Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2824681_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Socialudvalg
Dato: 14-02-2024
Enhed: Demokratikontoret
Styrelsesenheden
Sagsbeh: npe
Sagsnr.:2024 - 1479
Dok. nr.: 94088
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 160 (Alm. del), som Folketingets
Socialudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 22. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 160:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange kommuner, der har en uvildig
borgerrådgiver?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fører ikke statistik over antallet af kommuner, der
har en uvildig borgerrådgiver, men har den 26. januar 2024 til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet oplysninger om de eksisterende borgerrådgiverfunktioner fra
borgerrådgivernes eget netværk. En gennemgang af oplysningerne viser, at 80
kommuner på nuværende tidspunkt har etableret en borgerrådgiverfunktion i
medfør af § 65 e, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. En del af disse 80 kommuner
er gået sammen i mindre samarbejder om en fælles borgerrådgiver.
I tallet indgår alene de borgerrådgiverfunktioner, der er oprettet efter § 65 e i lov om
kommunernes styrelse, hvilket indebærer, at ordningen administreres direkte under
kommunalbestyrelsen, og at lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og
afskediges af kommunalbestyrelsen. En borgerrådgiverfunktion efter § 65 e i lov om
kommunernes styrelse henhører således ikke under borgmesterens øverste daglige
ledelse af kommunens administration og kan kun varetage opgaver vedrørende
rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens
administration, jf. lovens § 65 e, stk. 3 og 4.
Tallet omfatter også borgerrådgiverfunktioner oprettet efter § 65 e i lov om
kommunernes styrelse, hvor stillingen som borgerrådgiver for tiden er ledig.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde