Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2823542_0001.png
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils
talepapir
Anledning
Samråd L-N om en undersøgelse fra
Institut for Menneskerettigheder fra
december 2023, som viser, at
Ankestyrelsen har hjemvist eller
ændret ca. 25.000 klagesager på
handicapområdet i perioden 2014-
2022.
Den 8. februar 2024, kl. 13.00-14.00.
Socialudvalget
Ca. 10 min
Besvare samrådsspørgsmål L-N
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Samrådsspørgsmålene L-N er stillet efter ønske fra
Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Samrådsspørgsmål L
Vil ministeren i et åbent samråd kommentere Institut for Menneskerettigheders
undersøgelse af 27. december 2023, der viser, at Ankestyrelsen har hjemvist
eller omgjort 25.000 klagesager på handicapområdet i perioden 2014-2022?
Og vil ministeren herunder svare på, hvorfor der over tid har været så mange
fejl på handicapområdet?
Samrådsspørgsmål M
Vil ministeren i et åbent samråd svare på, hvilken betydning den svære
budgetklemme, mange kommuner oplever, har haft for de mange fejlagtige
kommunale myndighedsafgørelser på handicapområdet samt svare på, hvad
regeringen fremadrettet helt konkret vil gøre for at nedsætte antallet af forkerte
myndighedsafgørelser på handicapområdet i kommunerne?
Samrådsspørgsmål N
Vil ministeren i et åbent
samråd redegøre for, om Danmark lever op til FN’s
handicapkonvention med så mange fejl i sagsbehandlingen? Der henvises til
Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af 27. december 2023, der
viser, at Ankestyrelsen har hjemvist eller omgjort 25.000 klagesager på
handicapområdet i perioden 2014-2022.
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-24 om klagesager på handicapområdet
Det talte ord gælder
Tak for motivationen af spørgsmålene og tak til ordføreren
og SF i det hele taget for at have fulgt handicapområdet
meget tæt i rigtig mange år.
Jeg er enig i, at det er hen over rigtig mange år, at vi er
igennem mange af de samme ting.
Jeg har det jo grundlæggende på samme måde som
ordføreren i forhold til, at man desværre ikke bliver
overrasket, når man ser de her tal.
For det har været det samme år efter år med små udsving,
at der er rigtig mange fejl på det her område.
Derfor har jeg også valgt som minister at kaste mig ind i at
prøve at få afdækket området med henblik på faktisk at lave
det om.
Når jeg har nedsat det, der hedder Sammen om Handicap,
så er hele ideen med det ikke, at vi skal sidde og snakke
med hinanden ud i den tomme luft, men at vi skal forandre
på tingene. Og derfor så har jeg også en forhåbning om, at vi
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-24 om klagesager på handicapområdet
inden for overskuelig fremtid kan præsentere nogle
løsninger.
I forhold til specialeplanlægningen så har de jo sans for
dramatik, de gode journalister, fordi det er jo rigtigt nok, at
den er udskudt på ubestemt tid, så længe vi ikke har sat en
dato på.
Når man siger, at noget er udskudt på ubestemt tid, så lyder
det næsten som om, at man har opgivet det, eller det kan
være om 10 år. Og det er jo også teoretisk og principielt
rigtigt.
Så i overskriften til den artikel, som ordføreren nævnte ved
motivationen af spørgsmålene, står der ikke noget, der er
forkert.
For vi har ikke sat en dato på. Men omvendt er det heller
ikke nogen hemmelighed, at indførelse af
specialeplanlægning står i regeringsgrundlaget. Og derfor
har vi tænkt os at gennemføre det.
Men lige nu pågår der altså drøftelser i Sammen om
Handicap, som vi ønsker at færdiggøre, fordi
3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-24 om klagesager på handicapområdet
specialeplanlægningen hænger sammen med nogle af de
andre elementer, der bliver drøftet i den sammenhæng.
Og de ting skal gerne kunne ses i sammenhæng med
hinanden, når vi præsenterer dem, fordi nogle af dem har
konsekvenser for hinanden. Så den måde, vi indretter det
ene element på, vil have betydning for, hvordan andre
elementer bliver indrettet.
Så bliver jeg stillet tre spørgsmål i det her samråd. Og jeg
synes, at alle tre er højst relevante, og jeg vil svare på dem i
forlængelse af hinanden.
