Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2834803_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1303
Doknr.
829277
Dato
06-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 8. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
216 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 216:
”Hvordan
forholder ministeren sig til, at der som følge af navneloven fra 2006
er borgere, som oplever at miste deres slægtsnavne, da de ikke er oplyste om,
at deres adresseringsmellemnavn ikke kategoriseres som et egentligt
mellemnavn? Og hvilke overvejelser gør ministeren sig i forhold til at foretage
en ændring af reglerne, sådan at borgerne får en reel mulighed for at vide, om
dele af deres navn slettes (fx i forbindelse med dødsfald)
og i så fald sikre at
borgerne bliver informeret om, hvilke myndigheder der har registreret hvilke
typer af navne?”
Svar:
Efter den tidligere navnelovgivning var det kun muligt ved ægteskab at få sin
ægtefælles efternavn som efternavn. Da mange ægtepar ønskede at kunne
kombinere deres navne på forskellig vis, var det efter reglerne i CPR-
lovgivningen dengang muligt at bruge en række navne som et såkaldt
adresseringsmellemnavn. Det var eksempelvis muligt for en ægtefælle at
beholde sit tidligere efternavn som et adresseringsmellemnavn.
Ved et adresseringsmellemnavn forstås et navn, der i CPR er registreret
umiddelbart foran personens efternavn i adresseringsnavnet (det fulde juridiske
navn). Adresseringsmellemnavnet kan herefter benyttes af offentlige
myndigheder og private. Da adresseringsmellemnavnet ikke er erhvervet i
medfør af navneloven, har personen, der anvender navnet, ikke opnået ret til
navnet som et egentligt navn, og navnet kan derfor f.eks. ikke gives videre af
personen til andre.
Med ikrafttrædelse af den gældende navnelov den 1. april 2006 blev reglerne
om adresseringsmellemnavne ophævet, da mulighederne for erhvervelse af
mellemnavne er liberaliseret med navneloven.
Efter overgangsbestemmelsen i navneloven kan eksisterende
adresseringsmellemnavne forblive registreret som sådan i CPR, indtil den
registrerede ændrer mellem- eller efternavn eller anmoder om, at det slettes.
Endvidere giver loven mulighed for, at et adresseringsmellemnavn kan blive et
egentligt mellemnavn, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om, hvordan forholder ministeren sig til, at der som følge af navneloven fra 2006 er borgere, som oplever at miste deres slægtsnavne, da de ikke er oplyste om, at deres adresseringsmellemnavn ikke kategoriseres som et egentligt mellemnavn
2834803_0002.png
Det er således muligt fortsat at have navnet som et adresseringsmellemnavn,
og det er muligt at bede om, at navnet medtages i eksempelvis et pas eller
kørekort, når man søger om det.
Det er ligeledes muligt ved navneændring at få navnet som et egentligt
mellemnavn. Det kræver en ansøgning og betaling af et gebyr. Gebyrkravet
gælder som udgangspunkt for alle ansøgninger om navneændring. Dog er
navneændringer i forbindelse med vielser gebyrfrie, såfremt ansøgning herom
er indgivet senest tre måneder efter vielsen. Endvidere er navneændringer for
børn under 18 år gebyrfrie, hvis navneændringen sker i forbindelse med
forældrenes navneændring. Dette fremgår af § 25 a i navneloven.
Personer, der er registreret i CPR, kan søge om registerindsigt med henblik på
at få oplysning om, hvilke navne vedkommende er registreret med.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2