§
215 og 261 er overtrådt, og om der er sket forældelse. Det fremgår også, at det
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om strafferetlig forældelsesfrist
2834770_0002.png
følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7, at der ikke
kan idømmes straf for en forbrydelse, hvis strafansvar er forældet.
I SOU alm. del spørgsmål nr. 175 spørges om, hvorvidt ministeren anerkender,
at der er sket ulovlige eller illegale adoptioner til Danmark, og om der i så fald
kan være tale om børnebortførelse i strafferetlig forstand.
Jeg svarede, at jeg ikke havde det nødvendige vidensgrundlag til generelt at
konkludere, hvorvidt der har været forhold, der medfører, at internationale
adoptioner til Danmark har været i strid med dansk lovgivning eller Danmarks
internationale forpligtelser, herunder særligt Haagerkonventionen af 29. maj
1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale
adoptioner.
SOU alm. del spørgsmål 176 og spørgsmål 178 besvarede jeg med henvisning
til mine svar på SOU almindelig del spørgsmål nr. 173 og spørgsmål nr. 175.
FN’s konvention af 20.
december 2006 om beskyttelse af personer mod
tvungen forsvinding indeholder i artikel 8 regler for deltagerstaters nationale
forældelsesregler med hensyn til en tvungen forsvinding, og indeholder i artikel
25 blandt andet regler for deltagerstaters nationale strafferetlige regler.
Af artikel 8 fremgår således, at en deltagerstat, som anvender en
forældelsesregel med hensyn til en tvungen forsvinding, skal træffe de
foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre, at forældelsesfristen
for straffesager er lang og står i forhold til denne lovovertrædelses særligt
alvorlige karakter og begynder at løbe fra det øjeblik, hvor
tvangsforsvindingsforbrydelsen ophører, idet der tages hensyn til dens
vedvarende karakter. Deltagerstaten skal også sikre, at ofrene for tvungen
forsvinding får effektive retsmidler inden forældelsesfristen.
Af artikel 25 fremgår blandt andet, at en deltagerstat skal træffe passende
foranstaltninger til i henhold til dens straffelovgivning at forhindre og straffe:
(a) Ulovlig fjernelse af børn, som er udsat for tvungen forsvinding, af børn, hvis
far, mor eller værge er udsat for tvungen forsvinding eller af børn, der fødes i
løbet af deres mors fangenskab, mens hun er udsat for tvungen forsvinding,
(b) Forfalskning, hemmeligholdelse eller ødelæggelse af dokumenter, der
bekræfter den sande identitet af de i afsnit (a) nævnte børn.
Som anført i min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 175 har jeg ikke det
nødvendige vidensgrundlag til generelt at konkludere, hvorvidt der har været
forhold, der medfører, at internationale adoptioner til Danmark har været i strid
med Danmarks internationale forpligtelser.
I forhold til spørgsmålet om strafbarhed og strafferetlig forældelse bemærker
jeg, at det som anført i min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål nr. 173
beror på en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i en sag, om der er
sket en overtrædelse af de relevante bestemmelser i straffeloven, og om der er
indtrådt forældelse.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om strafferetlig forældelsesfrist
2834770_0003.png
Bilag:
Bilag 1: SOU alm. del
–
svar på spm. 173
Bilag 2: SOU alm. del
–
svar på spm. 175
Bilag 3: SOU alm. del
–
svar på spm. 176
Bilag 4: SOU alm. del
–
svar på spm. 178
3