Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2814996_0001.png
Fuldbyrdelsessager efter
forældreansvarsloven
Før og efter den familieretlige reform i 2019
Mai Heide Ottosen og Karen Margrethe Dahl
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0002.png
Fuldbyrdelsessager efter forældreansvarsloven – Før og efter den
familieretlige reform i 2019
© VIVE og forfatterne, 2022
e-ISBN: 978-87-7582-028-3
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE
Projekt: 301396
Finansiering: Social- og Ældreministeriets årlige trækningsret på
analyse- og forskningsopgaver fra VIVE
VIVE – Viden til Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K
www.vive.dk
VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Forord
Efter Børnekonventionen og forældreansvarsloven har børn ret til at bevare kontakten til
begge forældre, medmindre det strider mod, hvad der er bedst for barnet. Når forældre
ikke lever sammen, kan det ske, at en bopælsforælder ikke udleverer barnet til samvær,
eller at en samværsforælder ikke bringer barnet tilbage til bopælsforælderen efter endt
samvær. I disse tilfælde kan forældrene henvende sig til retten for at få hjælp til at få
barnet udleveret. Rettens rolle er at sikre, at de afgørelser og aftaler, der er indgået om
barnet, bliver respekteret og efterlevet. Det kaldes for fuldbyrdelse. Reglerne om fuld-
byrdelse er med til forebygge, at forældrene griber til selvtægt.
Der har manglet systematisk viden om retternes praksis i fuldbyrdelsessager, og dette
vidensbehov er blevet accentueret, efter at den familieretlige reform trådte i kraft i 2019.
Her blev fuldbyrdelsessagerne overført fra fogedretterne til de nyoprettede familieretter,
og der blev indført nye bestemmelser og betingelser for at udlevere eller tilbagelevere
barnet.
Denne rapport sætter fokus på, hvad den organisatoriske forandring og en ændret til-
gang i behandlingen af disse sager betyder for fuldbyrdelsesområdet. Undersøgelsens
primære datagrundlag er spørgeskemadata, sagsbeskrivelser og kvalitative interview
med dommere, som er indhentet fra retterne før og efter den familieretlige reform. Der-
udover inddrager undersøgelsen også andre datakilder, herunder især VIVEs årlige må-
linger af forældres tilfredshed med det familieretlige system.
Undersøgelsen er udført af seniorforsker Mai Heide Ottosen, der har været undersøgel-
sens projektleder, og af chefanalytiker Karen Margrethe Dahl.
Vi vil gerne rette en stor tak til de fogedrets- og familieretsdommere, som har afsat tid
til at medvirke i undersøgelsen. Rapporten har været i eksternt review (fagfællebedøm-
melse), og vi vil gerne takke for konstruktive input og kommentarer til manuskriptet. En
tak skal ligeledes rettes til de byretspræsidenter og ansatte i Domstolsstyrelsen og So-
cial- og Ældreministeriet, der har givet os feedback på manuskriptet.
Undersøgelsen er finansieret af Social- og Ældreministeriets årlige trækningsret på ana-
lyse- og forskningsopgaver fra VIVE.
Kræn Blume Jensen
Forsknings- og analysechef for VIVE Social
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Indhold
Sammenfatning ........................................................................................................... 6
1
Baggrund og formål.......................................................................................... 13
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
Baggrund ........................................................................................................... 13
Formål ................................................................................................................ 14
Et historisk rids .................................................................................................. 15
Den familieretlige reform i 2019........................................................................17
Forskningsbaseret viden om fuldbyrdelsessager .......................................... 18
Undersøgelsens særskilte problemstillinger .................................................. 20
Anvendte begreber og terminologier .............................................................. 20
Rapportens disposition ..................................................................................... 22
2
Undersøgelsens datagrundlag....................................................................... 23
2.1
2.2
2.3
Indledning .......................................................................................................... 23
Dataindsamling om sagsforløb ved foged- henholdsvis familieretten ........ 23
Supplerende datakilder .................................................................................... 27
3
Organisering af fuldbyrdelsesområdet ......................................................... 30
3.1
3.2
3.3
3.4
Området for afgørelser i fuldbyrdelsessager ................................................. 30
Retternes organisering af sagsområdet ......................................................... 33
At arbejde med fuldbyrdelsessager ................................................................ 35
Opsamling .......................................................................................................... 37
4
Sagernes karakter ........................................................................................... 39
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
4.9
Indledning .......................................................................................................... 39
Udviklingen i fuldbyrdelsessager .................................................................... 39
Karakteristika ved familierne ........................................................................... 41
Trivsel hos børn og forældre ........................................................................... 42
Sagernes art: Hvem udleverer ikke? ............................................................... 44
Begrundelser for ikke at udlevere barnet ....................................................... 45
Konfliktniveau, risikofaktorer og gengangersager ......................................... 47
Kategorisering af sagerne efter konfliktniveau og risikofaktorer ................. 50
Opsamling .......................................................................................................... 55
5
Behandling af fuldbyrdelsessagerne............................................................. 57
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
Visitering og forberedelse af sagerne ............................................................. 57
Retsmøder ......................................................................................................... 60
Børnesamtaler ................................................................................................... 63
Sagernes udfald og anvendelsen af tvangsmidler ........................................ 65
Samværshyppighed blandt børn med fuldbyrdelsessager ........................... 78
Opsamling .......................................................................................................... 79
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
6
Et mere sammenhængende system? ............................................................ 82
6.1
6.2
6.3
6.4
Indledning .......................................................................................................... 82
Forældres erfaringer ......................................................................................... 82
Dommeres erfaringer med tværgående myndighedssamarbejde ............... 85
Opsamling .......................................................................................................... 91
Litteratur .................................................................................................................... 93
Bilag 1
Lovregler om fuldbyrdelse efter forældreansvarsloven .................... 97
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Sammenfatning
Baggrund og formål
Efter Børnekonventionens artikel 9 og forældreansvarsloven har børn ret til at bevare
kontakten til begge forældre, medmindre det strider mod, hvad der er bedst for barnet.
Når forældrene ikke lever sammen, sker det nogle gange, at en bopælsforælder ikke
udleverer barnet til samvær, eller at en samværsforælder ikke bringer barnet tilbage til
bopælsforælderen efter endt samvær. I disse tilfælde kan forældrene henvende sig til
retten for at få hjælp til at få barnet udleveret. Rettens rolle er da at sikre, at de afgørelser
eller gyldige aftaler, der er indgået om barnet, bliver respekteret og efterlevet. Det kaldes
for fuldbyrdelse. Regler om fuldbyrdelse er nødvendige, fordi der skal være mulighed for
at realisere en samværs- og forældremyndighedsafgørelse ved hjælp af sanktioner, så
barnet ikke uberettiget bliver afskåret fra at have kontakt med den ene forælder, og så
en forældremyndighedsindehaver/bopælsforælder kan udøve myndigheden/bopælsret-
ten. Sådanne regler kan være med til forebygge, at forældre griber til selvtægt.
Fuldbyrdelsessager om forældremyndighed, bopæl og samvær blev før 1. april 2019 be-
handlet ved fogedretten, men med implementeringen af den familieretlige reform pr. 1.
april 2019 blev de overført til den nyoprettede konstruktion, familieretten, der er en af-
deling ved byretterne. Retten forsøger at få parterne bragt til enighed i henhold til de
aftaler, der er indgået, men lykkes dette ikke, kan den tage forskellige magtmidler i brug
og ultimativt iværksætte en udførende forretning, hvor barnet bliver afhentet med umid-
delbar magt (dvs. at retten sørger for, at barnet bliver afhentet).
I forbindelse med den familieretlige reform blev der samtidig indført nye betingelser for
og bestemmelser om, hvordan disse sager fremover skulle behandles. For eksempel har
familieretten nu mulighed for at henvise en sag til fornyet børne- og familiefaglig be-
handling i Familieretshuset. Også magtmidlerne er ændret, så de i højere grad retter sig
mod den tilbageholdende forælder og ikke mod barnet. Betingelserne for at fuldbyrde
en sag om forældreansvar er endvidere ændret, således at fuldbyrdelse kun kan ske
under hensyn til barnet, og at den skal varetage barnets bedste.
Der er generelt begrænset systematisk viden om fuldbyrdelsesområdet, og den familie-
retlige reform i 2019 har tillige affødt nye spørgsmål, herunder: Hvad betyder den orga-
nisatoriske forandring og den ændrede tilgang i behandlingen af disse sager for fuldbyr-
delsesområdet? Har målgruppen for disse sager ændret sig? Hvordan forløber de typiske
sager, og hvordan forløber det mindretal af sager, der må løses ved tvang? Og hvordan
vil ’barnets bedste’ blive fortolket i den retlige praksis? Sådanne spørgsmål lægger op til
at gennemføre en praksisundersøgelse, der har til formål at bringe viden frem om, hvilke
implikationer den familieretlige reform har for behandlingen af fuldbyrdelsessager efter
forældreansvarsloven. I rapporten her præsenteres resultaterne af en sådan praksisun-
dersøgelse, hvis primære datakilder er spørgeskemadata og sagsbeskrivelser fra ret-
terne samt interviews med dommere, der behandler fuldbyrdelsessagerne.
Organisering af fuldbyrdelsesområdet
I forhold til de ’almindelige’ forældreansvarssager om forældremyndighed, bopæl og
samvær har fuldbyrdelsessagerne en mere afgrænset karakter, idet sagsbehandlingen
6
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
går ud på at vurdere, om en allerede gyldig aftale eller afgørelse om samvær eller bopæl
skal eksekveres eller ikke. De kendelser, som retten afsiger om udlevering af et barn, er
her-og-nu-afgørelser, der har en mere konkret og kortfristet karakter end de almindelige
forældreansvarssager, fordi de retter sig mod det eller de næste samvær.
Før den familieretlige reform i 2019 var udgangspunktet, at fuldbyrdelse skulle ske, med-
mindre barnets sjælelige eller legemlige sundhed ville blive udsat for alvorlig fare. Efter
reformen i 2019 er det præciseret, at fuldbyrdelse nu kan ske under hensyn til barnet,
og hvis det varetager barnets bedste. Der er tale om et ændret skøn, men de dommere,
som blev interviewet til undersøgelsen, havde delte meninger om, hvor meget lovæn-
dringen ville komme til at betyde. En pragmatisk betragtning var, at retten nu har fået en
klarere hjemmel til beslutte, at et barn ikke skal udleveres.
Det er vanskeligt at tilvejebringe et udtømmende billede af, hvad det har betydet for
fuldbyrdelsesområdet, at sagerne nu er overflyttet fra fogedretten til de nyoprettede
familieretsafdelinger. Vi kan dog konstatere, at de enkelte retter har organiseret sig for-
skelligt, og at man gennem medarbejderrokader har sikret, at der ikke sker et videnstab.
Før reformen blev sagerne fortrinsvis behandlet af funktionschefer og dommerfuldmæg-
tige, mens de efter reformen tillige lidt hyppigere end før behandles af retsassessorer.
Kun et fåtal af de sager, der indgår i undersøgelsen i 2020/2021, dvs. efter reformen, er
behandlet af udnævnte dommere.
Flere interviewede dommere pegede på, at fuldbyrdelsessager om forældreansvar er et
jura-fattigt område, men at de til gengæld kan være dramatiske og konfliktfyldte og der-
for mentalt udfordrende at arbejde med. Sagerne stiller således krav til dommerens rolle
som konfliktløser.
Udvikling i sagsbyrden og sagernes karakter
Undersøgelsen har fulgt udviklingen i fuldbyrdelsessager over en længere årrække og
kan konstatere, at der var en markant stigning i sagerne i perioden 2008-2012, som siden
stabiliserede sig på et højt niveau med ca. 2.500 årlige sager. Stigningen antages at være
et resultat af ændrede administrative processer som følge af domstolsreformen i 2007.
Antallet af fuldbyrdelsessager var i 2020 på samme niveau som i årene forud for den
familieretlige reform. De 2.500 årlige sager dækker ikke over 2.500 familier, idet ca. 40
pct. af sagerne er gengangersager, hvor en familie tidligere har haft en anden eller flere
fuldbyrdelsessager ved retten.
Generelle målinger af det familieretlige system har vist, at den sociodemografiske sam-
mensætning blandt familier med familieretlige sager i det væsentlige er den samme før
og efter den familieretlige reform. Der kan heller ikke konstateres nogen udvikling i for-
ældrenes konfliktniveau og omkring deres forældresamarbejde. Disse målinger tyder på,
at børn, der er involveret i en fuldbyrdelsessag, gennemgående er lidt yngre end børn i
andre familieretlige sager, og mange af dem er i mistrivsel, når man spørger forældrene.
Forældrenes trivsel er ligeledes dårligere end i andre familieretlige sager.
Fuldbyrdelsessager drejer sig hyppigst om, at et barn ikke er blevet udleveret til samvær.
Når man anlægger en længere tidshorisont, indikerer data, at der over tid har været en
7
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
stigning i andelen af sager, hvor børn ikke tilbageleveres til bopælsforælderen. Den hyp-
pigste begrundelse for ikke at udlevere er, at barnet ikke vil på samvær (eller tilbage til
bopælsforælderen).
Ifølge de involverede forældres oplysninger viser undersøgelsen, at fuldbyrdelsessager
hyppigere end andre familieretlige sager er karakteriseret ved et højt konfliktniveau og
ved, at der er flere risikofaktorer i sagerne. Når man grupperer familierne med fuldbyr-
delsessager efter forældrenes egen opfattelse af konfliktniveauet og omfanget af soci-
ale problemer (risikofaktorer), er to tredjedele af familierne kendetegnet ved, at der er
mindst tre risikofaktorer, eller at der er oplysninger om fysisk eller psykisk vold i sagen.
Dette er en væsentlig højere andel end i andre familieretlige sager. Da vi i en survey
spurgte dommerne om det samme, var de ofte usikre på, om der var risikofaktorer i sa-
gen. Det kan skyldes, at disse problemer ikke har været en del af den aktuelle sag, eller
at dommerne kræver en højere grad af bevisførelse for at ville angive, at der fx er mis-
brug eller vold i sagen. I de sagsbeskrivelser, som dommere har udarbejdet til undersø-
gelsen, omtales dog ofte sager med flere tilstedeværende risikofaktorer, der kan have
negativ betydning for børnenes trivsel. Der optræder dog også en del eksempler på sa-
ger, hvor det høje konfliktniveau mellem forældrene er den primære årsag til den mang-
lende udlevering, og sager, hvor forældrene er villige til at samarbejde, men hvor prakti-
ske problemer gør det vanskeligt at overholde en samværsaftale. Vi finder ikke indikati-
oner på, at målgruppen for fuldbyrdelsessager eller sagernes karakter skulle have æn-
dret sig efter reformen.
Rettens behandling af fuldbyrdelsessager
På grundlag af information om i alt 360 sager, som er indhentet fra fogedretterne i 2019
og familieretterne i 2020/2021, gennemgår undersøgelsen, hvordan retten behandler
fuldbyrdelsessagerne. Gennemgangen viser, at en del af de anmodninger om udlevering
af et barn, som retten modtager, bliver afvist eller af forskellige grunde går i sig selv igen,
uden at der afholdes et retsmøde. I 2020 drejede det sig om hver fjerde anmodning.
Retsmøder afvikles i udgangspunktet som selvmøder, hvor forældrene selv fremlægger
deres sag, men i meget konfliktfyldte sager kan det smidiggøre processen, når en advo-
kat deltager. Retsmøder kan afvikles som fysiske møder eller som telefonretsmøder. Un-
dersøgelsen afspejler, at telefonretsmøder bliver anvendt i varierende omfang på tværs
af retterne – det gjaldt både før og efter reformen – men når denne mødeform bliver
brugt, er det især i tilfælde, hvor dommeren har tiltro til, at sagen kan afsluttes med et
forlig.
Gennemgangen viser videre, at retten – såvel før som efter reformen – har afholdt en
børnesamtale i hver tredje fuldbyrdelsessag. Børn over 6 år indkaldes i flertallet af sa-
gerne, hvis begrundelsen for den manglende udlevering er, at barnet modsætter sig at
blive udleveret. De undersøgelsesdata fra 2020, som er baseret på forældres besvarel-
ser, indikerer, at børn, der er involveret i en fuldbyrdelsessag, hyppigere har deltaget i
børnesamtale end børn, der er impliceret i en sag i Familieretshuset eller i den øvrige
familieret.
8
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Om sagernes udfald viser undersøgelsen, at der bliver indgået flere forlig og afsagt færre
kendelser efter reformen end før. Forholdet mellem kendelser om, at barnet skal udle-
veres (fremmes) henholdsvis ikke skal udleveres (nægtes fremme), er det samme før
som efter reformen. I omkring halvdelen af de afsagte kendelser bestemmer dommeren,
at barnet skal udleveres; i den anden halvdel nægter dommeren at fremme sagen (dvs.
at retten ikke vil forsætte behandlingen af sagen). Undersøgelsen viser, at der oftere
afsiges en kendelse om, at barnet ikke skal udleveres, når der er kendte risikofaktorer i
sagen, og når barnet udtrykker modstand mod udleveringen. Analysen tyder endvidere
på, at barnets mening udgør et relativt stærkt grundlag for, at der afsiges retlige kendel-
ser i sagerne.
I forbindelse med den familieretlige reform fik retten som noget nyt mulighed for at hen-
vise sagen til Familieretshuset. Undersøgelsen viser, at denne mulighed bliver anvendt i
halvdelen af de sager, hvor dommeren nægter at fremme sagen. Når henvisningsmulig-
heden bliver brugt, er det i nogle tilfælde, fordi der er tale om sager med en høj grad af
kompleksitet, hvor retten har svært ved at gennemskue, hvad der er op og ned i sagen.
I andre tilfælde kan der være tale om, at et barn modsætter sig at fortsætte i den ordning,
det er omfattet af, eller der kan være tilfælde, hvor der under fuldbyrdelsessagen kom-
mer nye oplysninger frem, som giver anledning til at overveje, om den gældende aftale
er til barnets bedste. Da den familieretlige reform blev forberedt, var det tanken, at hen-
visningssagerne skulle behandles i et særligt fast-track-spor i Familieretshuset. Under-
søgelsen peger imidlertid på, at denne ordning i praksis er ukendt for dommerne eller
ikke fungerer.
Forholdet mellem afsagte kendelser uden og med tvangsmidler er omtrent det samme
før som efter reformen: Cirka hver fjerde kendelse indeholder et tvangsmiddel, som of-
test er truslen om en bøde.
Afhentning af barnet ved umiddelbar magt er rettens yderste tvangsmiddel. I forbindelse
med reformen fik retten som et nyt redskab mulighed for at tilbageholde den forælder,
der ikke vil udlevere, for at undgå at skulle afhente barnet med magt. I de 271 sager, som
er indhentet fra retterne efter reformen (2020/2021), kom tilbageholdelse af en forælder
på tale i 2 sager. I begge tilfælde var der tale om sager, hvor barnet ikke var blevet
tilbageleveret til bopælsforælderen. Tilbageholdelserne var planlagt til at foregå i rets-
bygningen i forbindelse med, at et retsmøde skulle afholdes.
Blandt de i alt 360 sager, som er indberettet fra retterne i 2019 og 2020/2021, blev 5
børn søgt afhentet ved umiddelbar magt, 3 i 2019 og 2 i 2020/21. Da dommerne har
beskrevet de fem sager med varierende udførlighed, er det vanskeligt at vurdere, om
afhentning af børn ved umiddelbar magt i højere grad sker af hensyn til barnet og for
dets bedste efter reformen end før reformen. I mindst 3 af de 5 sager synes den tilba-
geholdende forælders manglende vilje til efterleve tidligere myndighedsafgørelser, eller
forsøg på at forhale sagsbehandlingen, at være et centralt element i sagen. I 3 af de 5
sager resulterede afhentningen i, at barnet blev udleveret, mens det i 2 tilfælde endte
med ikke at lykkes, fordi bopælsforælderen forsvandt med barnet, eller fordi man måtte
opgive at få barnet med.
9
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Ifølge Domstolsstyrelsens registreringer var der i hele 2020 fire sager, hvor det blev be-
sluttet at afhente et eller flere børn ved umiddelbar magt. Det svarer til 0,2 pct. af alle
afsluttede fuldbyrdelsessager dette år. Ud fra de statistiske informationer, som Dom-
stolsstyrelsen har udarbejdet på udvalgte måletidspunkter fra 2013 til 2020, tegner der
sig et klart billede af, at der i de senere år har været et fald i antallet af sager, hvor børn
bliver afhentet med umiddelbar magt, og at det efter reformen var yderst sjældent, at
det skete.
Et mere sammenhængende sagsforløb?
Med udgangspunkt i fuldbyrdelsessagerne belyser undersøgelsen, om sagsbehandlings-
forløbene er blevet mere sammenhængende for borgerne, sådan som det var målsætnin-
gen med reformen. Spørger man forældre, der ud over en fuldbyrdelsessag også har haft
en anden sag i det familieretlige system efter reformen, er der en udbredt utilfredshed. 9
ud af 10 forældre havde ikke fået løst den problematik, de henvendte sig med nogle må-
neder tidligere, og tre fjerdedele af forældrene oplevede ikke, at sagsbehandlingsforløbet
var sammenhængende. Forældre med fuldbyrdelsessager er gennemgående mere util-
fredse end forældre, der har andre sager i det familieretlige system. Det kan skyldes, at de
i højere grad end andre formodes at have flere samtidige problemer, eller at de har mødt
det familieretlige system på et tidspunkt, hvor reformen ikke var fuldt implementeret.
Reformen indebar, at børnesagkyndige fra Familieretshuset fremover skal varetage bør-
nesamtalen i fuldbyrdelsessagerne, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Undersøgelsen viser, at dette mål blev delvist indfriet i 2020, hvor Familieretshusets
børnesagkyndige deltog i 60 pct. af de afholdte børnesamtaler. Medarbejderne fra fami-
lieretterne beskriver samarbejdet som velfungerende, men peger også på, at der er en
stigende efterspørgsel efter disse børnesagkyndige, hvilket er baggrunden for, at fami-
lieretten i en del børnesamtaler trækker på sit eget korps af sagkyndige psykologer.
Undersøgelsen har belyst, i hvilken grad der foregår et tværgående samarbejde mellem
medarbejdere og myndigheder, når der er samtidigt verserende sager. Undersøgelsen
viser for det første, at overlappet mellem samtidige fuldbyrdelsessager og andre verse-
rende forældreansvarssager i familieretten er ganske beskedent, hvorfor det er sjæl-
dent, at borgeren møder den samme medarbejder i fuldbyrdelsessagen, som også har
behandlet den anden sag i retten (4 pct. af fuldbyrdelsessagerne). For det andet viser
undersøgelsen, at der foregår en form for kontakt eller koordinering i omkring hver femte
fuldbyrdelsessag, hvor der samtidigt verserer en sag hos Familieretshuset eller i kom-
munen. Der er en lidt højere grad af koordinering efter reformen i forhold til før. Under-
søgelsesmaterialet efterlader dog indtryk af, at der i fuldbyrdelsessagerne er ganske
vandtætte skotter mellem Familieretshuset og familieretten. Det gælder både før og ef-
ter reformen. Når der er kontakt eller koordinering med Familieretshuset, sker det typisk
ved, at familieretten udsætter fuldbyrdelsessagen, hvis den har fået kendskab til, at Fa-
milieretshuset er ved at afslutte en sag om fx samvær. I forhold til familierettens samar-
bejde med kommunen ser undersøgelsen tegn på, at dette fremstår lidt mere forstærket
efter reformen end før, om end på en indirekte måde. Vi kan således registrere, at kom-
munale sagsbehandlingstiltag omtales med større hyppighed i familierettens sagsbeskri-
velser efter reformen (21 pct. af sagerne) end før (11 pct. af sagerne). Ændringen kan
10
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
være et resultat af, at forældrene nu uploader sagens akter digitalt. Det har gjort oplys-
ningsgrundlaget mere omfattende, men kan også bidrage til at kvalificere familierettens
afgørelser.
Barnets position
Undersøgelsen kredser om spørgsmålet om, hvorvidt det har nogen betydning for sager-
nes forløb og udfald, at fuldbyrdelsessager ikke længere bliver vurderet ud fra kriteriet om
’alvorlig fare for barnets legemlige og sjælelige sundhed’, men ud fra et bredere kriterium
om ’barnets bedste’. Har det ændrede skøn fx manifesteret sig ved øget børneinddragelse,
ved at barnets mening i højere grad tillægges vægt, eller ved at dommerne i højere grad
end tidligere er opmærksomme på, om der er risikofaktorer i sagen? Når vi fokuserer på
netop disse nedslagspunkter, peger undersøgelsen opsummerende på følgende:
Om børneinddragelse: På den ene side tyder undersøgelsen på, at børn i højere
grad bliver inddraget i fuldbyrdelsessager end i andre familieretlige sager i fami-
lieretten eller Familieretshuset. På den anden side er omfanget af børnesamtaler i
fuldbyrdelsessagerne omtrent det samme før og efter reformen.
Om barnets mening: På den ene side har vi vist, at børnesamtalen spiller en rolle
for, at der afsiges en kendelse, og at barnets modstand influerer på afgørelsen
om, hvorvidt det skal udleveres eller ikke. På den anden side er forholdet mellem
kendelser om, at barnet skal udleveres, og at det ikke skal udleveres, omtrent det
samme før og efter reformen.
Om opmærksomhed på risikofaktorer i sagen: Når man spørger dommerne di-
rekte, om der er risikofaktorer i sagen, er der på den ene side ingen væsentlige
forskelle i besvarelsesmønsteret før og efter reformen. På den anden side har vi
observeret, at dommerne efter reformen hyppigere omtaler kommunale sagsbe-
handlingstiltag i deres sagsbeskrivelser, hvilket kan tolkes som en øget opmærk-
som på betydningen af risikofaktorer.
Ud fra det datagrundlag, vi har haft til rådighed, ser vi på disse nedslagspunkter samlet
set kun mindre ændringer før henholdsvis efter reformen. Det er imidlertid ikke ensbe-
tydende med, at lovændringerne er virkningsløse eller uden betydning. Det er således
muligt, at justeringerne i loven har været en kodificering af en allerede eksisterende
praksis.
Om undersøgelsens datagrundlag
Undersøgelsens primære datagrundlag er information om i alt 360 fuldbyrdelsessager,
som blev indhentet ved en baselinemåling i fogedretterne før den familieretlige reform
(2019) og ved en opfølgende måling i familieretterne efter reformen (2020/2021). Fra
fogedretterne modtog vi information om 89 sager, mens vi fik sagsoplysninger om 271
sager fra familieretterne. Informationerne er indhentet i form af en spørgeskemaunder-
søgelse, der samtidig rummede mulighed for, at den dommer, som havde behandlet sa-
gen, kunne skrive et resume af sagens problemstillinger og udfald, dvs. en sagsbeskri-
velse. De relativt få sager, som indkom fra fogedretterne, indebærer, at vi kun kan udtale
os forsigtigt om eventuelle ændringer som følge af reformen. I tillæg til de 360 sager har
vi gennemført kvalitative interview med i alt 14 dommere fra fogedretten henholdsvis
familieretten, som har erfaring med at behandle fuldbyrdelsessager.
11
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Ud over de data, som blev indhentet fra retterne (benævnt fuldbyrdelsesundersøgel-
sen), trækker undersøgelsen også på andre datakilder. Det drejer sig først og fremmest
om VIVEs årlige survey-baserede målinger af forældres tilfredshed med det familieretlige
system før og efter reformen (her benævnt som tilfredshedsundersøgelsen). I 2020-må-
lingen (dvs. efter reformen) er der informationer om, hvorvidt 1.589 forældre, som havde
anlagt en forældreansvarssag gennem Familieretshuset, tillige havde haft en fuldbyrdel-
sessag ved familieretten. Tilfredshedsundersøgelsens resultater om fuldbyrdelsessager
giver et indblik i forældrenes perspektiver på mødet med retten, men den er ikke repræ-
sentativ for alle forældre, der havde en fuldbyrdelsessag efter reformen.
Derudover inddrager undersøgelsen også myndighedsdata og informationer om en tidli-
gere praksisundersøgelse, som blev gennemført ved fogedretterne i starten af 00’erne.
12
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
1
1.1
Baggrund og formål
Baggrund
Efter Børnekonventionens artikel 9 og forældreansvarsloven har børn ret til at bevare
kontakten til begge forældre, medmindre det strider mod, hvad der er bedst for dem.
Undersøgelser om danske skilsmissebørn har vist, at de fleste forældre formår at sam-
arbejde om børnene uden større konflikter, mens et mindretal af børnene – 25-30 pct. –
oplever at blive involveret i en sag om samvær, bopæl eller forældremyndighed, fordi
forældrene henvender sig til en familieretlig myndighed, oftest Familieretshuset (tidli-
gere Statsforvaltningen) eller i sjældnere tilfælde familieretten (tidl. byretten) (Ottosen,
2016).
Nogle gange sker det, at en bopælsforælder ikke udleverer barnet til samvær, eller at en
samværsforælder ikke bringer barnet tilbage til bopælsforælderen efter endt samvær. I
disse tilfælde kan forældrene henvende sig til retten for at få hjælp til at få barnet udle-
veret. Rettens rolle er da at sikre, at de afgørelser eller gyldige aftaler, der er indgået om
barnet, bliver respekteret og efterlevet. Det kaldes for fuldbyrdelse. Regler om fuldbyr-
delse er nødvendige, fordi der skal være mulighed for at realisere en samværs- og for-
ældremyndighedsafgørelse ved hjælp af sanktioner, så barnet ikke uberettiget bliver af-
skåret fra at have kontakt med den ene forælder. Sådanne regler kan være med til fore-
bygge, at forældrene griber til selvtægt.
Fuldbyrdelsessager blev før 1. april 2019 behandlet ved fogedretten og efter dette tids-
punkt ved familieretten. Retten forsøger at få parterne bragt til enighed i henhold til de
aftaler, der er indgået, men lykkes dette ikke, kan den tage forskellige magtmidler i brug
og ultimativt iværksætte en udkørende forretning, hvor barnet bliver afhentet med umid-
delbar magt.
Sager efter forældreansvarsloven udgjorde kun en beskeden del af fogedretternes sam-
lede sagsmasse (0,7 pct.) (Domstolsstyrelsen, 2018), men set fra det familieretlige per-
spektiv er de ca. 2.500 årlige fogedretssager om forældreansvar en anseelig størrelse.
Der findes ingen viden om, hvor mange danske skilsmissefamilier der har været i kontakt
med fogedretten, men antallet af fuldbyrdelsessager steg efter 2007, hvor både foræl-
dreansvarsloven og domstolsreformen trådte i kraft, uden at man kender de præcise
årsager hertil (Ottosen, 2016). Udkørende fogedforretninger, hvor fogeden fysisk henter
børn til eller fra samvær, forekom meget sjældent: I 2017 blev det besluttet at afhente 9
børn med magt, mens det tilsvarende drejede sig om 18 børn i 2016. Det var således i
under 1 pct. af sagerne, hvor det bliver besluttet, at sagen skulle løses ved umiddelbar
magt (Børne- og Socialministeriet, 2018).
Den historiske debat om tvangsfuldbyrdelse afspejler, at man alle dage været har været
betænkelig ved, at børn blev udleveret til samvær ved umiddelbar magt. Samtidig har
synspunktet også været, at det er nødvendigt at have sanktionerende regler, hvis for-
ældre ikke respekterer de fastsatte afgørelser eller indgåede aftaler om samvær, bopæl
eller forældremyndighed. Fra begyndelsen af 2000’erne har der været øget politisk be-
vågenhed på fuldbyrdelsesområdet: Hvordan kan man på den ene side beskytte børn
13
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
mod den voldsomme oplevelse, det er at blive udleveret med myndighedernes bistand,
og hvordan kan man på den anden side imødegå såkaldt samarbejds- eller samværschi-
kane, hvor den ene forælder uberettiget hindrer den anden forælder i at have kontakt
med det fælles barn?
Historisk set har fuldbyrdelsessagerne været placeret hos fogedretten, som behandler sa-
ger om udleveringskrav. Men med implementeringen af den familieretlige reform pr. 1. april
2019 blev fuldbyrdelsessagerne om forældremyndighed, bopæl og samvær overført til den
nye konstruktion, familieretten. Samtidig blev der indført en række nye betingelser og be-
stemmelser om, hvordan disse sager fremover skulle behandles, herunder fx indledende
overvejelser om der er behov for en fornyet grundig børne- og familiefaglig behandling af
sagen i Familieretshuset. Også magtmidlerne er ændret, så de i højere grad retter sig mod
den tilbageholdende forælder og ikke mod barnet. Betingelserne for at fuldbyrde en sag
om forældreansvar er endvidere vendt om, således at fuldbyrdelse kun kan ske under hen-
syn til barnet, og at fuldbyrdelse skal varetage barnets bedste, og ikke som tidligere, hvor
fuldbyrdelse kun kunne afvises, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed blev udsat
for alvorlig fare ved fuldbyrdelsen (Børne- og Socialministeriet, 2018). Ændringerne be-
skrives mere detaljeret nedenfor.
1.2
Formål
Der er begrænset systematisk viden om, hvordan fuldbyrdelsesager foregår, og også de
statistiske data på området er begrænsede. De seneste analyser hidrører fra 2003-2004
(Børnerådet, 2002; Rothe, 2003; Justitsministeriets forskningsenhed, 2004), dvs. før
Forældreansvarsloven trådte i kraft. En gennemgang om udviklingen i familieretlige kon-
flikter konkluderede på baggrund af væksten i fuldbyrdelsessager, at der var behov for,
at statistikken på fogedretsområdet blev tydelig- eller tilgængeliggjort, så det fremover
blev muligt at følge udviklingen mere systematisk (Ottosen, 2016).
Implementeringen af den familieretlige reform i 2019 har foranlediget, at nye spørgsmål
rejser sig: Hvad betyder den organisatoriske forandring og den ændrede tilgang i be-
handlingen af disse sager for fuldbyrdelsesområdet? Vil disse ændringer føre til et fald i
afgjorte fuldbyrdelsessager, eller vil de føre til andre udfald, end man hidtil har set? Vil
familieretsreformen indebære, at det er de samme eller andre målgrupper af forældre,
der anmoder om at få en sag fuldbyrdet, eller at sagernes substans ændrer sig? Hvordan
vil familieretten fremover løse konflikterne, og hvilke medarbejdere ved retterne (og an-
dre tilgrænsende systemer) er involveret i konfliktløsningen? Hvordan forløber de typi-
ske sager, og hvordan forløber det mindretal af sager, hvor sagerne må løses ved tvang?
Og hvordan vil ’barnets bedste’ blive fortolket i den retlige praksis?
Disse spørgsmål lægger op til at gennemføre en praksisundersøgelse, der har til formål
at bringe viden frem om, hvilke implikationer den familieretlige reform har for behandlin-
gen af fuldbyrdelsessager efter forældreansvarsloven. En sådan undersøgelse, der er et
element i evalueringen af det nye familieretlige system, forudsætter, at der også forelig-
ger viden om, hvordan fuldbyrdelsesområdet fungerede, før reformen trådte i kraft. Un-
dersøgelsen fokuserer på de mest almindeligt forekommende sagstyper, hvor børn ikke
14
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0015.png
udleveres til eller fra et samvær, mens den ikke beskæftiger sig med internationale bør-
nebortførelsessager, der også kan fuldbyrdes ved tvang i retten.
1.3
Et historisk rids
Overordnet set forekommer fuldbyrdelsesområdet ikke at være et emne, der er fyldigt
kommenteret i den familieretlige litteratur. I løbet af de sidste ca. 35 år har der været fire
større lovreformer af forældreansvarsområdet (dvs. ca. hvert tiende år), og forarbej-
derne til disse afspejler, at det først er i nyere tid, dvs. fra starten af 2000’erne, at områ-
det har fået særlig opmærksomhed.
Reglerne om fuldbyrdelse af forældreansvarsafgørelser (eller gyldige aftaler herom) befin-
der sig i retsplejeloven. I en gennemgang af området fra 1948 (Munch-Petersen, 1948)
fremgår det, at der allerede tidligt har været lovhjemmel til, at en forældremyndighedsin-
dehaver kunne få fogedens bistand til at få udleveret et umyndigt barn ved en umiddelbar
fogedforretning
1
. Fogeden kunne dog udsætte sagen eller afvise at tage begæringen til
følge under hensyn til barnets tarv. Det var imidlertid først i forbindelse med en ændring
af ægteskabsloven i 1969, at en tilsvarende ret til den samkvemsberettigede forælder blev
lovfæstet.
Adgangen til samkvemsret for den forælder, der ikke fik forældremyndigheden ved skils-
misse, var blevet indført med § 27 i myndighedsloven fra 1922
2
. Man indførte dengang
en ret, men man glemte det vigtigste, sanktioneringen, som professor Ernst Andersen
påpegede i sin lærebog om familieret fra 1964 (Andersen, 1964). Når der skulle gå 47 år,
før retsplejeloven fik udtrykkelige bestemmelser om grundlaget for tvangsfuldbyrdelse i
sager, der handlede om udlevering til samvær (§ 478) og midlerne hertil (§ 499a: bøder
eller umiddelbar magt), skyldes det formentlig især to forhold: For det første foregik lov-
givningsprocessen i et noget mere adstadigt tempo, end vi ser det i dag. For det andet
var skilsmisser et relativt sjældent fænomen før 1970, og familieretlige konflikter om ud-
levering af børnene forekom endnu sjældnere.