Men jeg får jo lyst til at sige indledningsvis, at på mange
måder har vi et meget velfungerende velfærdssystem. Det er
bare ikke altid, man opdager det på handicapområdet.
Der er medarbejdere på socialområdet og på
handicapområdet, som knokler en vis legemsdel ud af
bukserne hver eneste dag, og bestemt får givet helt
anderledes liv til borgere med handicap, end man ellers ville
have haft.
Det synes jeg, at vi skal huske at hylde hver eneste gang, vi
tager den her snak om de strukturelle problemer på
4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-24 om klagesager på handicapområdet
handicapområdet. Der bliver ydet en kæmpe indsats, og der
bliver gjort en stor forskel for mennesker med handicap.
Men den måde, vi har indrettet systemet på, er bare ikke god
nok.
I forhold til undersøgelsen fra Institut for
Menneskerettigheder, så opfatter jeg den som et klart udtryk
for, at Ankestyrelsens omgørelsesprocenter er for høje, og
derfor deler jeg også, spørgerens bekymring for
retssikkerheden på området.
Det kan ikke siges mere præcist eller anderledes, og der er
ikke nogen revner eller sprækker i det.
Omgørelsesprocenterne er ganske enkelt for høje.
Og det er jo både undersøgelsen fra Institut for
Menneskerettigheder fra december 2023, og
Rigsrevisionens kritik på handicapområdet fra foråret 2022,
hvis jeg skal lægge lidt til det, I selv har skrevet, som viser,
at der bliver begået alt for mange fejl, som kan have stor
betydning i borgernes hverdag.
Derfor tænker jeg sådan set ikke, at vi i dag behøver have
den store diskussion om, hvorvidt der er et
5
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-24 om klagesager på handicapområdet
retssikkerhedsproblem på handicapområdet. Det har jeg
simpelthen ikke hørt nogen mennesker mene, at der ikke er.
Til gengæld synes jeg, at det er værd at diskutere, hvad vi så
vil gøre ved det.
Så vil jeg svare på spørgsmål L. Jeg bliver bedt om at
kommentere undersøgelsen. Og den viser jo, at
Ankestyrelsen i perioden 2014-2022 har omgjort 25.089
sager.
Af de omgjorte sager er 6.605 ændret, og 18.484 er
hjemvist. Og for at sætte undersøgelsens resultater i
perspektiv, kan jeg sige, at Ankestyrelsen i samme periode
har truffet afgørelser i 69.150 sager på de bestemmelser,
som indgår i undersøgelsen.
Det vil altså sige, at der er stadfæstet 44.061 kommunale
afgørelser. Det svarer til 64 procent.
Det betyder altså, at 36 procent mere end en tredjedel er der
så fundet problemer med. Og det giver sig selv, at det tal er
alt, alt, alt for højt.
6
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-24 om klagesager på handicapområdet
Og så dækker de omgjorte sager, sådan som ordføreren
også sagde, både over ændringer og hjemvisninger. Og jeg
er sådan set enig i beskrivelsen, at selvom det ene
selvfølgelig er mere håndfast end det andet, så er begge
dele problematiske.
Bare lige for at forklare, hvad der er forskellen på de to ting,
så er en ændring der, hvor Ankestyrelsen når frem til et
andet resultat end kommunen. Det kan fx være tildeling af en
hjælperordning i stedet for et afslag, mens en hjemvisning
betyder, at kommunen skal behandle sagen igen og træffe
en ny afgørelse.
Det giver sig selv, at der er noget, som ordføreren også
sagde, der ikke kan gives med tilbagevirkende kraft, fx
socialpædagogisk bistand eller noget andet, som man så
ikke har haft i den periode, hvor tingene har stået på.
Men kommunen kan godt, når det er forhold, der har ført til
hjemvisning, fx mangel på partshøring eller mangelfuld
sagsoplysning, nå frem til samme indholdsmæssige resultat
som i den oprindelige afgørelse.
Jeg synes ligesom ordføreren, at der er store udfordringer
forbundet med både, når der er tale om en ændring og
7
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-24 om klagesager på handicapområdet
hjemvisning. Og derfor, når jeg forklarer det, er det alene for
at afklare begreberne, og ikke fordi jeg synes, det er i orden,
at der er så mange hjemviste sager. Det er faktisk 18.500
hjemviste sager i perioden.
