Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 204
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1118
Doknr.
820163
Dato
29-02-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 2. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
204 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 204:
”I forlængelse af at ministeriet og ministeren tidligere ikke har villet
anerkende,
at der i danske kommuner foregår “clean cut” af plejefamilier, vil ministeren da
kommentere på artiklen ”Socialrådgivere:
- Vores leder gav kage og ville fejre
det, da et lille barn blev fjernet fra sin plejefamilie på få minutter”, bragt i Fyens
Stiftstidende den 2. februar 2024, og redegøre for om ministeren nu
anerkender, at clean cut metoden bruges, samt om ministeren finder metoden
lovlig og endelig hvad ministeren siger til, at ledelsen i Nordfyns Kommune
opfordrer til brug af metoden og fejrer
brugen med kage?”
Svar:
Jeg kan indledningsvis oplyse, at jeg som minister ikke kan gå ind i en konkret
sag eller pålægge en kommune at træffe en bestemt afgørelse i en sag.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at udgangspunktet for alle anbringelser bør
være at skabe tryghed og kontinuitet for det barn, der er anbragt uden for
hjemmet. Børn og unge, der er anbragt, skal have mulighed for at få en god
tilknytning til de voksne, der er på anbringelsesstedet. Derfor er det klare
udgangspunkt i lovgivningen også, at børn og unge ikke kan flyttes til et nyt
anbringelsessted, uden der er en god grund til det, og uden flytningen er
grundigt forberedt.
Der kan selvfølgelig opstå situationer, hvor det af forskellige årsager ikke er
muligt for barnet at blive boende på sit anbringelsessted. Det kan fx være
tilfældet, hvis anbringelsesstedet ikke længere imødekommer barnets behov,
eller hvis barnet ikke trives på anbringelsesstedet. I så fald er den anbringende
kommune faktisk forpligtet til at gribe ind. Hvis det vurderes, at det er
nødvendigt at ændre barnets anbringelsessted, skal den anbringende
kommune sikre, at flytningen sker så skånsomt som muligt for barnet.
Jeg har selvfølgelig en klar forventning om, at kommunerne overholder de
gældende regler og træffer afgørelser med udgangspunkt i, hvad der er bedst
for det enkelte barn. Det gælder også den måde, afgørelserne bliver fuldbyrdet
på. Det klare udgangspunkt bør altid være at beskytte barnet og sikre, at
barnet får den rette hjælp og støtte
–
og det gælder også i tilfælde, hvor et
anbragt barn skal flyttes fra ét anbringelsessted til et andet.
1