Ikke desto mindre afspejler familieretlige kommentarer fra 1940 og frem til begyndelsen
af 1960’erne, at spørgsmålet om fogedbistand i forbindelse med udlevering til samvær
ikke var en helt ukendt problemstilling
3
. Der blev i denne periode afsagt flere højesterets-
og landsretsdomme, som gik på, at den samkvemsberettigedes position kunne betragtes
som analog til forældremyndighedsindehaverens i relation til udlevering. Flere familie-
retlige kommentatorer (Andersen, 1964; Ahnfelt-Rønne, 1940; Snævar, 1963) mente, at
disse afgørelser hvilede på et tvivlsomt grundlag og var betænkelige ved den praksis,
1
2
3
Reglen var dengang placeret i Retsplejeloven (Rpl) § 609. Rpl er fra 2016.
Lov nr. 277 af 30/6 1922, om umyndighed og værgemål, § 27: »Den af forældrene, hvem forældremyndigheden
ikke tilkommer, har ret til personligt samkvem med barnet, medmindre særlige omstændigheder taler derimod.
Alle spørgsmål om udøvelsen af sådan ret, såvel som om dens indskrænkning eller ophævelse, afgøres om fornø-
dent af overøvrigheden«.
Munch-Petersen (1948 om tvangsfuldbyrdelse) skriver, p 269 og 289-92): b. Skønt § 609 kun omtaler Fogedens
Hjælp til at »gøre Forældre- eller Værgemyndighed gældende med hensyn til umyndige«, har Praksis i nyeste Tid
anerkendt, at Fogedens Bistand til Udlevering af et Barn ogsaa kan paakaldes efter § 609 ellers dens Analogi t i l
Gennemførelse af »Samkvemsretten« eller »Besøgsretten« efter Myndighedslovens § 27. Rigtigheden af denne
Praksis er overordentlig tvivlsom, men det maa i hvert Fald understreges, at det ovenfor S. 291 om Gennemførelse
af Forældre- eller Værgemyndighed anførte, hvorefter Hensynet til Barnets T arv kan føre til, at Fogeden ikke er
Faderen (eventuelt Moderen) følgagtig, gør sig endnu stærkere gældende, hvor det kun drejer sig om Gennemfø-
relse af et kortvarigt Besøg, som Barnet ikke ønsker.[…]
15
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
der havde udviklet sig. For eksempel mente højesteretssagfører Ahnfelt-Rønne, at sam-
kvemsretten var gået over gevind:
Nu foreligger jo imidlertid efter Højesterets Dom af 21. November 1939 den
Mulighed, at den samkvemsberettigede kan gaa umiddelbart til Fogden og faa
en Slags Indsættelsesforretning foretaget i Samkvemsretten. Hyggeligt er
dette Fremtidsperspektiv ikke. Af alle civilretlige Konstellationer er den vel den
uhyggeligste: Faderen – Fogeden – det skrigende Barn – den grædende Mo-
der, og alt dette for at opnå, at Barnet besøger Faderen den sidste Søndag i
Maaneden fra 12-20. Det er vel et Spørgsmaal, om denne i Højesteretsdom-
mens Præmisser forudsatte Ret til at gaa til Fogden ikke kan blive en Torpedo
under hele § 27.
Nogle mente, at man enkelt og effektivt kunne løse dette problem ved enten at ophæve
samkvemsretten eller ved i grelle tilfælde at overføre forældremyndigheden fra den sabo-
terende forælder til den samkvemsberettigede (Ahnfelt-Rønne, 1940; Andersen, 1964).
Andre, der ligeledes fandt den umiddelbare magtanvendelse betænkelig, mente, at sam-
kvemsretten skulle bevares, men at man i stedet burde idømme tvangsbøder (Snævar,
1964).
I 1964 afgav Justitsministeriets ægteskabsudvalg af 1957 en betænkning (Justitsmini-
steriets ægteskabsudvalg, 1964), hvori problemstillingen om tvangsfuldbyrdelse af sam-
kvem blev grundigt behandlet. Udvalget havde bl.a. indhentet informationer om proble-
mets omfang i København. Københavns Overpræsidium behandlede dengang ca. 300
samkvemssager om året, hvoraf 30 sager var genstand for en børnepsykiatrisk erklæring
– dem, vi i dag ville betegne som komplekse samværssager. Ved Københavns Byret var
der i samme periode (1961-1963) årligt berammet 19-27 sager om umiddelbare foged-
forretninger til gennemtvingelse af samkvemsretten, dvs. et ganske beskedent antal.
Omkring hver fjerde sag endte med, at sagen ’blev gennemført fuldt ud’, som det hed
sig. De andre sager blev forligt eller bortfaldt af andre grunde, bl.a. fordi fogeden opgav
at gennemføre forretningen. I øvrigt var omkring halvdelen af de berammede sager gen-
gangersager.
Ægteskabsudvalget mente, at håndhævelsen af samkvemsretten skulle lovfæstes, så-
dan at den, der havde samkvemsretten, skulle have rimelige muligheder for virkelig at
gennemføre retten trods modstand fra modparten. Men samtidig skulle en regel i videst
muligt omfang tilgodese hensynet til barnets tarv. Tvangsmidlerne hertil skulle være bø-
der eller umiddelbar magt. Forud herfor burde dog foregå mæglingsbestræbelser med
forældrene for at få samværet gennemført på fredelig vis. Først herefter kunne tvangs-
bøder komme på tale. Fuldbyrdelse ved umiddelbar magt, dvs. afhentning af barnet,
skulle betragtes som den sidste udvej og burde ikke kunne ske
, ”
dersom barnets sjæle-
lige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare”. Fogeden ville dermed få
en mulighed for at afvise at tvangsfuldbyrde. Udvalget gik ikke ind i en indholdsmæssig
drøftelse af, hvad der mentes med
alvorlig fare
for barnets sjælelige og legemlige sund-
hed, men fastslog dog, at en påstand om eksistensen af en sådan fare ikke alene kunne
støttes på forældremyndighedsindehaverens forklaring, men måtte underbygges nær-
16
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
mere, eventuelt ved en børnepsykiatrisk undersøgelse. Ægteskabsudvalgets overvejel-
ser og forslag udgjorde – i modificeret form – grundlaget for ændringen af retsplejeloven
i 1969 (Justitsministeriets
ægteskabsudvalg,
1964; Retsplejerådet, 1989).
Siden 1969 er retsplejelovens bestemmelser om tvangsfuldbyrdelse af samvær og for-
ældremyndighed blevet justeret flere gange, bl.a. i forbindelse med vedtagelsen af for-
ældreansvarsloven i 2007. Her blev barnets perspektiv styrket i sagsbehandlingen, idet
der blev indført mulighed for at gennemføre en børnesamtale – også med mindre børn –
i tvangsfuldbyrdelsessagens forberedende del under medvirken af en børnesagkyndig.
Barnet kunne også få beskikket en person til at bistå sig under retssagen. Desuden blev
proceduren stammet op, hvis fuldbyrdelsen skulle ske ved umiddelbar magtanvendelse,
idet en børnesagkyndig og en repræsentant fra kommunen som udgangspunkt skulle
medvirke. Begrundelsen var, at det er traumatiserende for et barn at blive transporteret
til en forælder under fysisk magtanvendelse af fremmede personer. For at understrege,
at fogedretssager om børn har en særlig karakter, fik bestemmelserne om tvangsmidler
desuden deres eget selvstændige kapitel (kapitel 48a) i stedet for at stå omtalt sammen
med bl.a. boligretsdomme om opsigelse eller ophævelse af lejemål
(
Udvalget om Foræl-
dremyndighed og Samvær, 2006; L134/2007). I 2015 blev forældreansvarsloven justeret
med den såkaldte chikanepakke, hvor man b.la. indførte automatisk erstatningssamvær
og åbnede mulighed for, at forældrene – som en sidste udvej for at finde en fredelig
løsning – kunne modtage udkørende børnesagkyndig rådgivning, inden en forældrean-
svarssag blev fuldbyrdet ved umiddelbar magt (L103/2014).
1.4
Den familieretlige reform i 2019
Det retlige grundlag for tvangsfuldbyrdelse var før den familieretlige reform i 2019 be-
skrevet i retsplejelovens § 478 (grundlaget for tvangsfuldbyrdelse), i §§ 536-37 i kapitel
48a (om tvangsmidler og betingelser herfor) og i § 596 (om umiddelbar håndhævelse af
forældremyndighed og bopæl) (Kistrup,
Møgelvang-Hansen & Lindencrone Petersen
2015; Justitsministeriet, 2004, 2007). Fra 2019 blev de hidtidige §§ 536-537 ophævet,
og der er indsat et nyt kapitel 42b i retsplejeloven om særregler om tvangsfuldbyrdelse
af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær (§ 456 p-r). Bestemmelserne i § 478
og § 596 er indholdsmæssigt uændrede, men teknisk justeret i henhold til den nye op-
gavevaretagelse, dvs. tvangsfuldbyrdelsessager om forældreansvar fremover skulle be-
handles i familieretten og ikke længere i fogedretten.
Den overordnede hensigt med den familieretlige reform i 2019 er dels at tilvejebringe et
mere samlet forløb for de familier, som er involveret i sagerne, dels at understrege, at
hensynet til barnet er altafgørende, og at dette hensyn sættes over andre hensyn. Dette
gælder også i forhold til fuldbyrdelse af forældreansvar. Hensigten med ændringerne i
fuldbyrdelsesreglerne er at signalere tydeligere end hidtil, at en eventuel fuldbyrdelse
skal ske under hensyn til barnet, og at barnet i videst muligt omfang bør skånes for op-
levelsen af at skulle udleveres til en forælder med magt (Børne- og Socialministeriet,
2018).
Blandt de væsentligste ændringer, der fulgte med familieretsreformen i 2019, er:
17
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0018.png
Før 1. april 2019 blev tvangsfuldbyrdelsessager behandlet i fogedretten. Nu be-
handles de af familieretten. Hensigten hermed er at skabe et sammenhængende
forløb for familierne.
Før 1. april 2019 kunne fuldbyrdelse ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige
sundhed derved udsættes for alvorlig fare
4
. Nu kan fuldbyrdelse kun ske under
hensyn til barnet, og den skal varetage barnets bedste. Desuden kan fuldbyrdelse
nu kun ske, hvis der ikke er behov for at henvise sagen til Familieretshusets vur-
dering af, om den aftale/afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæ-
ves
5
. Hensigten er at præcisere, at fuldbyrdelsen skal ske for barnets skyld og
ikke for en forælders skyld.
Før 1. april 2019 kunne fuldbyrdelse ske ved at anvende tvangsmidler (bøder) eller
umiddelbar magt (afhentning af barnet). Nu er det præciseret, at umiddelbar magt
som udgangspunkt skal ske ved kortvarigt at tilbageholde den forælder, der har
barnet. Er det ikke muligt, skal Familieretten vurdere, om der er grundlag for at
hente barnet. Hensigten er at skærme barnet mod voldsomme oplevelser i forbin-
delse med, at det bliver afhentet af den anden forælder.
Før 1. april 2019 kunne der fastsættes tvangsbøder, til barnet blev udleveret. Det
kan der fortsat, men det er præciseret, at bøden fastsættes i forhold til forælde-
rens indkomstforhold, og som minimum er på 1.500 kr. Hensigten med at fast-
sætte en beløbsstørrelse er at sikre, at den reelt kan påvirke forælderens adfærd.
Før 1. april 2019 skulle der ved afhentning af et barn normalt deltage en børne-
sagkyndig og en repræsentant fra kommunen. Nu er det præciseret, at den bør-
nesagkyndige skal være fra Familieretshusets børneenhed, og at denne skal vur-
dere, om fuldbyrdelsen sker af hensyn til barnet og varetager barnets bedste.
Hensigten er at skabe et sammenhængende forløb for barnet, idet dette måske
tidligere har haft en kontaktperson i Familieretshuset, hvis sagen har været be-
handlet der. Skal der afholdes en samtale med barnet om fuldbyrdelsen, skal
denne varetages af en børnesagkyndig eller af en repræsentant fra kommunen.
Den børnesagkyndige skal i givet fald komme fra Familieretshusets børneenhed,
medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.
1.5
Forskningsbaseret viden om fuldbyrdelsessager
Både nationalt og internationalt er der efterhånden opbygget nogen viden om sager,
hvor forældre henvender sig til de familieretlige myndigheder for at få løst deres uenig-
4
5
I forarbejderne til lovændringer i 2007 om ændring af retsplejeloven er anført under pkt. 3 om tvangsfuldbyrdelser:
”Ministeriet er ligesom udvalget af den opfattelse, at det er traumatiserende for et barn at blive transporteret til
en forælder under fysisk magtanvendelse af fremmede personer. ”Hvad der derudover menes med, at ”barnets
sjælelige og legemlige sundhed udsættes for alvorlig fare”, er ikke nærmere udfoldet. Kilde: https://www.ft.dk/
samling/20061/almdel/reu/bilag/202/332074.pdf . Heller ikke i betænkningen ’Barnets perspektiv’ drøftes det. Be-
stemmelsen er videreført fra dengang gældende ret (§ 536). I betænkning fra 1964 anvendes formuleringen, men
det er ikke indholdsbestemt.
I forarbejderne til den nye FAL anføres det: ”Børne- og Socialministeriet finder, at det fortsat skal være udgangs-
punktet, at fuldbyrdelsessagen søges forligt, samtidig med at der bør være fokus på den underliggende konflikt
mellem forældrene. Det vil som et naturligt led heri i nogle tilfælde kunne være relevant at genbehandle sagen, og
ministeriet finder derfor, at der som noget nyt bør foretages en indledende vurdering af, om sagen har en sådan
karakter, at der er behov for en grundig børne- og familiefaglig behandling af sagen i Familieretshuset og familie-
retten. I bekræftende fald bør familieretten have mulighed for at henvise sagen til Familieretshuset til videre be-
handling”.
18
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
heder om børnene. Efter forældreansvarsloven blev indført i 2007, er der i Danmark ud-
givet flere forskningspublikationer om forældres kontakt med det familieretlige system i
både byretten og Statsforvaltningen henholdsvis Familieretshuset (Ottosen & Stage,
2011; Ottosen, 2016; Ottosen, Dahl & Boserup, 2017; Dahl, 2018; 2019; 2020). Ingen af
dem har beskæftiget sig særskilt med fuldbyrdelsesområdet, men generelt viser de dan-
ske undersøgelser, at forældre, som henvender sig til de familieretlige myndigheder, kan
have mindre eller større problemer. I nogle tilfælde er der en udtalt vilje til at få samar-
bejdet til at fungere – disse familier behøver mindre hjælp. I andre tilfælde overskygger
forældrenes indbyrdes konflikter muligheden for at samarbejde om børnene. I atter an-
dre tilfælde er der tale om mere komplekse forældreansvarssager med bekymringer for
barnets trivsel: Der kan fx være bekymringer for, om omsorgen bliver varetaget godt
nok, hvis en forælder er psykisk syg eller har misbrugsproblemer, eller for, om der er
sikkerhedsproblemer i form af fysisk eller psykisk vold mellem familiemedlemmerne. Hos
Ottosen, Dahl & Boserup (2017) gennemgås, hvordan udenlandske undersøgelser har
fundet tilsvarende problemstillinger og gradbøjninger af konflikter i det familieretlige
sagskompleks.
Der er imidlertid begrænset systematisk viden om forældreansvarssager, der bliver fuld-
byrdet ved tvang. I Danmark gennemførte Justitsministeriets forskningsenhed i 2004 en
mindre statistisk undersøgelse om fogedretternes praksis, der var baseret på data fra
1999-2001. Den viste bl.a., at fire ud af fem fogedretssager omhandlede samvær på især
fædres begæring, at der ofte kun var ét barn involveret (typisk i indskolingsalderen), at
manglende udlevering oftest blev begrundet med, at barnet ikke ville på samvær, at der
dengang sjældent blev afholdt børnesamtaler eller børnesagkyndige undersøgelser, at
halvdelen af sagerne blev forligt, mens 1,6 pct. af sagerne blev afsluttet med en udkørende
fogedforretning (dvs. umiddelbar magt) (Justitsministeriets forskningsenhed, 2004).
Heller ikke internationalt forekommer området at være forskningsmæssigt særligt vel-
belyst. Undersøgelser om håndhævelse af familieretlige afgørelser har i højere grad fo-
kuseret på børnebidrag end på samvær og bopæl (jf. Trinder et al., 2013: 12). Inden for
de senere år er der dog udarbejdet flere sammenlignende gennemgange af, hvordan
regelværket om fuldbyrdelse af forældreansvar er udformet i forskellige jurisdiktioner
(Bailey,
2017; Wasoff, 2007),
herunder også i det nordiske regi (Danielsen, 2003). Blandt
de få undersøgelser, der eksplicit har behandlet den retlige praksis i fuldbyrdelsessager
om samvær mv., skal især fremhæves to. Den ene er Röbäck (2012), en svensk ph.d.-
afhandling, der især fokuserer på barnets position og stemme i sagsforløbet. Studiet vi-
ser bl.a., at retten over tid (fra 2001 til 2007) er blevet mere opmærksom på forhold, der
kan gøre børn risikoudsatte (på kort sigt), ligesom den har fremmet børns mulighed for
at ytre sig i den retlige proces. Ikke desto mindre forholder retten sig ambivalent og tø-
vende til, hvad der er barnets ’virkelige vilje’. Det andet studie hidrører fra England, hvor
Trinder et. al (2013) belyste myndighedernes håndtering af fuldbyrdelsesager om sam-
vær ved at undersøge sammenhængen mellem sagernes problemstilling og den måde,
retten løste dem på. Overordnet set fandt studiet, at retten anvendte robuste/adækvate
løsningmodeller: fx blev sager, som fortrinsvist handler om forældrenes indbyrdes kon-
flikter, oftest løst ved forlig, mens sanktionerne var strengere i de relativt få sager med
fjendtligt indstillede mødre, der vedholdende modsatte sig, at der skulle være samvær.
Studiet påpegede imidlertid også, at retterne ikke i tilstrækkelig grad var opmærksomme
19
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
på de behov for beskyttelse af børnene, som blev nævnt i en række af sagerne (fx på-
stande om vold og omsorgssvigt) og efterlyste derfor fremadrettet et øget fokus på be-
tydningen af risici og mere børnecentrerede løsninger.
1.6
Undersøgelsens særskilte problemstillinger
Med afsæt i den spinkle viden om fuldbyrdelsesområdet i almindelighed og med afsæt i
de justeringer af området, som følger af den familieretlige reform fra 2019, har vi formu-
leret følgende temaer og problemstillinger for undersøgelsen, som bliver beskrevet og
analyseret gennem rapportens kapitler:
Sagsgange:
Undersøgelsen beskriver, hvordan fuldbyrdelsesområdet er organi-
seret før og efter den familieretlige reform, herunder hvilke medarbejdergrupper
der behandler sagerne, og hvordan et sagsforløb konkret foregår fra en sag mod-
tages, til den bliver afsluttet. Den belyser videre, i hvilken udstrækning der anven-
des børnesamtaler og børnesagkyndige undersøgelser.
Målgruppen for fuldbyrdelsessager:
Undersøgelsen indkredser karakteristika ved
forældre og børn, som henvender sig til fogedretten/familieretten med en sag om
fuldbyrdelse: Hvad drejer problemstillingerne sig typisk om – også i de sager, der
fører til anvendelse af tvangsmidler? I hvilken udstrækning er klientellet fx rekrut-
teret fra de komplekse § 7-sager, og i hvilken udstrækning er der tale om gengan-
gersager?
Sagernes behandling og udfald:
Hvordan forløber de typiske sager, og hvor hyp-
pigt ender sagerne med tvang? Hvilke midler tages i anvendelse og under hvilke
betingelser (tvangsbøder, tilbageholdelse og afhentning), når børn bliver afhentet
ved umiddelbar magt? Kan man som følge af de nye midler, som fulgte med fami-
lieretsreformen, observere, om sagerne får et anderledes forløb?
Sammenhængende sagsforløb:
Hvordan fungerer samarbejdet med andre myn-
digheder, særligt med Familieretshuset? Efter reformen i 2019 fik familieretten
mulighed for at henvise en sag til yderligere behandling i Familieretshuset og
skulle nu også samarbejde med Familieretshusets børnesagkyndige i de tilfælde,
hvor børn var direkte involveret i sagen.
Barnets position:
Hvilken betydning har det for sagens forløb og udfald, at udle-
vering af et barn efter familieretsformen ikke længere skal vurderes ud fra kriteriet
om ’alvorlig fare for barnets legemlige og sjælelige sundhed’, men ud fra det bre-
dere kriterie om ’barnets bedste’? Vil denne ændring fx føre til øget børneinddra-
gelse, have indflydelse på, hvilken vægt barnets mening tillægges, eller måske
føre til, at rettens medarbejdere i højere grad end tidligere er opmærksomme på,
om der er risikofaktorer i sagen?
1.7
Anvendte begreber og terminologier
Sager, hvor forældre beder om rettens hjælp til at få et barn udleveret, blev tidligere
benævnt som tvangsfuldbyrdelsessager. Vi har konstateret, at der gennem de senere år
20
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0021.png
er sket en sproglig forskydning, sådan at man i dag i højere grad betegner dem som
fuldbyrdelsessager. I rapporten anvender vi den nyere betegnelse.
En sag
er et sagsforløb, der starter med en anmodning om udlevering. Nogle sager går i
sig selv igen uden at blive realitetsbehandlet; andre sager ender med et forlig eller en
kendelse. Dette beskrives nærmere i kapitel 5. Her skal vi gøre opmærksom på, at de
360 sager, som indgår i undersøgelsen, ikke dækker over 360 forskellige familier. Det
fremgår af nogle af de indhentede sagsbeskrivelser, at den samme familie kan optræde
i flere sager (såkaldte gengangersager), men da alle beskrivelserne er anonymiserede
for os, er det ikke muligt at tilvejebringe en præcis opgørelse over, hvor mange familier
de 360 sager dækker over.
De medarbejdere, som har medvirket i undersøgelsen, bliver i rapporten benævnt som
dommere
, fordi de har udøvet dømmende magt i sagen. De dækker over en række forskel-
lige stillingsbetegnelser ved retterne (jf. kapitel 3), som typisk er udnævnte dommere,
funktionschefer, retsassessorer og dommerfuldmægtige. Medarbejdere, som medvirkede
før reformen, omtales som
fogedretsdommere
, mens dem, der deltog efter reformen, be-
nævnes som
familieretsdommere
.
I de sagsbeskrivelser, som vi har indhentet fra retterne, og som vi refererer til i rapporten,
indgår der juridisk fagjargon. Vi har nogle steder omskrevet denne jargon til almindeligt
dansk, men visse steder kan de juridiske termer ikke undgås. I Boks 1.1 har vi forklaret
en række af de juridiske ord og vendinger, som ofte optræder i fuldbyrdelsessagerne.
Boks 1.1
Ofte anvendte juridiske termer og vendinger i fuldbyrdelsessagerne
Rekvirent: Den part (forælder), som er berettiget til at få barnet udleveret (dvs. anmoder om
at få barnet udleveret).
Rekvisitus/rekvisita: Den part (forælder), som er forpligtet til at udlevere barnet (dvs. som
ikke har udleveret barnet).
Påstand: Partens krav (til den afgørelse, man ønsker af retten).
Afviste henholdsvis tilbagekaldte sager: Anmodning om udlevering, som retten afviser at be-
handle henholdsvis som forælderen selv trækker tilbage.
Tilkendegivelse: Dommeren tilkendegiver mundtligt ved retsmødets slutning, hvilket udfald
en sag vil få. Tilkendegivelsen indeholder en begrundelse for resultatet.
Afsige en kendelse: Rettens afgørelse om, hvad der skal gælde i sagen.
Sagen fremmes: Retten fortsætter behandlingen af sagen.
Sagen nægtes fremme: Retten forsætter ikke behandlingen af sagen.
Kære: At klage over rettens afgørelse.
21
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
1.8
Rapportens disposition
Rapporten består af seks kapitler. I det efterfølgende kapitel 2 redegør vi for undersø-
gelsens design, de anvendte datakilder og metoder og for de metodiske forbehold, der
må tages ved undersøgelsen. Kapitel 3 beskriver organiseringen af fuldbyrdelsesområ-
det på baggrund af kvalitative interviews med dommere fra foged- og familieretterne. I
kapitel 4 redegør vi for udvalgte karakteristika ved forældre og børn, som er involveret i
en fuldbyrdelsessag, og vi viser på baggrund af en kategorisering af forældrenes pro-
blematikker, hvilken variationsbredde der kan være i de sager, hvor en forælder anmoder
om at få udleveret et barn. Kapitlet er baseret på et mix af forskellige datakilder, der
både hidrører fra forældre og fra retterne. Kapitel 5 fokuserer på rettens behandling og
følger processen, fra retten modtager en anmodning om udlevering, til den træffer en
afgørelse, som i yderste konsekvens kan ende med, at barnet bliver afhentet ved umid-
delbar magt. Dette kapitel er fortrinsvis baseret på data, som er indhentet fra retterne. I
det afsluttende kapitel 6 vurderer vi på baggrund af data, som er indhentet blandt for-
ældre og hos retterne, om den familieretlige reform har medført et mere sammenhæn-
gende sagsforløb i fuldbyrdelsessagerne, sådan som det var forventningen med refor-
men.
22
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2
2.1
Undersøgelsens datagrundlag
Indledning
Dette kapitel redegør for, hvilke datakilder og fremgangsmåder der er anvendt til at be-
lyse undersøgelsens problemstillinger. Den primære kilde til viden om fuldbyrdelsesom-
rådet er indhentet fra retterne før henholdsvis efter den familieretlige reform, som trådte
i kraft i april 2019. Derudover trækker undersøgelsen også på en survey, som er gen-
nemført blandt forældre, der har haft en sag i det familieretlige system, efter reformen
trådte i kraft. Mens informationerne fra retterne anskuer fuldbyrdelsesområdet ud fra et
sagbehandlingsperspektiv, repræsenterer surveyen med forældrene området ud fra en
borgersynsvinkel.
2.2
2.2.1
Dataindsamling om sagsforløb ved foged- henholdsvis
familieretten
Design
Undersøgelsen er baseret på et evalueringsdesign med en før- og eftermåling. Det vil
sige, at der er gennemført en baselinemåling af fuldbyrdelsesområdet inden reformens
iværksættelse (april 2019) og yderligere en måling efter, at reformen var implementeret
(2020/2021). Undersøgelsen anlægger fortrinsvis et sagsbehandlingsperspektiv ved at
fokusere på, hvad den nye lovgivning og organisering betyder for behandlingen af fuld-
byrdelsessager ved retten.
Det blev besluttet at iværksætte undersøgelsen kort tid før reformens ikrafttræden. På
grund af det fremskredne tidspunkt var det ikke muligt at igangsætte en større statistisk
baseret dataindsamling med indhentning af nye data. Kortlægningen skulle i stedet være
baseret på de statistiske data, som allerede fandtes i domstolssystemet, samt på kvali-
tative dataindsamlingsmetoder, som kunne tilvejebringe et dybtgående indblik i, hvordan
fuldbyrdelsessystemet fungerede før og efter reformen. Det skulle dels foregå ved at
interviewe udvalgte nøglepersoner ved domstolene, dvs. jurister, som behandler disse
sager, dels skulle der i mindre skala indhentes strukturerede informationer om et antal
sagsforløb, som rettens medarbejdere havde behandlet. Der skulle udfyldes informatio-
ner for hver sag, og skemaet skulle besvares af den medarbejder, der havde behandlet
sagen. Til dette formål var det hensigtsmæssigt at udvikle et spørgeskema, som rum-
mede de samme informationstyper, som en tidligere udført praksisundersøgelse ved fo-
gedretterne havde anvendt (Justitsministeriets forskningsenhed, 2004).
Det spørgeskema, som vi udviklede, dækkede følgende temaer:
Information om medarbejderen (ansættelsessted, stillingsfunktion, erfaring med
sagsområdet)
Karakteristika ved sagen (sagens art, tidligere fuldbyrdelsessag i retten, rekviren-
tens køn og position, børns køn og alder, begrundelser for manglende udlevering,
information om tidligere børnesagkyndig undersøgelse, vurdering af parternes kon-
fliktniveau samt forekomst af risikofaktorer)
23
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Kontakt med andre medarbejdere og myndigheder i samtidigt verserende sager i
familieretten, Statsforvaltningen/Familieretshuset eller kommunen
Sagsbehandlingen i familieretten (realitetsbehandlet eller ikke, antal retsmøder, af-
holdelse af børnesamtale, sagens udfald, herunder anvendelse af tvangsmidler).
I spørgeskemaet var der endvidere gjort plads til en sagsbeskrivelse. Vi opfordrede med-
arbejderen til at give et resumé af, hvad den enkelte sag drejede sig om. Disse sagsforløb
kunne give et overordnet overblik over sagernes karakter og udfald. Der er således an-
vendt en mixed-methods-tilgang, idet undersøgelsen baserer sig på en kombination af
flere datatyper og metoder.
2.2.2
Baselinemåling ved fogedretten i 2019
I tilrettelæggelsesfasen i marts 2019 var det målet at få en tredjedel af landets retskredse
repræsenteret i undersøgelsen. Vi ønskede at interviewe to medarbejdere i hver rets-
kreds samt at indsamle strukturerede informationer om ca. 300 sager. Dette antal ville
udgøre 12 pct. af de ca. 2.500 fuldbyrdelsessager, som retterne årligt afslutter. Til dette
formål skulle der udfyldes et af os udarbejdet spørgeskema om hver sag. Vi udvalgte på
den baggrund otte retskredse, som både repræsenterede land og by, og som samtidig
behandlede relativt mange fuldbyrdelsessager om forældreansvar.
Ved kontakten med de udvalgte retter viste det sig, at flere retter ikke ønskede at deltage
i undersøgelsen eller kun havde mulighed for at deltage med en mere beskeden indsats.
Forklaringen var, at medarbejderne på daværende tidspunkt var travlt optagede af at til-
passe sig den nye organisering, som var affødt af reformen. Vi inviterede derfor yderligere
en håndfuld retskredse til at deltage i undersøgelsen, dog uden større held. Da vi samtidig
var presset på tid – baselinemålingen skulle afspejle situationen før reformen – måtte vi
nøjes med de retskredse, der positivt havde indvilget i at medvirke i undersøgelsen.
Baselinemålingen i 2019 er baseret på følgende grundlag:
Dataindsamlingen fandt sted ved seks fogedretter i foråret 2019. De seks retter
udgør en fjerdedel af landets retskredse og repræsenterer såvel større og mindre
retter som land og by.
Der blev indsamlet systematisk information om 89 fogedretssager, hvilket ud-
gjorde en tredjedel af det opstillede mål på 300 sager. Dataindsamlingen omfat-
tede sager, der var behandlet umiddelbart før reformens ikrafttræden. Vi havde
forud for dataindsamlingen indskærpet, at der skulle være tale om et tilfældigt
udvalg af de seneste indkomne sager, som retten havde modtaget. Da dataind-
samlingen var tilendebragt, kunne vi ved sammenligning med en tidligere praksis-
undersøgelse (Justitsministeriets forskningsenhed, 2004) konstatere, at ganske
mange af de sager, som vi fik information om, var realitetsbehandlede sager. Vi
kan derfor ikke udelukke, at begæringer, som retten har afvist, eller som ansøge-
ren har trukket tilbage, er underrepræsenteret i det indhentede datamateriale.
Ved hver af de deltagende retskredse blev 1-2 juridiske medarbejdere (herefter:
dommere) interviewet, næsten alle steder funktionschefen og i de fleste tilfælde
også en dommerfuldmægtig. De fleste interviews blev gennemført i maj 2019, men
alle skuer tilbage på tiden før reformen, der netop var trådt i kraft. I alt deltog 10
24
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
fogedretsdommere i et interview, enkelte af dem i flere runder. Interviewene fo-
kuserede både på retternes organisering og sagsbehandlingspraksis, og også på
problemstillingerne i udvalgte sager, som de interviewede fogedretsdommere
havde behandlet.
2.2.3
Opfølgende måling ved familieretten 2020/2021
Ved den opfølgende dataindsamling i 2020/2021 var udgangspunktet at geninddrage de
retskredse og en del af de medarbejdere, som havde deltaget året før, for på den måde
at tilvejebringe en forståelse af de forandringsprocesser, som familieretsreformen måtte
have affødt. Vi var informeret om, at nogle af de tidligere interviewede medarbejdere
skulle overflyttes til den nye familieretlige afdeling, mens andre skulle forblive i foged-
retten. Samtidig ønskede vi at booste den ”kvantitative” del af undersøgelsen, som ved-
rørte strukturerede information om sagsforløb.
I dialog med Domstolsstyrelsen og udvalgte medarbejdere fra retterne besluttede vi at
invitere alle retskredse til at medvirke i den anden runde af undersøgelsen. Hensigten her-
med var ikke alene at opnå et forbedret datagrundlag, men også at fordele arbejdsbyrden
med at udfylde spørgeskemaer på en mere ligelig måde, så det ikke var en mindre gruppe
medarbejdere, der blev arbejdsmæssigt belastet af den igangsatte undersøgelse.
Den opfølgende undersøgelse foregik i 2020/2021 og er baseret på følgende grundlag:
24 familieretsafdelinger, dvs. alle landets retskredse, blev inviteret til og har med-
virket i undersøgelsen. Der er imidlertid stor variation i, hvor mange spørgeske-
maer den enkelte ret har udfyldt og indsendt. Nogle retter har fx udfyldt mere end
20 skemaer, mens andre kun har udfyldt et enkelt eller ganske få. Der er ikke et
ligefremt proportionalt forhold mellem retternes størrelse og antallet af udfyldte
skemaer. Tværtimod har flere af de retter, der behandler mange fuldbyrdelsessa-
ger, kun udfyldt ganske få skemaer. De fleste af de retter, som medvirkede i base-
linemålingen i 2019, valgte kun i meget begrænset omfang at medvirke i opfølg-
ningsundersøgelsen i 2020.
Der blev indsamlet systematisk information om 271 fuldbyrdelsessager ved op-
følgningsundersøgelsen, svarende til 90 pct. af det opsatte måltal på 300 sager.
Dataindsamlingen foregik i efteråret 2020 henover vinteren 2021. I en del af denne
periode var Danmark omfattet nedlukninger på grund af covid-19, hvilket afspejles
i nogle af de sagsforløb, som vi har indhentet information om. Som ved baseline-
målingen understregede vi, at vi ønskede viden om et tilfældigt udvalg af ind-
bragte fuldbyrdelsessager og ikke kun om de sager, som familieretterne havde
realitetsbehandlet. Dette mål er i højere grad indfriet i opfølgningsundersøgelsen
end i baselinemålingen.
I forlængelse af opfølgningsundersøgelsen gennemførte vi i andet halvår af 2021
interviews med ledende medarbejdere ved fire familieretlige afdelinger, som havde
ansvar for eller erfaring med at behandle fuldbyrdelsessager. Interviewene fokuse-
rede overvejende på de ændringer, som den familieretlige reform havde afledt, her-
under fx den organisatoriske forandring, indholdet af de nye lovbestemmelser og
eventuelt ændrede samarbejdsflader.
25
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2.2.4
Fuldbyrdelsesundersøgelsens samlede datagrundlag
Det datasæt, som er indsamlet ved retterne og oparbejdet over to målinger, benævnes i
rapporten som
fuldbyrdelsesundersøgelsen
. Samlet set rummer datasættet information
om 360 sager fra begge år, som opsummerende består af følgende elementer:
Spørgeskemadata,
der giver mulighed for simpel statistisk bearbejdning.
Sagsbeskrivelser,
som er dommernes frie resumé af, hvad den enkelte sag drejer
sig om. Disse sagsbeskrivelser er udarbejdet med varierende udførlighed. Nogle
er meget summariske og giver kun i stikord rede for sagens karakter og udfald,
mens andre, der fylder op til flere sider, er meget detaljerede. Ud over information
om sagernes nøgterne fakta rummer disse beskrivelser også observationer af sa-
gens parter og refleksioner over egen praksis.
Kvalitative interview
med 14 dommere.
Om kvaliteten af dette datasæt skal vi gøre følgende bemærkninger: For det første er
dataindsamlingen foregået ved hjælp af et selvrekrutteringsprincip, hvor det har været
op til den enkelte ret dels at afgøre, om den ville medvirke eller ikke, dels at beslutte,
hvilke medarbejdere der skulle deltage i undersøgelsen. Selvrekrutteringsprincippet in-
debærer, at man som forsker ikke har mulighed for at vurdere, hvor repræsentativ un-
dersøgelsen er for hele fuldbyrdelsesområdet. For det andet har vi modtaget færre be-
svarelser fra retterne end det måltal på i alt 600 sager (dækkende begge år), som vi
oprindelig havde kalkuleret med. Det begrænsede antal indkomne besvarelser, især ved
baselinemålingen i 2019, indebærer, at vi måtte afstå fra at udføre detaljerede eller avan-
cerede statistiske analyser. I de tilfælde, hvor vi har vurderet, at det beskedne data-
grundlag påvirker resultaterne, gør vi opmærksom på det i analysen.
2.2.5
Bearbejdning af data
De
spørgeskemadata
om fuldbyrdelsessagerne, som er indsamlet blandt dommerne,
præsenteres i rapporten ved simple beskrivende analyser, idet datagrundlaget ikke har
styrke til, at der kan anvendes mere avancerede statistiske analyser. Da 2019-datasæt-
tet og 2020-datasættet ikke dækker de samme retter og i øvrigt, som beskrevet, ikke er
lige dækkende for alle typer af sager, er det kun i begrænset omfang muligt at bruge den
statistiske data til at sammenligne fuldbyrdelsesområdet før og efter reformen. Når vi
alligevel gør det enkelte steder, er det, fordi andre typer data understøtter de kvantita-
tive analyser. Den begrænsede sammenlignelighed mellem data fra de to indsamlingsår
betyder derudover, at der ikke benyttes statistiske signifikanstest i analyserne af fuld-
byrdelsesdatasættet.
De
sagsbeskrivelser,
som indgår i undersøgelsen, var anonymiserede, da vi modtog dem.
De er dommernes eget resumé af sagen, som var udarbejdet til denne undersøgelse og
altså ikke en kopi af sagens officielle akter. For at give læseren indblik i de varierende
problemstillinger, som fuldbyrdelsessager drejer sig om, har vi indsat en række af disse
sagsbeskrivelser i rapporten. De tjener primært et illustrativt formål, idet vi ikke kunne
gennemføre en egentlig analyse af sagerne uden kendskab til de originale akter. De
sagsbeskrivelser, der indgår i rapporten, er først og fremmest udvalgt ud fra et kriterie
26
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
om, at de skulle være typiske eller dækkende for den problemstilling, de illustrerer. Sam-
tidig har vi ved udvælgelsen lagt vægt på, at de involverede personer i sagerne ikke
måtte kunne genkendes. Det betyder, at sagsbeskrivelser med kombinationer af sær-
egne karakteristika er fravalgt som illustrativt materiale. I nogle beskrivelser har vi fore-
taget en let sproglig redigering ved at oversætte den juridiske fagjargon til mere almin-
deligt dansk. Enkelte meget lange beskrivelser har vi forkortet, ligesom vi visse steder
har sløret bestemte personhenførbare oplysninger for at beskytte sagens parter. Redi-
geringen er dog foretaget med respekt for dommernes egen tone i sagsfremstillingerne.
De 14
kvalitative interviews,
som er gennemført med dommere ved foged- henholdsvis
familieretterne, har haft til formål at give indblik i, hvordan fuldbyrdelsesområdet funge-
rer på et dybere og mere konkret niveau før og efter reformen. Interviewene blev gen-
nemført på baggrund af en på forhånd udarbejdet interviewguide, og de oparbejdede
interviews blev efterfølgende kodet efter en række temaer, som undersøgelsen ønskede
at afdække (fx ’sagsgange’, ’sagernes karakter’, ’samarbejde med andre myndigheder’).
Syntesen af interviewene danner fx baggrund for beskrivelserne af retternes organise-
ring (kapitel 3) og behandling af fuldbyrdelsessagerne (kapitel 5), men vi har samtidig
lagt vægt på, at dommernes forskelligartede fortolkninger eller betragtninger kunne
komme til orde. I rapporten optræder de interviewede dommere gennem indirekte og
direkte citater. Deres identitet er sløret, og hvor vi anvender direkte citater, er disse re-
digeret let fra talesprog til et sprog, der kan læses på skrift.
2.3
2.3.1
Supplerende datakilder
Tilfredshedsundersøgelsen: Forældres erfaringer med det
familieretlige system
VIVE følger den familieretlige reform gennem årlige målinger blandt forældre, som har
været i kontakt med de familieretlige myndigheder, fordi de har haft en forældreansvars-
sag. Den første måling blev gennemført i 2019 før reformens ikrafttræden og den anden
måling i 2020, dvs. efter at reformen var blevet sat i værk. Undersøgelsen giver bl.a.
indblik i, hvordan forældre opfatter deres konflikt, hvordan de vurderer deres børns triv-
sel, og hvordan de har oplevet sagsbehandlingsforløbet. Undersøgelsen er baseret på
spørgeskemadata blandt forældre med forældreansvarssager, dvs. samværs-, bopæls-
eller forældremyndighedssager, som i månederne forud for dataindsamlingen havde væ-
ret til mindst et møde i Statsforvaltningen henholdsvis Familieretshuset. 1.515 forældre
deltog i den første måling i 2019, mens 1.589 forældre deltog i målingen i 2020. Resulta-
terne fra målingerne er beskrevet deltaljeret i rapporten
”Forældres tilfredshed med de
familieretlige myndigheder”
(Dahl, 2020).
Den første måling om forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder (herefter:
tilfredshedsundersøgelsen) var allerede i gangsat, da den aktuelle undersøgelse om
fuldbyrdelsesområdet var på tegnebordet. Tilfredshedsundersøgelsen har derfor ingen
særskilte informationer om forældres oplevelse af sagsbehandlingsforløbet i fogedret-
ten, dvs. før reformen. Ved den anden måling i 2020, dvs. efter reformens ikrafttræden,
indarbejdede vi imidlertid nogle få spørgsmål i tilfredshedsundersøgelsen, som kunne
kaste lys på, om forældre med en fuldbyrdelsessag adskiller sig fra eller ligner andre
forældre, som er i kontakt med de forskellige dele af det familieretlige system. Vi har
27
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0028.png
vurderet, at det alt andet lige ville berige den aktuelle undersøgelse, hvis vi ved siden af
det ’sagsbehandlingsperspektiv’, som fuldbyrdelsesundersøgelsen repræsenterer, tillige
har et ’borgerperspektiv’ på området.
Man skal imidlertid være opmærksom på, at de data, der hidrører fra forældrene i til-
fredshedsundersøgelsen, ikke er repræsentative for alle forældre, der anlægger en fuld-
byrdelsessag. Det skyldes, at forældrene i tilfredshedsundersøgelsen er udvalgt, fordi
de henvendte sig til Familieretshuset med et problem om forældremyndighed, bopæl
eller samvær, der eventuelt senere er blevet behandlet af familieretten. Blandt alle re-
spondenter har 7 pct. (118 respondenter) oplyst, at de (også) har haft en fuldbyrdelses-
sag familieretten. Respondenterne i tilfredshedsundersøgelsen er således i meget vid
udstrækning forældre med flere samtidigt verserende sager eller gengangersager i det
familieretlige system. Undersøgelsen har ikke data om de forældre, der henvender sig
direkte til familieretten med et fuldbyrdelsesproblem uden først at have været ved Fa-
milieretshuset. En forsigtig sammenligning i Tabel 2.1 af svarene på spørgsmål, der op-
træder i begge undersøgelser, viser, at forældre og dommere er nogenlunde enige om
konfliktniveauet i sagerne – i hvert fald i de sager, hvor dommerne kender konfliktni-
veauet. Ligeledes ligner besvarelserne hinanden, når man ser på årsagerne til, at barnet
ikke udleveres, idet andelen, der angiver henholdsvis barnets modstand, og andelen, der
angiver misbrug af rusmidler hos en af forældrene, er nogenlunde ens.
Tabel 2.1
Sammenligning af data fra fuldbyrdelsesundersøgelsen og tilfredshedsun-
dersøgelsen (2020) på udvalgte parametre. Procent.
Barnets
Misbrug af
modstand
rusmidler
årsag til
årsag til
manglende manglende
udlevering udlevering
Fuldbyrdelsesundersøgel-
sen 2020 (dommerbesva-
relser)
Tilfredshedsundersøgel-
sen 2020 (forældrebesva-
relser)
Anm.:
Kilde:
Lavt
konflikt-
niveau
Mellemhøjt
konflikt-
niveau
Højt
konflikt-
niveau
Antal
sager/be-
svarelser
31
10
25
20
56
271
28
13
20
19
60
118
Dommerbesvarelserne medtager kun besvarelser, hvor dommerne har kendskab til konfliktniveauet.
Dahl (2020). Undersøgelse af fuldbyrdelsessager, 2020.
På grundlag af de indhentede data fra foged- og familieretterne (dvs. den aktuelle fuld-
byrdelsesundersøgelse) vurderer vi, at der i henved 60 pct. af sagerne har været en sam-
tidig eller tidligere sag i Familieretshuset. Der er tale om en minimumsopgørelse. Samtidig
indikerer data, at en del af de forældre, som har henvendt sig direkte til foged- eller fami-
lieretten, ofte ikke har nogen gyldig samværsaftale, dvs. der mangler et tvangsfuldbyrdel-
sesgrundlag. Uden et sådant grundlag kan retten ikke behandle sagen, hvorfor den bliver
afvist. I tilfredshedsundersøgelsen angiver 80 pct. af de forældre, der har en fuldbyrdel-
sessag, at de tidligere har haft en anden sag hos de familieretlige myndigheder.
Alt i alt betyder disse omstændigheder, at tilfredshedsundersøgelsens resultater om fa-
milier med fuldbyrdelsessager kun er delvist dækkende for den samlede mængde fuld-
byrdelsessager, men at vi ikke præcist kan afgøre, hvordan de to datasæt adskiller sig
28
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
fra hinanden. Forskelle og ligheder mellem de to datasæt kan både handle om, at sa-
gerne er forskellige, og at spørgeskemaerne er besvaret af forældre og dommere, der
ikke nødvendigvis ser ens på sagerne.
Når vi i rapporten præsenterer data fra tilfredshedsundersøgelsen, sammenligner vi 1)
forældre, der haft en fuldbyrdelsessag (og eventuelt andre sager), med 2) forældre, der
haft en forældreansvarssag ved familieretten, og 3) forældre, der kun har været i kontakt
med Familieretshuset. De undersøgelsesfund, som præsenteres i denne rapport, vedrø-
rer følgende temaer:
Sociodemografiske karakteristika ved familierne
Trivslen blandt de involverede børn
Forældrenes selvrapporterede konfliktniveau og oplysninger om risikofaktorer
Information om de indsatser, børnene har modtaget i det familieretlige system
De involverede børns samværsordning på undersøgelsestidspunktet
Forældrenes vurdering af sagsbehandlingsforløbet.
2.3.2
Andre datakilder
Ud over de ovenfor nævnte datasæt indgår der også andre datakilder i undersøgelsen.
Det drejer sig for det første om Domstolsstyrelsens statistik over udviklingen i indkomne
og afsluttede fuldbyrdelsessager. Derudover inddrager undersøgelsen data fra en un-
dersøgelse om fogedretternes praksis, som Justitsministeriets forskningsenhed udar-
bejdede i 2004. Denne praksisundersøgelse kan sammen med de nyligt indsamlede data
tilvejebringe et billede af, hvordan området har udviklet sig over en længere periode.
29
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
3
Organisering af fuldbyrdelsesområdet
På baggrund af interview med dommere fra foged- og familieretten indkredser dette
kapitel området for fuldbyrdelsessager. Kapitlets første del beskriver, hvordan fuldbyr-
delsessager adskiller sig fra andre sager om forældreansvar, som retten og Statsforvalt-
ningen/Familieretshuset behandler. Herefter beskrives den organisatoriske forankring af
fuldbyrdelsessager i fogedretten henholdsvis familieretten, mens kapitlets sidste del
indkredser, hvordan det set fra et dommerperspektiv kan være at arbejde med fuldbyr-
delsessager i forhold til andre slags sagstyper.
3.1
Området for afgørelser i fuldbyrdelsessager
Frem til 1. april 2019 var det fogedrettens opgave at eksekvere afgørelser eller gyldige
aftaler om samvær, forældremyndighed eller bopæl, medmindre det satte barnets sjæ-
lelige eller legemlige sundhed i alvorlig fare. I forbindelse med den familieretlige reform i
2019 er fuldbyrdelsesområdet blevet lagt ind under den nyoprettede familieretlige afde-
ling. Dermed var – og er – området for både fogedrettens og nu familierettens behandling
af forældreansvarssager langt mere afgrænset end Statsforvaltningen (nu Familierets-
huset) og byretten (nu familieretten), der behandler de ’almindelige’ forældreansvarssa-
ger om samvær henholdsvis bopæl og forældremyndighed. De ’almindelige’ forældrean-
svarssager drejer sig fx om at finde løsninger på, hvilken samværsordning barnet skal
have, hos hvem af forældrene barnet skal bo, eller om der skal være fælles eller enefor-
ældremyndighed. Den mere begrænsede kompetence i fuldbyrdelsessager kommer til
udtryk på to måder:
For det første skal retten ved behandlingen af en fuldbyrdelsessag ikke tage stilling til
sagens materielle eller substantielle aspekter, fx at vurdere, om der skal være samvær,
hvor omfattende det løbende samvær skal være, eller hvor barnet skal bo. Denne type
vurderinger varetages af Statsforvaltningen/Familieretshuset henholdsvis byretten/fa-
milieretten, der på grundlag af parternes og eventuelle yderligere oplysninger har til op-
gave at afveje, hvad der vil være den bedste løsning for det enkelte barn. I fuldbyrdel-
sessager er dommerens opgave med andre ord ikke at fungere som en slags overdom-
mer for Statsforvaltningen/Familieretshuset og byretten/familieretten, men mere snæ-
vert at gennemføre en allerede truffet afgørelse eller en gyldigt indgået aftale. Da vi i
2019 interviewede en række fogedretsdommere, fremhævede flere, at fuldbyrdelsessa-
gerne i den forstand havde en mindre kompliceret karakter:
Det er generelt lettere at træffe afgørelser i disse sager, for der skal ret meget
til, for at vi ikke tvangsfuldbyrder. Så på den måde skal vi jo ikke lave noget
om. Vi skal bare gennemføre det, der allerede er besluttet. Og der skal ret
meget bekymring til, for at vi ikke gør det. Så det klare udgangspunkt er: Du
skal bare udlevere. Så på den måde er de lette. Vi er ligesom ikke i tvivl.
(Fogedretsdommer 1)
Under en fuldbyrdelsessag kan det imidlertid undertiden komme frem, at der reelt er
behov for en fornyet stillingtagen til forældreansvaret. For eksempel kan det være, at en
30
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0031.png
gammel samværsafgørelse ikke længere passer til barnets behov, fordi barnet i mellem-
tiden har fået en helbredsmæssig lidelse. I de tilfælde kunne fogedretten nægte at
fremme sagen med henvisning til, at barnets sjælelige eller legemlige sundhed ellers ville
blive udsat for alvorlig fare (Børne- og Socialministeriet, 2018). Udgangspunktet før 1.
april 2019 var derfor, at barnet skulle udleveres, medmindre det ville tage alvorlig fysisk
eller psykisk skade af det. Betingelserne for at nægte fuldbyrdelse var dermed mere
restriktive i forbindelse med fogedens prøvelse end ved den oprindelige afgørelse om
forældreansvar, hvor afgørelsen skulle træffes ud fra, hvad der var bedst for barnet (for-
ældreansvarslovens § 4). At vurdere, hvad der er til barnets bedste, henholdsvis om bar-
net vil tage fysisk eller psykisk skade af at blive udleveret til samvær, er således to for-
skellige vurderinger.
For det andet gælder en afgørelse om fuldbyrdelse i retten typisk for en nærmere af-
grænset tidsperiode, mens virkningerne af Statsforvaltningens/Familieretshusets og by-
rettens/familierettens afgørelser typisk strækker sig længere fremad i tid
6
. Når en foræl-
der henvender sig til retten for at få et barn udleveret, drejer det sig i en mindre del af
sagerne om, at barnet ikke er kommet hjem til bopælsforælderen efter et samvær hos
den anden forælder. Størstedelen af sagerne handler om, at et barn ikke er blevet udle-
veret til et bestemt samvær, som der ellers er en aftale eller afgørelse om. Retten kan
herefter bestemme, at barnet skal udleveres til det næste samvær, eller at der fx skal
iværksættes et erstatningssamvær. Og tilsvarende: Kommer tvangsmidler, fx en tvangs-
bøde, på tale, skal det så præcist som muligt angives, under hvilke betingelser bøden
kan udløses. En afgørelse om tvangsbøder kan kun gælde et enkelt eller et par enkelte
angivne samvær – ikke et ubestemt antal fremtidige samvær (Kistrup,
Møgelvang-Han-
sen & Lindencrone Petersen,
2015: 625). Der er således tale om meget konkrete og tids-
ligt afgrænsede afgørelser (kendelser). Hvis det ved en senere lejlighed viser sig, at for-
ælderen ikke udleverer barnet til et samvær, og den anden forælder igen anmoder om at
få det fuldbyrdet, er der tale om en ny sag. En fogedretsdommer forklarer:
Hele vores arrangement har bygget på, at skal der være holdt møde inden
næste samvær, og det betyder også, at der som udgangspunkt skal være en
afgørelse. Og så skal vi ligesom være færdige med den. Det er som udgangs-
punkt et engangsforløb. (Fogedretsdommer 2)
Når en fuldbyrdelsessag således drejer sig om at få et enkelt eller få samvær gennem-
ført, vil der være risiko for, at et forældrepars underliggende konflikter ikke bliver løst,
blot fordi fogeden afsiger en kendelse. Der skal noget mere til, dvs. en anden indsats,
hvilket dommerne også indskærper over for forældrene:
Vi gør også et stort nummer ud af at sige til dem, at meget af vores formelle
sagsbehandling drejer sig om, hvad der skal ske næste gang. Altså i ental. [Om
der for eksempel skal være] erstatningssamvær for et bestemt samvær. Og
det vil sige, at der ikke kommer nogle former for varig løsning på det her, og
6
Endvidere kan fogedretten efter § 536, stk. 5 i retsplejeloven fastsætte erstatningssamvær for et samvær, der
ikke har kunnet gennemføres under en fuldbyrdelsessag. Fogedretterne kan på denne måde imødegå tilfælde,
hvor en bopælsforælder uden grund forhindrer samværet. Fogedretten kan imidlertid som nævnt ovenfor ikke
tage stilling til det overordnede og løbende samvær, der er fastsat af Statsforvaltningen, eller spørgsmålet om
barnets bopæl eller placeringen af forældremyndigheden. Disse spørgsmål skal behandles af Statsforvaltningen
og domstolene.
31
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
jeg siger nogle gange til dem, at: ”nu kunne jeg jo godt give en tvangsbøde,
eller lade være med at give en tvangsbøde, men det løser jo ikke jeres pro-
blem”. (Fogedretsdommer 3)
Denne mere hændelsesorienterede tilgang er anderledes mere afgrænset end de foræl-
dreansvarsafgørelser, som Statsforvaltningen eller byretten traf, og som efter reformen
træffes i Familieretshuset eller familieretten: Mens afgørelsesområdet i fuldbyrdelsessa-
ger er kortfristet og konkret, har afgørelserne i de almindelige forældreansvarssager en
længere tidshorisont: En dommers afgørelse om forældremyndigheden over et femårigt
barn kan i princippet gælde, indtil barnet bliver myndigt. På samme måde er Statsfor-
valtningens (Familieretshusets) afgørelse om en bestemt samværsordning i princippet
gyldig, indtil der foreligger væsentligt ændrede forhold, eller forældrene selv udarbejder
en ny aftale.
Den familieretlige reform har ikke ændret ved, at fuldbyrdelsessager drejer sig om at
eksekvere afgørelser eller gyldige aftaler om samvær, forældremyndighed eller bopæl.
Reformen har heller ikke ændret ved, at fuldbyrdelsessager drejer sig om at træffe kon-
krete her-og-nu-afgørelser om, hvorvidt et barn skal tilbageleveres til bopælsforælde-
ren, eller om et enkelt eller nogle få samvær skal gennemføres eller ikke. Udgangspunk-
tet er fortsat, at der skal findes en hurtig løsning på problemet og helst inden for en
tidshorisont på 14 dage, dvs. inden det næste samvær skal finde sted (hvis sagen drejer
sig om det).
Det nye element på fuldbyrdelsesområdet er, at det nu fremgår af lovgivningen, at fuld-
byrdelse kun kan ske under hensyn til barnet, og hvis det varetager barnets bedste. Den
tilgang er mindre restriktiv end før, hvor barnet skulle udleveres, medmindre det ville
tage alvorlig fysisk eller psykisk skade af det.
De familieretsdommere, som i 2021 blev interviewet til undersøgelsen, anerkender, at
der er tale om et ændret skøn, men de havde forskellige vurderinger af, hvor indgribende
lovændringen er. En dommer mente således, at lovændringen tydeliggør, at tankegan-
gen om parternes rettigheder (dvs. forældres ret til samvær) nu er forladt til fordel for en
tilgang, hvor hensynet til barnets bedste står i centrum. En anden dommer vurderede, at
lovændringen kun betød en mindre forskel, fordi forældreansvarsloven stadig forudsæt-
ter, at det er bedst for børn at have kontakt med begge forældrene.
En tredje familieretsdommer anlagde en mere pragmatisk tilgang til problemstillingen ved
at pege på, at lovændringen især betød, at dommeren med nu bedre ’lovsamvittighed’
kan nægte at udlevere et barn. Den pågældende dommer havde behandlet fuldbyrdel-
sessager både før og efter den familieretlige reform. Dommeren fortalte, at der før re-
formen kunne være situationer, hvor en dommer var nødt til at træffe afgørelse om, at et
barn ikke skulle udleveres, selvom det samtidig kunne diskuteres, om der var hjemmel til
det i loven. Den nye formulering om hensynet til barnets bedste var ifølge denne dommer
mere realistisk og rigtig
: ”Det er en lettelse for os, at vi nu kan gøre det i overensstem-
melse med loven, hvor vi før måtte sidde og vride os lidt på os selv, om vi kunne tillade
os at komme til det, som vi burde komme til”. (Familieretsdommer)
32
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
3.2
3.2.1
Retternes organisering af sagsområdet
Før reformen
Fogedretten er en afdeling i byretten, der hjælper en privatperson eller en virksomhed,
som er ejer af en ting, eller som har krav på noget, med at få dette udleveret fra en anden,
der uretmæssigt har eller skylder det. Der kan fx være tale om pengekrav, betalingspå-
krav (inkasso), inddrivelse af effekter, sikring af immaterielle rettigheder, udsættelse af
et lejemål – og før 1. april 2019 – også børn, typisk når de ikke blev udleveret til samvær.
Fogedretten modtager årligt ca. 360.000 sager (2018), og den medarbejderskare, der
behandler sagerne, består både af fogedretssekretærer og jurister. Juristerne (fx rets-
assessorer, dommer- og uddannelsesfuldmægtige) tager sig typisk af de mere kom-
plekse sager, hvori der er tvist (uenighed), mens fogedretssekretærerne varetager de
tvistløse sager. Den helt dominerende del af fogedretssagerne – 92 pct. – drejer sig om
pengekrav og betalingspåkrav. Kun en meget lille af sagerne – under 1 pct. af de mod-
tagne sager – drejede forud for reformen sig om sager efter forældreansvarsloven, som
i fogedretten blev kaldt for ’samværssagerne’.
Hvor mange jurister der er knyttet til fogedretten, beror på, om der er tale om en stor
eller mindre ret, og på hvordan man organiserer opgaverne. Fra de interviewede foged-
retsdommere hørte vi, at nogle retter havde en relativ høj grad af specialisering, hvor
nogle medarbejdere fortrinsvis arbejdede med bestemte sagstyper, fx samværssager.
Andre fortalte, at juristerne oftest havde en mere blandet sagsportefølje, dvs. beskæfti-
gede sig med andre sagsområder, fx straffe- eller civilsager. Et par fogedretsdommere,
som begge var ansat ved større retter, skønnede, at de 4-6 jurister, som beskæftigede
sig med fogedsager i deres ret, samlet set dækkede ca. halvandet årsværk.
I fogedretten blev fuldbyrdelsessagerne behandlet af funktionschefen, dommerfuld-
mægtige samt af uddannelsesfuldmægtige efter en vis oplæringsperiode. Flere inter-
viewede dommere påpegede, at de mest komplekse samværssager mv. blev behandlet
af fogedrettens erfarne jurister, mens sager, der skønnedes at være mere ukomplice-
rede, blev behandlet af yngre medarbejderkræfter.
Et par yngre fogedretsdommere fortalte, at de i deres dommeruddannelsesforløb havde
deltaget i et kursus, hvor de fik en teoretisk indføring i reglerne, men at det ikke ville
have været til skade, hvis de også havde fået indblik i andre, mere psykologiske redska-
ber, fx om krisehåndtering. Som systemet var, var det
learning by doing
i kombination
med praktisk oplæring. Uddannelsesfuldmægtigen overværede således nogle få foged-
retsmøder, som blev ledet af en erfaren medarbejder, hvorefter rollerne blev byttet
rundt, så den unge medarbejder ledte et mindre antal møder under den erfarnes super-
vision. Herefter blev den unge sluppet løs på egen hånd, men med mulighed for at råd-
føre sig med en erfaren kollega, inden der skulle træffes en afgørelse.
Erfaringsudvekslingen om sagsforløb kunne foregå uformelt ved, at juristerne indbyrdes
rådførte sig med hinanden; de yngre medarbejdere havde oftere et større behov derfor
end de mere erfarne. Nogle fortalte, at de i deres afdeling tillige havde en såkaldt vis-
domsbog, en samling af særlige sager, fx de sager, der blev kæret til landretten. Som en
del af vidensdelingen fremhævede flere funktionschefer også, at der var en erfa-gruppe,
33
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
et netværk bestående af funktionschefer fra hele landet, som distribuerede utrykte af-
gørelser og andet med hinanden for på den måde at sikre en ensartet retspraksis på
tværs af landet.
3.2.2
Efter reformen
Formålet med at flytte fuldbyrdelsesområdet over i den nyoprettede familieretlige afde-
ling var i følge den familieretlige reform at skabe et mere sammenhængende forløb for
borgeren. Undersøgelsen er ikke designet til at kunne give en udtømmende beskrivelse
af, hvordan alle retter har implementeret reformen, og derfor er det vanskeligt at vurdere,
hvor omfattende den organisatoriske forandring egentlig er. Interviewene med de fami-
lieretlige dommere afspejler dog, at der retterne imellem er variationer med hensyn til,
hvordan man har organiseret sig. Nogle retter har fx placeret den familieretlige afdeling
i et retssekretariat, der også behandler almindelige civilsager og straffesager, mens an-
dre har placeret den under skifteretten.
Domstolene har som andre sektorer i samfundet igangsat en digitaliseringsstrategi for
bl.a. at modernisere og effektivisere sagsgangene ved retterne. Denne indsats, som blev
igangsat før og sideløbende med den familieretlige reform, og som fortsat er under ud-
rulning, har haft betydning for fuldbyrdelsessagerne og de øvrige sager, som familieret-
ten behandler. Da sagsområdet var placeret i fogedretten, fandtes sagerne kun i fysisk
papirformat. Nu foregår sagsbehandlingsprocessen via domstolenes digitale sagsportal
minretssag.dk, hvor borgeren anlægger sagen. Minretssag.dk indeholder sagens oplys-
ninger, processkrifter, bilag mv. De ændrede arbejdsgange, som følger af digitaliserin-
gen, kan have haft implikationer for oplysningsgrundlaget i sagerne – en problemstilling,
som vi vender tilbage til i kapitel 6.
I forbindelse med implementeringen af den familieretlige reform er der etableret et site på
retternes hjemmeside med notater, vejledninger og anden information om de familieretlige
sager (Retten Rundt, 2019). Vi har desuden fået oplyst, at Domstolsstyrelsen har afholdt
kurser om bl.a. fuldbyrdelsesområdet. Der er ligeledes taget initiativ til at samle de fami-
lieretlige jurister på tværs af retterne til træf og i digitale netværk, som giver mulighed at
udveksle erfaringer om sagsområdet.
Om fuldbyrdelsessagerne fortalte en dommer ved en ret, at sagsområdet var forblevet
under den fogedretlige funktionschef i det første års tid efter reformen, mens en dommer
ved en anden ret fortalte, at man fra starten ønskede, at sagerne blev behandlet af med-
arbejdere med en familieretlig tilgang. Selvom nye sekretærer og jurister arbejder med sa-
gerne i dag, reflekterer interviewene dog også, at man gennem medarbejderrokader har
sikret, at erfaringerne fra det hidtidige fuldbyrdelsesområde ikke er gået tabt. Interviewene
med familieretsdommerne efterlader indtryk af, at det som før fortrinsvis er funktionsche-
fen, der sammen med andre erfarne medarbejdere (retsassessorer og dommerfuldmæg-
tige) behandler fuldbyrdelsessagerne.
Dette mønster iagttages også i Figur 3.1, som viser, at to tredjedele af de besvarelser,
som indgik i fuldbyrdelsesundersøgelsen i 2020/2021, var udfyldt af medarbejdere med
mindst to års erfaring på fuldbyrdelsesområdet. Samtidig er andelen af medarbejdere
med meget lang erfaring (> 10 år) på området halveret fra 51 pct. til 22 pct. Figuren viser
videre, at sagerne fortrinsvis blev behandlet af funktionschefer og dommerfuldmægtige
34
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0035.png
før reformen, mens de efter reformen tillige lidt hyppigere blev behandlet af retsasses-
sorer. Kun 7 pct. af de sager, der indgår i undersøgelsen i 2020/2021, er behandlet af
udnævnte dommere.
Figur 3.1
Medarbejdernes stillingskategori og erfaring med at behandle fuldbyrdel-
sessager i 2019 og 2020, opgjort ud fra indkomne sagsbeskrivelser i fuld-
byrdelsesundersøgelsen. Procent.
0
Stillingskategori
Funktionschef
Dommer
Dommerfuldmægtig
Kontorfuldmægtig
Retsassessor
Ikke angivet
Medarbejdererfaring
Max et år
2-5 år
6-10 år
Mere end 10 år
2019
Anm.:
Kilde:
N= 89/ 271
Undersøgelse af fuldbyrdelsessager, 2019 og 2020.
5
22
18
18
24
51
27
36
0
4
0
1
11
23
0
7
28
45
37
44
10
20
30
40
50
60
2020
3.3
At arbejde med fuldbyrdelsessager
Skønt fuldbyrdelsessagerne kun udgjorde en lille del af fogedrettens samlede sags-
mængde, påpegede flere interviewede fogedretsdommere, at de fyldte relativt meget i
hverdagen. En dommer, der på interviewtidspunktet i 2019 netop var overflyttet fra foged-
retten til familieretten, fortalte:
Det er, fordi at det er nogle sager, der består af to retsmøder og en børnesam-
tale. Der er rigtig meget skrivearbejde. Altså, så skal du skrive retsbog fra det
første møde, og typisk forklarer forældrene rigtig meget; så du skal skrive
lange forklaringer. […] Og så skal du have en børnesamtale, som du også skal
skrive et referat fra. Og så skal du have et nyt retsmøde, som du også skal
skrive retsbog fra, og meget ofte beder parterne i de situationer om at få en
kendelse, og så skal du skrive en kendelse på det. […] I forhold til at man som
foged har måske 15-20 retsmøder på en uge, så genererede de her sager for-
holdsmæssigt meget arbejde.
I 2020 angav 66 pct. af de 44 dommere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, at de
gennemsnitligt brugte op til 10 timer ugentligt på familieretlige sager. 23 pct. brugte 11-
20 timer ugentligt, mens 7 pct. brugte mere end 20 timer ugentligt på familieretlige sager.
35
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Spørgsmålet var ikke med i 2019-spørgeskemaet, men i interviewene med fogedrets-
dommere fra 2019 fortalte de fleste, at de brugte en halv til en hel dag om ugen på fuld-
byrdelsessagerne. Undersøgelsen tyder således på, at kun et fåtal af de dommere, der
behandler fuldbyrdelsessager, har deres primære arbejdsopgaver inden for det familie-
retlige område.
Flere af de dommere, som vi har interviewet til undersøgelsen, har fremhævet, at foræl-
dreansvarssager er et af de mest jurafattige områder, som retterne beskæftiger sig med,
og særligt har fuldbyrdelsessager om forældreansvar et begrænset antal paragraffer. Til
gengæld kan de være uforudsigelige, dramatiske, konfliktfyldte og følelsesladede og
derfor mentalt udfordrende at arbejde med. Den dommer, der behandler fuldbyrdelses-
sager, er nødt til at påtage sig en rolle som konfliktløser og gå i dialog med parterne for
at finde et tilfredsstillende resultat. På grund af disse forhold er fuldbyrdelsessager – og
forældreansvarssager mere generelt – måske ikke den mest attraktive sagstype for alle
medarbejdere, som nogle af de interviewede dommere bemærkede.
Til illustration følger nedenfor et uddrag af en samtale med en dommer, der fortalte om,
hvordan fuldbyrdelsessager adskiller sig fra andre sagstyper ved retten. I samtalen, der
også berører spørgsmålet om sikkerhed, refererede dommeren – i lighed med andre in-
formanter – til en drabsepisode, som skete for nogle år siden i forbindelse med et møde
i fogedretten, og som førte til skærpede sikkerhedsforanstaltninger i retten:
Det er mennesker i krise. Du kan ikke vide, hvad der sker. Og du skal kunne
rumme rigtig meget. Du skal kunne træffe hurtige og gode beslutninger. Du
skal kunne bevare roen. Der er rigtig mange jurister, der ikke har lyst til at have
den slags sager, for du kan blive hylet ud af den, og det kan være belastende.
Du skal passe på ikke at tage dem med hjem. Fordi der er børn involveret, og
der er et meget højt konfliktniveau.
Interviewer: Hvad mener du med, at man kan blive hylet ud af den?
Du kan ikke vide, om der lige pludselig er nogen, der begynder at råbe og skrige,
smide med ting eller sige nogle rigtig provokerende ting. Der er nogle forældre,
der prøver at inddrage sagsbehandleren i konflikten og bliver meget personlige:
”Har du selv børn? Vil du virkelig udsætte dit eget barn for det her?” De kører på
én psykisk. Det skal man kunne håndtere – være myndighedsperson og have
den der afstand og alligevel have en balance, så de ikke opfatter én som en kold
figur, en automat. Så man også er der for at løse det.
I en straffesag kan det også blive skruet meget op, og der kan være en tiltalt
eller vidner, der bliver vrede, men det er meget mere tilrettelagt og stringent.
Der er meget mere styring, og hvis man ved, at der kan blive noget, er der
politi på, der lægger en dæmper på det. Her sidder man helt mutters alene.
Interviewer: Er I bange nogle gange?
Det kan man godt blive. Der er nogle gange nogen, der bliver meget opfa-
rende. Der kravler henover bordet og råber dig ind i ansigtet. Det kan de godt
finde på. Det kan være i afmagt. Og i nogle sager, hvor den ene part er den
36
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
underdanige, der bliver kørt på psykisk, og hvor den anden [...] prøver at psyke
juristen og få vedkommende hylet ud af det. Vi har alarmknapper i mødeloka-
let, som vi kan trykke på. En til vores vagter i huset, og en, hvor vi kan tilkalde
politiet. Vi har også en metalscanner, men det er sjældent, vi har brugt den.
Jeg har ikke været bange for, at nogen skulle tage våben med ind.
[…]
Det trækker flere tænder ud. Det suger meget mental energi. Jeg skal helst
ikke have mere end en sag om dagen. Jeg har haft to om formiddagen og en
om eftermiddagen, hvis bølgerne virkelig er gået højt op til en højtid. Det kunne
der før i tiden. For de fylder rigtig meget. Det er jo kun 80 sager om året, men
de fylder rigtig meget, for de handler om følelser, og de handler om børn og
forældre, der er kommet i klemme.
Interviewer: Ville du foretrække at slippe for dem?
De kan være rigtig hårde at have, men i de sager, hvor det lykkes, og hvor der
er nogen, der henvender sig til mig efterfølgende, efter flere år og siger: ”Kan
du huske mig? Jeg var ikke særlig samarbejdsvillig. Men du sagde nogle ting,
og nu vil jeg spørge dig til råds”. Så giver det mening. Især hvis jeg kan få hul
igennem til nogle forældre, og et møde her kan hjælpe til med, at de kan
komme videre og selv finde ud af det, så vil jeg gerne, men de er hårde. Så
sjove er de ikke.
3.4
Opsamling
Kapitlet har på grundlag af dommerinterview belyst, hvordan fuldbyrdelsessager om for-
ældreansvar adskiller fra de ’almindelige’ forældreansvarssager om forældremyndighed,
bopæl og samvær: Fuldbyrdelsessager har en mere afgrænset karakter, idet sagsbe-
handlingen går ud på at vurdere, om allerede gyldige aftaler eller afgørelser om samvær
eller bopæl skal eksekveres eller ikke. De kendelser, som retten afsiger om udlevering af
et barn, er her-og-nu-afgørelser, der har en mere konkret og kortfristet karakter end de
almindelige forældreansvarssager, idet de retter sig mod et eller de næste samvær.
Før den familieretlige reform var udgangspunktet, at fuldbyrdelse skulle ske, medmindre
barnets sjælelige eller legemlige sundhed ville blive udsat for alvorlig fare. Efter reformen
er det præciseret, at fuldbyrdelse nu kan ske under hensyn til barnet, og hvis det vare-
tager barnets bedste. Der er tale om et ændret skøn, men de dommere, som blev inter-
viewet til undersøgelsen, havde delte meninger om, hvor meget lovændringen ville
komme til at betyde. En pragmatisk betragtning var, at retten nu fået en klarere hjemmel
til bestemme, at et barn ikke skal udleveres.
På grund af undersøgelsens design er det vanskeligt at tilvejebringe et udtømmende ind-
tryk af, hvad det har betydet for fuldbyrdelsesområdet, at sagerne blev overflyttet fra fo-
gedretten til de nyoprettede familieretsafdelinger. Vi kan dog konstatere, at de enkelte
retter har organiseret sig forskelligt, og at man gennem medarbejderrokader har sikret, at
området ikke lider af et videnstab. Ifølge de indhentede data fra retterne blev sagerne
37
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
fortrinsvis behandlet af funktionschefer og dommerfuldmægtige før reformen, mens de
efter reformen i lidt hyppigere tillige behandles af retsassessorer. Kun et fåtal af de sager,
der indgår i undersøgelsen i 2020/2021, er behandlet af udnævnte dommere.
Flere interviewede dommere pegede på, at fuldbyrdelsessager om forældreansvar er et
jurafattigt område, men at de til gengæld kan være dramatiske og konfliktfyldte og derfor
mentalt udfordrende at arbejde med. Sagerne stiller således krav til dommerens rolle
som konfliktløser.
38
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
4
4.1
Sagernes karakter
Indledning
I dette og de efterfølgende kapitler beskriver vi udvalgte karakteristika ved fuldbyrdel-
sessagerne. Formålet er at vise, hvad der karakteriserer familier med fuldbyrdelsessager
i forhold til familier, der har andre typer sager i det familieretlige system, samt at ind-
kredse, hvad der kendetegner forældrenes uenigheder og konflikter. Kapitlet bygger på
myndighedsstatstik, forældrebesvarelser fra VIVEs tilfredshedsundersøgelse og på de
indsamlede data blandt dommerne i henholdsvis foged- og familieretterne.
Kapitlet fokuserer på følgende temaer: Først præsenteres udviklingen i omfanget af fuld-
byrdelsessager. Så beskrives den sociodemografiske profil og trivselsbilledet hos børn
og forældre, der er involvereret i fuldbyrdelsessagerne. Dernæst belyses, hvordan dom-
mere og forældre med en fuldbyrdelsessag anskuer konflikten. På dette grundlag har vi
inddelt sagerne i fire kategorier for at illustrere variationsbredden i de fuldbyrdelsessa-
ger, som retten behandler.
4.2
4.2.1
Udviklingen i fuldbyrdelsessager
Modtagne og afsluttede sager ved fogedretten henholdsvis
familieretten
Via Domstolsstyrelsens statistik er det muligt at følge udviklingen i modtagne og afslut-
tede fuldbyrdelsessager over en længere årrække – fra 2004-2018. Data viser, at der
frem til 2008 blev afsluttet ca. 1.700 sager om året. I perioden 2009-2012 steg antallet
af sager betydeligt, hvorefter det siden har stabiliseret sig på et nyt højt plateau med
omkring 2.500 årligt afsluttede sager, jf. Figur 4.1.
Der findes ingen efterviselig forklaring på stigningen i sager fra 2009-2012, hverken hos
Domstolsstyrelsen eller blandt de interviewede dommere i fogedretterne. Flere erfarne
fogedretsdommere, som blev interviewet til denne undersøgelse, var ikke engang op-
mærksomme på, at antallet af fuldbyrdelsessager voksede i denne periode. Man skal i
denne sammenhæng være opmærksom på, at sagerne om udlevering af børn kun ud-
gjorde et meget lille hjørne af fogedretternes samlede virke, hvorfor man i den enkelte
retskreds måske ikke har lagt mærke til, at der kom lidt flere af denne type sager ind.
Stigningen i sagsantallet bliver først synlig, når man anskuer alle retskredse under ét.
Der har i den offentlige debat været fremsat forskellige formodninger om, hvorfor sags-
antallet steg. En foreslået hypotese er, at stigningen kunne bero på, at befolkningen ge-
nerelt er blevet rettighedsorienterede eller klagelystne. Hvis denne hypotese er korrekt,
burde kurvens stigning imidlertid have været jævnt opadgående og ikke afgrænse sig til
nogle enkelte år.
En anden hypotese er, at stigningen i fogedretssager er en virkning af forældreansvars-
loven fra 2007, om end det er uklart hvorfor. Imod denne hypotese taler det forhold, at
der ikke var en tilsvarende udvikling i andre typer af forældreansvarssager, som blev
39
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0040.png
behandlet ved henholdsvis Statsforvaltningen og byretten (Ottosen, 2016). Desuden af-
spejler senere ændringer af forældreansvarsloven (2012 henholdsvis 2015) sig heller
ikke i stigninger eller fald af fogedretssager: En lovændring i 2012 om bl.a. transportreg-
ler kunne fx have ført til flere fogedretssager (fordi fogedretten måske blev en katalysa-
tor for forældres uenigheder om transport), mens ændringen i 2015 (chikanepakken)
burde have ført til færre fogedsager, fordi erstatningssamvær nu blev mere automatise-
ret og dermed ikke længere var en større problematik for fogedretten.
En tredje og måske mere plausibel hypotese er, at stigningen i fuldbyrdelsessager hæn-
ger sammen med domstolsreformen i 2007, hvor man samlede 82 fogedretter i 24 rets-
kredse. Denne sammenlægning kan have indebåret, at man begyndte at registrere sager
på en mere systematisk, ensartet eller synlig måde. Det følger af denne hypotese, som
vi ikke kan teste, men som dog understøttes af flere kilder til undersøgelsen, at stignin-
gen i fuldbyrdelsessager er et resultat af ændrede administrative processer
7
.
Der kan ikke gives et retvisende billede af antallet af antallet af afsluttede fuldbyrdelses-
sager i reformåret 2019, idet reformen trådte i kraft i april måned. Domstolsstyrelsen har
ikke siden offentliggjort statistik over modtagne og afsluttede fuldbyrdelsessager, men har
til denne undersøgelse udarbejdet et særskilt udtræk for hele 2020. Dette udtræk viser, at
Familieretten i 2020 samlet set afsluttede 2.464 sager om fuldbyrdelse af forældremyn-
dighed, bopæl og samvær, hvoraf én drejede sig om en international tvangsfuldbyrdelse.
Antallet af fuldbyrdelsessager ligger dermed på samme niveau i perioden efter reformen,
som det gjorde i årene forud for, at reformen blev indført.
7
Hypotesen understøttes af en tidligere praksisundersøgelse (Justitsministeriet, 2004), der peger på en uensartet
journaliseringspraksis ved fogedretterne samt på følgende udsagn fra en erfaren fogedretsdommer, der medvir-
kede i undersøgelsen:
”Det kan jeg godt forklare noget om. Det har været sådan i lange perioder, at der ikke var
nogen fælles konsensus om, om sagen skulle have et nyt nummer, hvis den kom igen. […] Så hvis det er noget
med journaliseringspraksis for at få det størst mulige sagsantal sådan set på overfladen og i statistikkerne, så tror
jeg gerne det værste. Både om mig selv og mine kollegaer. Det er sagt lige ud af landevejen
”.
40
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0041.png
Figur 4.1
Modtagne og afsluttede fuldbyrdelsessager om samvær, forældremyndig-
hed og bopæl ved fogedretten 2004-18. Antal.
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
2006
2004
2009
2005
2008
2007
2014
2010
2013
2016
2012
2015
2018
2017
2011
FM-sager, modtagne
FM-sager, afsluttede
Kilde:
Domstolsstyrelsens sagsstatistik.
4.3
Karakteristika ved familierne
VIVEs tilfredshedsundersøgelser, som er baseret på forældrebesvarelser, indeholder in-
formation om udvalgte karakteristika ved de familier, som kommer i kontakt med de fami-
lieretlige myndigheder via Familieretshuset. Generelt viser undersøgelserne, at den socio-
demografiske sammensætning blandt familier med familieretlige sager i det væsentlige er
den samme før og efter den familieretlige reform. Der kan heller ikke konstateres nogen
udvikling i forældrenes konfliktniveau og omkring deres forældresamarbejde. Der er såle-
des vedvarende et højt konfliktniveau i mange sager, idet 6 ud af 10 forældre angiver, at
deres konfliktniveau er højt, meget højt eller ekstremt højt (Dahl, 2020).
På undersøgelsestidspunktet for den anden måling i starten af 2020 havde 7 pct. af alle
de forældre, som havde været i kontakt med det familieretlige system efter reformen i
2019, haft en fuldbyrdelsessag i familieretten, 32 pct. havde haft en anden sag i familie-
retten (fx om bopæl, forældremyndighed og samvær), og 61 pct. af de adspurgte forældre
havde udelukkende haft en sag, der verserede i Familieretshuset. Ser man isoleret på sa-
gerne i familieretten, havde 19 pct. af de adspurgte forældre været i kontakt med retten
om en fuldbyrdelsessag, mens 81 pct. havde haft en anden sag i familieretten. Ifølge til-
fredshedsundersøgelsen er det således kun en mindre del af forældrene, der opsøger ret-
ten for at få barnet udleveret fra den anden forælder. Som omtalt i kapitel 2 er der imidlertid
også forældre, som henvender sig direkte til familieretten om en fuldbyrdelsessag, uden
først at have været i Familieretshuset.
41
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0042.png
Vi har belyst, om familier med fuldbyrdelsessager ligner eller adskiller sig fra familier med
andre sager i det familieretlige system, dvs. dem, der alene har haft en forældreansvars-
sag i Familieretshuset, eller dem, som har haft en sag om forældremyndighed, bopæl
eller samvær i familieretten efter den familieretlige reform. Opgørelsen viser, jf. Figur 4.2,
at forældre med fuldbyrdelsessager gennemsnitligt har lidt færre uddannelsesressour-
cer end forældre med andre familieretlige sager, at de oftere er i nye parforhold, og at
bruddet med den ekspartner, som de er i konflikt med, for tre fjerdedeles vedkommende
ligger mindst to år tilbage i tiden. Derudover viser data i tilfredshedsundersøgelsen, at
der lidt hyppigere er små børn (< 7 år) i fuldbyrdelsessagerne sammenlignet med andre
familieretlige sager. Forskellene er dog ikke statistisk signifikante.
Figur 4.2
Sociodemografiske karakteristika ved familier med fuldbyrdelsessager
sammenlignet med andre familieretlige sager. Forældrebesvarelser. 2020.
Procent.
76
63
76
67
61
48
70
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Erhvervsfaglig udd. Videregående udd.
Fuldbyrdelsessag
Kun sag ved Familieretshuset
Anm.:
Kilde:
N= 1.682. Ingen af forskellene er statistisk signifikante
Dahl (2020).
28
21
21
21
39
34
32
34
38
52
46
46
61
Barnet < 7 år
Respondent er
single
Mindst 2 år siden
samlivsbrud
Anden sag i familieretten
Alle familieretlige sager
Fuldbyrdelsesundersøgelsen (der er baseret på dommeres besvarelser) viser supple-
rende, at tre fjerdedele af de børn, der er involveret i en fuldbyrdelsessag, er enebørn.
Samme undersøgelse indikerer tillige, at der efter reformen er sket en lille stigning i an-
delen af sager, der omhandler større 12-17-årige børn, fra 14 til 22 pct., mens andelen af
sager med 0-6-årige børn omvendt er faldet en smule fra 43 pct. til 36 pct.
4.4
Trivsel hos børn og forældre
Tidligere analyser om skilsmissebørn har vist, at børn, der er involveret i en sag ved de
familieretlige myndigheder, har et højere niveau af adfærds- og trivselsproblemer sam-
menlignet med andre børn i Danmark, når børnetrivslen måles ved hjælp af det standar-
diserede instrument SDQ
8
. Kun 55 pct. af de børn, der er involveret i en familieretlig sag,
falder således inden for det trivselsmæssige normalområde mod 83 pct. af andre danske
børn. Generelt ses en markant dårligere børnetrivsel i sager med et højt konfliktniveau
8
Strength and Difficulties Questionnaire (Goodman, 1997).
42
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0043.png
og mange risikofaktorer, dvs. flere sociale problemer i forhold til sager med lavt konflikt-
niveau og fravær af sociale problemer (Ottosen, Dahl & Boserup, 2017).
I tilfredshedsundersøgelsen (baseret på forældrebesvarelser) er trivslen hos børn og for-
ældre, der har været involveret i en familieretlig sag efter den familieretlige reform, til-
svarende kortlagt ved hjælp af standardiserede måleinstrumenter. Der er tale om triv-
selsbilledet, som det så ud på undersøgelsestidspunktet, dvs. efter eller mens familiens
sag blev behandlet i det familieretlige system. Som ved tidligere analyser er børnetrivs-
len belyst ved instrumentet SDQ, hvor forældre rapporterer om deres børns trivsel, mens
forældrenes egen selvrapporterede trivsel er målt ved hjælp af instrumentet HSCL
9
.
Når man, jf. Figur 4.3, sammenholder de involvererede børns trivselsbillede på tværs af
sager i forskellige dele af det familieretlige system, ses det, at kun 42 pct. af de børn,
der har været involveret i en fuldbyrdelsessag, er i normal trivsel (0-10 point på SDQ-
skalaen), mens 58 pct. falder uden for det trivselsmæssige normalområde (11-40 point
på SDQ-skalaen). En tilsvarende andel af forældre, som har haft en fuldbyrdelsessag,
oplyser, at de er ”ret bekymrede” eller ”virkelig meget bekymrede” for deres barns trivsel.
I forhold til børn i andre familieretlige sager er børn, der er impliceret i fuldbyrdelsessa-
ger, dem der er trives dårligst.
Et tilsvarende billede tegner sig ved måling af forældrenes trivsel. Her finder vi, at 30
pct. af forældre med fuldbyrdelsessager har en høj grad af mistrivsel mod 22 pct. af alle
forældre, der har haft en anden sag i det familieretlige system (ikke vist).
Både børn og forældre, som er involveret i fuldbyrdelsessager, synes altså at være mere
udfordrede/belastede end børn og forældre med andre familieretlige sager. Undersøgel-
sen kan dog ikke klarlægge, om de observerede sammenhænge skyldes den familieret-
lige konflikt eller andre forhold hos familierne. Man skal som nævnt være opmærksom
på, at de familier i tilfredshedsundersøgelsen, som har haft en fuldbyrdelsessag, også
har været i kontakt med Familieretshuset.
Figur 4.3
Trivsel blandt børn i fuldbyrdelsessager sammenlignet med andre familie-
retlige sager. Forældrebesvarelser. 2020. Procent.
0
Fuldbyrdelsessag
Anden sag i familieretten
Kun sag i Familieretshuset
Alle familieretlige sager
10
20
42
56
56
55
30
40
50
18
60
70
80
39
90
100
11
14
13
32
30
32
Gennemsnitlig trivsel
Enkelte adfærds- og trivselsproblemer
Mange adfærds- og trivselsproblemer
Anm.:
N = 1.682. Forskellene er statistisk signifikante på 10 pct.-niveau, (p = 0,073). Normal trivsel = 0-10 på SDQ-
skala, Enkelt adfærds- og trivselsproblemer = 11-13 på SDQ-skala, Mange adfærds- og trivselsproblemer =
14-40 på SDQ-skala.
Dahl (2020).
Kilde:
9
Hopkins Symptoms Checklist.
43
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0044.png
4.5
Sagernes art: Hvem udleverer ikke?
I overensstemmelse med en tidligere undersøgelse om fogedretternes praksis (Justits-
ministeriet, 2004) viser den aktuelle fuldbyrdelsesundersøgelse, at flertallet – to ud af
tre – af fuldbyrdelsessagerne handlede om samvær, hvor samværsforælderen (typisk
faren) anmodede om rettens bistand til at få gennemført en aftale eller afgørelse om
samvær. Færre sager drejer sig om, at barnet ikke blev tilbageleveret til bopælsforælde-
ren eller forældremyndighedsindehaveren. De dommere, som er interviewet til undersø-
gelsen, tilkendegav, at retten skal handle resolut, når sagen drejer sig om et barn, der
ikke bliver bragt hjem til bopælsforælderen.
Som beskrevet er datagrundlaget i fuldbyrdelsesundersøgelsen ikke nødvendigvis stærkt
nok til at drage håndfaste konklusioner om udviklingen. Med dette forbehold in mente pe-
ger undersøgelsen dog på, at der henover reformperioden, dvs. fra 2019 til 2020, er en
stigning i andelen af sager, hvor et barn efter endt samvær ikke er blevet tilbageleveret til
bopælsforælderen, jf. Tabel 4.1. Desuden ses et fald i sager, der omhandler ’andet’, hvilket
ifølge de interviewede dommere fx kan dække over uenighed om, hvilke aftaler der er om
barnet. Når man anskuer udviklingen over en længere periode, dvs. tillige inddrager data
fra praksisundersøgelsen i 2004, er andelen af samværssager faldet til fordel for sager,
der omhandler tilbagelevering til bopælsforælderen (eller forældremyndighedsindehave-
ren).
Tabel 4.1
Sagens art
Udlevering til samværsforælder
Tilbagelevering til bopælsforælder/forældremyndighedsindehaver
Andet (fx uenighed om aftale) eller uoplyst
Procent i alt
Antal
Kilde:
Undersøgelse af fuldbyrdelsessager, 2019 og 2020.
Sager om henholdsvis manglende udlevering til samvær og manglende til-
bagelevering til bopæl. Dommerbesvarelser. Procent.
2020
65
22
14
100
270
2019
68
9
23
100
88
2004
73
14
14
101
1.224
Undersøgelsen kan ikke give en entydig forklaring på denne udvikling. På den ene side
optræder der i sagsbeskrivelserne fra 2020 eksempler på tilbageleveringskonflikter, som
næppe kan have været aktuelle for knap 20 år siden, fx om hvem der egentlig er bopæls-
forælder, når et barn er opfattet af en 7/7-ordning (deleordninger var mindre udbredte i
2004)
10
. Tilsvarende er der eksempler på, at covid-19-situationen i 2020 optræder som
årsag til, at børn ikke er blevet tilbageleveret (fx hvis barnet og/eller samværsforælderen
havde sygdomssymptomer). På den anden side forekommer det gennemgående mønster
i de fleste af tilbageleveringssagerne at være foranlediget af ’almengyldige’ problemstillin-
ger, fx at barnet ikke ville hjem, eller at der var bekymrende forhold tilstede hos bopæls-
forælderen eller hos samværsforælderen selv. I Boks 4.1 har vi givet nogle eksempler på,
10
Flere interviewede dommere har peget på, at der i tiden efter reformen sås eksempler på, at nogle forældre star-
tede en bopælssag ved at rejse en fuldbyrdelsessag ved retten i forventning om, at den da ville blive hurtigere
behandlet af Familieretshuset. De til undersøgelsen indhentede sagsbeskrivelser tyder dog ikke på, at det har
været en udbredt praksis.
44
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0045.png
hvori disse bekymringer kan bestå. I nogle tilfælde ender disse sager med at løse sig selv
inden retsmødet, fordi den tilbageholdende forælder alligevel udleverer barnet.
Boks 4.1
Eksempler på sager, hvor barnet ikke tilbageleveres til bopælsforælderen (eller
forældremyndighedsindehaveren)
Faren ville ikke udlevere datter på 3 år til moren, som var bopælsforælder, fordi
morens hund havde bidt barnet i ansigtet. Parterne blev enige om, at barnet skulle
udleveres til moren, da hun havde overdraget hunden til tredjemand inden retsmø-
det.
Case 1:
Case 2:
Barnet blev tilbageholdt fra bopælsforælder (faren) grundet anklager om vold.
Retsmødet blev flyttet på grund af videoafhøring af barnet. Faren påstod barnet
udleveret til ham som bopælsforælder, jf. retsplejelovens § 596, stk. 2. Moren på-
stod sagen nægtet fremme. Der blev afholdt børnesamtale i sagen. Barnet var
bange og ville ikke hjem, og anklagerne om vold blev bekræftet af barnet. Politiet
frafaldt sigtelsen undervejs, da bevisbyrden ikke kunne løftes.
Fuldbyrdelsesundersøgelsen viser, at 70 pct. af sagerne i 2020 initieres af fædre, der
som beskrevet typisk også er samværsforældre. Ligesom vi ser en mindre stigning i an-
delen af bopælssager, kunne tallene dog tyde på, at lidt flere sager i 2020 – sammenlig-
net med 2004 – startes af mødre, idet justitsministeriets undersøgelse viste, at hele 80
pct. af sagerne var initierede af mænd. Det gælder dog fortsat, at langt de fleste sager
initieres af den forælder, der har status som samværsforælder.
4.6
Begrundelser for ikke at udlevere barnet
Både fuldbyrdelsesundersøgelsen (dommerbesvarelser) og tilfredshedsundersøgelsen
(forældrebesvarelser) har spurgt om årsagen til, at forældrene ikke vil udlevere deres
barn til den anden forælder.
Fuldbyrdelsesundersøgelsen fra 2019 og 2020 viser lige som justitsministeriets praksis-
undersøgelse fra 2004, at den hyppigste begrundelse for den manglende udlevering er,
at barnet ikke vil udleveres (henholdsvis 29, 24 og 31 pct.), jf. Tabel 4.2. I justitsministe-
riets praksisundersøgelse og i fuldbyrdelsesundersøgelsen fra 2019 er der tillige relativt
høje andele (henholdsvis 20 og 33 pct.), der begrunder den manglende udlevering med,
at den ene forælder er utryg ved den anden forælder. I 2020, hvor datagrundlaget er
bedre end i 2019, gælder dette dog kun i 12 pct. af sagerne. I omkring hver tiende sag er
den manglende udlevering begrundet med forældrenes mistanke om vold eller overgreb
mod barnet, mistanke om misbrug hos modparten, samt med at der har været misfor-
ståelser omkring aftalerne. Disse begrundelser optræder med omtrent samme hyppig-
hed i 2019 og 2020.
45
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0046.png
Tabel 4.2
Begrundelser for ikke at udlevere barnet. Dommerbesvarelser 2019 og
2020 samt i 2004. Procent.
Undersøgelsen
af fuldbyrdel-
sessager 2020
31
9
10
5
12
12
4
271
Undersøgelsen
af fuldbyrdel-
sessager 2019
24
11
12
7
8
33
6
89
Justitsministe-
riets praksisun-
dersøgelse
2004
29
4
8
9
16
20
10
775
Begrundelser for ikke at udlevere
Barnet vil ikke udleveres
Mistanke om misbrug hos modparten
Mistanke om vold/ overgreb mod barnet
Barnet var ramt af sygdom
Misforståelser omkring aftaler
Rekvisitus/rekvisita er utryg ved rekvirenten
Praktiske problemer i forbindelse med udlevering
Antal sager
Kilde:
Fuldbyrdelsesundersøgelsen, 2019 og 2020; Justitsministeriets praksisundersøgelse, 2004.
Næsten tilsvarende spørgsmål blev stillet til forældrene i tilfredsundersøgelsen, der dog
også kunne svare, at et højt konfliktniveau mellem forældrene var grund til, at barnet ikke
blev udleveret. Hvad enten der var tale om bopæls- eller samværsforældre begrundede
de hyppigst den manglende udlevering med deres høje konfliktniveau (i alt 47 pct.), jf.
Figur 4.4. Derudover ses, at især bopælsforældre ofte begrunder den manglende udle-
vering med, at barnet ikke ønskede at komme på samvær (54 pct.). Andre, men mindre
hyppigt forekommende forklaringer er, at den forælder, der ikke vil udlevere, mistænker
den anden forælder for at have misbrugsproblemer eller for at begå vold eller overgreb
mod barnet. Overordnet set flugter forældrebesvarelserne nogenlunde med dommernes
besvarelser.
Figur 4.4
Begrundelser for ikke at udlevere til eller tilbagelevere fra samvær. Foræl-
drebesvarelser fra tilfredshedsundersøgelsen i 2020. Procent.
0
Barn ønskede ikke samvær
Mistanke om rusmiddel-misbrug
Mistanke om vold/overgreb mod barn
Barnet var syg
Misforståelser af aftaler
Højt konfliktniveau
Vold mellem forældre
Bopælsforældre
Anm.:
Kilde:
8
7
8
4
5
8
10
10
20
19
21
13
18
14
12
13
15
30
29
40
50
54
60
10
49
48
47
Samværsforældre
Alle
N= 119. Ved følgende indikatorer er forskellene mellem bopæls- og samværsforældre statistisk signifikante:
Barn ønskede ikke samvær
og
Mistanke om vold/ overgreb.
Dahl (2020).
46
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Såvel dommerbesvarelser som forældrebesvarelser peger med andre ord på, at den umid-
delbart hyppigste begrundelse for ikke at udlevere barnet er, at barnet ikke ønsker at være
hos den anden forælder. De sagsbeskrivelser, som er indhentet til undersøgelsen, afspej-
ler, at der kan være forskellige bevæggrunde til, at et barn ikke vil udleveres til den ene
(eller den anden) forælder.
I nogle sager kan barnet have oplevet noget i samværsforælderens hjem, som gør det ked
af det. Det kan fx føle sig overset eller tilsidesat af forælderen eller opleve at blive for-
skelsbehandlet i forhold til andre børn, der er i hjemmet. Selvom bopælsforælderen grund-
læggende er indforstået med, at der skal være samvær mellem barnet og samværsforæl-
deren, kan det være vanskeligt at udlevere et barn, der græder, har ondt i maven eller på
anden vis modsætter sig at skulle afsted. Sagsbeskrivelserne viser, at sådanne situationer
også kan opstå for samværsforældre, dvs. at et barn efter et samværsophold ikke vil hjem
til bopælsforælderen. I andre sager kan baggrunden være, at barnet er fanget i forældre-
nes indbyrdes og dybe konflikt efter et dramatisk samlivsbrud og føler sig tvunget til at
vælge side til fordel for den ene forælder for at passe på sig selv. I atter andre sager kan
der ligge tunge sociale problemstillinger bag, at barnet ikke vil på samvær. Det gjorde sig
fx gældende i nedenstående sag, hvor den ene forælder, som i forvejen havde meget be-
grænset samværsordning med barnet, havde en psykiatrisk diagnose:
Moren nægter at udlevere barn under henvisning til, at barn lider af angst og
er bange for at være sammen med far. Faren ønsker udlevering i henhold til
gældende samværsafgørelse, som lyder på 5 timer én gang hver anden uge.
Faren har senest i januar i år fået afslag på anmodning om at få fastsat mere
samvær. Parterne har været i konflikt i hele barnets levetid. Begge forældre
mener, den anden er uegnet som forælder. Barnet gav under børnesamtale
udtryk for, at det ikke ønsker samvær på nuværende tidspunkt. Faren mener,
det er moren, der har instrueret barnet i at sige det. Tvangsfuldbyrdelse blev
nægtet, og sagen blev henvist til Familieretshuset for at tage stilling til, om
samværet skal ændres. (Sagsbeskrivelse, familieretten, 2020)
4.7
Konfliktniveau, risikofaktorer og gengangersager
Kompleksiteten i familieretlige sager kan indkredses ved at fokusere på forældrenes ind-
byrdes samspilsdynamik (fx konfliktniveauet, gensidig mistillid), forældrenes omsorgs-
kapacitet (fx evne til at friholde barnet fra konflikten, omsorgsvigt), individuelle forhold
hos forældrene (fx misbrug, psykisk sygdom) samt på de ydre markører ved sagen (fx
gentagne sagsanlæg) (Ottosen,
Dahl & Boserup,
2017).
I denne undersøgelse har vi anvendt tre indikatorer for at belyse fuldbyrdelsessagernes
kompleksitet. For det første har vi indhentet oplysninger om forældres konfliktniveau. Vi
har anvendt en 8-trinsskala, der efterfølgende er inddelt i tre grupper: lavt, moderat eller
højt konfliktniveau. For det andet har vi spurgt, om der var såkaldte risikofaktorer i sa-
gerne. Risikofaktorer forstås som sociale problemer eller omstændigheder, der kan på-
virke evnen til at varetage omsorgen for barnet (fx forekomst af misbrug eller psykisk
47
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0048.png
sygdom)
11
. Endelig har vi indhentet information om, hvorvidt der er tale om såkaldte gen-
gangersager, hvor forældrene tidligere har haft sager ved de familieretlige myndigheder.
Disse oplysninger er både indhentet blandt dommere og blandt forældre med en fuld-
byrdelsessag.
4.7.1
Dommeres besvarelser
Besvarelserne fra retterne viser, at forældrenes konfliktniveau er højt i en ganske stor
andel af sagerne. Andelen af sager, hvori dommerne vurdererede, at konfliktniveauet var
højt, var 53 pct. i 2019 (fogedretten) og 41 pct. i 2020 (familieretten), jf. Tabel 4.3. Denne
forskel hidrører fra, at de familieretlige medarbejdere (26 pct.) hyppigere end de foged-
retlige medarbejdere (10 pct.) har oplyst, at de ikke kendte til forældrenes konfliktniveau.
En gennemgang af sagsbeskrivelserne viser, at det manglende kendskab hænger sam-
men med, hvordan retten har behandlet sagen: Der er ofte tale om sager, hvor dommeren
ikke har haft kontakt med forældrene, fordi retten afviste sagen, eller fordi den blev truk-
ket tilbage af ansøgeren, inden der blev gennemført et retsmøde. I andre tilfælde var
kontakten med forældrene udelukkende telefonisk.
Et tilsvarende mønster ses i forhold til forekomsten af risikofaktorer i sagerne, hvor om-
kring halvdelen af dommerne har svaret ’ved ikke’ til spørgsmålene, om der var særlige
sociale problembelastninger i sagerne. I 27 pct. (2019) henholdsvis 31 pct. af sagerne
(2020) er det oplyst, at der forelå mindst en risikofaktor.
I forhold til oplysninger om gengangersager angav dommerne i henholdsvis 40 pct. af
sagerne i 2019 (fogedretten) og i 32 pct. af sagerne i 2020 (familieretten), at der tidligere
havde været en fuldbyrdelsessag ved retten. Henholdsvis 19 pct. (2019) og 29 pct.
(2020) svarede, at de ikke vidste, om der tidligere havde været en fuldbyrdelsessag.
Forskellene er ikke statistisk signifikante, men afspejler en tendens til, at de familieretlige
dommere i mindre grad end de fogedretlige dommere har haft kendskab til sagshistorik-
ken. Det kan være en virkning af, at det delvist er nye medarbejdere, der møder foræl-
drene i familieretten.
11
Der indgår seks sociale problemer/risikofaktorer i undersøgelsen: 1) forekomst af misbrug hos forældrene, 2) psy-
kisk sygdom hos forældrene, 3) om omsorgen for barnet varetages utilstrækkeligt, 4) forekomst af fysisk vold, 5)
forekomst af psykisk vold og 6) forekomst af kriminalitet hos forældrene.
48
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0049.png
Tabel 4.3
Vurdering af forældrenes konfliktniveau, forekomst af risikofaktorer samt
omfanget af gengangersager. Dommerbesvarelser, 2019 og 2020.
2020
2019
28
8
53
10
99
19
27
54
100
40
40
19
99
89
Konfliktniveau
Lavt
Moderat
Højt
Kender ikke konfliktniveauet
I alt
18
15
41
26
100
23
31
46
100
39
32
29
100
271
Fuldbyrdelsesundersøgelsen, 2019 og 2020.
Risikofaktorer
Ingen risikofaktorer
Mindst en risikofaktor
Kender ikke til risikofaktorer
I alt
Tidligere fuldbyrdelsessag ved retten (’gengangersag’)
Nej
Ja
Ved ikke
I alt
N=
Kilde:
4.7.2
Forældrebesvarelser
Tilfredshedsundersøgelsen viser, at et stort flertal (78 pct.) af de adspurgte forældre, jf.
Figur 4.5, som var involveret i en fuldbyrdelsessag i 2020, selv oplevede, at deres sag
var præget af et højt konfliktniveau. Niveauet er væsentligt højere end blandt forældre
med andre sager i familieretten (64 pct.) eller i Familieretshuset (56 pct.). Andelen, der
generelt oplever et højt konfliktniveau i deres sag, er højere end andelen, der begrunder
den manglende udlevering med selve konfliktniveauet, jf. Figur 4.4. En del ser altså ikke
konfliktniveauet som den direkte årsag til den manglende udlevering, men fx i stedet
barnets modstand mod at komme på samvær/komme tilbage til bopælsforælderen. Det
høje konfliktniveau kan således formodentlig også være en virkning af den manglende
udlevering frem for årsagen dertil.
I forhold til tilstedeværelse af risikofaktorer viser Figur 4.5 videre, at forældre med fuld-
byrdelsessager på nogle områder rapporterer om en lidt eller noget højere forekomst af
problemer (psykisk sygdom, utilstrækkelig omsorg for barnet, fysisk og psykisk vold) set i
forhold til forældre med andre sager i det familieretlige system. Samme forskelle ses dog
ikke i forhold til problemer med kriminalitet og misbrug hos forældrene.
Vi har udført særskilte analyser, som sammenstiller bopæls- og samværsforældres pro-
blemopfattelse. Disse analyser viser, at bopælsforældre i fuldbyrdelsessager i højere grad
end samværsforældre oplever, at konfliktniveauet er højt, at der er problemer med psykisk
og fysisk vold, eller at omsorgen for barnet bliver varetaget utilstrækkeligt. Omvendt peger
samværsforældre hyppigere på, at psykisk sygdom er et problem i deres fuldbyrdelsessag
(figur ikke vist).
49
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0050.png
Figur 4.5
Forældres vurdering af konfliktniveau og risikofaktorer samt oplysning om
tidligere sager i det familieretlige system. Forældrebesvarelser. 2020. Pro-
cent.
0
10
20
30
40
50
60
56
18
15
18
27
35
31
35
19
15
38
12
12
9
51
43
60
24
47
40
56
42
23
64
61
70
80
78
90
Højt konfliktniveau
Misbrug
Psykisk sygdom
Utilstrækkelig omsorg
Fysisk vold
Psykisk vold
Kriminalitet
7
12
Fuldbyrdelsessag
Kun sag i Familieretshuset
Anden sag ved familieretten
Alle familieretlige sager
Anm.:
Kilde:
N = 1.682. Forskelle er statistisk signifikante (p < 0,001).
Dahl (2020).
4.8
Kategorisering af sagerne efter konfliktniveau og
risikofaktorer
Når man hører om fuldbyrdelsessager i medierne eller i den retspolitiske debat, dukker
begrebet ”samværschikane” ofte op. Begrebet dækker over bopælsforældre, der ube-
rettiget forhindrer barnet i at have samvær og anden kontakt med den anden forælder.
For eksempel var der i 2020 en meget omtalt højesteretsdom, hvor retten ophævede
den fælles forældremyndighed over et barn og tillagde faren fuld forældremyndighed,
efter at moren gennem en længere periode havde udøvet grov samværschikane. Det
fremgår af de offentliggjorte domme fra sagen, at moren flere gange havde tilsidesat
fogedrettens kendelser om at udlevere barnet til samvær
12
. I perioden 2020-2021 findes
yderligere et par landsretsdomme med samme tematik og udfald.
13
Spørgsmålet er, om denne type konflikter er repræsentative for den samlede mængde
af fuldbyrdelsessager? Det spurgte vi de interviewede dommere om i den første inter-
viewrunde i 2019. Her forklarede en fogedretsdommer:
Der findes helt klart en gruppe af mødre, altså det er indiskutabelt, som chika-
nerer. Og som chikanerer forholdet mellem deres tidligere mand og deres
barn. Og det er et problem. Men der findes også en stor gruppe af fædre, som
er konfliktoptrappende og som også har, absolut, udviklingspunkter, om man
12
13
Højesteret (2020): https://www.domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2020/9/om-foraeldremyndighed/
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/sou/bilag/349/2434428.pdf
50
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
så må sige. Så det er jo ikke sådan, at man kan sige, at fogedretten har været
sådan et system, der skulle holde chikanerende mødre i skak. Det er ikke kun
det, overhovedet, vi ser. Det synes jeg ikke. Ret skal være ret, også for mød-
rene. (Fogedretsdommer, 2019)
Generelt afspejler både dommerinterviewene og de sagsbeskrivelser, som indgår i un-
dersøgelsen, at der kan ligge mange forskelligartede forhold og problemtyper bag, at en
fuldbyrdelsessag bliver rejst ved retten. Nogle gange beror de på misforståelser eller
andre mindre problemer; andre gange er der tale om dybe eller alvorlige problemstillin-
ger. Nedenfor beskriver vi denne variation mere uddybende. Flere dommere, som vi har
talt med eller har indhentet sagsbeskrivelser fra, peger dog på, at forældres manglende
evne til at kommunikere eller sætte sig ind i andres perspektiv er et underliggende ka-
rakteristika, der går igen i mange af fuldbyrdelsessagerne. Forældrene kan være kapret
så meget af deres egen konflikt eller mangle evnen til at træde ud deres egne følelser,
at det hæmmer dem i at se deres barns behov. For eksempel beskrev en dommer en
sag, hvor begge forældrene beskyldte hinanden for chikane: En mor havde undladt at
udlevere en datter til et par samvær, fordi et yngre barn i familien var alvorligt syg og
ikke måtte udsættes for nogen smitterisiko i tiden op til en operation. Moren havde til-
budt faren erstatningssamvær og genoptagelse af den normale samværsaftale, men fa-
ren var meget utilfreds med, at de manglende udleveringer ikke fik nogen form for retlige
konsekvenser for moren i form af en straf. I en kommentar til sagen fremhævede dom-
meren, at faren mest var optaget af aftalebruddet og ikke udviste forståelse for, at dat-
teren og hendes familie i forvejen var presset af, at en søskende i familien var alvorligt
syg. Dommeren anførte, at det oftest kendetegner sagerne, at forældrene fokuserer på
sig selv og deres egen indbyrdes konflikt frem på barnets behov. Selvom fuldbyrdelses-
sager opstår, fordi den ene forælder har misligholdt en aftale, rummer sagerne ofte un-
derliggende konflikter, der ikke altid kun kan tilskrives den ene forælder.
På grundlag af forældrebesvarelserne om forældrenes konfliktniveau og risikofaktorer
(dvs. de seks spørgsmål om sociale problemer i sagen), jf. det foregående afsnit, har vi
konstrueret et samlet mål for sagernes kompleksitet for at indkredse den variations-
bredde, der kan være i fuldbyrdelsessagerne. Kategoriseringen er inspireret af vores tid-
ligere analyser om familieretlige sager (Ottosen,
Dahl & Boserup,
2017; Dahl, 2019; 2020).
Vi skelner mellem fire grupper: Gruppe 1 består af de mindst komplekse sager, hvor kon-
fliktniveauet er lavt eller moderat, og hvor der ifølge forældrene ikke er risikofaktorer
(dvs. sociale problemer) i sagen. Gruppe 2 består af sager, hvor konfliktniveauet er højt,
men hvor der heller ikke optræder nogen risikofaktorer. Gruppe 3 består af sager, hvor
der er enkelte sociale problemer i sagen, uden at det drejer sig om fysisk eller psykisk
vold. Konfliktniveauet kan være både lavt, moderat eller højt. Gruppe 4 består af sager,
hvor der er mindst tre risikofaktorer i sagen, eller hvor respondenten angiver, at fysisk
eller psykisk vold er et problem i relationen til den anden forælder. Også her kan kon-
fliktniveauet være lavt, moderat eller højt. Sagerne i gruppe 4 antages at være de mest
komplekse.
Figur 4.6 viser, hvordan sagerne fordeler sig ifølge forældrenes besvarelser i tilfreds-
hedsundersøgelsen: Andelen af fuldbyrdelsessager, der tilhører Gruppe 4, er væsentligt
højere, end vi ser blandt sager, der kun behandles i Familieretshuset, og noget højere i
forhold til sager, der behandles i retten, men ikke omhandler fuldbyrdelse af samvær. Alt
51
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0052.png
i alt kan ca. 80 pct. af fuldbyrdelsessagerne således betegnes som Gruppe 3- og Gruppe
4-sager ifølge forældrene.
Figur 4.6
Kategorisering af sagerne efter kompleksitet. Forældrebesvarelser. 2020.
Procent.
0
Fuldbyrdelsessag
Anden sag ved familieretten
Kun Familieretshuset
Alle familieretlige sager
6
10
14
20
30
17
40
50
60
70
64
80
90
100
16
12
18
54
25
16
19
40
21
15
19
46
Lavt konfliktniveau
Enkelte risikofaktorer
Højt konfliktniveau
Vold eller mindst 3 risikofaktorer
Anm.:
Kilde:
N= 1.682. Forskellene er statistisk signifikante (p < 0,001).
Dahl (2020).
På grundlag af de sagsbeskrivelser og interviews, der er indhentet til undersøgelsen af
fuldbyrdelsessager, er det muligt at illustrere, hvad de forskellige grupperinger af sager
drejer sig om. Et eksempel på Gruppe 1-sager, hvor der er et relativt lavt konfliktniveau,
kan som i nedenstående drejer sig om transport eller misforståelser:
Jeg havde en sag, hvor moren var flyttet til Bornholm, mens faren var blevet
boende i Midtjylland. Det var en forfærdelig lang tur, og det kostede knaster.
Og moren havde ikke råd til at betale. Der var lavet en afgørelse om, at hun
skulle betale den ene vej, og han skulle betale den anden vej. Og hun havde
simpelthen ikke kongens mønt. Så hvad gør man? Jeg ved det faktisk ikke. Og
hun ville faktisk gerne udlevere, men hun kunne simpelt hen ikke få det til at
hænge sammen økonomisk. Og jeg tror simpelthen, Statsforvaltningen havde
opgivet det, for der har været mange problemer med det, ikke? (Interview med
fogedretsdommer, 2019)
I Gruppe 2-kategorien finder man som sagt sager, hvor konfliktniveauet er højt, men hvor
der ikke er åbenlyse risikofaktorer i sagen. Sagsbeskrivelserne vidner om, at en hel del
af disse sager, som nedenstående eksempler illustrerer, handler om børn, der modsætter
sig samvær:
Forældrene har meget højt konfliktniveau, og parterne kan ikke tale direkte
sammen. Barnet ønsker ikke at blive udleveret af ikke nærmere specificerede
årsager, men samværsforælderen ønsker at gennemtvinge den resolution, de
har indgået. Den juridiske sagsbehandler beslutter, at parterne skal mødes
med en psykolog for at få talt om barnets grunde til ikke at komme på samvær.
Mødet forløber ifølge psykologen rigtig fint. Fogedretten afsiger kendelse om
52
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
udlevering og erstatningssamvær, men bopælsforælderen efterlever ikke ken-
delsen. Samværsforælderen anmoder derfor om at få startet en ny sag. (Sags-
beskrivelse, fogedretten, 2019)
Konflikt om 14-årig dreng, der ikke udleveres til samvær. Faren, der er bopæls-
forælder, ønsker, at barnet ikke skal udleveres, mens moren ønsker ham ud-
leveret. Det er ud fra forklaringerne svært at afgøre, hvad barnet ønsker, da
begge forældre har modsatrettede forklaringer. Børnesamtalen afslører, at
drengen gerne vil på samvær, hvis forældrene holder op med at tale grimt til
og om hinanden og rode op i gamle konflikter. Sagen bliver forligt ved, at dren-
gen skal udleveres til næste samvær. (Sagsbeskrivelse, familieretten, 2020)
Sagerne i Gruppe 2 kan dog også omhandle forældre, der tilbageholder deres børn uden
at komme med begrundelser, der kan godtages af retten. I nedenstående sag, hvor der
var et højt konfliktniveau mellem forældre, fandt retten ikke, at den manglende udlevering
til samvær var funderet i en begrundet bekymring for børnenes trivsel. Her fandt retten
det nødvendigt at afsige kendelse om en tvangsbøde for at få samværet gennemført:
Sag om samvær for en far bosat i X-land, hvor hele familien boede indtil for et
år siden, da moren og deres to børn flyttede til Danmark på grund af farens
konstaterede utroskab. Sagen blev anlagt ved familieretten kort efter den fa-
milieretlige reform. Mor ønskede ikke at samarbejde. En ny sag blev indgivet
til familieretten, som afsagde kendelse om, at der ifalder moren en tvangsbøde
på 4.000 kr., hvis hun ikke udleverer de to børn til weekendsamvær en aftalt
dato i juni. (Sagsbeskrivelse, familieretten, 2019)
I Gruppe 3 og 4 finder vi sager med påståede og beviste risikofaktorer. Det kan både
være forældre og børn, der beretter om disse risikofaktorer. Sagerne i Gruppe 3 handler
ikke sjældent om sociale problembelastninger hos den ene eller begge forældre, fx psy-
kisk sygdom eller misbrugsproblemer, hvilket skaber bekymringer om, hvorvidt forælde-
ren (eller forældrene) kan varetage omsorgen for børnene på betryggende vis:
Faren (samværsforælder) anlagde sagen, da moren ikke havde udleveret de
to drenge på 9 og 12 år til et weekendsamvær. Samværet var fastsat ved par-
ternes tidligere retsforlig. På grund af farens alkoholmisbrug var der fastsat
vilkår om, at han forud for hvert samvær skulle dokumentere over for mor, at
han senest 2 dage før samværet havde indtaget antabus ved en erklæring fra
egen læge eller alkoholcenteret. Samværet havde fungeret upåklageligt, siden
retsforliget blev indgået, men i forbindelse med et weekendsamvær frem-
sendte faren et journalark til moren, hvoraf det alene fremgik, at han var kro-
nisk alkoholmisbruger og var ordineret antabus, men ikke, at en læge eller al-
koholcenteret havde overværet, at far indtog antabussen. Moren anmodede
om dokumentation for, at antabussen rent faktisk var indtaget, og det imøde-
kom faren ikke. Moren udleverede derfor ikke drengene til samvær. Retten af-
sagde kendelse om, at farens dokumentation var utilstrækkelig og fandt derfor
ikke, at moren havde misligholdt samværet ved ikke at udlevere drengene.
(Sagsbeskrivelse, familieretten, 2020)
53
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Ved sagerne i Gruppe 4, der rummer flere samtidigt forekommende risikofaktorer eller
påstande om vold eller andre former for overgreb, kan der ofte være behov for en særlig
udredning eller undersøgelse for at klarlægge, om disse forhold har betydning for, om
barnet skal udleveres eller ikke. I sagsmaterialet er der eksempler på sager, hvor disse
udredninger foretages af en psykolog ved retten, eller ved at andre myndigheder er in-
volveret, fx politiet, kommunen og efter reformen også Familieretshuset. Selvom sagerne
i Gruppe 4 indeholder påstande om alvorlige risikofaktorer for barnet, er det ikke altid
her, retten anvender sine mest vidtgående virkemidler, hvad de tre eksempler på Gruppe
4-sager også illustrerer:
Begge forældre har problemer med alkohol og stoffer. Faren, der er samværs-
forælder, har en psykiatrisk diagnose, mens moren er i behandling for langva-
rig fysisk sygdom. Forældrene er uenige om, hvorvidt faren på grund af sin
sygdom kan drage omsorg for barnet. Han mener, at sygdommen er velbe-
handlet, mens moren er utryg ved samværet og oplever, at barnets behov ikke
tilgodeses. Faren har ikke set sit barn i 3 måneder. Der etableres kontaktska-
bende møde hos børnesagkyndig psykolog. Psykologen rapporterer, at kon-
takten er positiv, og forældrene indgår på den baggrund forlig om, at samvæ-
ret fremover gennemføres. (Sag i Fogedretten, 2019)
Moren tilbageholdt en pige på 7 år fra faren, der er bopælsforælder, under
henvisning til en underretning fra pigens lærer om, at pigen havde fortalt, at
faren slog hende, hvilket pigen efterfølgende havde bekræftet under en bør-
nesamtale med sin far. Faren nedlagde påstand om tilbagelevering til ham som
bopælsforælder. Mor nedlagde påstand om, at sagen blev nægtet fremme.
Der var flere andre konfliktskabende elementer, idet det var klart, at parterne
havde generelle uenigheder af opdragelsen og forskellige opfattelser om bar-
nets trivsel. Der var tillige en underliggende konflikt om magtforholdet mellem
forældrene som henholdsvis bopælsforælder og samværsforælder. Yderligere
var kommunikationen mellem parterne også i sig selv anledning til konflikt, idet
far kunne finde på at komme med truende eller ubehagelige udsagn over for
mor. Pigen oplyste under en børnesamtale, at faren havde slået hende flere
gange – i alt op til 10 gange, men at hun ikke var blevet slået hårdt, idet faren
tog farten af sin hånd, inden han ramte hende. Hun oplyste derfor, at det ikke
gjorde ondt, når han havde gjort det, men at det gjorde hende forskrækket.
Hun oplyste videre, at det var et år siden, at han sidst havde gjort det. Pigen
tilkendegav yderligere klart, at hun savnede sin far og gerne ville se ham, og
at hun var meget vred på kommunen, idet hun mente, at det var kommunens
skyld, at hun ikke havde set sin far de sidste 3 uger, siden hun havde haft
børnesamtalen med kommunen. Sagens udfald blev, at mor accepterede en
tilkendegivelse fra familieretten om, at hun straks skulle udlevere pigen til far.
(Sagsbeskrivelse, familieretten, 2020)
Anmodning om udlevering af barnet til bopælsforælder, jf. retsplejelovens
§ 596, stk. 2. Moren påstod barnet udleveret til hende som bopælsforælder. Fa-
ren påstod sagen nægtes fremme. Faren forklarede, at barnet ikke blev udleve-
54
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
ret, da han var bekymret for forhold hos moren, som relaterede sig til mors kæ-
reste (vold og omsorgssvigt). Moren forklarede, at beskyldningerne var kommet
gentagne gange gennem flere år, men tilbagevist af børnesamtaler mv. Faren
har sendt 7 underretninger på moren, kommunen har hver gang lukket sagen.
Faren forklarede, at han havde svært ved at navigere rundt i systemet, herunder
Familieretshuset (far var diagnosticeret med psykisk lidelse). Moren gjorde gæl-
dende, at hendes kæreste ikke bor på hendes bopæl. Det blev indgået forlig om,
at barnet skulle udleveres den efterfølgende dag uden mors kærestes tilstede-
værelse. Parterne blev vejledt om at rette henvendelse til Familieretshuset for
yderligere udredning af sagen. (Sag i familieretten, 2020)
Ud fra beskrivelserne af de i alt 360 fuldbyrdelsessager, som vi har indhentet information
om i 2019-2021, finder vi hverken på grundlag af en kvantitativ opgørelse eller ud fra en
kvalitativ betragtning grundlag for at konkludere, at konfliktindholdet i sagerne skulle
have ændret karakter henholdsvis før og efter den familieretlige reform. Såvel før som
efter reformen er der sager, hvor forældrenes konfliktniveau er lavt og højt, ligesom der
er sager med ingen, få eller flere risikofaktorer.
4.9
Opsamling
Kapitlet tegner på baggrund af myndighedsstatistik, VIVEs tilfredshedsundersøgelse fra
begyndelsen af 2020 (forældrebesvarelser) samt data fra fuldbyrdelsesundersøgelsen
(dommerbesvarelser) et billede af de familier, der opsøger retten (før fogedretten – nu
familieretten) med en fuldbyrdelsessag.
Kapitlet viser for det første, at der var en stigning i fuldbyrdelsessager i perioden 2008-
2012, som siden stabiliserede sig på et højt niveau med ca. 2.500 årlige sager. Stigningen
er sandsynligvis et resultat af ændrede administrative processer som følge af domstols-
reformen i 2007. Antallet af fuldbyrdelsessager var i 2020 på samme niveau som i årene
forud for den familieretlige reform. De ca. 2.500 årlige sager dækker ikke over 2.500
familier, idet ca. 40 pct. af sagerne er gengangersager, hvor en familie tidligere har haft
en anden eller flere fuldbyrdelsessager ved retten.
VIVEs tilfredshedsundersøgelser (baseret på forældrebesvarelser) viser generelt, at den
sociodemografiske sammensætning blandt familier med familieretlige sager i det væsent-
lige er den samme før og efter den familieretlige reform. Der kan heller ikke konstateres
nogen udvikling i forældrenes konfliktniveau og omkring deres forældresamarbejde. Børn,
der er involveret i en fuldbyrdelsessag, er gennemgående lidt yngre end i andre familie-
retlige sager, og mange af dem er i mistrivsel. Forældrenes trivsel er ligeledes dårligere
end i andre familieretlige sager.
Når man anlægger en længere tidshorisont, indikerer data, at der over tid har været en
stigning i andelen af sager, hvor børn ikke tilbageleveres til bopælsforælderen. Den hyp-
pigste begrundelse for ikke at udlevere er, at barnet ikke vil på samvær (eller tilbage til
bopælsforælderen).
Ifølge de involverede forældres oplysninger viser undersøgelsen, at fuldbyrdelsessager
hyppigere end andre familieretlige sager er karakteriseret ved et højt konfliktniveau og
55
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
ved, at der er flere risikofaktorer i sagerne. Når man grupperer familierne med fuldbyrdel-
sessager efter forældrenes egen opfattelse af konfliktniveauet og omfang af sociale pro-
blemer (risikofaktorer), er to tredjedele af familierne kendetegnet ved, at der er mindst tre
risikofaktorer, eller at der er fysisk eller psykisk vold i sagen. Dette er en væsentligt højere
andel end i andre familieretlige sager. Da vi i surveyen spurgte dommerne om det samme,
var de ofte usikre på, om der var risikofaktorer i sagen. Det kan både skyldes, at disse
problemer ikke har været en del af den aktuelle sag, eller at dommerne kræver en højere
grad af bevisførelse for at ville angive, at der fx er misbrug eller vold i sagen. I de sagsbe-
skrivelser, som dommere har udarbejdet til undersøgelsen, omtales dog ofte sager med
flere tilstedeværende risikofaktorer, der kan have negativ betydning for børnenes trivsel.
Der optræder dog også en del eksempler på sager, hvor det høje konfliktniveau mellem
forældrene er den primære årsag til den manglende udlevering, og om sager, hvor foræl-
drene er villige til at samarbejde, men hvor praktiske problemer gør det vanskeligt at over-
holde en samværsaftale. Vi finder ingen indikation på, at målgruppen for fuldbyrdelsessa-
ger eller sagernes karakter skulle have ændret efter reformen.
56
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
5
Behandling af fuldbyrdelsessagerne
I dette kapitel beskrives sagsbehandlingen på fuldbyrdelsesområdet med fokus på lig-
heder og forskelle i henholdsvis fogedrettens sagsbehandling før april 2019 og familie-
rettens sagsbehandling, efter at den familieretlige reform trådte i kraft.
Kapitlet redegør først for, hvordan sagerne bliver forberedt, herunder hvilke sager der går
videre til behandling, og hvilke der afvises, henvises eller trækkes tilbage uden en egentlig
sagsbehandlingsproces. Derefter beskrives selve retsmødet med fokus på de deltagende
aktører, rammerne for mødet og de virkemidler, der bliver brugt for at løse konflikterne. Så
følger et afsnit om afvikling af børnesamtalerne i retten, hvorefter vi fokuserer på sagernes
udfald, dvs. om sagen forliges, eller om der afsiges en kendelse. Herunder beskrives også
udviklingen i de tvangsmidler, der tages i anvendelse i forskellige typer af sager. Det sidste
afsnit i kapitlet handler om børns samværsordninger i tiden efter fuldbyrdelsessagen i fa-
milieretten og er baseret på forældrebesvarelser.
5.1
Visitering og forberedelse af sagerne
Når en forælder henvender sig til retten omkring manglende udlevering eller tilbageleve-
ring af et barn, tager retten først stilling til, om der er grundlag for at behandle sagen. Det
gjorde sig både gældende, dengang sagerne var placeret i fogedretten, og efter at de er
blevet overført til familieretten. Behandling af sagen kræver fx, at der eksisterer et udle-
veringsgrundlag – dvs. at forældrene har en skriftlig samværsaftale med en fuldbyrdelses-
klausul, som de selv har indgået, eller som er udarbejdet af Familieretshuset eller i familie-
retten, og det kræver, at sagen er oprettet i den rigtige retskreds. Det kan også ske, at
betingelsen for et misligholdt samvær ikke er tilstede. Retten modtager således henven-
delser fra samværsforældre om forventet misligholdelse, fx fordi bopælsforælderen har
tilkendegivet, at hun/han ikke agter at udlevere barnet til det næstkommende samvær.
Sådanne forventninger kan fogedretten ikke handle på (jf. Rothe, 2003; Engberg, 2016).
Hvis der ikke er grundlag for at behandle sagen, vil den blive afvist eller henvist af retten.
Det kan også ske, at forældrene selv tilbagekalder sagen, hvis de selv har fundet ud af at
få samværet genoptaget, eller efter at de har haft en indledende kontakt med retten. Såvel
før som efter reformen fortalte de interviewede dommere om, at de som et led i sagsfor-
beredelsen kontakter forældrene telefonisk for at høre, hvad der er op og ned i en sag eller
for at vejlede om de næste skridt i sagens proces. I nogle tilfælde bliver sagen lukket efter
denne telefonkontakt, fx fordi det bliver opklaret, at begæringen om udlevering beror på
en misforståelse, eller fordi det lykkes dommeren at overtale en forælder til at udlevere
eller tale den anden forælder ned:
Sagen kommer ind, og vi kan sagtens bruge en time på dem i telefonen. Det er
en sag med en forælder, der er oprørt og i starten bliver en smule indigneret
over, at jeg ringer og spørger, om der er en grund til, at vi optrapper konfliktni-
veauet ved at indkalde din eks til et møde. Den anden skal tage fri fra arbejde,
og nu fungerer samværet jo igen. Kunne det ikke være, at du skulle overveje en
57
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0058.png
ekstra gang, om det er smart af hensyn til jeres fremtidige samarbejde? (Inter-
view med fogedretsdommer, 2019)
En del af de anmodninger om udlevering af barnet, som retten modtager, går således i
sig selv igen, uden at der afholdes et retsmøde: De indhentede data fra retterne viser, jf.
Tabel 5.1, at ca. en fjerdedel af de ikke-behandlede sager i både 2019 og 2020 blev
afvist, fordi forældrene ikke henvendte sig til rette retskreds, som er den, hvor barnet
befinder sig i
14
. Henholdsvis 41 pct. i 2019 og 32 pct. i 2020 af de ikke-behandlede sager
blev afvist, fordi der ikke var en samværsaftale, eller fordi samværsaftalen ikke var i
overensstemmelse med de krav, rekvirenten stillede. En fjerdedel af de ikke-behandlede
sager blev i begge år trukket tilbage, fordi samværet blev genoptaget, efter at sagen var
blevet oprettet. Og endelig ser vi en mindre del, der afvises, fordi de enten ikke omhand-
ler udlevering af barnet, eller hvor der efter oprettelsen af sagen er blevet lavet en ny
samværsaftale. I Boks 5.1 gives nogle typiske eksempler på sager, der er blevet afsluttet,
uden at der var et retsmøde.
Tabel 5.1
Begrundelser for manglende behandling af fuldbyrdelsessag. Dommerbe-
svarelser. Procent
2020
Sagen hører til anden ret
Manglende eller ufuldstændig aftale
Samvær genoptaget
Andet
Procent i alt
Antal
Kilde:
Fuldbyrdelsesundersøgelsen, 2019 og 2020.
2019
24
41
24
12
100
17
28
32
24
17
100
76
14
Sagen skal som udgangspunkt indgives i den retskreds, hvor barnet befinder sig. Det er ikke nødvendigvis den
retskreds, hvor barnet bor, men der, hvor barnet opholder sig på tidspunktet for sagens opstart, jf. Danmarks
Domstole: Vejledning om familieretlige sager, 2021.
58
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0059.png
Boks 5.1
Case 1:
Eksempler på sager, som afsluttes uden et retsmøde
Sagen, der drejede sig om udlevering af tre børn til samvær, blev afvist, da parterne
ikke har en underskrevet samværsaftale. (Sagsbeskrivelse, familieretten, 2020)
Case 2:
Konflikten drejede sig om, at moren, der er bosat ved København, ikke udleverede en
dreng på 7 år til det seneste samvær med far, der bor i en anden landsdel. Moren
fandt, at det var for belastende for drengen at skulle rejse tværs gennem landet hver
14. dag og mente, at han kun burde komme på samvær hver 4. uge. Sagen blev af-
vist, fordi faren udeblev fra mødet i familieretten uden at have lovligt forfald. (Sags-
beskrivelse, familieretten, 2020)
Case 3:
Den samværsberettigede forælder havde beholdt barnet efter samvær. Bopælsfor-
ælderen ønskede barnet hjem. Der blev berammet et telefonmøde, men inden afhol-
delsen blev sagen tilbagekaldt, da barnet var kommet hjem. (Sagsbeskrivelse, fami-
lieretten, 2020)
Case 4:
To børn var ikke blevet udleveret til samvær med deres far, fordi han bad om at få
dem testet for covid-19 forud for samværet, hvilket ikke havde været muligt. Moren
troede derfor, at han ikke ønskede samvær. Efter telefonsamtaler med parterne blev
sagen tilbagekaldt, da moren ville overholde samværsaftalen for fremtiden. (Sagsbe-
skrivelse, familieretten, 2020)
Når vi lægger alle sager i datamaterialet til grund, blev 9 pct. af sagerne i datamaterialet
trukket tilbage af forældrene i 2019, jf. Figur 5.1, 6 pct. blev afvist af retterne uden be-
handling, 3 pct. blev lukket efter en telefonsamtale med den ene eller begge forældre,
hvor sagen ikke blev behandlet, mens 8 pct. blev behandlet på et telefonisk eller virtuelt
møde uden efterfølgende fysisk retsmøde. De resterende 74 pct. blev behandlet på et
fysisk retsmøde. I 2020 var der lidt flere sager, der blev trukket tilbage af forældrene (14
pct.), lidt flere, der blev afvist af retterne (8 pct.), lidt flere, der blev lukket efter en tele-
fonsamtale, uden at sagen blev behandlet (6 pct.), og lidt flere, der blev behandlet på et
virtuelt eller telefonisk møde (11 pct.). Der var derfor også færre sager, som blev behand-
let på et fysisk retsmøde (61 pct.).
Figur 5.1
Andel af sager, der behandles på retsmøde, afvises eller trækkes tilbage.
2019 og 2020. Dommerbesvarelser. Procent.
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
0
2019
9
6
3
8
74
2020
14
8
6
11
61
Tilbagetrukket uden kontakt
Telefonisk kontakt - ikke møde
Fysisk møde
Anm.:
Kilde:
N = 2019: 85; 2020: 271.
Fuldbyrdelsesundersøgelsen, 2019 og 2020.
Afvist uden kontakt
Telefon/skypemøde
59
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
5.2
5.2.1
Retsmøder
Telefonretsmøder
Data tyder på, at det henover reformperioden er blevet lidt mere almindeligt at afvikle
retsmøderne telefonisk. Det kan skyldes covid-19-pandemien, der har begrænset det
fysiske fremmøde. Før reformen og før covid-19-pandemien iagttog vi en lidt varierende
praksis på tværs af retterne, idet en dommer i en fogedret fastslog, at det telefoniske
retsmøde ikke var udgangspunktet, mens en dommer i en anden retskreds skønnede, at
man der fik afsluttet 30-40 pct. af konflikterne på baggrund af telefonretsmøder. Blandt
de familieretlige dommere, som er interviewet efter reformen, kan vi tilsvarende iagttage,
at der er en varierende anvendelse af telefonretsmøder.
Rationalet for at afholde et telefonsretsmøde frem for et retsmøde, hvor forældrene mø-
der personligt frem, var dog relativt enslydende på tværs af retskredsene: Det er en
konkret vurdering fra sag til sag, om den skal behandles over telefonen. En væsentlig
forudsætning for at afholde telefonsretsmøder er, at dommeren har tiltro til, at sagen kan
afsluttes med, at partnerne bliver forligt. Kendelser kan ikke afsiges over telefonen. Des-
uden foretager dommeren en proportionalitetsafvejning. Hvis der er tale om en lille mis-
ligholdelse, fx et enkelt mistet samvær, som der anmodes erstatning for, selv om foræl-
drenes samarbejde efterfølgende fungerer igen, kan det give mening at overveje et te-
lefonretsmøde: Dermed slipper forældrene for at tage fri fra arbejde for at møde person-
ligt op i retten, og man undgår at involvere barnet direkte. Hvis man undervejs i telefon-
samtalen erkender, at det ikke er muligt at opnå forlig, eller at sagen ikke trækkes tilbage,
indkaldes forældrene til et fysisk retsmøde.
5.2.2
Fysiske retsmøder: Hvem deltager?
De fysiske retsmøder i fuldbyrdelsessagerne er lukkede. Der er typisk ikke andre end
parterne til stede sammen med en eventuel advokat. I nogle tilfælde ønsker parterne at
få deres egne forældre, nye ægtefæller eller en bisidder med til mødet, og dette kan
dommeren tillade, hvis begge parter synes, det er i orden – og de deltagende pårørende
forholder sig i ro under mødet.
Som udgangspunkt afvikles fuldbyrdelsessager – såvel før som efter reformen – som
selvmøder, dvs. at forældrene selv skal føre deres sag. En fogedretsdommer forklarede:
”Størstedelen af sagerne drejer sig om et samvær, der ikke er blevet gennemført. Der er
to forklaringer, og så skal man finde ud af, hvis forklaring, man skal lægge vægt på”.
Udgangspunktet er derfor, at forældrene ikke får beskikket en advokat, og flere af de
interviewede dommere (om end ikke alle) understregede, at de på det punkt var restrik-
tive: Det var en løsning, de sjældent greb til, heller ikke når de økonomiske betingelser
for advokatbeskikkelse var opfyldt. Et par dommere fremhævede, at det særligt forekom
nyttesløst at overveje advokatbeskikkelse i gengangersagerne:
”Ved de her genganger-
sager, hvor der er et forældrehold, der kommer næsten hver anden måned med en ny
sag, der siger vi, at nu stopper det der advokat-halløj”.
Der kan imidlertid være undtagelsessituationer, hvor en beskikket advokat har sin beret-
tigelse, fx hvis der er tale om en juridisk kompliceret sag, som kræver særlig sagkyndig
rådgivning. Det kan også havde sin berettigelse, hvis der er tale om meget problem- eller
60
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
konfliktfyldte sager, hvor det er svært for dommeren at finde ud af, hvad der op og ned
i sagen, eller hvor den ene forælder fremstår som svag. En dommer gav et eksempel:
Der kan være nogen, hvor jeg tænker, at her giver det god mening. Hvis det
er en meget sårbar forælder, én med en diagnose, én, der har haft flere ind-
læggelser, én, der havde fået tvangsfjernet et andet barn, og hvor det barn,
der var genstand for striden, var kommet til i forbindelse med en engangsse-
ance, og hun var i øvrigt højgravid med et barn med en anden far. Der var en
typisk borderlinepige, der ikke kunne finde ud af noget som helst. Hun lavede
drama ud af alt, og der gav det god mening, at hun havde en advokat, der
kunne støtte hende og også sætte hende på plads. (Fogedretsdommer, 2019)
Flere interviewede dommere vurderede, at halvdelen af sagerne afvikles som selvmøder,
mens den ene eller begge forældre havde advokater med i den øvrige halvdel af sagerne.
Når advokater kommer ind i billedet, er det, fordi forældrene selv medbringer dem og
betaler for advokatbistanden. Dommerne mødte især advokaterne i de meget konflikt-
fyldte sager, hvor der som regel også var samtidigt verserende sager hos andre myn-
digheder, fx en bopæls- eller forældremyndighedssag ved byretten/familieretten, hvor
forældrene skal have en advokat. Hvis det kom dommeren i fuldbyrdelsessagen for øre,
kunne hun/han på forhånd vejlede forældrene om, at det ville være en god idé også at
medbringe advokaten til retsmødet i fuldbyrdelsessagen, da det kunne smidiggøre mø-
dets forløb for alle parter:
Det hjælper rigtig meget, at der er en advokat, der måske kan formidle bud-
skabet bedre til parterne. De hjælper faktisk rigtig meget til, at sagerne så må-
ske ikke udvikler sig til det, de ellers ville. (Familieretsdommer, 2021)
Indtrykket fra samtalerne med dommerne er med andre ord, at det i de mange tilfælde
kunne være konstruktivt for processen, hvis forældre med komplekse sager medbragte
en advokat til mødet i retten. Dog bemærkede nogle dommere også, at de havde oplevet,
at visse advokater bidrog til at optrappe konflikten.
5.2.3
Rammerne for retsmødet
Samtalerne med fogedsretsdommerne før reformen efterlod indtryk af, at der var varie-
rende praksis for, hvordan retsmøderne blev afviklet. Nogle fandt, at møderne fungerede
bedst, hvis man kørte dem ’lidt rundbordssamtaleagtigt’. De foretrak en mindre formel
ramme og lod retsmødet foregå i et almindeligt, større mødelokale omkring et mødebord,
eventuelt med et skrivebord for den ene ende, hvor dommeren havde sin plads. Andre
foretrak at anvende et rigtigt retslokale, der understreger den retlige autoritet og myn-
dighed. En sådan ramme kan i højere grad end et almindeligt mødelokale være med til at
holde forløbet under kontrol.
Kommer man til sådan et lille mødelokale, som vi sidder i her, og din eks sidder
over for dig, og du er virkelig, virkelig rasende på vedkommende, så kan det
være meget, meget svært. Så kan det ende i total kaos. Og så kan det være
meget svært for den fogeddommer, der sidder der. […] Det gør bare noget
ved folk, når de kommer ind i en retssal. Man bliver lidt overvældet. Så det er
helt bevidst, at jeg har besluttet, at det er det, vi gør her. Og det virker rigtig
61
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
godt, synes jeg. Du får parterne på afstand. Du får det hele lidt på afstand. Og
der bliver en anden stemning. (Fogedretsdommer, 2019)
Der blev afsat 1-2 timer til mødet, hvis det kun var forældrene, der deltog, og op til 4
timer, hvis der også skulle være en børnesamtale, hvilket er udgangspunktet, hvis barnet
i sagen er fyldt seks år.
Samtalerne med fogedretsdommerne efterlod indtryk af, at retsmøderne i praksis kan få
et forskelligt flow, afhængigt af, hvilken retskreds der var tale om, og især når barnet var
involveret direkte sagen og der skulle afholdes en børnesamtale. Vi hørte især om to
modeller:
To-dags-modellen: Der bliver afholdt et indledende møde med forældrene, som
redegør for konflikten, og dommeren undersøger i denne fase, om der er mulighed
for forlig. Hvis det ikke er muligt, udsætter hun/han sagen, og der fastsættes en
ny mødedato, hvor dommeren og en børnesagkyndig afholder en børnesamtale
med barnet. Umiddelbart herefter afholder dommeren og den børnesagkyndige
et møde med forældrene, hvor pointerne fra børnesamtalen opsummeres, og hvor
dommeren kan afsige en kendelse, såfremt der ikke bliver opnået et forlig.
Et-dags-modellen: Ved andre retter afvikles hele forløbet over én dag. Dommeren
starter (eventuelt sammen med den børnesagkyndige) med at afholde et indle-
dende møde med forældrene, der redegør for problemet. Barnet passes i mellem-
tiden af en pårørende uden for mødelokalet. Efter det indledende møde afholder
dommeren og den børnesagkyndige en børnesamtale med barnet. Herefter ven-
der den børnesagkyndige og dommeren tilbage til forældrene. Pointerne fra bør-
nesamtalen refereres, og det undersøges, om der er forligsmuligheder, eller om
der skal afsiges en kendelse.
Forskellen mellem de to modeller er essentielt, om sagen strækkes over én eller to dage.
Ved et-dags-modellen er der mulighed for, at den børnesagkyndige kan deltage i hele
mødeforløbet. Men denne model kan også indebære, at barnet møder forgæves, hvis
det allerede i den indledende fase lykkes at få forældrene til at indgå et forlig.
På det indledende retsmøde med forældrene, ridser dommeren først rammerne op, ud-
spørger forældrene og lytter til deres forklaringer og kommentarer. Dommeren kan heri-
gennem vurdere konfliktens dybde, og om der er mulighed for at få partnerne forligt.
Dommeren kan undervejs tilkendegive, hvordan hun/han mener, at sagens udfald bør
være. Hvis det lykkes at opnå et forlig mellem forældrene, kan sagen formelt slutte der.
Hvis ikke der er forligsmuligheder, og der ikke skal afholdes en børnesamtale, fx fordi
barnet er for lille til det, afsiger dommeren en kendelse på stedet eller optager sagen til
kendelse, dvs. at afgørelsen først bliver afsagt et par dage eller en uge efter. Kendelsen
er rettens beslutning om, hvordan det skal være. Hvis parterne ikke kan acceptere ken-
delsen, kan de kære den (dvs. klage) til landsretten højere oppe i retssystemet. Et forlig
kan ikke indbringes nogen steder.
Ud fra de informationer, som vi har indhentet fra familieretsdommere efter reformen,
foregår mødeafviklingen i fuldbyrdelsessagerne i det væsentlige på samme vis som før
reformen. Som en effekt af reformen har familieretterne dog i dag indrettet særlige zoner
62
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0063.png
og/eller lokaler i retten, hvor møder med forældrene og samtaler med børnene foregår.
Enkelte dommere fremhævede endvidere, at de mødemodeller, som familieretten kan
anvende i de ’almindelige’ forældreansvarssager,
15
også havde været inspirerende for
afviklingen af fuldbyrdelsesagernene.
5.3
Børnesamtaler
Hvis forældrene ikke er blevet forligt under det indledende retsmøde, og hvis barnet har
den fornødne modenhed og alder (i praksis fra 6 år), afholder dommeren sammen med en
børnesagkyndig en børnesamtale som led i oplysningen af sagen.
Hovedformålet med børnesamtalen er at give barnet mulighed for at komme til orde, såle-
des at retten ser sagen fra barnets perspektiv. Man kan ikke udelukke, at samtalen også i
praksis kan fungere som et værktøj til at få information om familiens forhold og barnets
relation til forældrene (Engberg, 2009). Som sådan indgår børnesamtalen i vurderingen af,
om det vil være godt eller skidt for barnet at blive udleveret. Den kan endvidere blive brugt
som et strategisk redskab til at få bragt forældrene til enighed (såvel forud for som efter
børnesamtalen).
5.3.1
Dommerbesvarelser
På baggrund af de data, som er indhentet fra retterne før og efter reformen, viser vores
analyse, at der blev afholdt en børnesamtale i selve fuldbyrdelsessagen i knap hver
fjerde sag, jf. Figur 5.2. Man skal imidlertid være opmærksom på, at en stor del – 40 pct.
– af børnene, der er involveret i disse sager, er under 6 år. De helt små børn gennemfører
man normalt ikke en samtale med. Fokuserer man derfor alene på sager med børn, som
var over 6 år, blev der afholdt en børnesamtale i 37 pct. af sagerne i både 2019 og 2020.
Det er næsten dobbelt så mange som i starten af 00’erne: Justitsministeriets praksisun-
dersøgelse fra 2004 viste, at under hver fjerde af de 9-17-årige og kun 3 pct. af de 6-8-
årige deltog i en børnesamtale, i alt 16 pct. Forskellene tyder ikke kun på, at det over tid
er blevet mere udbredt at gennemføre børnesamtaler, men også på, at man i tiltagende
grad er begyndt at tale med de yngre børn. Det gælder i særlig grad i de sager, hvor
begrundelsen for den manglende udlevering er, at barnet ikke vil udleveres. Her anførte
dommerne i 2020, at der var gennemført en børnesamtale i 63 pct. af sagerne.