Så bliver jeg spurgt om, hvorfor der over tid har været så
mange fejl på handicapområdet. Og det vil jeg sige, at det
tror jeg sådan set, der er flere grunde til.
For det første opleves loven som kompleks og svær at forstå
og svær at administrere. Og hvis man tænker på
merudgiftsydelserne, så er det faktisk et af de sagsområder,
hvor der er allerflest fejl.
Desuden handler det også om manglende adgang til den
rette viden om højt specialiserede målgrupper og indsatser i
de meget komplekse sager. For eksempel hvis vi ikke har
tilstrækkelig viden om en given målgruppe, så er det
selvfølgelig svært at træffe en afgørelse.
Det mener jeg sådan set er nogle af de ting, der ligger til
grund.
Altså at vi har lavet noget lovgivning, hvor det ikke er så let
at forstå, hvad der præcis menes med den. Og derfor træffes
8
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-24 om klagesager på handicapområdet
der meget forskellige afgørelser, alt efter hvilken kommune
man er i. Vi har simpelthen lavet et regelgrundlag, som er
svært at afkode.
Og dernæst er det vigtigt, at når vi har at gøre med
handicapområdet, så er der jo nogle handicaps, som man vil
støde på meget sjældent, hvis man eksempelvis er
sagsbehandler i en kommune, simpelthen fordi der ikke er
særlig mange mennesker, der har det pågældende
handicap.
Men der kan også være krydsning af forskellige typer af
problematikker, som vil være meget sjældne. Og der er der
ikke tilstrækkelig specialiseret viden tilgængeligt, som
tingene er i dag.
Så det vil jeg mene er et par relativt tunge bud på, hvad det
er, der er problemet.
I forlængelse af spørgsmålet om årsagerne til de mange fejl
på handicapområdet bliver jeg spurgt i spørgsmål M, om
hvilken betydning budgetklemmen, som mange kommuner
oplever, har haft for fejlbehæftede kommunale afgørelser på
handicapområdet.
9
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-24 om klagesager på handicapområdet
Der skal jeg selvfølgelig formelt set sige, at de enkelte
kommuners budgetlægning er baseret på lokalpolitiske
prioriteringer.
Vi har ikke i ministeriet kendskab til opgørelser, der belyser,
hvorvidt der er en kausal årsagssammenhæng mellem
kommunernes budgetlægning og omfanget af afgørelser, der
hjemvises eller ændres af Ankestyrelsen. Det er ikke det
samme som, at den årsagssammenhæng ikke findes, men vi
har ikke undersøgelser omkring det.
Så kan jeg til gengæld utvetydigt generelt sige, at det vil
være i strid med lovgivningen, hvis en kommunes afgørelse
udelukkende er truffet ud fra økonomiske hensyn.
I serviceloven fremgår det, at afgørelser efter loven skal
træffes på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn,
men økonomiske hensyn kan ikke gå forud for de faglige
hensyn.
Så bliver jeg spurgt i spørgsmål M, hvad regeringen
fremadrettet konkret vil gøre for at nedsætte antallet af
forkerte myndighedsafgørelser på handicapområdet i
kommunerne.
10
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-24 om klagesager på handicapområdet
Her er der allerede taget en række initiativer, som skal styrke
retssikkerheden. For eksempel er der med SSA-aftalen for
2022-2025 afsat 112 mio. kr. til en samlet
retssikkerhedspakke med en stribe konkrete initiativer, som
skal højne kvaliteten af kommunernes sagsbehandling.
De initiativer er fordelt på fire hovedtemaer, bl.a. et tema om
tillid, samarbejde og inddragelse og et tema om
kompetenceudvikling.
Lige nu er de konkrete initiativer i gang med at blive
udmøntet, og derfor håber vi selvfølgelig, at det vil have den
effekt, der er meningen.
Så er der med SSA-aftalen for 2024-2027 afsat yderligere
11,2 mio. kr. til at videreføre den retssikkerhedsenhed, der er
forankret i Ankestyrelsen og det tilhørende rådgivende
organ, som med både deskriptive analyser og ledsagende
bemærkninger, giver os noget af den viden om, hvad det er,
der går galt, og perspektiver i forhold til
retssikkerhedsspørgsmålet på området.
Jeg mener dog slet ikke, at det er gjort med det, men bare
for at sige, at der er sat nogle initiativer i gang.
11
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-24 om klagesager på handicapområdet
Jeg mener, at den lovgivning, vi har på området, og den
organisering, vi har af området, i sig selv er snubletråde.
Og derfor så, når vi indimellem har diskuteret i det offentlige
rum, at det er kommunerne, der gør alting forkert - sådan
kan man godt høre det på nogen - så vil jeg sige, at jeg i
hvert fald kan konstatere, at det, vi har givet kommunerne at
arbejde med på nogle stræk, vil gøre det umuligt at træffe
hurtige, nemt gennemskuelige afgørelser.
Det gælder for eksempel på merudgiftsområdet. Og jeg var
selv med til at lave de regler, og man kan jo godt pege fingre
af alle mulige andre:
”Det
er jo også bare kommunerne”.
Hensigten med de regler, vi lavede dengang, var at få nogle
ret klare trin. Og det derfor skulle være ret nemt at få folk ind
på de forskellige trin.
Men det, der er sket, er, at man i stedet for skal
sandsynliggøre ned til mindste øre, hvad det er for
merudgifter, man har. Og man i øvrigt vender tilbage til det af
flere omgange flere steder.
Vi har altså lavet nogle regler, hvor når de rammer praksis,
så virker de simpelthen ikke ud fra det, der var hensigten.
12
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-24 om klagesager på handicapområdet
Det er ikke kommunernes skyld. Det er os, der ikke har lavet
nogle regler, som gør det lige til at administrere.
Derfor er det også vores ansvar at få lavet de regler om.
Men bare for at sige, at der er nogle ting, der er sat i gang,
men der er bestemt også et stykke vej igen.
Jeg mener også, at vi skal hjælpe kommunerne til at få den
rette, højt specialiserede viden og målgrupper og indsatser i
de komplekse sager.
Så i de tilfælde, hvor vi kan se, at her vil det være sjældent,
at en kommune overhovedet støder på en borger af den her
karakter, synes jeg, at det er helt afgørende, at man får den
specialiseret viden tilgængelig i forhold til at træffe
afgørelser.
Og så vil jeg mene, at indførelsen af specialeplanlægning på
den højt specialiseret del af handicapområdet netop vil
styrke dette arbejde og dermed få forandret på
organiseringen af området, så vi sikrer, at der er en fælles
faglighed i form af både viden og kompetencer, men også
indsatser inden for de enkelte specialer.
13
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-24 om klagesager på handicapområdet
Og dermed giver vi kommunerne de værktøjer, der er
nødvendige for, at man kan løse opgaven. Jeg synes på det
lange stræk, at vi har givet kommunerne en opgave. Vi har
bare lige glemt at give dem de værktøjer, der skal til for at
løse den.
Og det er det, jeg så utrolig gerne vil opnå, nemlig at vi
faktisk også får givet dem de værktøjer. Det er præcis det, vi
i øjeblikket drøfter i Sammen om Handicap, hvor parterne
det sidste halve år i det forum har brugt tid og har budt ind
med de ting, de godt kunne tænke sig at få forandret. Og
hvor jeg håber, at vi inden for overskuelig fremtid kan
komme frem med noget.
Så bliver jeg spurgt i spørgsmål N, om Danmark lever op til
handicapkonventionen med så mange fejl i
sagsbehandlingen. Og det er jo et lidt spøjst spørgsmål på
en eller anden måde.
Fordi ja, det tror jeg sådan set, vi gør, for der står ikke noget
om sagsbehandling i handicapkonventionen.
Men det skal ikke blive en sovepude, fordi jeg synes, det er
for galt, at selv om vi lever op til konventionen, så ændrer det
jo ikke på, at jeg mener, at vi skal indrette handicapområdet
14
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-24 om klagesager på handicapområdet
på en måde, så man ikke oplever, at man skal slås fra tue til
tue. Og at der er lange sagsbehandlingstider, hvorefter der
er lange Ankestyrelses sagsbehandlingstider, og man måske
i sidste ende alligevel slet ikke får den støtte og hjælp, man
har behov for.
Så bare for at sige, at formelt er svaret ja, vi lever op til
handicapkonventionen, men i virkelighedens verden, synes
jeg, at vi skal ændre på tingene, så vi får et system, vi kan
være bekendt.
Tak for ordet.
15