Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1595
Doknr.
834573
Dato
19-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 20. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
231 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rosa Lund
(EL).
Spørgsmål nr. 234:
”Finder
ministeren at Ankestyrelsen bør gives kompetence og forpligtelse til at
beskytte denne særligt sårbare gruppe borgeres rettigheder, værdighed og
trivsel, herunder i form af en mere opsøgende forpligtelse i forhold til beboere i
botilbud?”
Svar:
Det er kommunerne, som har ansvaret for at visitere en borger til et tilbud, som
er godkendt af socialtilsynet til at levere den indsats, som borgeren har behov
for. Det er også kommunen, som gennem det personrettede tilsyn og den
løbende opfølgning på den hjælp, borgeren er visiteret til, har mulighed for at
gribe ind.
Derfor er det efter min opfattelse kommunerne, som er tæt på og kender
borgerne, og jeg ser ikke nogen merværdi i, at Ankestyrelsen pålægges en
opsøgende rolle vedrørende spørgsmål, som kommunen bør have taget højde
for ifm. visitationen og løbende i forbindelse med tilsynet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1