Endelig viser data fra retterne, at der kun i få tilfælde har været gennemført en børne-
sagkyndig undersøgelse i fuldbyrdelsessagerne. I 2019 skete det i 6 pct. af sagerne,
mens det i 2020 skete i 10 pct. af sagerne. Omfanget af børnesagkyndige i undersøgelser
i fuldbyrdelsessagerne var på samme niveau i starten af 00’erne (Justitsministeriets
forskningsenhed, 2004). I de få tilfælde, hvor der indgår en børnesagkyndig undersø-
gelse i fuldbyrdelsessagen i 2020, var undersøgelsen i lige høj grad gennemført af Fa-
milieretshuset, familieretten eller kommunen. Der er således ikke nødvendigvis tale om
undersøgelser, som er foranlediget af den aktuelle konflikt om udlevering, men om infor-
15
I forbindelse med etableringen af familieretterne har Danmarks domstole tydeliggjort, at forældreansvarssager
kan afvikles efter fire forskellige sagsforløb: a) ’forligsmetoden’, b) forberedende møde, der overgår til hovedfor-
handling, c) hovedforhandling uden forberedende møde og d) retsmægling (Danmarks domstole, 2021).
63
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0064.png
mation fra (nyere) undersøgelser, som partnerne har indsendt til brug for rettens oplys-
ning af sagen. Det kan fx dreje sig kommunale undersøgelser af familiens forhold, hvor
der har været underretninger eller bekymring for barnets trivsel.
Figur 5.2
Afholdte børnesamtaler i fuldbyrdelsessagerne i 2020. Dommerbesvarel-
ser. Procent.
70
60
50
40
30
20
10
0
Andel af alle
Andel hvor barnet + 6 år
25
37
63
Andel hvor barnet er + 6 år og
ikke vil udleveres
Anm.:
N = 271 (alle); 173 (barn +6 år); 76 (barn +6 år, vil ikke udleveres).
Kilde:
Fuldbyrdelsesundersøgelsen, 2020.
5.3.2
Forældrebesvarelser
Tilfredshedsundersøgelsen blandt forældrene indhentede informationer om, hvorvidt de-
res barn var blevet direkte inddraget i sagsforløbet, herunder specifikt hvorvidt deres barn
havde deltaget i en børnesamtale i Familieretshuset henholdsvis familieretten, og om det
havde fået tildelt en kontaktperson i Familieretshuset. Generelt viser undersøgelsen, at
andelen af børn, der inddrages direkte i sagen, har været stigende efter reformen, og at
denne stigning især ses i de sager, som har været behandlet i familieretten.
Figur 5.3 indeholder et samlet mål for børneinddragelsen i sager med 7-17-årige
16
børn i
de forskellige dele af det familieretlige system. Opgørelsen viser, at børn, der var involveret
i en fuldbyrdelsessag, blev inddraget noget hyppigere i forhold til andre verserende for-
ældreansvarssager i familieretten. Fuldbyrdelsessagerne adskiller sig især fra familieret-
tens øvrige sager ved, at der er blevet gennemført en børnesamtale i retten, og ved at
barnet hyppigere har fået tildelt en kontaktperson fra Familieretshuset. Forældrenes op-
lysninger om afholdte børnesamtaler i fuldbyrdelsessager er nogenlunde på niveau med
dommerbesvarelserne.
16
Familieretshuset og i familieretten sætter normalt en grænse ved 6-7 år, når de vælger, om børn skal inddrages i
den familieretlige sag.
64
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0065.png
Figur 5.3
Forældres information om børneinddragelse i fuldbyrdelsessager og i andre
sager i det familieretlige system, hvor barnet er fyldt 7 år. Procent.
90
80
70
60
50
40
30
20
11
37
33
23
23
59
56
47
78
45
38
41
10
2
10
7
9
0
Barn inddraget
Børnesamtale i
Familieretshuset
Fuldbyrdelsessag
Kun sag i Familieretshuset
Anm.:
Kilde:
Børnesamtale i
familieretten
Kontaktperson fra
Familieretshuset
Anden sag ved familieretten
Alle familieretlige sager
N = 1.168. Forskellene er statistisk signifikante (p < 0,001).
Dahl (2020).
5.4
5.4.1
Forlig
Sagernes udfald og anvendelsen af tvangsmidler
Forlig og kendelser
Det antages i almindelighed, at man når frem til bedre og mere holdbare løsninger ved
at bringe parterne til enighed, frem for at dommeren træffer en afgørelse i sagen. Retten
vil som udgangspunkt gå efter at få forældrene forligt, så de aktuelt og fremover accep-
terer at efterleve de aftaler, der er indgået, eller indvilliger i at lave en ny aftale, som
begge forældre kan stå inde for. Virkemidlerne til at opnå et forlig kan være forskellige
juridiske og psykologiske greb, der fx taler til forældrenes autoritetstro over for retten
eller taler til deres omsorgsidentitet og ønske om at beskytte deres børn. En dommer i
fogedretten fortalte, hvordan hun først forsøgte at få forældrene forligt på et indledende
møde ved at forklare dem om reglerne i retsplejeloven og ved at appellere til, at de kunne
skåne deres barn for at blive direkte involveret i sagen:
Jeg fortæller selvfølgelig, hvordan retsplejeloven er med hensyn til, hvad der
skal til, før man efter lovens ordlyd ville nå frem til, at der var alvorlig fare for
barnets legemlige eller psykiske sundhed. Forklarer dem, hvor meget der faktisk
skal til. Så siger jeg til dem, at hvis vi kan undgå at have et retsmøde, så undgår
vi, at barnet skal involveres i en børnesamtale. (Fogedretsdommer, 2019)
65
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0066.png
Hvis denne appel ikke er tilstrækkelig, er det fortsat muligt at opnå et forlig, fx efter at
der har været gennemført en børnesamtale. Her kan barnets oplevelse af sagen bruges
til at overbevise forældrene om, at en manglende vilje til at overholde aftalerne eller til
at indgå et kompromis belaster deres barn:
Så fortæller jeg forældrene i hovedtræk, hvad barnet har fortalt, og så giver jeg
ordet til psykologen, som fortæller om sit indtryk af samtalen. Og så er det tit,
at der er et forligsvindue igen. For så får forældrene en sagkyndig vurdering på,
hvor problematisk det her er, eller om det bare er en almindelig skilsmissepro-
blematik eller en almindelig skilsmissereaktion. (Fogedretsdommer, 2019)
Retten kan også anvende andre virkemidler til at bringe forældrene til enighed. Ved at ud-
spørge forældrene og lytte til deres forklaringer kan dommeren vurdere konfliktens dybde
og undersøge, om der findes løsningmuligheder, som begge parter ville kunne stå inde for.
Dommeren kan også tale forældrene til rette ved at tilkendegive, hvordan hun/han mener,
at sagens udfald bør være. I Boks 5.2 har vi oplistet eksempler på sagsforløb, hvor foræl-
drene – i alt fald på kort sigt – er blevet bragt til enighed om en løsning på deres aktuelle
og konkrete konflikt.
Boks 5.2
Eksempler på sagsforløb, hvori der findes en forligsmæssig løsning
Forlig, ingen børnesamtale:
Faren ønsker søn udleveret til samvær. Moren oplyste bl.a., at
far ikke har fast bopæl, og at han har en pistol, da en rocker er efter ham. En støttekontakt-
person fra kommunen har lavet en underretning til kommunen, og forældrene har i den an-
ledning været til møde. Mor fortæller, at hun er utryg ved, at sønnen er hos far, som hun i øv-
rigt ikke stoler på. Hun stoler heller ikke på farmor. Far oplyste bl.a., at det er korrekt, at han
ikke har en bopæl, men at de kan være hos farmor, når sønnen er på samvær. Der er et væ-
relse, hvor de kan være. Der er ikke en rocker efter ham, og han har ikke en rigtig pistol, men
en hard ball pistol og en hard ball riffel. Begge er skilt ad. Faren forventer om kort tid at have
en bolig igen. Det blev aftalt, at samværet gennemføres hos farmor. Sagen blev derefter
sluttet (fogedretten, 2019).
Forlig efter børnesamtale:
Sagen drejede sig om udlevering af en dreng til samvær. Der verse-
rerede sag om samværet i Familieretshuset. Mor vil ikke udlevere ham til samvær, idet hun op-
lyste, at drengen ikke vil afsted. Han får det dårligt, når han skal på samvær. Hun ønskede sa-
gen henvist til Familieretshuset. Der blev afholdt en børnesamtale. Barnet gav udtryk for, at han
gerne ville have samværet ændret, så han ville se sin far mindre. Sagen endte med, at parterne
indgik et forlig om en midlertidig ændring af samværet, indtil Familieretshuset har truffet afgø-
relse i samværssagen (Familieretten, 2020).
Forlig efter tilkendegivelse:
Der er et meget højt konfliktniveau mellem moren (bopælsforæl-
der) og faren, hvor især mor ikke stoler på far. Mor ønsker ikke at møde far og er bange for, at
far ikke kan tage sig ordentligt af børnene. Børnene, der er små, kan godt lide far. Sagen blev
forligt, efter retten tilkendegav, at en kendelse vil gå ud på, at samværet tvangsfuldbyrdes. Der
er samtidigt verserende sager i Familieretshuset og kommunen (Familieretten, 2020).
Kendelser
Lykkes det ikke at få forældrene forligt, vil retten afsige en kendelse, der angiver, hvad
forældrene skal gøre i forhold til udleveringen, og hvad der eventuelt vil ske, hvis de ikke
efterlever rettens kendelse. En kendelse kan handle om, at den ene forælder bliver på-
lagt at udlevere barnet ifølge aftalen, og at der eventuelt vil blive anvendt tvangsmidler
66
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0067.png
for at få aftalen fuldbyrdet, jf. nedenfor. Der kan dog også træffes kendelser om, at bar-
net ikke skal udleveres efter aftalen. Det kan fx være, fordi et – ofte større barn – mod-
sætter sig udleveringen, og hvor dommeren vurderer, at den eksisterende aftale ikke
(længere) passer til barnets behov, eller fordi dommeren skønner, at det vil skade barnet
(eller ikke være til barnets bedste) at blive udleveret til samværet. På grundlag af de
informationer, som vi har indhentet til undersøgelsen, skete det både før og efter den
familieretlige reform med omtrent samme hyppighed, at foged- henholdsvis familieretten
afsagde kendelse om, at barnet skulle udleveres, som at det ikke skulle udleveres. I Boks
5.3 er der eksempler på sagsforløb, hvori dommeren har afsagt en kendelse.
Boks 5.3
Eksempler på sagsforløb, hvori der er afsagt kendelser
Kendelse om at barnet skal udleveres:
Faren (samværsforælder) ønskede, at barnet skulle
udleveres til samvær i overensstemmelse med Statsforvaltningens resolution. Moren ønskede,
at sagen skulle nægtes fremme. Moren frygtede for, at faren ville udsætte barnet for incest,
idet faren selv havde været udsat for incest i sin barndom. Barnet var 2,5 år, så der var ingen
børnesamtale. Fogedretten traf kendelse om, at barnet skulle udleveres til samvær. Samværs-
afgørelsen fra Statsforvaltningen var helt ny. (Fogedretten, 2019)
Kendelse om, at børn skal udleveres, ellers tvangsbøder:
Far (samværsforælder) ønskede
børn på 10 og 12 år udleveret i overensstemmelse med en kendelse om overvåget samvær, der
var afsagt i forbindelse med forældreansvarssag om samvær og forældremyndighed. Det var
bestemt, at børnene skulle på overvåget samvær 8 gange i Familieretshuset. Mor ønskede sa-
gen nægtet fremme. Hun forklarede, at børnene ikke ville på samvær. Moren var under sagen i
lytterum, da hun ikke ønskede at være i retslokalet sammen med far – der har været straffesa-
ger om vold mellem parterne. Retten besluttede at afholde børnesamtale med børnene, og det
blev aftalt, at børnene skulle have kontakt med faren via Facetime inden børnesamtalerne.
Denne aftale blev ikke overholdt. Der blev afholdt retsmøde umiddelbart efter børnesamta-
lerne, hvor den børnesagkyndige redegjorde for, at børnene udtrykte for modvilje mod sam-
vær. Faren ønskede erstatningssamvær, moren ønskede frifindelse herfor. Retten afsagde ef-
terfølgende kendelse om, at børnene skulle udleveres til samvær, og derudover blev der fast-
sat erstatningssamvær og tvangsbøder på 2.500 kr., såfremt børnene ikke blev udleveret. Bør-
nene blev udleveret til samvær den efterfølgende gang, men samværet blev ikke gennemført,
da børnene efter 5 minutter ønskede en pause, hvorefter de kom ud i venterummet til deres
mor. Det var derefter ikke muligt at genoptage samværet. Ved et efterfølgende retsmøde blev
sagen drøftet. Retten tilkendegav, at tvangsbøderne ikke ville blive udløst, da børnene var ud-
leveret i overensstemmelse med kendelsen. Mor tilkendegav, at hun fortsat ville udlevere. Sa-
gen blev på den baggrund lukket, og der blev indkaldt til telefonmøde i forældreansvarssagen
om det videre forløb. Sagen blev behandlet af samme dommer, som varetager forældrean-
svarssagen. (Familieretten, 2020)
Kendelse om, at børn ikke skal udleveres:
De to børn på 12 og 14 har bopæl hos moren. Medio
november tilspidser konflikterne i hjemmet, og pigerne tager, efter at der havde været samtaler
på kommunen, ophold hos faren. Faren indleder en sag om midlertidig bopæl. Mor anmoder Fa-
milieretten om bistand til udlevering. Far påstår anmodning nægtet fremme. Familieretten ind-
henter udtalelse fra kommunen, der er meget bekymrede over forholdene hos mor. Forældrene
afgiver forklaringer i retsmøde. Mor fastholder påstanden. Der afholdes børnesamtaler. Begge
børn helt entydige. De ønsker ikke at komme tilbage til mor. Familieretten træffer afgørelse om
ikke at udlevere børnene til mor. (Familieretten, 2020)
67
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0068.png
Henvisning af sagen til Familieretshuset
I forbindelse med den familieretlige reform blev der indsat en ny bestemmelse i retsple-
jelovens § 456 p om, at der kun kan ske fuldbyrdelse, hvis der ikke af hensyn til barnet
er behov for at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den aftale eller
afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves. Hensigten med bestemmel-
sen er ifølge lovens forarbejder
17
at understøtte tiltaget om, at fuldbyrdelse i den kon-
krete situation varetager barnets bedste. Bestemmelsen giver retten et nyt redskab i de
tilfælde, hvor det ikke lykkes at få en sag forligt, idet henvisningsmuligheden giver Fa-
milieretshuset (eller familieretten) anledning til at revurdere, om selve fuldbyrdelses-
grundlaget bør revideres. I forarbejderne til ændring af forældreansvarsloven var det
forudsat, at sager, der blev henvist til Familieretshuset, så vidt muligt skulle behandles i
en særlig hurtig proces (et såkaldt ’fast-track’ spor).
Undersøgelsen viser, at den nye bestemmelse om henvisning er anvendt i hen ved halv-
delen af de sager, hvor dommeren afsagde kendelse om, at der ikke skulle gennemføres
en udlevering. De indhentede sagsbeskrivelser viser, at beslutningen om at henvise en
sag til fornyet udredning kan komme på tale i forskellige situationer, jf. eksemplerne på
sagsforløb i Boks 5.4. I nogle tilfælde kan der være tale om sager med en høj grad af
kompleksitet, hvor retten har svært ved at gennemskue, hvad der er op og ned i sagen.
I andre tilfælde kan der være tale om, at et barn modsætter sig at fortsætte i den ordning,
det er omfattet af, eller der kan være tilfælde, hvor der under fuldbyrdelsessagen kom-
mer nye oplysninger frem, som giver anledning til at overveje, om den gældende aftale
er til barnets bedste.
De familieretsdommere, som blev interviewet til undersøgelsen, hilste henvisningsbestem-
melsen velkommen og fandt den særlig anvendelig i de tilfælde, hvor der kan være tvivl
om, hvorvidt barnet vil lide skade ved at blive udleveret. Samtidig oplyste de, at de enten
ikke kendte til eller ikke havde oplevet, at henvisningssager blev behandlet i et særligt
fast-track-spor i Familieretshuset. Det var indtrykket, som en dommer formulerede det, at
de henviste sager røg ned i det ”samme sorte hul” som andre sager, der anlægges ved
Familieretshuset. Fordi Familieretshuset har haft lange ventetider på grund af en stor sags-
pukkel, havde nogle af dommere været tilbageholdende med at anvende henvisningsbe-
stemmelsen.
17
Forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige
andre love.
68
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0069.png
Boks 5.4
Eksempler på kendelser, hvor sagen henvises til Familieretshuset
Case 1:
Faren ønskede børnene udleveret i overensstemmelse med nyere samværsaftale,
hvor der var fastsat weekend- og feriesamvær. Moren påstod at sagen nægtes fremme. Mo-
ren forklarede, at parterne har haft et turbulent forhold med vold og lignende. Faren har si-
den aftalen blev indgået haft samvær 17 dage og kun med 5 enkeltstående overnatninger.
Parternes samarbejde og manglen på samme er meget konfliktfyldt, og de kommunikerer
meget lidt. Far er anmeldt til politiet for hærværk, trusler og vold. Der blev afsagt kendelse
om, at sagen skal henvises til yderligere udredning i Familieretshuset, da der er oplyst flere
risikofaktorer. Det ligger uden for rammerne af en tvangsfuldbyrdelse at belyse disse pro-
blemstillinger tilstrækkeligt.
Case 2:
Faren ønskede 14-årig dreng udleveret i henhold til samværsaftalen og erstatnings-
samvær. Moren påstod sagen nægtes fremme. Den underliggende konflikt er muligvis jalousi
fra farens side, da moren forlod ham for en anden mand. Faren har lavet flere underretninger
til kommunen angående moderens evne som mor, uden kommunen har fundet anledning til
noget. Drengen ønsker ikke samvær med faderen på nuværende tidspunkt, da faderen pres-
ser ham til arbejde og ikke respekterer sønnens privatliv. Sagens udfald: Sagen nægtes
fremme og henvises til Familieretshuset.
Case 3:
En 9-årig dreng med bopæl hos faren ønsker ikke længere at komme på samvær hos
moren. Efter en optrapningsordning er der nu samvær med to overnatninger hver anden
weekend. Drengen var på samvær hos moren hele efterårsferien, og det blev for meget for
ham. Han fik opfattelsen af, at mor ignorerede ham, og han havde ikke tid til ham. Han var
med på besøg hos naboen hver aften, hvor der blev indtaget alkohol. Drengen var tillige me-
get berørt over, at hans storebror nu boede hos morforældrene, og hans søstre var blevet
frivilligt anbragt. Denne oplysning var dommeren og den børnesagkyndige ikke bekendt med,
før drengen oplyste det. I starten af børnesamtalen gav drengen udtryk for, at han aldrig øn-
skede samvær med sin mor igen, og dette blev med tvang, hvis vi besluttede det. Senere
skiftede han lidt mening og ville gerne se mor igen, men ikke i længere perioder. Den børne-
sagkyndige tilkendegav, at der var mange nye oplysninger og forandrede forhold, herunder
anbringelse af to børn uden for hjemmet hos mor, hvorfor det var hendes opfattelse, at der
skulle yderligere oplysninger til, før det var forsvarligt og for drengens bedste at blive udle-
veret til samvær. Dommeren besluttede derfor at henvise sagen til Familieretshuset til klar-
læggelse af, om samværsaftalen skal fuldbyrdes, ændres eller ophæves.
Andre udfald
I en mindre del af de fuldbyrdelsessager, som familieretten behandlede i 2020 (ca. hver
6. sag), er det oplyst, at der hverken blev indgået forlig eller afsagt en kendelse, men at
sagen fik et andet udfald. En gennemgang af sagsbeskrivelserne viser, at der er tale om
forskelligartede problemstillinger: Nogle sager handler fx om, at retten har givet vejled-
ning, andre drejer sig om (manglende) hjemmel til erstatningssamvær, mens atter andre
er sager, der er blev sendt til retsmægling. En større gruppering drejer sig imidlertid om
sager, der er blevet udsat, fordi retten afventede beslutninger eller information fra andre
instanser, fx fra Familieretshuset, kommunen eller barnets skole. Der var således tale om
sager, der blev behandlet samtidigt af flere myndigheder, jf. kapitel 6.
5.4.2
Kendelser med tvangsmidler
Hvis en forælder, på trods af rettens pålæg om at udlevere et barn, ikke er villig til at
efterkomme kendelsen, kan det komme på tale at anvende tvangsmidler, som kan ske
69
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0070.png
ved at fastsætte bøder, som er mindre indgribende, eller ved at anvende umiddelbar
magt, som er det mest indgribende tvangsmiddel.
Da området før den familieretlige reform hørte ind under fogedretten, var det muligt at
anvende tvangsbøder og som den sidste udvej at anvende umiddelbar magt ved at af-
hente barnet ved en udkørende fogedforretning. Området er efter den familieretlige re-
form blevet justeret ved, at tvangsbøderne fastsættes i forhold til forælderens indkomst-
forhold for reelt at kunne påvirke deres adfærd. I forhold til anvendelse af umiddelbar
magt er der indsat en ny bestemmelse i retsplejeloven om, at det som udgangspunkt
skal ske ved at tilbageholde den forælder, der har barnet, et andet sted end barnets
opholdssted. Hvis dette ikke er muligt, skal familieretten vurdere, om der er grundlag for
at gennemføre fuldbyrdelsen ved at afhente barnet
18
. Hvis dette undtagelsesvist er til-
fældet, skal der deltage en børnesagkyndig fra Familieretshusets Børneenhed og en re-
præsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser, medmindre der foreligger
ganske særlige omstændigheder. Den børnesagkyndige skal til brug for familierettens
vurdering foretage en vurdering af, om fuldbyrdelse sker af hensyn til barnet og vareta-
ger barnets bedste (Social- og Indenrigsministeriet, 2020).
19
Undersøgelsen viser, at tvangsmidler anvendes ganske sjældent. Da området lå i foged-
retten, blev der anvendt tvangsmidler i 15 pct. af alle sager, og det var kun i få tilfælde,
at tvangsmidlerne faktisk blev effektuerede. Efter reformen er andelen af sager, hvori
der anvendes tvangsmidler, faldet til 10 pct., jf. Tabel 5.2 i afsnit 5.4.3.
Konkret blev der i 2019 i 10 pct. af de 89 analyserede sager anvendt tvangsbøder mod
7 pct. af de 271 sager i 2020. I seks af de 89 sager i 2019 blev et barn afhentet ved en
udkørende fogedforretning – heraf drejede fire af sagerne sig om det samme barn. I
sagsmaterialet fra 2020 var der tre eksempler på, at et barn blevet udleveret ved myn-
dighedernes bistand, svarende til 1,1 pct. af sagerne. I et tilfælde blev den forælder, der
nægtede at udlevere, tilbageholdt under afhentningen, og i to tilfælde var der en udkø-
rende forretning. Ud over de tre tilfælde, hvor myndighederne bistod i forbindelse med
udleveringen, var der blandt de 271 sager, som er indsamlet i 2020, to eksempler på, at
forældrene blev vejledt om muligheden for tilbageholdelse.
Tvangsbøder
Tvangsmidlerne var både før efter reformen for de fleste dommere den sidste udvej, da
de dels ikke oplever, at det skaber de ønskede resultater, når forældrene tvinges til at
gøre noget mod deres vilje, dels oplever, at anvendelsen af tvangsmidler kan være ska-
delige for børnene. Tvangsbøder eller en udkørende forretning er reelt ikke er noget
særligt godt middel til at få forældrene til at samarbejde og tilrettelægge en hensigts-
mæssig hverdag for deres børn:
18
19
Ifølge retsplejelovens § 456 r stk. 4 hedder det desuden: ”Inden fuldbyrdelse ved anvendelse af umiddelbar magt
gennem afhentning af barnet, jf. stk. 5, udsætter familieretten kortvarigt sagen med henblik på gennemførelse af
børnesagkyndig rådgivning efter § 32 a i forældreansvarsloven, medmindre der foreligger særlige omstændighe-
der”. I ingen af de sagsbeskrivelser, vi har modtaget fra retterne, hvor afhentning kom på tale, er det beskrevet,
at der blev gennemført børnesagkyndig rådgivning efter denne bestemmelse. At det ikke er nævnt, er ikke ens-
betydende med, at børnesagkyndig rådgivning ikke fandt sted.
Social- og Indenrigsministeriet (2020): Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. VEJ nr
10064 af 20/12/2020, https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/10064.
70
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Jeg har jo midlerne. Jeg bruger dem også, hvis det er nødvendigt. Men det er
jo bare ikke noget, jeg er interesseret i. Det, jeg er interesseret i, er, at forældre
kan forstå, at de har misforstået hinanden, eller at de kan blive enige om et
eller andet. (Fogedretsdommer, 2019)
Fastsættelse af tvangsbøder foregår ved, at dommeren afsiger en kendelse om, at der
vil blive udløst en bøde på et givent beløb, såfremt barnet ikke bliver udleveret til typisk
det førstkommende samvær. Forholder forælderen sig efterretteligt til dette pålæg, bort-
falder bøden, mens den sendes til inddrivelse hos politiet, hvis barnet ikke udleveres (jf.
Engberg, 2018). Tvangsbøden kan omsættes til en forvandlingstraf (afsoning), hvis be-
løbet ikke betales.
Undersøgelsen viser, at selvom der i en række sager er blevet fastsat en tvangsbøde, så
er det sjældent, at den faktisk effektueres. Det skyldes, at forældrene i de fleste af sagerne
valgte at rette ind og udlevere barnet. Fastsættelse af tvangsbøder ser således ud til at
have en motiverende effekt, hvilket også var de interviewede dommeres erfaring.
Det relativt spinkle datagrundlag for undersøgelsen egner sig ikke til at vurdere, om den
indkomstbestemte bødestørrelse er mere virkningsfuld end den tidligere ordning, hvor
der var faste bødestørrelser, og heller ikke de interviewede familieretsdommere havde
klare formodninger om, hvorvidt det var en effektiv praksis. Til gengæld havde de fleste
dommere fra såvel foged- som familieretten klare synspunkter om, at indretningen af
tvangsbøderne var et ’bøvlet’ system, som det var administrativt vanskeligt at operere i
– her forklaret af en erfaren fogedretsdommer:
Jeg kan lige så godt sige, at tvangsbøder er et dårligt middel, fordi der er en
meget kompleks fuldbyrdelsesprocedure og videre forløb i det. Tvangsbøden
retter sig mod et konkret samvær, og du kan ikke lave en kendelse, der siger, at
du skal i al evighed, så længe der er samvær, skal have bøder, når du ikke ud-
leverer. […] Hvis der ikke bliver udleveret, så kommer den anden ægtefælle ind
igen til fogedretten med en ny henvendelse […], og så skal tvangsbøden så ud-
løses. Så skal vi holde et nyt møde og igen tage stilling til, om det nu er rigtigt,
at der ikke er blevet udleveret, og om der var en god grund til det. Hvis der så
træffes en beslutning om, at forælderen uretmæssigt tilbageholder barnet og
skal have en bøde, så sender vi bøden til politiet, som skal inddrive bøden. Når
politiet ikke har mulighed for det, sender de den til SKAT eller nu Gældsstyrel-
sen, der skal forsøge at inddrive den. Hvis det ikke sker, sender de den tilbage
til politiet og beder om at få fastsat en forvandlingsstraf. Så kommer der en sær-
skilt procedure for det, og det skal så føres for retten en gang til. Det, som er
humlen i alt det her, er, at der er tale om tvangsbøder, og det vil sige, at man
kan slippe for sanktionen ved at gøre det, man skal. En forælder kan tilbage-
holde barnet lige indtil den dag, hvor afsoningen af tvangsbøderne skal ske, og
udleverer hun så der, falder hele forløbet væk. (Fogedretsdommer, 2019)
Tilbageholdelse af den forælder, der ikke udleverer
Som nævnt er der kun en enkelt sag i datasættet, som omhandler en situation, hvor en
forælder, der nægtede at udlevere et barn, blev tilbageholdt ved umiddelbar magt. I for-
bindelse med den senere gennemførte interviewrunde med de familieretlige dommere
71
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
hørte vi om endnu en sag, der formentlig blev behandlet efter dataindsamlingens afslut-
ning. Det er selvsagt ikke muligt at generalisere på grundlag af kun to sager, men de to
anonymiserede sagsbeskrivelser kan tilvejebringe et indtryk af, hvordan sådanne tilba-
geholdelser kan foregå.
Den første sag omhandlede en sag, hvor børnene ikke blev tilbageleveret til bopælsfor-
ælderen. Ifølge dommeren var sagen karakteriseret ved, at der var et højt konfliktniveau
mellem forældrene, og at der ikke var nogen åbenbare risikofaktorer i sagen. Faren
havde fået midlertidig bopæl for to af parternes tre piger, og for den sidste havde han
fået midlertidig forældremyndighed. Moren tilbageholdt pigerne efter samvær og havde
anmeldt faren for vold mod pigerne. Af sagsbeskrivelsen fremgår det, at familien var i
løbende kontakt med kommunen, at der havde været et forløb i børnehuset, samt at
partnerne havde deltaget i noget konfliktløsning. Retten havde afholdt børnesamtale
med den ældste pige, de yngste var for små. Den ældste pige var ifølge dommerens
vurdering påvirket af moren og bange for deres far, selvom børnene forud for morens
tilbageholdelse af dem var velfungerende hos ham. Moren udeblev fra flere retsmøder
uden lovligt forfald, og det frygtedes under sagen, at hun var gået under jorden med
børnene. Moren var blevet idømt 2 tvangsbøder a 1.500 kr., og der havde været forsøg
på politifremstilling. Til sidst blev moren tilbageholdt i retten. Mormoren havde børnene
og kørte dem til en aftalt legeplads. Retten sendte faren afsted til legepladsen for at
hente børnene. Da det blev bekræftet, at børnene var hentet af far, ophævede retten
tilbageholdelsen, som uden politiets bistand varede i ca. 40 minutter.
Den anden sag drejede sig om 10-årig dreng, der ikke blev tilbageleveret til sin mor, der
havde fuld forældremyndighed og bopæl over barnet. Faren havde mistet samværsret-
ten til barnet. Partnerne havde tidligere haft sager i familieretten. Ved retsmødet, hvor
begge parter og barnet mødte frem, påstod faren, at drengen ikke skulle tilbageleveres
til moren. Det var magtpåliggende for faren, at drengen blev hørt, idet drengen havde
ytret et stærkt ønske om at være mere sammen med faren. Efter en børnesamtale kon-
kluderede dommeren og den børnesagkyndige, at der ikke var noget til hinder for, at
drengen blev tilbageleveret til moren. Drengens ønske om at være mere hos faren ud-
sprang af, at han havde ondt af og ville passe på sin far, der også havde mistet kontakten
til drengens ældre bror. Forelagt referatet fra børnesamtalen fastholdt faren, at han ikke
ville tilbagelevere barnet. På denne baggrund besluttede dommeren at tilbageholde fa-
ren i retslokalet sammen med en af rettens vagter, mens hun selv forlod lokalet sammen
med moren for at tage kontakt med barnet, der befandt sig i rettens ventezone sammen
med sin farforældre. Drengen ville først ikke med moren, men indvilgede deri, da der
efter lidt tid var faldet ro over ham. Ifølge beretningen ventede faren på moren og dren-
gen uden for retsbygningen, og han gav drengen et kram, inden de gik hvert til sit.
De to sager ligner hinanden derved, at de begge handler om et barn, der ikke bliver til-
bageleveret til den forælder, som barnet bor hos. Disse sager betragtes som hastesager,
hvorfor retten skal handle resolut. I den anden sag har den forælder, der nægter at til-
bagelevere, end ikke juridisk ret til samvær med barnet. Desuden foregår begge tilbage-
holdelser i forbindelse med, at der afholdes et retsmøde. De to sager reflekterer imidler-
tid, at beslutningen om – og muligheden for – at tilbageholde en forælder kan ske på
forskellige tidspunkter i et sagsforløb. Mens den første sag efterlader indtryk af, at der
72
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
er gået en rum tid, inden børnene kom tilbage til deres far, skete tilbageleveringen i den
anden sag allerede ved det første retsmøde.
Tre ud af fire interviewede familieretsdommere havde kendskab til, at der havde været
en tilbageholdelsessag ved deres ret. De tilbageholdelsessager, de havde kendskab til,
var – som i sagsbeskrivelserne ovenfor – foregået i retsbygningen. Generelt hilste de det
nye tvangsmiddel, der kan betragtes som trinnet før afhentning af barnet, som velkom-
ment, fordi det foregik på en mere lempelig måde, end når man, som en dommere for-
mulerede det: ”skal stille med hele kavaleriet”. En anden dommer pegede dog på, at til-
bageholdelsesmuligheden også godt kunne være voldsom for både børn og forældre,
som er uforberedte på, hvad der kommer til at ske ved retsmødet.
Afhentning af barnet ved umiddelbar magt
De udkørende forretninger spiller en stor rolle i den politiske debat om det familieretlige
system og fylder også en del i de interviews, som vi gennemførte med dommerne. Reelt
er det relativt sjældent, at der køres ud efter børn, der ikke er blevet udleveret til samvær
eller tilbageleveret til bopælsforælderen. Afhentning kan dog spille en rolle i flere sager,
da truslen om dette tvangsmiddel kan bruges til at få forældrene til at rette ind:
Det sker sjældent, at man kører ud. Man bruger det til at presse den anden
forælder til at udlevere. Man siger: Ellers så ender det med, at vi kommer ud
og henter hende sammen med politiet og børnepsykologen. Oftest, så får de
udleveret derefter. (Fogedretsdommer, 2019)
Som nævnt ovenfor blev det i forbindelse med den familieretlige reform præciseret, at
afhentning af børn ved umiddelbar magt skal ske af hensyn til barnet og varetage bar-
nets bedste. Det er den børnesagkyndige fra Familieretshuset, der til brug for rettens
afgørelse foretager denne vurdering.
Blandt de i alt 360 sager, som indgår i datamaterialet fra 2019 og 2020, blev fem børn
søgt afhentet ved umiddelbar magt, tre i 2019 og to i 2020. De fem sager er beskrevet
med varierende udførlighed. Det er derfor vanskeligt at vurdere, om afhentning af børn i
højere grad sker af hensyn til barnet og for dets bedste efter reformen end før reformen.
For at tilvejebringe et billede af de omstændigheder, der kan føre til anvendelse af umid-
delbar magt, redegør vi i anonymiseret form for de fem sager. I tre tilfælde var der tale
om et barn, der ikke blev udleveret til samvær, mens to sager drejede sig om et barn,
der ikke blev tilbageleveret til bopælsforælderen.
Sag 1:
Sagen drejede sig om en 9-årig dreng, der ikke blev udleveret til samvær. Drengen
opholdt sig hos faren, som ikke ville udlevere til samvær, fordi drengen havde sagt, at
han ikke ville på samvær. Der var store konflikter mellem forældrene, hvis samliv var
ophørt i forbindelse med, at mor udøvede vold mod far, hvorefter far tog ophold på et
krisecenter med drengen. Drengen blev holdt hjemme fra skole. Retten afholdt børne-
samtale med drengen, der tilkendegav, at han ikke ville på samvær hos mor, fordi hun
var ond. Den børnesagkyndige vurderede, at drengen var blevet manipuleret af far til at
sige sådan, og at det ikke ville være til skade for ham at blive udleveret til samvær med
moren. Der blev afsagt kendelse om, at drengen skulle udleveres, hvilket ikke skete.
73
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Drengen blev tvangsmæssigt udleveret under en udkørende fogedforretning og blev i
forbindelse hermed tvangsfjernet af kommunen (Fogedretten, 2019).
Sag 2:
Sagen, som havde verseret gennem halvandet år, drejede sig om et nu toårigt barn,
der ikke blev udleveret til samvær. Der var fælles forældremyndighed og et meget højt
konfliktniveau mellem forældrene, men ingen umiddelbare risikofaktorer. Moren havde af
mange forskellige ikke-dokumenterede grunde nægtet at udlevere barnet til samvær. Hun
nægtede konsekvent at følge enhver myndighedsafgørelse og udtømte enhver klagemu-
lighed med den konsekvens, at sagen blev trukket i langdrag. Ifølge sagsbeskrivelsen
havde hun det svært med autoriteter og manglede evnen til at se indad. Fogedretten
havde ved seks lejligheder afhentet drengen i vuggestuen ved en udkørende fogedretning.
Ved afhentningen var faren gået ind for at hente barnet, mens fogeden og psykologen
stod i baggrunden. Drengen havde været glad for at se sin far. Moren var ikke forinden
blevet underrettet om afhentningerne. Efter den sidste afhentning tog hun drengen ud af
vuggestuen og var i samråd med sin advokat gået under jorden (Fogedretten, 2018-2019).
Sag 3:
Sagen drejede sig om en 10-årig pige, der for nogle uger siden ikke blev tilbage-
leveret til sin far, som var bopælsforælder. Retten besluttede at foretage en umiddelbare
fogedforretning ved at hente barnet på skolen uden at varsle samværsmoren. En børne-
sagkyndig psykolog, to repræsentanter fra kommunen, bopælsfaren og fogeden tog ud
på barnets skole. Efter tre timer, hvor barnet var blevet præsenteret for diverse forslag
til samværsmuligheder, som hun alle afviste, vurderede psykologen og fogeden henset
til barnets alder, mentale tilstand mv., at det ikke var formålstjenligt at fortsætte mødet.
Fogeden opgav dermed at få barnet udleveret til faren (Fogedretten, 2019).
