Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2830363_0001.png
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils
talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Samråd O og P om undersøgelse af
international adoptionsformidling
22. februar 2024
Folketingets Socialudvalg
Ca. 9 minutter
Samrådsspørgsmål O og P er stillet efter ønske fra
Karina Adsbøl (DD) og Katrine Daugaard (LA)
Samrådsspørgsmål O
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, om ministeren vil
tage initiativ til en uvildig og juridisk bindende undersøgelse af
hele adoptionsområdet i Danmark
–
ligesom det er sket i Sverige
og Norge? Og vil ministeren i afkræftende fald redegøre for,
hvorfor ministeren ikke vil iværksætte en uvildig og juridisk
bindende undersøgelse af hele adoptionsområdet i Danmark, når
ministeren som os andre er vidende om, at forældre er blevet
franarret deres børn under falske vilkår, og at børn har fået
franarret sig retten til deres biologiske forældre og sande
livshistorie? Der henvises
til artiklen: ”Blev bortadopteret uden
forældrene gav lov: ”Nogen skal tage ansvar” bragt på dr.dk den
22. januar 2024 og DR’s dokumentarserie ’Det store
adoptionstyveri’.
Samrådsspørgsmål P
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, om ministeren er
villig til at sørge for, at der placeres et ansvar for de fejl og
forseelser, der har fundet sted
–
og at få afdækket det fulde
omgang af potentielle sager? Der henvises til artiklen: ”Blev
bortadopteret uden forældrene gav lov: ”Nogen skal tage ansvar”,
bragt på dr.dk den 22. januar 2024 og DR’s dokumentarserie ’Det
store adoptionstyveri’.
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra samrådet den 22/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
Det talte ord gælder
Tak for det og tusind tak for at indkalde til det her samråd og
tage initiativ til det.
Jeg synes, at vi står i en forfærdelig ulykkelig situation, og
det er ikke første gang, at vi gør det. Men bare for at sige at
jeg synes, at det er rigtig svært både for dem, der igennem
tiderne har adopteret et barn og jo har været i god tro i
forhold til, at tingene skulle være i orden. Jeg synes, det er
enormt svært for de børn, der er blevet adopterede, at vi står
i en situation, hvor der bliver bragt så mange ting i
spørgsmål, som tilfældet er. Og jeg synes selvfølgelig, at det
er utrolig svært, altså helt utroligt svært, nok noget af det
værste jeg selv kan forestille mig, for de mennesker, hvis
børn i dag befinder sig på den anden side af kloden, uden at
de selv har været vidende om eller givet tilsagn til, at de
skulle bortadopteres. Altså alt i alt vel noget af det mest
gruopvækkende man kan forestille sig, at ens børn på den
måde kommer et andet sted hen.
Jeg sætter rigtig stor pris på den løbende og tætte dialog, vi
har om de her enormt svære spørgsmål. Rigtig mange ting
er ikke irreversible. Så når vi beskæftiger os med ting i vores
velfærdssamfund, så kan man gøre ting baglæns, men man
kan ikke starte en barndom forfra. Og det vil sige, at der,
hvor der er blevet gjort uret, der kan man ikke starte forfra og
gøre tingene om. Og det synes jeg er rigtig svært. Bare for at
sætte ord på nogle af de ting, jeg synes, fylder rigtig meget. I
hvert fald for mig og, tror jeg, for rigtig mange andre også i
forbindelse med, at vi beskæftiger os med de her ting.
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra samrådet den 22/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
Der vil også være rigtig mange ting, jeg i dag ikke kan svare
på. Altså simpelthen fordi vi står i en situation, hvor vi skal
give os tid til både at drøfte det grundigt med hinanden, men
også at undersøge tingene. Og derfor vil der være nogle
ting, som jeg ikke endnu kan svare på, simpelthen fordi det
kommer til at tage os noget tid.
