Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2822641_0001.png
Ministeren
Socialudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Social- og Indenrigsudvalget har den 12. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
127 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Inger Støjberg (DD) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 127:
Vil ministeren kommentere besvarelsen af den 10 dages forespørgsel om barne-
brude i Aarhus og samtidig redegøre for den omtalte sag fra 2022 og dens konse-
kvenser, herunder om den pågældende imam er blevet politianmeldt og straffet,
og hvorvidt forvaltningen har grebet ind i forhold til den pågældende familie?” Der
henvises til "Besvarelse af 10 dages forespørgsel til Magistratsafdelingen for Kultur
og Borgerservice og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse om
blåstempling af barnebrude i Aarhus Kommune" fra Jakob Søgaard Clausen, Dan-
marksdemokraterne, om blåstempling af barnebrude i Aarhus Kommune, fra 9. ja-
nuar 2023.
Svar:
8. februar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 1192
2588534
1.
Til besvarelse af spørgsmålene om den konkrete sag i Aarhus kommune har Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet indhentet bidrag fra Aarhus Kommune, der
oplyser følgende:
”Grundet hensynet til borgeren og vedkommendes identifikation og
sikkerhed kan Aarhus Kommune ikke besvare de fremsendte spørgs-
mål.
Oplysningerne anses for omfattet af både artikel 6 og 9 i databeskyt-
telsesforordningen. I relation til artikel 9 er det vurderingen, at oplys-
ningerne om det indgåede ægteskab er at betragte som en oplysning
om religiøse tilhørsforhold. Behandlingen forudsætter således, at der
foreligger væsentlige samfundsinteresser, jf. forordningens art. 9, stk.
2, litra g.
Side
1/2
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 127: MFU spm. om ministeren vil kommentere besvarelsen af den 10 dages forespørgsel om barnebrude i Aarhus og samtidig redegøre for den omtalte sag fra 2022 og dens konsekvenser
Det er Aarhus Kommunes vurdering, at udlevering af meget private
oplysninger, som i øvrigt er omfattet af reglerne om tavshedspligt i for-
valtningslovens 27, stk. 1, nr. 1 ikke står mål med den interesse, der
forfølges.
Det er Aarhus Kommunes samlede vurdering, at hensynet til beskyt-
telsen af den unge kvindes privatliv overstiger hensynet til jeres [mini-
steriets] interesse som modtager i at få oplysningerne.
Aarhus Kommune kan henvise til den besvarelse, der er udarbejdet på
foranledning af 10-dages forespørgslen, og som beskriver, hvordan sa-
ger af denne karakter generelt håndteres.
Vi kan dog oplyse, at Aarhus Kommune handler på sagen i umiddelbar
forlængelse af, at kommunen bliver bekendt med den religiøse vielse.
Det sker i samarbejde med politiet. Af hensyn til den unge kvinde og
identifikation kan Aarhus Kommune ikke give yderligere oplysninger i
sagen.”
2.
Jeg vil afslutningsvis gerne slå fast, at det er et stort fokus for regeringen at be-
kæmpe negativ social kontrol i alle dets aspekter, herunder også religiøse vielser af
mindreårige. Den tidligere regering (Socialdemokratiet) har blandt andet forbudt
religiøse vielser af mindreårige samt fordoblet straffen for at fastholde en person i
et ægteskab med tvang, så det nu kan give op til fire års fængsel. Derudover kan
negativ social kontrol og brugen af religiøse skilsmissekontrakter straffes som psy-
kisk vold.
Regeringen har derudover et vedholdende fokus på, at der både fra myndigheder-
nes og samfundets side er større opmærksomhed på problemet, og at vi alle har
pligt til at handle for at undgå, at religiøse vielser mellem mindreårige og voksne
finder sted i Danmark.
Kaare Dybvad
/
Katrine Bang Nielsen
Side
2/2