Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2784698_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8132
Doknr.
778211
Dato
21-11-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 24. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
21 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 21:
”Vil
ministeren redegøre for, om ministeren mener, at det skal være muligt for
en døv beboer på et botilbud, der indlægges på et hospital, at have sin tegn-
sprogstalende pædagog med under indlæggelsen for at sikre kommunikation?”
Svar:
Spørgsmålet om, hvorvidt en tegnsprogstalende pædagog kan indlægges i en
længere periode sammen med en døv botilbudsbeboer er ikke reguleret i
serviceloven.
Der er dog heller ikke i serviceloven noget til hinder for, at tegnsprogs-
tolkningen kan varetages af en pædagog fra borgerens botilbud, eller at den
pågældende pædagog indlægges sammen med den døve borger/patient.
Dette vil dog forudsætte, at der indgås en aftale herom mellem den kommunale
myndighed, som har ansvaret for det konkrete botilbud, og det hospital, som
har ansvaret for at sikre tegnsprogstolkning i nødvendigt omfang under
indlæggelsen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1