Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1168
Doknr.
827363
Dato
04-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 5. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
209 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 209:
”Vil ministeren redegøre for,
hvornår ens IQ er for lav til at være en god
forældre? Der henvises til artiklen ”Før tvangsadopterede staten ét barn om
året. Nu sker det hver uge”, bragt på Zetland.dk den 5. februar 2024.”
Svar:
Jeg vil gerne indlede med at understrege, at adoption uden samtykke er et af
de mest indgribende værktøjer, vi har, når det kommer til at beskytte børn.
For at et barn kan blive bortadopteret uden samtykke, skal det derfor også
være sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude af stand til at varetage
omsorgen for barnet i hele barnets opvækst. Dette indebærer, at der skal
foretages en prognosevurdering af den fremtidige forældreevne, hvor flere
faktorer kan spille ind.
Manglende forældreevne kan f.eks. skyldes mental retardering og dermed en
lav IQ. Manglende forældreevne kan også skyldes svær, kronisk psykisk
lidelse, svære personlighedsforstyrrelser, og langvarigt misbrug. Der kan også
være tale om forældre, der inden for de seneste år ikke har været i stand til at
tage sig af deres børn, og hvor det ikke med støtte og behandling har været
muligt at forbedre forældreevnen. Der er således tale om en samlet vurdering
af forælderens evne til at tage drage omsorg for barnet, og denne vurdering er
ikke knyttet op på en bestemt IQ.
Kravene til prognosevurderingen afhænger af barnets alder. Der skal mere til
for at sandsynliggøre, at en forælder varigt er ude af stand til at tage sig af et
helt lille barn, da perioden til at vurdere forældreevnen og relationen til dette
barn er begrænset eller slet ikke er der.
Gennemførelsen af adoption uden samtykke forudsætter således, at
forældrenes og barnets forhold og deres indbyrdes relationer er blevet grundigt
belyst, og at det er sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude af stand til at
varetage omsorgen for barnet. Der er således tale om situationer, hvor
forældrene reelt ikke har evnen til at være forældre for deres barn.
1