Sag 4:
Sagen drejede sig om et 7-årigt barn, der ikke blev tilbageleveret til sin far, der var
bopælsforælder. Konflikten begyndte i 2018, hvor moren, der dengang var bopælsforæl-
der, ikke ville udlevere til samvær. Retten afsagde i 2020 dom om, at barnet skulle have
bopæl hos faren, og moren skulle have samvær med barnet. Bopælen blev tillagt faren på
grund af samværschikane. Moren ankede dommen til landsretten, hvor faren nedlagde
påstand om, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves, og at han skulle have for-
ældremyndigheden alene. Faren fik ved landsrettens dom i 2020 tillagt forældremyndig-
heden over barnet alene på grund af samværschikane. Far nedlagde under fuldbyrdelses-
sagen påstand om, at retten skulle bistå med udlevering af barnet til ham. Retten fastsatte
under sagen tvangsbøder, tog forgæves ud på mors bopæl for at udlevere barnet til far og
udløste tvangsbøder. Barnet blev i 2020 udleveret til far ved politiets mellemkomst. Der
var et højt konfliktniveau mellem forældrene. Der blev ikke gennemført nogen børnesam-
tale forud for afhentningen (Familieretten, 2020).
Sag 5:
Sagen drejede sig om en 8-årig dreng, der ikke blev udleveret til samvær hos sin
far. Der var fornylig fastsat en samværsordning, som moren havde klaget over, og nu
havde samværet været afbrudt i en periode på grund af morens modstand. Ved det første
retsmøde forklarede faren, at drengen, da faren afhentede ham til samvær, havde sagt, at
han ikke ville med. Moren havde ikke hjulpet med at få drengen afsted. Moren forklarede,
at drengen havde grædt og ikke mestrede at skulle på samvær. Der blev afholdt børne-
samtale, hvor drengen fortalte, at det var kedeligt at være hos far, men han fortalte ikke
om episoder, som gav den børnesagkyndige eller dommeren grund til at tro, at der skete
noget under samværene hos far, som ikke ville være godt for drengen eller påvirke hans
74
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
trivsel. Den børnesagkyndige vurderede, at drengen havde en fastlåst opfattelse af sin far,
og at han var påvirket af moren. Retten refererede børnesamtalen for forældrene, uden at
det lykkedes at finde en forligsmæssig løsning. Derpå afsagde retten kendelse om, at mo-
ren ville få en tvangsbøde, hvis barnet ikke blev udleveret. Moren kærede kendelsen. Da
den børnesagkyndige og dommeren overbragte drengen afgørelsen, reagerede han mut,
men græd ikke. Ved det næste retsmøde forklarede faren, at samværet ikke var gennem-
ført, fordi han ikke kunne få barnet med. Moren oplyste, at hun ikke kunne motivere barnet
til at tage med faren. Retten udløste herefter tvangsbøden, som moren kærede. Efter drøf-
telse med den børnesagkyndige og kommunens repræsentanter besluttede retten heref-
ter at fuldbyrde samværet. Retten vejledte moren om, at retten kunne foretage fysisk til-
bageholdelse af hende, mens faren, den børnesagkyndige og kommunens repræsentanter
hentede drengen. Moren tilkendegav efter drøftelse med sin advokat, at hun ikke ville hin-
dre faren i at hente drengen på skolen. Der var dermed ikke grundlag for at tvangstilbage-
holde moren. Retten besluttede, at den børnesagkyndige og kommunens repræsentanter
skulle køre ud til drengens skole for at forklare ham om beslutningen og om, hvad der skulle
ske. 55 minutter efter modtog retten telefonisk besked om, at drengen nu var udleveret til
far. Dommeren fik en tilbagemelding fra den børnesagkyndige og fra kommunens repræ-
sentanter om, at drengen ikke havde modsat sig samværet med faren og ikke havde givet
udtryk for, at han ikke ville med faren hjem. Tværtimod blev det beskrevet, at det var en
glad dreng, der havde taget far i hånden og var kørt med ham hjem fra skole. Familieretten
har ikke efterfølgende fået fornyede anmodninger om fuldbyrdelse af samvær (Familieret-
ten, 2020).
De fem sager om afhentning af børn ved umiddelbar magt afspejler, at der har været
forskelligartede omstændigheder omkring afhentningerne. Samlet set kan følgende po-
inter udstrækkes af sagsbeskrivelserne:
I alle sager er der et højt konfliktniveau mellem forældrene, og i flere sager er det
oplyst, at forældrene tidligere har haft sager, som har verseret ved de familieret-
lige myndigheder. Den tilbageholdende forælders manglende vilje til efterleve tid-
ligere myndighedsafgørelser eller forsøg på at forhale sagsbehandlingen er et
centralt element i mindst tre af sagerne.
I tre af de fire sager, hvor barnet er fyldt 6 år, har der været afholdt en børnesam-
tale, hvor den børnesagkyndige i to tilfælde vurderede, at børnenes modstand
ikke var oprigtigt ment, men et resultat af, at det var påvirket af den tilbagehol-
dende forælders indstilling.
I tre af sagerne er afhentningen foregået på barnets skole, dvs. på neutral grund,
og det er i to af disse sagsbeskrivelser oplyst, at afhentningerne blev forberedt i
samråd med skolens ledelse. I to sager er stedet for afhentningen ikke oplyst; man
må formode, at den er foregået på den tilbageholdende forælders adresse.
I tre af de fem sagbeskrivelser har dommeren reflekteret over, hvordan barnet har
reageret under afhentningen.
I tre af de fem sager resulterede afhentningen i, at barnet blev udleveret, mens
det i to tilfælde endte med ikke at lykkes, fordi bopælsforælderen forsvandt med
barnet, eller fordi man måtte opgive at få barnet med.
75
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Man kan karakterisere anvendelse af umiddelbar magt som et nødvendigt onde, fordi den
er det sidste værn mod selvtægt eller disrespekt over for rettens tidligere afgørelser. Imid-
lertid tyder såvel sagsbeskrivelser som de gennemførte dommerinterviews som helhed på,
at den udkørende forretning hverken bidrager til at løse forældrenes samarbejdsvanske-
ligheder eller gør barnets hverdag bedre. Samtalerne med især fogedretsdommerne, der
ofte havde længerevarende erfaring med at anvende umiddelbar magt, afspejlede, at en
udkørende fogedforretning kunne ende i magtesløshed for både børn, forældre og myn-
digheder. For eksempel fortalte en erfaren dommer om en episode, hun havde overværet
efter at have bestemt, at barnet skulle udleveres til samvær:
Faren forsøgte at tage pigen i hånden, men måtte opgive. Den børnesagkyn-
dige bar hende ned til farens bil, og han kørte med hende. Faren skrev efter-
følgende, at han nok ikke ville bede om at få barnet udleveret igen, da hun slet
ikke havde villet sige noget hele weekenden og bare havde isoleret sig på sit
værelse. (Fogedretsdommer, 2019)
Når det drejer sig om større børn, der selv har modvilje mod at komme på samvær eller
hjem til bopælsforælderen, var de fleste interviewede dommere af den opfattelse, at det
er meningsløst at udlevere med tvang:
Hvis det er store børn, giver det ikke mening at gøre det. En gang havde jeg
besluttet, at en dreng på 8 år skulle udleveres, og efterfølgende tog han bus-
sen hjem. Han var også en handlekraftig dreng. Men større børn over 12 år –
det giver ingen mening. Det fortæller man forældrene på mødet, og det forstår
de godt. (Fogedretsdommer, 2019)
Der findes ingen systematisk registrering af, hvor mange børn der årligt bliver afhentet
ved umiddelbar magt, men det er opgjort for enkelte år såvel før som efter reformen.
Domstolsstyrelsen har således oplyst til Social- og Indenrigsministeriet, at der i 2013 var
33 og i 2014 29 udkørende fogedforretninger, svarende til 1,1-1,4 pct. af alle afsluttede
fuldbyrdelsessager. Dette er på niveau med situationen i 2002 (Justitsministeriets Forsk-
ningsenhed, 2004). I flere tilfælde blev barnet ikke truffet. I andre sager, hvor barnet blev
truffet, vurderede fogeden i situationen, at det ikke var i barnets tarv at blive udleveret.
Der er ingen oplysninger om, hvor mange børn disse sager omfattede, og hvor tit sagerne
endte med, at fogeden bragte barnet eller børnene med sig (Ottosen, 2016).
I 2016 blev det i 18 sager besluttet at afhente et barn med magt, mens det tilsvarende
drejede sig om 9 sager i 2017. Det var således i under 1 pct. af sagerne, hvor det bliver
besluttet, at sagen skulle løses ved umiddelbar magt (Børne- og Socialministeriet, 2018).
Der er ingen oplysninger om, hvor mange af børnene der faktisk blev truffet og afhentet
af fogeden.
Domstolsstyrelsen har til denne undersøgelse indhentet informationer om udkørende
forretninger i 2020, dvs. efter reformen. Senere tal findes ikke. Ifølge Domstolsstyrelsens
opgørelse for hele 2020 var der fire sager, hvor det blev besluttet at afhente et eller flere
børn ved umiddelbar magt. Det svarer til 0,2 pct. af alle afsluttede fuldbyrdelsessager
dette år. De fire sager omhandlede i alt 10 børn. I to sager (som omhandlede de fleste af
børnene) var børnene ikke blevet tilbageleveret til bopælsforælderen, og i to andre sager
76
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0077.png
var børnene ikke udleveret til samvær. I tre af de fire sager blev børnene ikke truffet. I
den sidste sag, hvor barnet blev truffet, blev det udleveret uden brug af fysisk magt.
Med 33 sager i 2013, 29 sager i 2014, 18 sager i 2016, 9 sager i 2017 og 4 sager i 2020
tegner informationerne et klart billede af, at der over de senere år har været et fald i
antallet af sager, hvor retten faktisk har været ude på adressen (hjemmet, skolen mv.)
for at få barnet udleveret, og at det efter reformen er yderst sjældent, at det er sket.
5.4.3
Udviklingstræk i de realitetsbehandlede sager fra 2019 til 2020
Mens vi tidligere i kapitlet belyste, om der kunne iagttages udviklingstendenser i de sager,
som bliver tilbagekaldt eller afvises af familieretten, sætter vi her fokus på de sager, som
retten realitetsbehandlede henholdsvis før og efter den familieretlige reform. På grundlag
af det (alt andet lige) spinkle datagrundlag tyder de spørgeskemabesvarelser, som vi har
indhentet fra retterne, på, at der er sket en forandring henover reformperioden. Vi kan
således iagttage, at der er sket en stigning i andelen af indgåede forlig fra 29 pct. i 2019 til
45 pct. i 2020, mens der har været et fald i andelen af afsagte kendelser (fra 54 pct. i 2010
til 40 pct. i 2020). Forholdet mellem kendelser uden og med tvangsmidler er omtrent det
samme begge år, idet ca. hver fjerde kendelse indeholder et tvangsmiddel, som oftest er
truslen om en bøde. Andelen af realitetsbehandlede sager, der fik et andet udfald (end
forlig henholdsvis kendelse) er det samme i 2019 og 2020.
Tabel 5.2
Udviklingstræk i behandlingen af fuldbyrdelsessager fra 2019 til 2020.
Dommerbesvarelser. Procent.
2020
Pct.
Forlig
Kendelser i alt, heraf:
45
40
N=
90
79
Pct.
29
54
2019
N=
21
39
Kendelser uden tvangsmidler
Kendelser med tvangsmidler
Andet udfald
Realitetsbehandlede sager, i alt:
Ikke behandlede sager (afvist, tilbagekaldt)
Sager i alt, antal
Kilde:
Fuldbyrdelsesundersøgelsen 2019, 2020.
30
10
15
100
60
19
30
199
72
271
39
15
17
100
28
11
12
72
16
88
Tabel 5.3 viser sammenhængen mellem udvalgte baggrundsfaktorer og sagernes udfald
i 2020
20
. Tabellen viser, at sandsynligheden for, at der blev indgået forlig eller afsagt en
kendelse om, at barnet skulle udleveres efter den gældende aftale, var større, hvis der
ikke var nogle kendte risikofaktorer i sagen, eller hvis barnet ikke selv modsatte sig ud-
leveringen. Omvendt blev der oftere afsagt en kendelse om, at barnet
ikke
skulle udle-
veres til samvær/tilbageleveres til bopælsforælderen, når der var kendte risikofaktorer i
sagen, og når barnet gav udtryk for modstand mod udleveringen.
Tilbøjeligheden til at afsige en kendelse eller justere på de eksisterende samværsaftaler
ved forlig er større, når barnet er blevet hørt. Således viser analyserne af data fra 2020,
20
Der er ikke sammenlignelige tal fra 2019, da spørgsmålene ikke er stillet på samme måde.
77
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0078.png
at 25 pct. af de sager, hvor barnet har været til samtale, er endt med en kendelse om, at
barnet ikke skal udleveres, mod 11 pct. af sager, hvor barnet ikke har været til samtale.
14 pct. er endt med en kendelse om, at barnet skulle udleveres, mod 7 pct. af sager, hvor
barnet ikke har været til samtale. Derudover ser vi, at 20 pct. af sagerne med børnesam-
taler er endt med, at forældrene har indgået forlig om en ny aftale mod 15 pct. af sager,
hvor barnet ikke har været til samtale. Analysen tyder således på, at barnets mening
udgør et relativt stærkt grundlag for, at der afsiges retlige kendelser i sagerne.
Derudover viser analyserne, at der oftere blev afsagt kendelser om, at barnet ikke skulle
udleveres, og at aftalerne omkring barnet skulle ændres i sager, der omhandler tilbage-
levering til bopælsforælderen.
Tabel 5.3
Sammenhæng mellem sagens udfald og udvalgte baggrundsfaktorer. Reali-
tetsbehandlede sager. 2020. Dommerbesvarelser. Procent.
Risikofaktorer i sagen?
Er barnets modstand
årsag til manglende
udlevering?
Barnet
modsætter
sig
udlevering
44
4
12
26
14
100
73
Barnet
modsætter
sig ikke
udlevering
47
2
20
8
22
100
108
Handler sagen om udle-
vering til samvær eller
tilbagelevering til
bopælsforælder?
Udlevering
til samvær
Tilbage-
levering til
bopæls-
forælder
47
0
16
24
13
100
38
Ingen risi-
kofaktorer
Mindst en
risikofaktor
Forlig med udlevering
Forlig uden udlevering
Kendelse med udlevering
Kendelse uden udlevering
Andet udfald
I alt procent
N=
59
0
20
12
10
100
51
45
2
14
26
14
100
65
46
4
18
14
18
100
126
Kilde:
Fuldbyrdelsesundersøgelsen, 2020.
5.5
Samværshyppighed blandt børn med fuldbyrdelsessager
Fuldbyrdelsesundersøgelsen giver information om, hvordan retten gennem rådgivning,
forligsbestræbelser eller kendelser bidrager til effektuering af de ordninger om samvær
eller bopæl, som børn er omfattet af. Undersøgelsen kan imidlertid ikke afdække, hvilke
præcise samværsordninger, børnene ender med at få. På grundlag af sagsbeskrivelser-
nes information om forlig og kendelser, der udmøntes ved, at sagen ikke fremmes, skøn-
ner vi, at udfaldet i ca. hver fjerde sag er, at barnet ikke har samvær. Dertil skal lægges
de ikke-realitetsbehandlede sager, som retten afviser, fordi der ikke er et fuldbyrdelses-
grundlag.
Tilfredshedsundersøgelsen fra 2020, der er baseret på forældrebesvarelser, kan give en
indikation på, hvilke samværsordninger børn i fuldbyrdelsessager var omfattet af, mens
eller i tiden efter, at sagen blev behandlet ved de familieretlige myndigheder. På tids-
punktet, hvor forældrene besvarede spørgeskemaet, havde ca. halvdelen afsluttet deres
sagsforløb, mens de øvrige fortsat var i gang med deres sag. Det er muligt, at fordelin-
gerne, som beskrives i dette afsnit, ville se anderledes ud, hvis alle sager var afsluttet.
78
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0079.png
Tilfredshedsundersøgelsen afdækker, hvor hyppigt børnene har været sammen med
samværsforælderen i løbet af den sidste måned. Generelt viser undersøgelsen fra 2020,
at lidt flere børn ikke havde haft samvær (25 pct.), efter den familieretlige reform trådte
i kraft i forhold til før reformens iværksættelse (18 pct.). Stigningen i andelen af børn,
som ikke har haft samvær den sidste måned, kan muligvis være en konsekvens af en
øget tilbøjelighed til at træffe (eventuelt midlertidige) afgørelser om samværsophør for
at tilgodese barnets behov i sager, hvor der er et højt konfliktniveau (jf. Dahl, 2020).
Som nævnt har vi kun data om børns samvær i de fuldbyrdelsessager, som blev behand-
let efter reformens iværksættelse. Disse opgørelser viser, jf. Figur 5.4, at børn, der har
været involveret i en fuldbyrdelsessag, i mindre omfang har haft samvær med den for-
ælder, de ikke bor sammen med, sammenlignet med børn i andre familieretlige sager. 44
pct. af børnene i fuldbyrdelsessagerne havde ikke haft samvær i løbet af den sidste må-
ned, mens kun 35 pct. havde regelmæssigt samvær med overnatning (fx deleordning,
9/5-ordning eller weekendsamvær).
Henset til, at fuldbyrdelsessager oftest handler om manglende udlevering til samvær,
som efter forældrenes egne oplysninger ofte er begrundet i, at barnet ikke ønsker at
komme på samvær, samt at halvdelen af sagsforløbene endnu ikke var afsluttede på
undersøgelsestidspunktet, er informationerne om de involverede børns samvær muligvis
ikke så overraskende.
Figur 5.4
Samværshyppighed i den sidste måned blandt børn i fuldbyrdelsessager
sammenlignet med børn i andre familieretlige sager. Forældrebesvarelser.
2020. Procent.
0
Fuldbyrdelsessag
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
44
17
4
20
12
3
Anden sag i familieretten
30
13
11
16
19
11
Kun Familieretshuset
20
14
7
22
21
16
Alle familieretlige sager
25
14
8
20
20
13
Ikke samvær
11/3, 12/2 eller 13/1-ordning
Anm.:
Kilde:
Dagssamvær
9/5 eller 10/4-ordning
Ikke regelmæssigt
7/7 eller 6/8-ordning
N = 1.682. Forskellene er statistisk signifikante (p < 0,001).
Dahl (2020).
5.6
Opsamling
Kapitel 5 har fokuseret på rettens behandling af fuldbyrdelsessager, fortrinsvis på grund-
lag af de data, som er indhentet fra fogedretterne i 2019 og familieretterne i 2020/2021.
Gennemgangen har vist, at en del af de anmodninger om udlevering af et barn, som retten
79
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
modtager, bliver afvist eller af forskellige grunde går i sig selv igen, uden at der afholdes
et retsmøde. I 2020 drejede det sig om hver fjerde anmodning.
Retsmøder afvikles i udgangspunktet som selvmøder, hvor forældrene selv fremlægger
deres sag, men i meget konfliktfyldte sager kan det smidiggøre processen, når en advokat
deltager. Retsmøder kan afvikles som fysiske møder eller som telefonretsmøder. Under-
søgelsen afspejler, at telefonretsmøder bliver anvendt i varierende omfang på tværs af
retterne – det gælder både før og efter reformen, men når denne mødeform bliver brugt,
er det især i tilfælde, hvor dommeren har tiltro til, at sagen kan afsluttes med et forlig.
Undersøgelsen viser, at retten – såvel før som efter reformen – har afholdt en børnesam-
tale i hver tredje sag. Børn over 6 år indkaldes i flertallet af sagerne, hvis begrundelsen
for den manglende udlevering er, at barnet modsætter sig at blive udleveret. De under-
søgelsesdata fra 2020, som er baseret på forældrebesvarelser, indikerer, at børn, der er
involveret i en fuldbyrdelsessag, hyppigere har deltaget i en børnesamtale end børn, der
er impliceret i en sag i Familieretshuset eller i den øvrige familieret.
Om sagernes udfald viser undersøgelsen, at der bliver indgået flere forlig og afsagt færre
kendelser efter reformen end før. Forholdet mellem kendelser om, at barnet skal udle-
veres (fremmes) henholdsvis ikke skal udleveres (nægtes fremmet), er det samme før
som efter reformen. I omkring halvdelen af de afsagte kendelser bestemmer dommeren,
at barnet skal udleveres; i den anden halvdel nægter dommeren at fremme sagen. Un-
dersøgelsen viser, at der oftere afsiges en kendelse om, at barnet ikke skal udleveres,
når der er kendte risikofaktorer i sagen, og når barnet udtrykker modstand mod udleve-
ringen. Analysen tyder endvidere på, at barnets mening udgør et relativt stærkt grundlag
for, at der afsiges retlige kendelser i sagerne.
I forbindelse med den familieretlige reform fik retten som noget nyt mulighed for at hen-
vise sagen til Familieretshuset. Undersøgelsen viser, at denne mulighed blev anvendt i
halvdelen af de sager, hvor dommeren nægtede at fremme sagen. Når henvisningsmu-
ligheden bliver brugt, er det i nogle tilfælde, fordi der er tale om sager med en høj grad
af kompleksitet, hvor retten har svært ved at gennemskue, hvad der er op og ned i sagen.
I andre tilfælde kan der være tale om, at et barn modsætter sig at fortsætte i den ordning,
det er omfattet af, eller der kan være tilfælde, hvor der kommer nye oplysninger frem
under fuldbyrdelsessagen, som giver anledning til at overveje, om den gældende aftale
er til barnets bedste. Da den familieretlige reform blev forberedt, var det tanken, at hen-
visningssagerne skulle behandles i et særligt fast-track-spor i Familieretshuset. Under-
søgelsen peger imidlertid på, at denne ordning i praksis er ukendt for dommerne eller
ikke fungerer.
Forholdet mellem afsagte kendelser uden og med tvangsmidler er omtrent det samme
før som efter reformen: ca. hver fjerde kendelse indeholder et tvangsmiddel, der oftest
er truslen om en bøde.
Afhentning af barnet ved umiddelbar magt er rettens yderste tvangsmiddel. I forbindelse
med reformen fik retten som et nyt redskab mulighed for at tilbageholde den forælder,
der ikke vil udlevere, for at undgå at skulle afhente barnet med magt. I de data, vi har
indhentet fra retterne i 2020, kom tilbageholdelse af en forælder på tale i to sager. I
80
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
begge tilfælde var der tale om sager, hvor barnet ikke var blevet tilbageleveret til bo-
pælsforælderen. Tilbageholdelserne var planlagt til at foregå i retsbygningen i forbin-
delse med afholdelse af et retsmøde.
Blandt de i alt 360 sager, som indgår i datamaterialet fra 2019 og 2020, blev fem børn
søgt afhentet ved umiddelbar magt, tre i 2019 og to i 2020. Da de fem sager er beskrevet
med varierende udførlighed, er det vanskeligt at vurdere, om afhentning af børn ved
umiddelbar magt i højere grad sker af hensyn til barnet og for dets bedste efter reformen
end før reformen. I mindst tre af de fem sager synes den tilbageholdende forælders
manglende vilje til efterleve tidligere myndighedsafgørelser eller forsøg på at forhale
sagsbehandlingen at være et centralt element i sagen. I tre af de fem sager resulterede
afhentningen i, at barnet blev udleveret, mens det i to tilfælde endte med ikke at lykkes,
fordi bopælsforælderen forsvandt med barnet, eller fordi man måtte opgive at få barnet
med.
Ifølge Domstolsstyrelsens registreringer var der i hele 2020 fire sager, hvor det blev be-
sluttet at afhente et eller flere børn med umiddelbar magt. Det svarer til 0,2 pct. af alle
afsluttede fuldbyrdelsessager dette år. Ud fra de statistiske informationer, som Dom-
stolsstyrelsen har udarbejdet på udvalgte måletidspunkter fra 2013 til 2020, tegner der
sig et klart billede af, at der i de senere år har været et fald i antallet af sager, hvori børn
bliver afhentet med umiddelbar magt, og at det efter reformen var yderst sjældent, at
det skete.
81
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0082.png
6
6.1
Et mere sammenhængende system?
Indledning
En af målsætningerne med den familieretlige reform har været, at familierne skulle op-
leve et mere enstrenget familieretligt system og en mere sammenhængende sagsbe-
handling på tværs af det familieretlige system (dvs. Familieretshuset og familieretterne)
og de kommunale socialforvaltninger, hvis familierne var i samtidig kontakt med flere af
myndighederne (Socialministeriet, 2018)
21
. For fuldbyrdelsessagerne er målsætningen
om øget sammenhæng formelt blevet indfriet ved, at området nu er overført til de nye
familieretlige afdelinger, hvor de øvrige forældreansvarssager bliver behandlet. Ligele-
des skulle der skabes sammenhæng for børnene ved, at børnesamtalen i en fuldbyrdel-
sessag nu skulle gennemføres af en børnesagkyndig fra Familieretshuset, som det invol-
verede barn eventuelt tidligere måtte have haft kontakt til. Spørgsmålet er, hvordan det
fungerer i praksis.
På grundlag af de datakilder, som indgår i undersøgelsen, fokuserer dette kapitel på
sammenhængen i sagsbehandlingen i familieretten og på tværs af de forskellige myn-
digheder. Først præsenterer vi resultater fra tilfredshedsundersøgelsen, der kaster lys
over, om forældre med samtidige sager har oplevet et sammenhængende sagsbehand-
lingsforløb. Dernæst belyser vi på grundlag af fuldbyrdelsesundersøgelsens kvantitative
survey og kvalitative interviews og sagsbeskrivelser, hvordan sammenhængene tegner
sig fra et sagsbehandlerperspektiv. Vi kortlægger, hvordan det fungerer, når familieret-
ten nu anvender børnesagkyndige fra Familieretshuset, og hvori familieretternes samar-
bejde består, når der er samtidige sager i familieretten henholdsvis på tværs af myndig-
hederne. Endelig belyser vi i kapitlets sidste del, om det oplysningsgrundlag, som fami-
lieretterne modtager til brug for fuldbyrdelsessagen, ser ud til at have ændret sig efter
reformen.
6.2
Forældres erfaringer
Ved afslutningen af en familieretlig sag skal forældre gerne opleve, at de har fået bistand
til at løse deres uenigheder, og at der derfor ikke er behov for at henvende sig til de
familieretlige myndigheder igen.
De forældre med fuldbyrdelsessager, som medvirkede i VIVEs tilfredshedsundersøgelse
i 2020, er pr. definition borgere med flere samtidige sager. De blev udvalgt til undersø-
gelsen, fordi de havde henvendt sig med en sag om forældremyndighed, bopæl eller
samvær i Familieretshuset i 2019 efter reformens ikrafttræden, og samtidig har de oplyst,
at de har haft en fuldbyrdelsessag i familieretten om et barn, der ikke blev udleveret. Vi
ved ikke, om fuldbyrdelsessagen blev rejst før eller efter sagen i Familieretshuset, men
under alle omstændigheder havde disse forældre erfaringer med, hvordan forskellige
dele af det familieretlige system spillede sammen. Samtidig mødte netop disse forældre
det familieretlige system på et tidspunkt, hvor Familieretshuset havde oparbejdet en stor
21
Socialministeriet, 2018: Aftale om ét samlet familieretligt system.
82
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0083.png
arbejdspukkel med deraf følgende lange sagsbehandlingstider. Det betød, at forældrene
kunne vente længe på at få deres familieretlige problemstilling løst.
I undersøgelsen blev forældrene spurgt, om deres sag var afsluttet, og om det problem,
de henvendte sig med, var blevet løst. I forlængelse heraf blev de også spurgt, om de
overvejede at genoptage sagen. Endelig blev forældrene bedt om at vurdere varigheden
af sagsforløbet. I Figur 6.1 sammenlignes forældre med fuldbyrdelsessager med foræl-
dre, der har haft sager i andre dele i af det familieretlige system. Besvarelserne viser, at
forældre med en fuldbyrdelsessag sjældnere end andre forældre har oplevet, at deres
sag var afsluttet, eller at deres problem blev løst. Det kan hænge sammen med, at de i
højere grad end andre forældre har haft flere samtidige sager. Er deres problem fx startet
med, at barnet ikke blev udleveret til samvær, og har familieretten derpå fundet, at sagen
skulle henvises til Familieretshuset for at blive udredt nærmere, er det med de lange
ventetider in mente plausibelt, at mange sager endnu var uafsluttede og problemet der-
med uløst, da forældrene deltog i undersøgelsen. Næsten alle forældre med fuldbyrdel-
sessager (89 pct.) vurderer – og meget hyppigere end forældre med andre sager – at
deres sagsforløb var for langt. Endelig viser besvarelserne, at forældre med fuldbyrdel-
sessager lidt hyppigere end andre forældre overvejer at genoptage deres sag.
Figur 6.1
Forældres oplevelse af sagens afslutning i fuldbyrdelsessager og i andre sa-
ger i det familieretlige system. Tilfredshedsundersøgelsen 2020. Procent.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Problemet er løst
Sagen er afsluttet
Overvejer at
genoptage sagen
Forløbet var for
langt
Vil anbefale
familieretlige
myndigheder til
andre
9
21
24
29
22
56
49
49
45
37
35
36
29
89
70
63
57
49
44
46
Fuldbyrdelsessag
Anm.:
Kilde:
Anden sag ved familieretten
Kun Familieretshuset
Alle familieretlige sager
N = 1.541. Ved alle indikatorer, bortset fra
Overvejer at genoptage sagen
er forskellene statistisk signifikante
(p < 0,05).
Dahl (2020).
I tilfredshedsundersøgelsen blev forældre, der havde været i kontakt med mindst to fa-
milieretlige medarbejdere i deres sag, også spurgt om, i hvilken grad de havde oplevet,
at det samlede forløb i den eller de familieretlige myndigheder havde været sammen-
hængende og velkoordineret. Generelt viste undersøgelsen, at der ikke kunne iagttages
83
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0084.png
nogle ændringer i forældrenes opfattelse af sammenhængen før henholdsvis efter re-
formens ikrafttræden. På begge tidspunkter var der således knap 40 pct., der slet ikke
oplevede, at forløbet havde hængt sammen, mens 21 pct. oplevede, at det i mindre grad
var tilfældet.
Som omtalt i kapitel 2 har tilfredshedsundersøgelsen ingen informationer om forældres
oplevelser med fogedretssystemet før reformen. Men sammenholder vi forældre, der har
haft fuldbyrdelsessager efter reformen, med andre forældre, som har haft sager i det
familieretlige system efter april 2019, ses, at forældre med fuldbyrdelsessager i mindre
grad end forældre med andre familieretlige sager har oplevet, at der var sammenhæng i
sagsbehandlingsforløbet: Omkring halvdelen af forældrene med fuldbyrdelsessager op-
lyste, at de slet ikke oplevede et sammenhængende forløb, mens yderligere 22 pct. kun
oplevede det i mindre grad.
Alt i alt tegner der sig ud fra tilfredshedsundersøgelsen det billede, at forældre med fuld-
byrdelsessager er mere utilfredse med sagsbehandlingssystemet end andre forældre,
der var i kontakt med det familieretlige system. Det kan som nævnt skyldes, at disse
forældre i højere grad end andre formodes at have flere samtidige problemer
22
, samt at
de har været i kontakt med systemet på et tidspunkt, hvor reformen endnu ikke var fuldt
implementeret.
Figur 6.2
Forældres oplevelse af sammenhæng i sagsbehandlingsforløbet i fuldbyr-
delsessager og i andre sager i det familieretlige system. 2020. Procent.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Fuldbyrdelsessag
2
6
16
22
51
3
Anden sag ved familieretten
5
11
20
20
37
6
Kun Familieretshuset
4
11
22
21
38
4
Alle familieretlige sager
4
11
21
21
39
5
I meget høj grad
Anm.:
Kilde:
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
N = 1.278. Forskellene er ikke statistisk signifikante.
Dahl (2020).
22
Tilfredshedsundersøgelsen kan ikke belyse, hvordan billedet tegner sig for de forældre, der henvender sig direkte
til familieretten med en fuldbyrdelsesproblematik, da der ikke har været brug for koordinering og samarbejde
mellem myndigheder i disse sager.
84
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
6.3
6.3.1
Dommeres erfaringer med tværgående
myndighedssamarbejde
Samarbejde med børnesagkyndige fra Familieretshuset
Før den familieretlige reform blev børnesamtaler gennemført af dommeren sammen med
en børnesagkyndig psykolog, der var knyttet til retten. Hver retskreds har et korps af –
typisk privatpraktiserende – psykologer med børnefaglige kompetencer.
I forbindelse med implementeringen af den familieretlige reform er det blevet præciseret
i retsplejeloven, at den børnesagkyndige nu skal komme fra Børneenheden i Familierets-
huset, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Hensigten med bestemmel-
sen er at skabe sammenhæng i sagsforløbet for det barn, der måske forud for fuldbyr-
delsessagen i familieretten tillige har været involveret i et forløb i Familieretshuset: Bar-
net bør kun møde én voksen repræsentant fra ’systemet’.
En rapport om samarbejdet mellem Familieretshuset og familieretterne efter den familie-
retlige reform (Familieretshuset, 2021) viser, at Familieretshusets børnesagkyndige (bar-
nets kontaktperson) primært bliver anvendt af familieretterne i forbindelse med børne-
samtaler, som afholdes i fuldbyrdelsessager, og kun sjældent ved de ’almindelige’ foræl-
dreansvarssager om forældremyndighed, bopæl og samvær. Rapporten peger på, at det
kan være en praktisk udfordring for begge systemer at tilvejebringe en børnesagkyndig
med så kort varsel (højst to uger), som er påkrævet i fuldbyrdelsessager. Desuden peger
rapporten på, at der er behov for en forventningsafstemning mellem systemerne, idet
familieretten ikke kun forventer, at den børnesagkyndige forestår selve børnesamtalen,
men også fungerer som dommerens rådgiver og deltager i hele hovedforhandlingen i
retten.
Ifølge de data, som til denne undersøgelse blev indhentet fra retterne, blev 38 pct. af
børnesamtalerne i 2020 gennemført af en psykolog fra retten, mens det i 60 pct. af sa-
gerne var en børnesagkyndig/barnets kontaktperson fra familieretshuset, der gennem-
førte samtalen. I en enkelt sag blev samtalen varetaget af en repræsentant fra kommu-
nen. Interviewene med familieretsdommerne afspejler, at der på tværs af retskredsene
har været gjort varierende brug af de børnesagkyndige fra Familieretshuset. Det skyldes,
dels at Familieretshuset ikke har haft mulighed for at frisætte medarbejderressourcer til
børnesamtalerne på grund af en stor sagspukkel, dels at der generelt har været en sti-
gende efterspørgsel på børnesagkyndige fra forskellige dele af det familieretlige system,
efter at reformen blev indført. På baggrund af interviewene med familieretsdommerne
og de skriftlige tilkendegivelser, som findes i de indhentede sagsbeskrivelser, indikerer
undersøgelsen, at familieretsdommerne har oplevet at få kompetent bistand af de bør-
nesagkyndige fra Familieretshuset, som har varetaget børnesamtalen i fuldbyrdelsessa-
gerne.
6.3.2
Samarbejde i samtidigt verserende sager
Ifølge fuldbyrdelsesundersøgelsen er halvdelen af sagerne ’rene’ fuldbyrdelsessager, hvor
familierne ikke samtidig har en anden verserende sag i det familieretlige system eller i
kommunen. I den anden halvdel var der samtidigt verserende sager i Familieretshuset, i
den øvrige familieret eller i kommunen. Der var lidt flere samtidigt verserende sager før
85
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0086.png
reformen (56 pct.) end efter (48 pct.), jf. Figur 6.3. Såvel før som efter reformen havde 30
pct. af forældrene samtidig med fuldbyrdelsessagen også en sag i Statsforvaltningen eller
Familieretshuset. Henholdsvis 2 pct. i 2019 og 6 pct. i 2020 havde en samtidig sag i byret-
ten/den øvrige familieret, fx om bopæl eller samvær. Henholdsvis 9 og 3 pct. havde en
samtidig kommunal sag. Endelig havde henholdsvis 15 og 10 pct. ud over fuldbyrdelses-
sagen både en kommunal sag og en sag i andre dele af det familieretlige system, dvs.
verserende sager hos mindst tre forskellige aktører.
Figur 6.3
Andelen med samtidige sager i det familieretlige system, 2019 og 2020
(dommerbesvarelser). Procent.
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
0
2019
44
2
30
9
15
2020
52
6
30
3
10
Ingen samtidig sag
Familieretshus/ Statsforvaltning
Kommunen & øvrig familieret
Anm.:
Forskellene mellem 2019 og 2020 er ikke statistisk signifikante.
Retten
Kommunen
Kilde:
Fuldbyrdelsesundersøgelsen 2019, 2020.
Samme medarbejder i samtidige sager ved familieretten?
I de ’almindelige’ forældreansvarssager ved familieretten kan retten bestemme, at sam-
tidigt verserende sager skal behandles sammen. Det kan være tilfældet, hvis der allerede
verserer en sag om forældremyndighed eller bopæl mellem parterne, og der samtidig er
en verserende prøvelsessag om samvær (Danmarks Domstole, 2021). Det bidrager til at
skabe sammenhæng i sagsbehandlingen.
Blandt en række af undersøgelsens fuldbyrdelsessager, der samtidig er gengangersa-
ger, kan vi desuden se, at partnerne bliver mødt af den samme medarbejder, der tidligere
har behandlet deres sag om fuldbyrdelse, og som således kender familiens problemstil-
linger. Det gjorde sig gældende både før og efter reformen.
Fordi de ’almindelige’ forældreansvarssager og fuldbyrdelsessagerne nu er integreret i
den samme afdeling, har vi ønsket at kaste lys på, om det er almindeligt, at den dommer,
der fornylig havde behandlet familiens forældreansvarssag om fx samvær, også varetog
sagen, hvis der senere opstod problemer om udlevering af barnet.
De interviewede familieretsdommere mente ikke, at en sådan praksis var særlig udbredt.
For det første var det deres indtryk, at overlappet mellem familierettens almindelige for-
ældreansvarssager (§ 6- og § 7-sager) og fuldbyrdelsessagerne var ganske begrænset.
86
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0087.png
For det andet – og væsentligst – er det praktisk uigennemførligt, fordi fuldbyrdelsessa-
gerne har en hastende karakter. Det harmonerer dårligt med en dommerkalender, der
kan være booket op mange måneder frem. Endelig hørte vi det synspunkt, at det kunne
se mærkeligt ud for parterne, hvis den dommer, der for kort tid siden havde truffet af-
gørelse om, at der skulle være samvær, senere besluttede, at samværet ikke skulle frem-
mes lige nu. Derfor var det bedre, at en anden medarbejder tog sig fuldbyrdelsessagen.
Selvom vi har kendskab til, at nogle udnævnte dommere behandler fuldbyrdelsessager,
var indtrykket ud fra interviewene med familieretsdommerne, at det forekommer sjæl-
dent. Der synes at være en arbejdsdeling, hvor funktionschefer, retsassessorer og dom-
merfuldmægtige tager sig af fuldbyrdelsessagerne, mens de udnævnte dommere tager
sig af de ’almindelige’ forældreansvarssager, jf. kapitel 3.
De indtryk, som kom frem gennem interviewene med familieretsdommere, bekræftes af
de kvantitative data. Ved dataindsamlingen i 2020 spurgte vi, om det var den samme
medarbejder, som varetog sagsbehandlingen, hvis der ud over den aktuelle fuldbyrdel-
sessag var en anden samtidigt verserende sag i familieretten. I 23 af de 271 sager, som
indgår i fuldbyrdelsesundersøgelsen, var der en anden samtidig sag. I lidt under halvde-
len af disse sager (N = 10) var det den samme medarbejder ved familieretten, der be-
handlede begge sager. Ifølge oplysningerne drejede den anden sag sig i fleste tilfælde
om samvær. Undersøgelsen viser med andre ord, at overlappet mellem fuldbyrdelses-
sager og ’almindelige’ forældreansvarssager i familieretten er lille (8,5 pct. af fuldbyrdel-
sessagerne), og at det derfor også er sjældent, at borgeren møder den samme medar-
bejder (4 pct. af fuldbyrdelsessagerne).
Samarbejde på tværs af myndigheder i samtidigt verserende sager
I både 2019 og 2020 har fuldbyrdelsesundersøgelsen belyst, om dommeren i fuldbyrdel-
sessagen havde været i kontakt med den medarbejder, der samtidigt behandlede fami-
liens problemer hos en anden myndighed, og om sagsbehandlingen i fuldbyrdelsessagen
var koordineret med den øvrige sagsbehandling. Besvarelserne viser, jf. Tabel 6.1, at der
kun i få tilfælde var direkte kontakt med sagsbehandlere i andre dele af det familieretlige
system eller kommunerne, og at der kun i meget få tilfælde er det sket en koordinering
af sagerne. Således blev sagsbehandlingen i 7 pct. af de samtidigt verserende sager
koordineret på tværs af familieretlige og kommunale aktører, mens der i yderligere 15
pct. af disse sager var en kontakt mellem aktørerne, uden at sagerne blev koordineret. I
2020 var lidt flere af sagerne koordineret end i 2019, mens kontakten til andre aktører
omvendt faldt fra 22 pct. til 12 pct.
Tabel 6.1
Samtidigt verserende sager, opdelt efter om fogedretten henholdsvis fami-
lieretten har kontakt og koordinerer med de andre myndigheder. 2019 og
2020. Dommerbesvarelser. Procent.
Ikke kontakt
Pct.
2019
2020
I alt
76
79
78
N=
38
103
141
Kontakt
Pct.
22
12
15
N=
11
16
27
Koordinering
Pct.
-
-
7
N=
-
-
12
Pct.
100
100
100
I alt
N=
50
130
180
Anm.: - tallene er for små til, at de må vises.
Kilde:
Fuldbyrdelsesundersøgelsen 2019, 2020.
87
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Den statistisk baserede opgørelse modsvares af de informationer, som kom frem under
de kvalitative interviews. Da vi i 2019 gennemførte interviews med fogedretsdommerne,
fortalte flere, at de kun kontaktede Statsforvaltningen, hvis de fandt fejl i den samværs-
resolution, som forældrene havde fremsendt, eller hvis de fik oplyst, at der var en ver-
serende sag i Statsforvaltningen, som inden for nær fremtid ville blive afsluttet. Sidst-
nævnte kunne fx få betydning for, om sagen i fogedretten skulle udsættes eller lukkes.
Andre dommere fortalte, at de aldrig havde været i kontakt med Statsforvaltningen. I
nogle tilfælde var årsagerne praktisk begrundede: Flere beklagede sig over, at det var
umuligt at komme igennem til Statsforvaltningen på grund af lange telefonkøer.
Da vi et år senere interviewede nogle familieretsdommere, var det i det væsentligste de
samme informationer, vi hørte om forholdet mellem familieretten og Familieretshuset:
Der var vandtætte skotter mellem de to aktører, og de familieretlige dommere kontak-
tede stort set kun en medarbejder i Familieretshuset, hvis de fik kendskab, til at der var
en afgørelse undervejs i Familieretshuset, som kunne influere på behandlingen af fuld-
byrdelsessagen. Om samarbejdet med kommunen fortalte nogle familieretsdommere, at
de kun så en kommunal repræsentant, når det en sjælden gang kom på tale at afhente
et barn ved umiddelbar magt. Andre fortalte om et mere udviklet samarbejde, hvor kom-
munen bidrog med oplysninger om barnet, og ved en af retterne var det ikke unormalt,
at den kommunale medarbejder var tilstede omkring retsmødet for at tage vare på bar-
net, eller en sjælden gang sad med i selve retssagen.
Ud fra de interviews, som vi gennemførte med fogedrets- og familieretsdommerne, var
helhedsindtrykket med andre ord, at samarbejdet med Familieretshuset og kommunen
ikke var videre udviklet, om end enkelte mente, at samarbejdsfladen til kommunen var
blevet styrket efter reformen.
For at tilvejebringe et indtryk af, hvordan myndighedssamarbejdet kan foregå, har vi i
Boks 6.1 oplistet eksempler på sagsbeskrivelser, hvor der ud over fuldbyrdelsessagen
har været en (eller flere) samtidigt verserende sager hos andre myndigheder. Den første
case er et typisk eksempel på sager, hvor familieretten ikke har nogen kontakt til sags-
behandleren i Familieretshuset, der har en samværssag under behandling. Her vælger
familieretten at udsætte fuldbyrdelsessagen, indtil Familieretshuset har taget stilling til,
hvad der skal ske i samværssagen for at undgå at afsige en kendelse, der risikerer at
stride mod den beslutning, som Familieretshuset når frem til. Case 2 er et eksempel på
en sag, hvor dommeren etablerer kontakt til barnets sagsbehandler i kommunen for at
indhente yderligere oplysninger til brug for sagens afgørelse. Case 3, som er en kom-
pleks gengangersag, er et eksempel på en sag, hvor der sker en højere grad af koordi-
nering mellem de forskellige aktører, idet familieretten både underretter barnets bopæls-
kommune og Familieretshuset om dens bekymring for barnet.
88
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0089.png
Boks 6.1
Eksempler på samtidigt verserende sager hos andre myndigheder
Case 1: Samtidigt verserende sag i Familieretshuset (ikke kontakt):
Moren har ikke udleve-
ret 6-årig datter til samvær med den begrundelse, at datteren ikke ville. Barnet reagerer
voldsomt i forbindelse med samvær (bl.a. laver i bukserne, selv om hun er renlig, usikker på
sig selv, trøstespiser). Moren refererer datteren for at sige, at far udspørger hende om mor
og dennes nye kæreste. Faren ønsker almindeligt samvær (2 timer en gang om ugen). Han
bestrider at udspørge datteren og siger, at samværet fungerer fint. Faren har søgt Familie-
retshuset om mere samvær. Sagen blev udsat for at afvente en børnesamtale i Familierets-
huset og herefter Familieretshusets stillingtagen.
Case 2: Samtidigt verserende sag i kommunen (kontakt):
13-årig pige med bopæl hos fa-
ren kom ikke hjem fra samvær hos moren. Faren bad om hjælp til at få hende hjem. Barnet
gav selv udtryk for, at hun ville være hos moren. Pigen er beskrevet som ikke-alderssva-
rende. Moren påstod sagen nægtet fremme. Efter indhentelse af en udtalelse fra barnets bo-
pælskommune/sagsbehandler, der var bekymret for barnets ophold hos moren, afsagde fa-
milieretten kendelse om, at barnet skulle hjem, og at der ikke skulle indhentes yderligere op-
lysninger eller afholdes en ny samtale med barnet. Og der blev fastsat tvangsbøde, hvis hun
ikke blev tilbageleveret. Både moren og faren medvirkede herefter begge til en fredelig og
helt udramatisk tilbagelevering.
Case 3: Samtidigt verserende sager i Familieretshuset og kommunen (koordineret):
An-
modning fra moren om bistand til udlevering af barn til hende som bopælsforælder. Faren
påstod sagen nægtet fremme. Der har været et længere forløb med tre tvangsfuldbyrdelser.
I forbindelse med sagerne har der været afholdt to børnesamtaler, herunder en i nærvæ-
rende sag. Faren ønskede ikke at udlevere barnet på baggrund af anklager mod morens kæ-
reste. Barnet gav udtryk for problemstillinger vedrørende morens kæreste under børnesam-
talen. Moren accepterede, at hendes kæreste i en periode ikke skulle være en del af barnets
liv. På den baggrund blev der indgået forlig om udlevering den efterfølgende dag. Den bør-
nesagkyndige psykolog har på baggrund af børnesamtalen underrettet barnets bopælskom-
mune, da hun i alvorlig grad er bekymret for barnets trivsel og udvikling. Retten har på bag-
grund af de gentagne sager og den vedvarende konflikt sendt en bekymringsskrivelse til Fa-
milieretshuset omkring sagen – det er rettens opfattelse, at barnets trivsel i høj grad er ned-
adgående i den mellemliggende periode mellem børnesamtalerne. Retten er bekendt med, at
der verserer en sag om samvær, bopæl og forældremyndighed i Familieretshuset. Retten er
orienteret om, at barnets bopælskommune har startet en § 50-undersøgelse.
6.3.3
Oplysningsgrundlaget
Når en offentlig forvaltningsmyndighed som Familieretshuset behandler en forældrean-
svarssag, påhviler det myndigheden at sørge for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden
den træffer en afgørelse. I retssager, herunder også i fuldbyrdelsessager, er det parter-
nes ansvar at tilvejebringe de nødvendige oplysninger til sagens afgørelse, men mangler
der noget, skal dommeren sørge for at bede om det, der mangler. De dommere, som vi
talte med i både 2019 og 2020, fortalte, at de ved den indledende kontakt med foræl-
drene opfordrede parterne til at medbringe de relevante dokumenter, og at retten i ud-
gangspunktet ikke selv er forpligtet til at kontakte andre myndigheder for at tilvejebringe
oplysninger til sagen. Vi fik oplyst, at det kan variere, hvor meget dommeren på forhånd
ved om en sag inden retsmødet. Nogle forældre skriver meget langt og vedhæfter ma-
teriale fra deres samværssag i Statsforvaltningen/Familieretshuset, hvilket kan være en
hjælp til at forstå sagens baggrund. Andre forældre fremsender blot en skriftlig anmod-
ning med de formelle oplysninger og samværsresolutionen, som kan være ledsaget af
en lakonisk besked om, at de gerne vil have barnet udleveret.
89
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Vi har gennemgået de indhentede sagsbeskrivelser for at bedømme, om oplysnings-
grundlaget har ændret sig: Bliver sagsbehandlingstiltag hos de andre myndigheder, dvs.
Statsforvaltningen/Familieretshuset og kommunen, omtalt i samme omfang før og efter
reformen? Som nævnt i kapitel 2 er de sagsbeskrivelser, der indgår i undersøgelsen,
dommernes resumé af sagernes problem og løsning. Skønt disse resumeer er udarbejdet
med varierende udførlighed, har vi antaget, at omtaler af andre aktørers indsatser er
nævnt, fordi de har relevans for rettens vurdering af fuldbyrdelsessagen.
Analysen viser, at indsatser hos Statsforvaltningen henholdsvis Familieretshuset er nævnt
i 12 pct. af sagsbeskrivelserne, mens kommunale tiltag er omtalt i 18 pct. af sagsbeskrivel-
serne, jf. Tabel 6.2. Der er henover reformperioden ingen væsentlig forskel på, hvor ofte
sagsbehandlingstiltag hos Statsforvaltningen eller Familieretshuset bliver nævnt. Til gen-
gæld optræder omtaler af kommunale tiltag omtrent dobbelt så hyppigt i sagsbeskrivel-
serne fra Familieretten (21 pct.) som i de beskrivelser, der blev udarbejdet af fogedrets-
dommerne før reformen (11 pct.). Skønt datamaterialet er spinkelt, peger udviklingen såle-
des i retning af, at kommunen nu fremtræder som en tydeligere aktør.
I beskrivelserne træder kommunen fx frem ved, at retten selv sender en underretning til
kommunen eller er blevet orienteret om, at andre har foretaget en sådan underretning.
Der er også en række eksempler på, at retten sikrer, at der bliver indhentet information
om kommunens tiltag i forhold til børnene/familien. I nogle tilfælde forekommer disse
informationer at have været et væsentlig grundlag for rettens afgørelse eller mulighed
for finde en forligsmæssig løsning.
Den observerede udvikling er formentlig et resultat af, at fuldbyrdelsessagerne nu er or-
ganisatorisk forankret i familieretterne, men det er vanskeligt at afgøre, om den er en til-
sigtet eller utilsigtet virkning af reformen: Skyldes det, at familieretterne har en mere hel-
hedsorienteret tilgang til barnet, end fogedretterne havde, eller skyldes det andre forhold?
Der var delte betragtninger om dette spørgsmål blandt de interviewede familieretsdom-
mere: En dommer oplevede, at kommunen og familieretten havde fundet en mere samar-
bejdende form efter reformen, hvilket var positivt for løsningen af familiens problemer; an-
dre mente ikke, at samarbejdet var forstærket. En dommer, der tidligere havde været ved
fogedretten, havde erfaret, at sagsmaterialet var blevet mere omfangsrigt efter reformen.
Det tilskrev hun, at forældrene ikke længere indsender sagens akter til retten pr. post eller
mail, men nu uploader dem via den digitale sagsportal minretsag.dk. For dommerne med-
fører det, at der er mere baggrundsstof at orientere sig i, men samtidig kan det udvidede
oplysningsgrundlag understøtte og kvalificere rettens afgørelse. I den forstand kan man
måske tale om, at det tværsektorielle myndighedssamarbejde mellem retten og kommu-
nerne er blevet forstærket på en indirekte måde som følge af digitaliseringen.
90
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0091.png
Tabel 6.2
Procentandele sagsbeskrivelser, hvori sagsbehandlingsindsatser hos
Statsforvaltningen/Familieretshuset henholdsvis kommunen er omtalt
Omtaler af indsatser hos
Statsforvaltningen/
Familieretshuset
Pct.
N=
8
35
43
Omtaler af indsatser
i kommunen
Pct.
11
21
18
N=
10
56
66
I alt
N=
89
271
360
2019
2020
I alt
9
13
12
Kilde:
Fuldbyrdelsesundersøgelsen 2019, 2020.
6.4
Opsamling
Med udgangspunkt i fuldbyrdelsessagerne har dette kapitel undersøgt, om sagsbehand-
lingsforløbene er blevet mere sammenhængende for borgerne, sådan som det var mål-
sætningen med reformen. Spørger man forældre, der ud over en fuldbyrdelsessag også
har haft en anden sag i det familieretlige system efter reformen, er der udbredt utilfreds-
hed. Ni ud af ti forældre havde ikke fået løst den problematik, de henvendte sig med
nogle måneder tidligere, og tre fjerdedele af forældrene oplevede ikke, at sagsbehand-
lingsforløbet var sammenhængende. Forældre med fuldbyrdelsessager er gennemgå-
ende mere utilfredse end forældre, der har andre sager i det familieretlige system. Det
kan skyldes, at de i højere grad formodes at have flere samtidige problemer.
Reformen indebar, at børnesagkyndige fra Familieretshuset fremover skulle varetage
børnesamtalen i fuldbyrdelsessagerne. Undersøgelsen viser, at dette mål blev delvist
indfriet i 2020, hvor Familieretshusets børnesagkyndige deltog i 60 pct. af de afholdte
børnesamtaler. Medarbejderne fra familieretterne beskriver samarbejdet som velfunge-
rende, men peger også på, at der er stigende efterspørgsel efter disse børnesagkyndige,
hvilket er baggrunden for, at familieretten i en del børnesamtaler trækker på sit eget
korps af sagkyndige psykologer.
Undersøgelsen har belyst, i hvilken grad der foregår et tværgående samarbejde mellem
medarbejdere og myndigheder, når der er samtidigt verserende sager. Undersøgelsen
viser for det første, at overlappet mellem samtidige fuldbyrdelsessager og andre verse-
rende forældreansvarssager i familieretten er ganske beskedent, hvorfor borgeren sjæl-
dent møder den samme medarbejder i fuldbyrdelsessagen, som også har behandlet den
anden sag i retten (4 pct. af fuldbyrdelsessagerne). For det andet viser undersøgelsen,
at der foregår en form for kontakt eller koordinering i omkring hver femte fuldbyrdelses-
sag, hvor der samtidigt verserer en sag hos Familieretshuset eller i kommunen. Der er en
lidt højere grad af koordinering efter reformen i forhold til før. Undersøgelsesmaterialet
efterlader indtryk af, at der i fuldbyrdelsessagerne er ganske vandtætte skotter mellem
Familieretshuset og familieretten. Det gælder både før og efter reformen. Når der er kon-
takt eller koordinering med Familieretshuset, sker det typisk ved, at familieretten udsæt-
ter fuldbyrdelsessagen, hvis den har fået kendskab til, at Familieretshuset er ved at af-
slutte en sag om fx samvær. I forhold til familierettens samarbejde med kommunen ser
undersøgelsen tegn på, at dette fremstår lidt mere forstærket efter reformen end før, om
end på en indirekte måde. Vi kan således registrere, at kommunale sagsbehandlingstiltag
91
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
omtales med større hyppighed i familierettens sagsbeskrivelser efter reformen (21 pct.
af sagerne) end før (11 pct. af sagerne). Ændringen kan være et resultat af, at forældrene
nu uploader sagens akter digitalt. Det har gjort oplysningsgrundlaget mere omfattende,
men kan også bidrage til at kvalificere familierettens afgørelser.
92
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0093.png
Litteratur
Anvendte retskilder
Forældreansvarsloven:
L133 (som fremsat): Forslag til forældreansvarslov. Fremsat den 31. januar 2007 af mi-
nisteren for familie- og forbrugeranliggender (Carina Christensen),
https://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l133/20061_l133_som_fremsat.htm
L103 Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven. (Imødegå-
else af samarbejdschikane m.v.). Fremsat den 17. december 2014 af ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen),
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/l103/20141_l103_som_fremsat.htm
Børne- og Socialministeriet (2018): Forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven,
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som
følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager
efter forældreansvarsloven). 2018/1 LFS 91,
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=203548
Højesteret (2020): Om forældremyndighed, hentet 14.12.2021 fra:
https://www.domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2020/9/om-foraeldremyndighed/
LOV nr. 1711 af 27/12/2018: Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægte-
skabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov
om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter for-
ældreansvarsloven), Offentliggørelsesdato: 28-12-2018, Børne- og Socialministe-
riet, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206293
LBK nr. 776 af 07/08/2019 (Forældreansvarsloven), Offentliggørelsesdato: 09-08-2019.
Social- og Indenrigsministeriet,
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209794
VEJ nr. 9279 af 20/03/2019 (Forældreansvarsvejledningen), Offentliggørelsesdato: 28-
03-2019, Børne- og Socialministeriet,
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208382
Retsplejeloven:
Justitsministeriet (2004):
Retsplejelovens kap. 45: Grundlaget for tvangsfuldbyrdelse
.
København: Justitsministeriet.
Justitsministeriet (2007):
Retsplejelovens kap. 48a: Særregler om tvangsfuldbyrdelse
af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
. København: Justitsministeriet.
L128/ 1968. Forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje (1968),
https://www.folketingstidende.dk/samling/19681/lovforslag/L128/19681_L128_som_
vedtaget.pdf
93
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0094.png
L134 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som
følge af forældreansvarsloven. (Behandling af retssager om forældremyndighed og
tvangsfuldbyrdelse). Fremsat den 31. januar 2007 af ministeren for familie- og for-
brugeranliggender (Carina Christensen) (Lovforslaget til nugældende),
https://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/L134/20061_l134_som_fremsat.htm
LBK nr. 938 af 10/09/2019 Gældende (Retsplejeloven), Offentliggørelsesdato: 13-09-
2019, Justitsministeriet,
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209542
Social- og Ældreministeriet (2021):
Bilag
3: Domme, hvor spørgsmålet om samarbejds-
chikane har indgået i rettens begrundelse for at ophæve den fælles forældremyn-
dighed
. København: Social- og Ældreministeriet.
Andre referencer
Andersen, E. (1964):
Familieret
. København: Jurist-og Økonomforbundets Forlag.
Ahnfelt-Rønne, Ø. (1940): Bør samkvemsretten efter myndighedslovens § 27 ophæves?
In:
Juridisk Forenings Årbog, 1939-40,
pp. 23-39. København: Nielsen & Lydiche.
Bailey, M.J. (2017):
Overview and Assessment of Approaches to Access Enforcement:
An Update
. Ottawa, ON: Department of Justice Canada.
Børnerådet (2002):
Tvangsfuldbyrdelse af samvær
. Billund: Børnerådet.
Dahl, K.M. (2018):
Forældre sammen – hver for sig. Effektevaluering af et konflikthånd-
teringsforsøg i Statsforvaltningen
. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd.
Dahl, K.M. (2019):
Forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder: Baseline-
undersøgelse af det familieretlige system i forbindelse med reform af området april
2019
. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Dahl, K.M. (2020):
Forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder: 1. opfølg-
ning af udvikling efter reform af området i april 2019.
København: VIVE – Det Natio-
nale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Danmarks Domstole (2021):
Vejledning om familierettens behandling af forældrean-
svarssager og om tvangsfuldbyrdelse
. København: Danmarks Domstole.
Danielsen, S. (2003):
Nordisk børneret II: Forældreansvar. Et sammenlignende studie af
dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk ret med drøftelser af harmoniseringsmulig-
heder og reformbehov
. København: Nordisk Ministerråd.
Domstolsstyrelsen (2018):
Statistik for fogedsager for 2017: Afsluttede fogedsager op-
delt på sagstyper
. København: Domstolsstyrelsen.
Engberg, H. (2009). Sagkyndig medvirken i børnefogedsager.
Fuldmægtigen, 2009,
20–23.
94
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Engberg, H. (2016). Anticiperet misligholdelse i samværssager.
Fuldmægtigen, 2016
, 1-3.
Engberg, H. (2018). Tvangsbøder i børnesager.
Fuldmægtigen, 2018
, 1-4.
Familieretshuset (2021):
Rapport om det familieretlige system og samarbejdet mellem
familieretterne og Familieretshuset.
København: Familieretshuset.
Goodman, R. (1997). The Strengths and Difficulties Questionnaire: A research
note.
Journal of Child Psychology and Psychiatry
,
38
(5), 581-586.
Justitsministeriets forskningsenhed (2004):
Undersøgelse af fogedretternes praksis i
samværs- og forældremyndighedssager
. København: Justitsministeriets forsk-
ningsenhed.
Justitsministeriets ægteskabsudvalg (1964):
Betænkning II (nr. 369/1964) om ægte-
skabs indgåelse og opløsning samt forældremyndighed og samkvemsret
. Køben-
havn: Justitsministeriets ægteskabsudvalg.
Kistrup, M., Møgelvang-Hansen, P., & Lindencrone Petersen, L. (2015):
Fogedsager
. (5.
ed.) København: Karnov Group.
Munch-Petersen, E. (1948):
Tvangsfuldbyrdelse og foreløbige retsmidler
. København:
G. E. C. Gads Forlag.
Ottosen, M.H. (2016):
Analyse om udviklingen i familieretlige konflikter
.
København:
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Ottosen, M.H., Dahl, K.M., & Boserup, B. (2017):
Forældrekonflikter efter samlivsbrud-
det: Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager
.
København:
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Ottosen, M.H. & Stage, S. (2011):
Dom til fælles forældremyndighed: Evaluering af for-
ældreansvarsloven
. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Retsplejerådet (1989):
Betænkning om tvangsfuldbyrdelse af andre krav end penge-
krav. Betænkning
nr. 1170
. København: Retsplejerådet.
Retten Rundt (2019): Familieretten – barnet i centrum.
Retten Rundt
, 3, 30.
Rothe, H. (2003):
Nogle aspekter af
fogedrettens rolle
i samværssager. In: Iversen, t.,
Kristensen, L.H., & Werlauff, E.
Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard
, pp. 341-52. Kø-
benhavn: Jurist- og Økonomiforbundets Forlag.
Röbäck, K. (2012):
Barns röster i vårdnadstvister - om verkställighet och professionel-
las riskbedömningar
. Göteborg: Samhällsvetenskapliga fakulteten, Göteborgs uni-
versitet.
Snævar, A. (1964):
Forældremyndighed og samkvemsretten: Forhandlingerne på det
treogtyvende nordiske juristmøde i København den 22.-24. august 1963. Bilag 1, S.
47-79
. København: De Nordiske Juristmøder.
95
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
Trinder, L., Hunt, J., Macleod, A., Pearce, J. & Woodward, H. (2013):
Enforcing contact
orders: Problem-solving or punishment
. Exeter: University of Exeter.
Wasoff, F. (2007):
Dealing with Child Contact Issues: A Literature Review of Mecha-
nisms in Different Jurisdictions
. Edinburgh: The Scottish Government.
Udvalget om Forældremyndighed og Samvær (2006):
Betænkning 1475/2006 om Bar-
nets perspektiv: Forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, tvangsfuldbyrdelse
.
København: Familiestyrelsen.
96
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0097.png
Bilag 1
Bilagstabel 1.1
Lovregler om fuldbyrdelse efter
forældreansvarsloven
Særregler for fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær før og efter 1. april 2019 (de væsentlige ændringer er marke-
ret i teksten)
Før 1. april 2019
Efter 1. april 2019
§ 478
Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af
1) domme og kendelser afsagt af domstole
eller af andre myndigheder, hvis afgørelser
efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes,
betalingspåkrav med påtegning efter § 477
e, stk. 2, samt beslutninger om sagsom-
kostninger truffet af de nævnte myndighe-
der,
2) forlig indgået for de under nr. 1 nævnte
myndigheder samt forlig indgået under vil-
kårsforhandling i henhold til lov om ægte-
skabs indgåelse og opløsning,
3) aftaler om forældremyndighed, der er
anmeldt til eller godkendt af Familieretshu-
set eller familieretten, afgørelser om foræl-
dremyndighed, barnets bopæl eller sam-
vær, der er truffet af Familieretshuset, afta-
ler om barnets bopæl eller samvær, der er
indgået over for Familieretshuset, samt af-
taler om barnets bopæl eller samvær, når
det udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den
kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.
Kapitel 42 b
Grundlaget for
tvangsfuldbyr-
delse
§ 478
Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af
1) domme og kendelser afsagt af domstole
eller af andre myndigheder, hvis afgørelser
efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes,
betalingspåkrav med påtegning efter § 477
e, stk. 2, samt beslutninger om sagsom-
kostninger truffet af de nævnte myndighe-
der,
2) forlig indgået for de under nr. 1 nævnte
myndigheder samt forlig indgået under vil-
kårsforhandling i henhold til lov om ægte-
skabs indgåelse og opløsning,
3) aftaler om forældremyndighed, der er
anmeldt til eller godkendt af Statsforvalt-
ningen eller retten, afgørelser om forældre-
myndighed, barnets bopæl eller samvær,
der er truffet af Statsforvaltningen, aftaler
om barnets bopæl eller samvær, der er ind-
gået over for Statsforvaltningen, samt afta-
ler om barnets bopæl eller samvær, når det
udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan
tjene som grundlag for fuldbyrdelse.
Tvangsmidler og
betingelser
Kapitel 48 a.
Særregler om tvangsfuldbyrdelse af foræl-
dremyndighed, barnets bopæl og samvær
Særregler om tvangsfuldbyrdelse af foræl-
dremyndighed, barnets bopæl og samvær
§ 456 p.
Fuldbyrdelse efter reglerne i dette kapitel
kan kun ske under hensyn til barnet og skal
varetage barnets bedste. Fuldbyrdelse kan
endvidere kun ske, hvis der ikke er behov
for af hensyn til barnet at henvise sagen til
Familieretshuset til vurdering af, om den af-
tale eller afgørelse, der søges fuldbyrdet,
skal ændres eller ophæves.
§ 536.
Domme og kendelser om forældremyndig-
hed, barnets bopæl og samvær samt rets-
forlig, afgørelser og aftaler, der kan fuld-
byrdes efter § 478, stk. 1, nr. 1-3, tvangs-
fuldbyrdes efter reglerne i § 537. Det
samme gælder anmodninger om udlevering
af et barn til forældremyndighedsindehave-
ren eller bopælsforælderen efter § 596, stk.
2.
§ 456 q.
Domme og kendelser om forældremyndig-
hed, barnets bopæl og samvær samt rets-
forlig, afgørelser og aftaler, der kan fuld-
byrdes efter § 478, stk. 1, nr. 1-3, fuldbyr-
des af familieretten efter reglerne i dette
kapitel. Det samme gælder anmodninger
om udlevering af et barn til forældremyn-
dighedsindehaveren eller bopælsforælde-
ren efter § 596, stk. 2. § 449 c og kapitel
45, 46 og 53 gælder også for sager efter 1.
og 2. pkt., dog således at familieretten træ-
der i stedet for fogedretten.
97
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0098.png
Før 1. april 2019
Stk. 2.
De domme, kendelser, retsforlig, afgørel-
ser, aftaler og anmodninger, der er nævnt i
stk. 1, kan fuldbyrdes ved anvendelse af
tvangsbøder eller umiddelbar magt. Foged-
retten er ikke bundet af rekvirentens an-
modning ved valg af fuldbyrdelsesmåde.
Samvær med andre end barnets forældre
kan kun fuldbyrdes ved anvendelse af
tvangsbøder.
Efter 1. april 2019
Stk. 2.
De domme, kendelser, retsforlig, afgørel-
ser, aftaler og anmodninger, der er nævnt i
stk. 1, kan fuldbyrdes ved anvendelse af
tvangsbøder, jf. § 456 r, stk. 3, eller ved an-
vendelse af umiddelbar magt ved tilbage-
holdelse af den forælder, der har barnet, et
andet sted end barnets opholdssted eller
ved afhentning af barnet, jf. § 456 r, stk. 5.
Familieretten er ikke bundet af rekvirentens
anmodning ved valg af fuldbyrdelsesmåde.
Samvær med andre end barnets forældre
kan kun fuldbyrdes ved anvendelse af
tvangsbøder.
Stk. 3.
I tvivlstilfælde kan fogedretten udsætte
fuldbyrdelsen på indhentelse af en børne-
sagkyndig erklæring.
Stk. 4.
Fogedretten kan ændre omfang, tid og sted
for samværet samt vilkårene herfor under
fuldbyrdelsessagen.
Stk. 5.
Fogedretten kan fastsætte erstatningssam-
vær for et samvær, der ikke har kunnet ud-
øves under fuldbyrdelsessagen.
Stk. 6.
Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis barnets
sjælelige eller legemlige sundhed derved
udsættes for alvorlig fare.
§ 537.
Fogedretten kan tilkalde en repræsentant
fra kommunen til at varetage barnets inter-
esser under sagen. Fogedretten kan efter
omstændighederne give en kortere udsæt-
telse af tidspunktet for barnets udlevering
eller samværets udøvelse.
Stk. 2.
Et barn, som har den fornødne alder og
modenhed, skal under en samtale have mu-
lighed for at give udtryk for sine egne syns-
punkter, medmindre det er til skade for
barnet. Afholdes en samtale med barnet,
skal der deltage en børnesagkyndig eller en
repræsentant fra kommunen. § 450 c, stk.
1, 1. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 3.
Familieretten kan i tvivlstilfælde udsætte
fuldbyrdelsen på indhentelse af en børne-
sagkyndig erklæring.
Stk. 4.
Familieretten kan ændre omfang, tid og
sted for samværet og vilkårene herfor
under fuldbyrdelsessagen.
Stk. 5.
Familieretten kan fastsætte erstatnings-
samvær for et samvær, der ikke har kunnet
udøves under fuldbyrdelsessagen.
§ 456 r.
Familieretten kan tilkalde en repræsentant
fra kommunen til at varetage barnets inter-
esser under sagen. Familieretten kan efter
omstændighederne give en kortere udsæt-
telse af tidspunktet for barnets udlevering
eller samværets udøvelse.
Stk. 2.
Et barn, som har den fornødne alder og
modenhed, skal under en samtale have mu-
lighed for at give udtryk for sine egne syns-
punkter, medmindre det er til skade for
barnet. Afholdes en samtale med barnet,
skal der deltage en børnesagkyndig eller en
repræsentant fra kommunen. § 450 b, stk.
1, 1. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse. Den børnesagkyndige skal
komme fra Børneenheden i Familieretshu-
set, medmindre der foreligger særlige om-
stændigheder.
98
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0099.png
Før 1. april 2019
Stk. 3.
Tvangsbøder fastsættes som daglige eller
ugentlige bøder, der løber, indtil barnet ud-
leveres. Ved fuldbyrdelsen af bestemmel-
ser om udøvelse af samvær kan der dog
fastsættes en enkelt bøde, der forfalder,
når en bestemmelse om udøvelse af sam-
vær på et nærmere angivet tidspunkt ikke
efterkommes.
Efter 1. april 2019
Stk. 3.
Tvangsbøder fastsættes som daglige eller
ugentlige bøder, der løber, indtil barnet ud-
leveres. Ved fuldbyrdelsen af bestemmel-
ser om udøvelse af samvær kan der dog
fastsættes en enkelt bøde, der forfalder,
når en bestemmelse om udøvelse af sam-
vær på et nærmere angivet tidspunkt ikke
efterkommes. Bødens størrelse fastlægges
i forhold til indkomsten hos den forælder,
der har barnet, og bøden fastsættes som
minimum til 1.500 kr.
Stk. 4.
Medmindre der foreligger særlige omstæn-
digheder, udsætter fogedretten inden fuld-
byrdelse ved anvendelse af umiddelbar
magt kortvarigt sagen med henblik på gen-
nemførelse af børnesagkyndig rådgivning
efter § 32 a i forældreansvarsloven.
Stk. 4.
Inden fuldbyrdelse ved anvendelse af
umiddelbar magt gennem afhentning af
barnet, jf. stk. 5, udsætter familieretten
kortvarigt sagen med henblik på gennem-
førelse af børnesagkyndig rådgivning efter
§ 32 a i forældreansvarsloven, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 5.
Skal der anvendes umiddelbar magt, skal
der deltage en børnesagkyndig og en re-
præsentant fra kommunen til at varetage
barnets interesser, medmindre der forelig-
ger ganske særlige omstændigheder.
Stk. 5.
Skal der anvendes umiddelbar magt, skal
dette som udgangspunkt ske ved tilbage-
holdelse af den forælder, der har barnet, et
andet sted end barnets opholdssted. Er
dette ikke muligt, skal familieretten vurdere,
om der er grundlag for at gennemføre fuld-
byrdelsen ved afhentning af barnet. Gen-
nemføres fuldbyrdelsen ved afhentning af
barnet, skal der deltage en børnesagkyndig
fra Børneenheden i Familieretshuset og en
repræsentant fra kommunen til at varetage
barnets interesser, medmindre der forelig-
ger ganske særlige omstændigheder. Den
børnesagkyndige skal til brug for familieret-
tens afgørelse foretage en vurdering af, om
fuldbyrdelsen sker af hensyn til barnet og
varetager barnets bedste.
§ 596.
Besiddelseskrav som nævnt i § 528 kan
gennemtvinges af fogedretten ved en
umiddelbar fogedforretning uden sædvan-
ligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, såfremt
den berettigede (rekvirenten) i fogedretten
kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav
mod den forpligtede (rekvisitus).
Om umiddelbar
håndhævelse
(forældremyn-
dighed og
bopæl)
§ 596.
Besiddelseskrav som nævnt i § 528 kan
gennemtvinges af fogedretten ved en
umiddelbar fogedforretning uden sædvan-
ligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, såfremt
den berettigede (rekvirenten) i fogedretten
kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav
mod den forpligtede (rekvisitus).
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse, når fogedrettens bistand er på-
krævet til håndhævelse af forældremyndig-
hed eller barnets bopæl. Fuldbyrdelse sker
efter bestemmelsen i § 537.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse, når familierettens bistand er på-
krævet til håndhævelse af forældremyndig-
hed eller barnets bopæl. Fuldbyrdelse sker
efter bestemmelserne i kapitel 42 b.
99
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren - i forlængelse af besvarelsen af SOU spørgsmål 80 (alm. del) – vil redegøre for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt dagbøderne har den ønskede effekt, når man ikke ved hvordan eller i hvilket omfang, de bruges
2814996_0100.png