Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2841298_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1157
Doknr.
822257
Dato
20-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 5. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
208 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 208:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Socialrådgivere fortæller, at
de skulle
skrive under på, de ikke ville sige noget kritisk om afdelingen: -
Det er helt vildt”
på fyens.dk den 3. februar 2024 og redegøre for, om ministeren finder brugen
af tavshedsklausuler i orden, herunder om disse er gældende, hvis en tidligere
medarbejder har kendskab til, at hun selv eller andre i kommunen begår
alvorlige lovovertrædelser, som endda er ledelsesbestemte, og som f.eks. gør,
at børn ikke får den hjælp de burde?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at jeg som minister ikke kan gå ind i en konkret
sag eller pålægge en kommune at træffe en bestemt afgørelse i en sag. Det er
kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for de sager, der behandles i
kommunen, og som er ansvarlig for, at kommunens forvaltning fungerer
tilfredsstillende og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Det fremgår af den artikel, der henvises til i spørgsmålet, at kommunen omtaler
en gensidig loyalitetsforpligtelse i forbindelse med fratrædelser, som af nogle
medarbejdere bliver udlagt som en ”mundkurv”.
Jeg kan henvise til, hvad Folketingets Ombudsmand skriver om emnet på
ombudsmanden.dk, hvor følgende fremgår:
”Offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed. Det betyder, at de på egne
vegne kan deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og
synspunkter. Det gælder også, når man som offentligt ansat udtaler sig kritisk
om ens eget arbejdsområde. Men beskyttelsen gælder ikke, når man udtaler
sig på myndighedens vegne. Her er det ledelsen, som beslutter, hvem der må
udtale sig, og hvad de må sige. Offentligt ansatte er desuden
ligesom alle
andre borgere
underlagt visse begrænsninger i deres ytringsfrihed.”
Om begrænsninger i offentligt ansattes ytringsfrihed fremgår bl.a. følgende på
Folketingets Ombudsmands hjemmeside:
”Offentligt ansattes
ytringsfrihed er begrænset af reglerne om tavshedspligt.
Offentligt ansatte må som det klare udgangspunkt ikke ytre sig om oplysninger,
der er omfattet af tavshedspligten. Hovedbestemmelsen om tavshedspligt
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Socialrådgivere fortæller, at de skulle skrive under på, de ikke ville sige noget kritisk om afdelingen: - Det er helt vildt
2841298_0002.png
findes i straffelovens § 152. Det fremgår heraf, at tavshedspligten kun omfatter
fortrolige oplysninger, som den ansatte har fået kendskab til via sit arbejde.”
Det fremgår endvidere, at fortrolige oplysninger f.eks. kan være oplysninger om
enkeltpersoners private forhold, det offentliges økonomiske interesser eller
hensynet til en myndigheds interne beslutningsproces.
Det fremgår dertil, at offentligt ansatte
ligesom alle andre borgere
bl.a. er
omfattet af de almindelige begrænsninger af ytringsfriheden, der følger af
reglerne i straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser.
Endelig kan jeg oplyse, at der fremgår følgende på Ombudsmandens
hjemmeside:
”Ledelsen
kan ikke pålægge en offentligt ansat yderligere begrænsninger i
ytringsfriheden. Ledelsen kan således ikke begrænse de ansattes ytringsfrihed
med henvisning til f.eks. loyalitetsforpligtelsen mellem en ansat og dennes
arbejdsplads.”
Jeg kan henvise til Folketingets Ombudsmands hjemmeside for yderligere
information om offentligt ansattes ytringsfrihed:
Offentligt ansattes ytringsfrihed
(ombudsmanden.dk)
Jeg kan endvidere oplyse, at fagpersoner er underlagt en skærpet
underretningspligt efter § 133 i barnets lov. Det betyder bl.a., at man som
fagperson har pligt til at underrette kommunen, hvis man har en bekymring for,
at der er børn og unge, der ikke får den hjælp, de bør få. Der er tale om en
personlig pligt, og det påhviler derfor den enkelte at reagere og handle på egen
bekymring, hvis man bliver bekendt med et barn eller en ung, som kan have
brug for hjælp og støtte. Reglerne om underretning vil altid gå forud for andre
regler om tavshedspligt. Det betyder, at de faggrupper, der er underlagt den
skærpede underretningspligt, er forpligtigede til at underrette kommunen, selv i
de tilfælde hvor de ifølge lov eller andre regler har tavshedspligt.
Det gælder i øvrigt, at enhver, der oplever, at en kommune ikke foretager de
fornødne sagsbehandlingsskridt eller iværksætter en tilstrækkelig indsats over
for et barn eller ung, har mulighed for at underrette Ankestyrelsen. Det gælder
bl.a. også fagpersoner, der har underrettet kommunen, men som er
utrygge ved, om kommunen handler relevant. Ankestyrelsen har mulighed for
af egen drift at undersøge sagen og pålægge kommunen at træffe afgørelse
eller foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt i en sag.
Hvis man har en konkret bekymring for et barn, der ikke får den nødvendige
hjælp, vil jeg derfor gerne opfordre til, at man retter henvendelse til
Ankestyrelsen, som kan tage stilling til, om der er grundlag for at foretage
yderligere.
Jeg kan desuden henvise til min besvarelse af SOU alm. del spm. nr. 227
(2023-24), der er vedlagt som bilag 1. Af svaret fremgår, at jeg har modtaget
en redegørelse fra Nordfyns Kommune, som er oversendt til socialudvalget til
udvalgets fortrolige orientering. Det fremgår endvidere af svaret, at
Ankestyrelsen er i gang med at undersøge, om de finder anledning til at rejse
en tilsynssag.
2
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Socialrådgivere fortæller, at de skulle skrive under på, de ikke ville sige noget kritisk om afdelingen: - Det er helt vildt
2841298_0003.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. SOU alm. del
svar på spm. 227 (2023-24)
3