Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2823135_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 597
Doknr.
814691
Dato
09-02-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 18. januar stillet følgende spørgsmål nr. 147
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 147:
”Vil ministeren redegøre for lovligheden af den såkaldte clear cut-metode?”
Svar:
Grundlæggende har kommunerne et ansvar for at skabe kontinuitet og stabilitet
for børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet. I barnets lov er der
regler, der skal sikre barnet mod unødvendige skift i anbringelsesstedet, og
som har til formål at sikre barnets tarv. Heriblandt muligheden for at
plejeforældre, støttepersonen eller venskabsfamilien kan bede Ankestyrelsen
om en ’second-opinion’,
i de tilfælde, hvor barnet er under 10 år, samt
klagemuligheder for parterne i sagen. Dette er nærmere beskrevet i min
samtidige besvarelse af SOU alm. del spm. 151.
Der kan dog desværre opstå situationer, hvor det af forskellige årsager ikke er
muligt, at barnet kan blive på det pågældende anbringelsessted. Kommunen
skal således træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, såfremt det
vurderes at være til barnets bedste. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt med et
skift, skal overgangen tilrettelægges så skånsomt som muligt, under hensyn til
omstændighederne i sagen.
Det er den anbringende kommunes ansvar at sikre dette. Det er naturligvis min
klare forventning, at kommunerne overholder lovgivningen på området.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: SOU alm. del
svar på spm. 151.
1