Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 597
Doknr.
814691
Dato
09-02-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 18. januar stillet følgende spørgsmål nr. 148
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 148:
”Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af, at kommunerne i strid med
reglerne benytter sig af den såkaldte clear cut-metode?”
Svar:
Det klare udgangspunkt for lovgivningen på området er, at en afgørelse om
ændring af anbringelsessted skal træffes ud fra barnets tarv. I de tilfælde, hvor
det af forskellige årsager er nødvendigt med et skift i anbringelsessted, skal
overgangen tilrettelægges så skånsomt som muligt, under hensyn til
omstændighederne i sagen. Ansvaret for dette ligger hos den kommune, der
har anbragt barnet. Jeg har en klar forventning om, at kommunerne lever op til
deres ansvar.
Med barnets lov, der trådte i kraft 1. januar 2024, har vi skruet yderligere på de
regler, der skal beskytte barnet eller den unge mod uhensigtsmæssige skift.
Blandt andet ved at indføre muligheden for at barnets plejefamilie,
venskabsfamilie og støtteperson kan bede Ankestyrelsen om en såkaldt
”second
opinion” ved ændring af anbringelsessted, når der er tale om børn
under 10 år. Derudover er alderen for partsstatus, og dermed adgangen til at
klage over kommunens afgørelser, sænket til 10 år. Det giver barnet, og de
voksne omkring barnet, mulighed for at få et ekstra sæt øjne på afgørelserne,
så vi sikrer, at de tager udgangspunkt i barnets bedste. Det, mener jeg, er en
gevaldig styrkelse af retssikkerheden for børn og unge, der er anbragt.
Jeg kan i den forbindelse henvise til min samtidige besvarelse af SOU alm. del
spm. 151.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: SOU alm. del
–
svar på spm. 151.
1