Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1316
Doknr.
824747
Dato
08-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 9. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
219 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 219:
”Vil ministeren bekræfte, at ministeren med besvarelsen af SOU alm. del
-
spørgsmålene 90, 134 og 135 ikke kan svare på, hvor mange underretninger,
der viser sig at være grundløse, der skal til, før at det vil ses på som værende
chikane? Hvis ikke ministeriet kan give et svar på dette, hvordan vil ministeren
så sikre, at sagsbehandlere i kommune eller familieretshus skal vide, hvornår
der er tale om chikane og dermed også hvornår en sådan opførsel skal have
konsekvenser?”
Svar:
Ministeriet indsamler data til statistisk brug om antallet af underretninger,
kommunerne modtager. Det bliver i den forbindelse dog ikke opgjort, hvorvidt
underretningerne er grundløse eller ej.
Som angivet i besvarelsen af SOU alm. del spørgsmål nr. 90 (Se bilag 1) og
besvarelsen af SOU alm. del spørgsmål nr. 134 (Se bilag 2) skal kommunen
efter § 136 i barnets lov sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk
vurdering af alle underretninger med henblik på at afklare, om barnet eller den
unge har behov for særlig støtte. Kommunerne har ansvar for at foretage en
konkret vurdering i hvert enkel sag, på baggrund af de underretninger, som de
modtager.
I samarbejdet med kommunen om at oplyse forældrenes sag i
Familieretshuset, modtager Familieretshuset oplysninger om eventuelle
underretninger fra kommunen samt kommunens håndtering heraf.
Oplysningerne indgår i den samlede vurdering af forældreansvarssagen.
Gentagne grundløse underretninger kan indgå i vurderingen af en forælders
evne til at samarbejde med den anden forælder om barnet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1