Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2831727_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1099
Doknr.
825440
Dato
29-02-2024
Folketingets Socialudvalg har den 2. februar 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 203 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 203:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange børn der er kommet til Danmark fra
Sydkorea før 1970 gennem adoptionsformidlende bureauer eller gennem privat
adoption, og herunder redegøre for, om processen for disse var anderledes
end efter 1970”.
Svar:
Jeg kan oplyse, at Social-, Bolig og Ældreministeriet ikke har oplysninger om
antallet af børn, som er adopteret fra Sydkorea til Danmark før 1970.
Ifølge Ankestyrelsen findes der ikke en opgørelse over, hvor mange
internationale adoptioner, der blev gennemført inden 1969.
Ifølge Ankestyrelsens undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Sydkorea til
Danmark i 1970’erne og 1980’erne, som
jeg kan henvise til, er der kun
sparsomme oplysninger om adoptioner fra Sydkorea før 1970.
Det fremgår af undersøgelsens afsnit 5.2 om det danske
formidlingssamarbejde med Sydkorea, at de danske formidlende
organisationer frem til 1970 ikke havde autorisationer til at adoptere børn til
Danmark, hvis børnene boede uden for Norden eller Europa. Frem til 1970 var
det dog tilladt for organisationerne at bistå adoptanter med adoptioner fra
andre lande, det vil sige uden for et formaliseret formidlingssamarbejde.
Det fremgår også, at de første registrerede adopterede fra Sydkorea, formidlet
gennem en dansk organisation (DanAdopt, tidligere Glemte Børn), kom til
Danmark i 1967 som led i en forsøgsordning.
Det fremgår af undersøgelsens afsnit 5.4 herom, at de første registrerede
adoptioner fra Sydkorea via DanAdopt skete i perioden 1967 til 1969. Før 1966
havde DanAdopt udelukkende autorisation til at formidle adoptioner fra
europæiske lande, undtagen de nordiske lande. I 1966 fik DanAdopt udvidet
sine autorisationsvilkår til også at gælde lande uden for Europa, hvis
organisationen var i stand til at fremskaffe tilstrækkelige oplysninger i sagerne
til, at de danske undersøgende institutioner kunne tage stilling til, om
adoptionerne kunne anbefales.
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvor mange børn der er kommet til Danmark fra Sydkorea før 1970 gennem adoptionsformidlende bureauer eller gennem privat adoption
2831727_0002.png
Den udvidede autorisation betød, at DanAdopt under særlig tilladelse fik lov til
at formidle børn fra Sydkorea som en forsøgsordning. Forsøgsordningen
indebar, at DanAdopt skulle etablere et samarbejde med en sydkoreanske
formidlende organisation og i første omgang måtte formidle 12 adoptioner.
Ankestyrelsens undersøgelse er vedlagt.
Forsøgsordningen er også beskrevet i Betænkning IV fra Justitsministeriets
adoptionsudvalg Adoption af udenlandske børn og adoptionsformidling. I
betænkningens kapitel 5, afsnit 5.3. med overskriften Tiden fra 1970. Børn fra
andre verdensdele, fremgår på side 50 blandt andet følgende:
” …
Dansk Hjælpeorganisation for Glemte Børn ansøgte i 1966
justitsministeriet om formidlingsautorisation til Korea, men justitsministeriet og
sundhedsmyndighederne var betænkelige ved uden noget nærmere
erfaringsgrundlag at give en generel formidlingstilladelse. Glemte Børn fik
derfor alene tilladelse til forsøgsvis at formidle adoption af indtil 12 børn fra
Korea, bl.a. på vilkår at børnene umiddelbart efter ankomsten skulle indlægges
til observation på særlige børnehjem. På grundlag af erfaringerne herfra
meddeltes der herefter i 1969 foreningen en almindelige autorisation til
formidling af koreanske børn fra Holt. Senere samme år fik også den
nydannede selvejende institution Adoption Center formidlingsautorisation til
koreanske børn fra KSS. Endvidere fik foreningen Terre des Hommes i 1971
tilladelse til at formidle handicappede børn og børn over 5
år fra Holt. …”
Om adoptionsprocessen før 1970 kan jeg henvise til Socialministeriets
cirkulære nr. 41 af 19. marts 1965 om formidling af plejeanbringelse med
adoption for øje i danske hjem af børn, der er statsborgere i et andet land end
Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige samt til Justitsministeriets
cirkulæreskrivelse af 15. december 1964 vedrørende meddelelse af
opholdstilladelse til udenlandske børn, der påtænkes adopteret her i landet.
Det fremgår heraf blandt andet, at Glemte Børn har opnået tilladelse til at
medvirke som ”mellemmand” ved anbringelse af udenlandske børn i Danmark
med henblik på adoption. Undersøgelse af adoptanternes forhold var henlagt til
såkaldte undersøgende institutioner, ligesom de daværende børneværn skulle
afgive en erklæring om eventuelle forhold, der kunne tale imod adoption. Selve
formidlingen foregik mellem Glemte Børn og den udenlandske myndighed eller
adoptionscentral. Det fremgår også, at fra 1. januar 1965 skulle
opholdstilladelse for børn, der blev bragt til Danmark med henblik på adoption,
være meddelt før indrejsen, og at opholdstilladelsen alene måtte meddeles,
hvis adoptionen kunne anbefales af en af de beskrevne undersøgende
institutioner.
Cirkulæret og cirkulæreskrivelsen er vedlagt.
Med SSA-aftalen for 2024 er der afsat midler til gennemførelse af en uvildig
undersøgelse af den internationale adoptionsformidling til Danmark fra de ti
lande, hvorfra der er adopteret flest børn til Danmark i perioden 1964-2016.
Undersøgelsen vil således omfatte adoptioner fra Sydkorea.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvor mange børn der er kommet til Danmark fra Sydkorea før 1970 gennem adoptionsformidlende bureauer eller gennem privat adoption
2831727_0003.png
Bilag:
Bilag 1: Ankestyrelsens undersøgelse: Adoptionsformidlingen fra Sydkorea til
Danmark i 1970’erne og 1980’erne
Bilag 2: Cirkulære nr. 41 af 19. marts 1965 om formidling af plejeanbringelse
med adoption for øje i danske hjem af børn, der er statsborgere i et andet land
end Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige
Bilag 3: Cirkulæreskrivelse nr. 199 af 15. december 1964 vedrørende
meddelelse af opholdstilladelse til udenlandske børn, der påtænkes adopteret
her i landet
3