Og det afspejler jo, at der igennem de senere år drypvist er
kommet mere og mere viden frem om, at alt ikke har været,
som det burde, i forbindelse med international adoption. Det
gælder både i Danmark, og det gælder også i resten af de
lande, der typisk har været de lande, der er blevet adopteret
til.
Jeg mener, at det hver eneste gang har været rystende, og
det har været hjerteskærende. Og det har været forskelligt,
hvad det er, der har været baggrunden. Om det har været
Etiopien, vi har talt om, om det har været Madagaskar, eller
det har været andre lande. Men samlet set for hvert af de
enkelte områder, synes jeg, at det er ganske hjerteskærende
at være vidende til det, der foregår.
Det, der har været hele ideen med den internationale
adoption, dengang man etablerede det, var at give børn, der
havde brug for en ny familie, som ikke kan hjælpes i det
land, de var født i, en ny familie. Det var det, der var årsagen
til, at man startede op med international adoption. Og når vi
som ”modtagerland” er med til at gøre det muligt,
så er vi
også forpligtede til at gøre alt, vi kan, for at sikre, at det sker
på en ordentlig måde, og at vi har børnenes rettigheder for
øje. Og selvfølgelig også de biologiske forældres rettigheder
for øje. Ellers så er det jo reelt ikke nogen hjælp.
3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra samrådet den 22/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
Jeg er rigtig glad for og stolt af i øvrigt, at vi i fællesskab har
sat penge af til at lave en uvildig undersøgelse af
internationale adoptioner til Danmark.
Meningen med den undersøgelse er, at den vil se på
formidlingen fra de ti lande, hvorfra der er formidlet flest børn
til Danmark i perioden 1964 til 2015. Og den kommer jo så i
øvrigt på bagkant af en undersøgelse, der lige er udkommet,
som vedrører Sydkorea i en afgrænset tidsperiode, fordi det
var den periode og det land, der kom flest børn fra. Og
formålet er at tilvejebringe oplysninger, der understøtter den
adopteredes ret til at kende egen historie.
Og undersøgelsen har vi lagt op til, med det der er besluttet
indtil nu, at den vil blive udarbejdet af et uvildigt
undersøgelsesudvalg. Det er en af de ting, der har været
diskuteret. Og derfor kan jeg jo så svare bekræftende på den
del af spørgsmålet. At ja, vi har et ønske om en uvildig
undersøgelse. Og det har jeg ikke hørt nogen modsætte sig.
Så vil den uvildige undersøgelse i det, der er aftalt med alle
Folketingets partier, bygge oven på de undersøgelser, som
Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed har udarbejdet.
Og Ankestyrelsen har således, når der er kommet
oplysninger frem om uregelmæssigheder i internationale
adoptioner, iværksat undersøgelser af forholdene. Det drejer
sig bl.a. om de undersøgelser der er lavet fra:
-
-
-
Indien i 2007.
Og Etiopien i 2013.
Og Chile i 2021.
4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra samrådet den 22/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
-
Og Colombia, Bangladesh, Indonesien og Sri Lanka i
2022.
-
Og senest undersøgelsen vedrørende adoptioner fra
Sydkorea.
Det er undersøgelser, som har givet de adopterede fra de
pågældende lande en viden og har medvirket til selvfølgelig
at give kendskab til den historie, der har været omkring
adoptionerne derfra.
Men det er også undersøgelser, der har givet os som
samfund væsentlig viden og forståelse for
adoptionsområdet. Og som kan være trædesten for den
uvildige undersøgelse.
Så i forhold til udarbejdelsen af undersøgelsen, så vil det jo
være naturligt også at se på de undersøgelser, der er
iværksat i vores nabolande, det har jeg også tidligere
tilkendegivet, og det er også det, der bliver henvist til i
samrådsspørgsmålene. Og der har vi fra Socialministeriets
side taget fat i Norge, Sverige og Holland i forhold til at finde
ud af, hvad har de lagt til grund for deres undersøgelser.
Hvordan er det i forhold til det, vi har sat i værk her. Og det
er et stykke arbejde, der har pågået.
