Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1222
Doknr.
825572
Dato
06-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 7. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
214 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 214:
”Vil ministeren kommentere den interne henvendelse af 6. februar 2024 omdelt
på SOU alm. del -
bilag 109?”
Svar:
Der er tale om en fortrolig henvendelse fra en borger, som arbejder på området
for børn og unge i udsatte positioner. Borgeren udtrykker kritik af
kommunernes sagsbehandling, sagsbehandlere og indsatser på
børneområdet, og af egne ansættelsesforhold.
Jeg ønsker ikke at kommentere på borgeren ansættelsesforhold eller konkrete
oplevelser. Jeg vil i stedet understrege, at jeg har en helt klar forventning om,
at alle kommuner overholder lovgivningen på børneområdet.
Jeg er opmærksom på, at sager om anbringelse og ikke mindst anbringelse
uden samtykke generelt er svære og indgribende sager. Det er samtidig ofte
sager, hvor forældrene sjældent er tilfredse med forløbet. Men som borger skal
man
–
uanset hvilken kommune, man er bosat i
–
kunne stole på, at
sagsbehandlingen er korrekt, og at kommunen iværksætter den fornødne
indsats, når et barn eller en ung har brug for støtte. Det er helt afgørende for
barnets eller den unges og forældrenes retssikkerhed og for at sikre barnets
eller den unges trivsel og udvikling.
Med barnets lov, som trådte i kraft 1. januar i år, har vi fået fastsat regler, som
skal sikre, at barnet eller den unge sættes i centrum i de afgørelser, der træffes
om dem. Samtidig er børn og unges retssikkerhed også styrket ved, at børn og
unge over 10 år har fået partsbeføjelser. Dermed har børn og unge der er fyldt
10 år selv fået mulighed for klage over afgørelser om støttende indsatser,
anbringelse eller samvær, hvis de er uenige i afgørelsen.
I den forbindelse er det vigtigt, at kommunen sikrer, at både barnet, den unge
og forældrene vejledes om deres rettigheder. Det gælder både i forhold til at
klage, men også om de muligheder for hjælp og støtte, der er fastsat i barnets
lov. Kommunen skal således både vejlede om muligheden for og hjælpe med
at finde en støtteperson for det anbragte barn eller den anbragte unge, ligesom
1