Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1561
Doknr.
827760
Dato
29-02-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 19. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
229 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 229:
”Vil ministeren redegøre for reglerne om aktindsigt, da flere borgere oplever
udfordringer med at få aktindsigt, herunder forældre til anbragte børn, der
anmoder om aktindsigt i dagbogsnotater
–fra
enkelte opholdssteder eller fra
enkelte mor-barnhjem. Nogle af stederne nægtes der at give aktindsigt i
dagbogsnotater under henvisning til, at det skulle være interne
arbejdsdokumenter.
Vil ministeren herunder redegøre for, om ministeren er enig i, at
dagsbogsnotater skal betragtes som dokumenter, der er at betegne som
almindelige indførsler i journaler efter forvaltningslovens § 9, stk. 2, nr. 2, jf. §§
13, nr. 3 og 14a
–
herunder at der jo vil være tale om faktuelle oplysninger, der
fremgår af dagbogsnotaterne?”
Svar:
Begrebet "dagsbogsnotater" anvendes ikke i barnets lov og er ikke på anden
måde formaliseret i bekendtgørelser eller vejledning om anbringelsesområdet.
Derfor er det heller ikke fastsat, hvilke oplysninger dagbogsnotater indeholder,
eller hvordan de anvendes.
Ministeriet lægger dog til grund for besvarelsen, at der med dagbogsnotater
kan være tale om dokumenter, som nogle anbringelsessteder anvender, og at
der kan være tale om oplysninger om barnets forhold (f.eks. om faktiske
omstændigheder, vurderinger m.v.), som det pågældende anbringelsessted
løbende noterer i et internt dokument.
Ministeriet går også ud fra, at oplysningerne i dagbogsnotater i nogle tilfælde
alene anvendes internt på anbringelsesstedet, men i andre tilfælde f.eks. vil
kunne blive sendt til kommunen og finde anvendelse ved afgørelser om barnet
efter barnets lov.
Ministeriet kan generelt oplyse, at det afhænger af et dokuments karakter og
anvendelse, om der kan gives aktindsigt heri. Afhængigt af, om dokumentet
indgår i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed, vil spørgsmålet om aktindsigt skulle afgøres enten efter
reglerne i forvaltningsloven eller efter reglerne i offentlighedsloven eller
eventuelt begge love.
1