Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2823989_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 580
Doknr.
813744
Dato
12-02-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 18. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
143 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 143:
”Vil
regeringen fremsætte forslag, som indebærer en behandlingsgaranti til
børn og unge under 25 år, der er belastede af en opvækst med voksne, der er
stof- eller alkoholafhængige? Der henvises til B 98, folketingsåret 2013-2014,
som blev vedtaget af et enigt folketing.”
Svar:
Med Aftale om udmøntning af satspuljen for 2015-2018 blev der afsat midler til
en ansøgningspulje til behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof-
eller alkoholmisbrug. Puljen skal sikre udbredelsen af landsdækkende
behandlingstilbud til børn og unge under 25 år, som er belastede af en
opvækst i familier med stof- og alkoholafhængighed.
Derudover blev der med aftalen om Børnene Først afsat midler til en
ansøgningspulje med det formål at øge indsatsen for børn under 18 år, der
lever i familier med misbrug, så de kan få psykologbehandling gennem
civilsamfundsorganisationer, herunder at civilsamfundsorganisationer kan
udvide kapaciteten på eksisterende tilbud
Der er afsat varige midler til begge puljer. Jeg mener derfor, at regeringen i høj
grad har prioriteret, at børn og unge, som vokser op med voksne, der har et
stof- eller alkoholmisbrug, får den rette hjælp. Derudover henvises til min
besvarelse af spørgsmål nr. 142 (alm. del), hvor jeg redegør for kommunernes
forpligtigelser til at hjælpe børn og unge, der har behov for støtte. Regeringen
har derfor ikke aktuelle planer om at fremsætte forslag på området.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1: SOU alm. del
svar på spm. 142
1