Og der er det sådan, at de i Norge nedsatte i sommeren
2023 et eksternt udvalg, som gransker internationale
adoptioner til Norge. Spørgsmålet om juridisk ansvar eller
skyldsspørgsmål er ikke nævnt i udvalgets kommissorium.
Sådan kan det godt lidt lyde i den danske debat, men det er
det faktisk ikke.
5
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra samrådet den 22/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
I Sverige har regeringen iværksat allerede i 2021 en
udredning af internationale adoptioner til Sverige. Og de
forventer, at udredningen bliver offentliggjort i slutningen af i
år. Det fremgår eksplicit af kommissoriet for den svenske
udredning, at den ikke skal indeholde overvejelser om
eventuelt ansvar i enkeltsager.
Begge de samrådsspørgsmål, der er stillet i dag, kredser om
spørgsmålet om placering af ansvar.
Jeg synes, det er enormt følsomme spørgsmål og svære
spørgsmål og dilemmafyldte spørgsmål. Hvor man skal
passe meget på med overskrifterne, fordi der er rigtigt
mange forhold og nuancer nede i maven på, hvad det
betyder at placere et ansvar. Jeg har taget nogle ting med
fra den undersøgelse, der lige er blevet offentliggjort, fordi i
debatten kommer det til at lyde som om, at hvis man siger
nej til at undersøge noget, der har med et juridisk ansvar at
gøre, så vil man ikke kigge på myndighederne. Og der har
jeg bare lige lyst til bare at tage fra s. 43 i den undersøgelse,
der lige er kommet, og hvor der ikke er blevet lagt op til at
placere et juridisk ansvar. Der står for eksempel på s. 43 i
undersøgelsen, at i forbindelse med Justitsministeriets
undersøgelse i 1975 af hjemeskorte af børnene oplyste en
læge, der eskorterede børnene til Danmark, om, at
mangelfulde oplysninger om børnenes helbredstilstand
gjorde turen hjem vanskelig, og at der burde have været
bedre adgang til medicin osv. osv.
På s. 45 står der, at i første halvdel af
80’erne
undersøgte
Justitsministeriet mange gange, om AC Børnehjælp havde
overtrådt organisationens autorisationsvilkår eller havde
handlet ukorrekt i konkrete sager. Sagerne vedrørte ikke kun
6
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra samrådet den 22/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
adoptioner fra Sydkorea, men også andre formidlingslande
osv. osv.
Det, der ligger i det, vi har undersøgt
–
bare for sådan at
klargøre
–
i den undersøgelse, der er lavet, og dvs. også det
vi lægger op til med den nye undersøgelse, det er altså
også, at man går ind og kigger på, hvad vidste forskellige
myndigheder, og hvordan reagerede de på det, de vidste.
Det kom lidt på mig til at lyde som om, at hvis man ikke vil gå
ned ad det spor med konkret juridisk ansvar, at man så ikke
havde et ønske om at afdække, hvad der har været op og
ned. For mig er det rigtig vigtigt, at vi får afdækket, hvad der
er op og ned, herunder selvfølgelig også hvad der er op og
ned i forhold til myndighederne.
Og når ordet ansvar bliver sådan et lidt følsomt ord, så er det
jo fordi, der også er et spørgsmål om straf og enkeltpersoner
og enkeltsager. Og der skal vi passe på med, at vi ikke
sådan får stukket hinanden blår i øjnene, altså ligesom får
givet indtryk af, at når vi så er færdige med de her
undersøgelser, så har vi fundet den enkeltperson, som
vidste alt og er den skyldige og kan straffes. Det vil være at
stikke hinanden blår i øjnene. Altså fordi der har jeg meget
svært ved at se for mig, at vi kom hen, og jeg er egentlig
heller ikke helt sikker på, at det er det, vi gerne vil med de
undersøgelser. Og derfor skal vi passe lidt på med, hvordan
vi bruger ordet ansvar. Fordi i denne her sammenhæng
betyder ordet ansvar noget helt bestemt i juridisk forstand.
