Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2783774_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8093
Doknr.
769381
Dato
20-11-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 23. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
15 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 15:
”Vil
ministeren kommentere materialet omdelt under SOU bilag 227,
folketingsåret 2022-23?”
Svar:
Jeg er bekendt med materialet fra Reden Esbjerg, hvor Reden Esbjerg/KFUKs
Sociale Arbejde anmodede om foretræde for Folketingets Socialudvalg for at
fortælle om den aktuelle situation for udsatte kvinder i Esbjerg og resten af
Syd- og Sønderjylland, og om hvordan de arbejder for at støtte kvinderne. I den
forbindelse pegede Reden Esbjerg og KFUKs Sociale Arbejde desuden på, at
de havde behov for finansiering, hvis de skulle være i stand til at fortsætte
deres indsatser.
Reden Esbjerg udfører for mig at se et vigtigt arbejde for en særlig sårbar og
udsat gruppe af mennesker. Derfor er jeg meget tilfreds med, at regeringen,
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti,
Alternativet og Nye Borgerlige med
Aftale om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027
besluttede at afsætte i alt 3,0 mio. kr. som et generelt driftstilskud til Reden
Esbjerg i perioden 2024-2025, så de kan videreføre deres aktiviteter.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1