Rigtigt mange af de oplysninger, der er om
adoptionsforløbene, som kan kaste lys over, hvad der er
foregået, de befinder sig i udlandet. Jeg har jo et ønske om
alligevel, selvom det er oplysninger, som vi som
7
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra samrådet den 22/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
myndigheder ikke kan sige, vi skal have adgang til, at vi så
gør forsøget på at få adgang til dem, og at vi får afdækket,
så meget vi kan, også velvidende at det ikke nødvendigvis
betyder, at man kan placere det, som man kalder et juridisk
ansvar.
Men rigtig mange af de begivenheder, vi taler om her, er jo
foregået uden for Danmarks grænser, og dermed også hvor
de nødvendige dokumenter kan være kasserede. De kan
være gået bort af alle mulige andre årsager. Men det, der
næsten er væsentligst i denne her sammenhæng, det er, at
vi som dansk myndighed ikke kan tvinge dem til at udlevere
dem. Men det forhindrer os jo ikke i at anmode om, at de
bliver udleveret.
Men derfor er der også et behov for, at vi får gjort klart, hvad
er det egentlig, der er vores rækkevidde som myndighed i
Danmark i forhold til at få adgang til forskellige ting, og der
skal man jo i hvert fald være klar over, at man ikke kan gå
anden vej end dialogens vej, fordi man ikke har nogen
adgang til at tvinge.
Så skal vi også holde os for øje, at det her med at finde de
ansvarlige
–
og det siger jeg bare fordi vi har været henne
over nogle ting på børnehjemsområdet og også i forhold til
sær- og åndssvageforsorgen og andet
–
at noget af det, der
selvfølgelig også er væsentligt er, at synet på adoption, og
heldigvis for det, har forandret sig rigtig meget. Når jeg ser
den undersøgelse, vi har fået, så kan jeg godt undre mig
noget over, at man ikke reagerer anderledes, end det man
gør, på de henvendelser, man får. Og da vil det egentlig
være min vurdering, at det simpelthen også er et spørgsmål
om, at engang har man troet og tænkt, at det var altid bedre
8
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om talepapir fra samrådet den 22/2-24 om adoptionsområdet i Danmark
for et barn at komme til Danmark, fordi der ville man altid
kunne give bedre vilkår, end hvis man vokser op et andet
sted på planeten. Det vil jeg tro, at der er meget få
mennesker, der mener i dag. Det tror jeg sådan set også
afspejler sig hos myndighederne, fordi nogle af stederne
tænker jeg, hvorfor i alverden reagerer myndighederne ikke
langt hårdere på den meddelelse, de får. Hvis jeg nu havde
fået samme meddelelse ind ad døren i dag, så ville jeg jo
reagere helt anderledes på den henvendelse, der kom.
Så bare for at sige jeg synes, at det er enormt vigtigt, at vi får
dykket ned i og får afdækket og får kigget på, hvad er det,
der er sket. Og vi har ikke slået de endelige streger endnu.
Altså, der er ikke lavet et kommissorium i forhold til de
beslutninger, der er taget om at sætte en undersøgelse i
gang. Det kommissorium håber jeg meget, at vi kan
udarbejde i fællesskab med hinanden. Det er jo alle
Folketingets partier, der står bag aftalen, og det vil sige, at
alle har jo dermed også indflydelse på, hvordan vi slår de
streger.
Vi har også brug for fra regeringens side, set i lyset af de
sidste måneders begivenheder, at overveje, hvordan vi
gerne selv vil gøre det, og de overvejelser er selvfølgelig
påbegyndt, men bl.a. derfor har jeg også rakt ud til de andre
lande
–
det gjorde vi nu allerede i forbindelse med at vi traf
den beslutning i efteråret
–
nu har vi fået tingene fra Norge
og Sverige og Holland, og jeg har brug for, at vi tænker os
rigtig grundigt om og gør det i fællesskab med hinanden.
Tak for ordet.
9