Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2804206_0001.png
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils
talepapir
Anledning
Samrådsspørgsmål G om
undersøgelseskommission om
kongebreve
19. december 2023, kl. 15.30
–
16.30
Folketinget
ca. 7 minutter
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Det talte ord gælder
Samrådsspørgsmål G stillet af Inger Støjberg og Marlene
Harpsøe (DD)
”Vil
ministeren redegøre for, om ministeren ønsker at
igangsætte en undersøgelseskommission, der kan afdække
den praksis samt omfanget heraf, der i årevis har været hos
danske myndigheder ift. at blåstemple ikke-vestlige
mindreåriges ægteskaber via kongebreve?”
Tak for det, og tak for samrådsspørgsmålet, og tak for at
sætte lys på det her.
Jeg er enig i den karakteristik af, hvad der er imod de
værdier, vi har her til lands. Og jeg mener, at vi skal have
øjnene stift rettet på de børn, som bliver underlagt
ægteskaber på et tidspunkt jo, som under ingen
omstændighed falder i tråd med den måde, som vi opfatter,
at børn skal have deres barneliv på.
Og jeg skal indledningsvist sige, at jeg er opmærksom på, at
spørgerne også interesserer sig for den problemstilling, der
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 19/12-23 om barnebrude
handler om mindreårige piger, der i nogen kredse bliver
religiøst viet.
Og læser man det spørgsmål, så drejer samrådsspørgsmålet
sig i dag alene om muligheden, der tidligere var for at
dispensere fra alderskravet om, at man skal være 18 år for
at indgå ægteskab med retsvirkning i Danmark. Altså det
man kaldte kongebrev.
Bare lige for at definere, hvad der ligger hvor. Og det er
alene den sidste problemstilling, jeg forholder mig til, fordi
spørgsmålet om religiøse vielser ligger hos min gode
kollega.
Med det er slået fast vil jeg sige, at jeg er helt på linje med
det, som statsministeren tilkendegav under spørgetimen for
nylig. Altså ingen mennesker skal jo tvinges til at indgå i et
ægteskab.
Og ægteskab skal ikke kunne bruges til at undertrykke eller
kontrollere unge piger eller kvinder.
Og mener man noget andet, så er det efter min mening et
udtryk for en forkvaklet tankegang, som ikke hører hjemme
her, hvor vi tværtimod værner om unge kvinders ret til selv at
bestemme over deres eget liv.
Og derfor var det også det eneste rigtige at gøre, da vi i
2017 effektivt fik stoppet den praksis med de såkaldte
kongebreve.
Og samtidig fik vi ind i lovgivningen, at danske myndigheder
ikke længere anerkender ægteskaber indgået af mindreårige
i udlandet med mindre, at der er tvingende grunde. Det er en
ekstremt lille sprække. Altså med mindre, at der er tvingende
grunde.
Og tvingende grunde kan fx være, når en manglende
anerkendelse af ægteskabet ellers vil stille parret i en
urimelig situation. Fx hvis en ægtefælle er død. Altså hvis
den ene ægtefælle er død, og den manglende anerkendelse
af ægteskabet vil betyde, at den efterladte ægtefælles
faderskab til fælles børn drages i tvivl. Det er alt andet lige
en meget lille sprække. Det er altså ikke nok, at parret har
kendt hinanden længe. Det er heller ikke nok, at parret har
børn sammen.
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 19/12-23 om barnebrude
Med lovændringen er vi i Danmark med til at understøtte et
af FN's verdensmål om et opgør med fænomenet
barnebrude. Bare for at understrege, hvor vigtigt det her er.
Set i bagklogskabens lys, så vil man nok stille
spørgsmålstegn ved, hvorfor man ikke satte en stopper for
den praksis noget tidligere.
Det kan undre mig, at reglerne har været på den måde, de
har været. Også selvom de tal, som udvalget og spørgerne
har fået, viser antallet af de sager de sidste mange år før
lovændringen var kraftigt faldende, så er det jo i hvert fald
helt andet kompas, end det de fleste af os har, der har ligget
til grund for, at man har kunnet have de regler.
Af de samme tal, skal jeg sige, fremgår det også, at ingen
mindreårige er blevet viet af danske myndigheder efter
lovændringen i 2017.
Kigger vi bagud i tid, så er det rigtigt, at danske myndigheder
i årtier medvirkede til, at mindreårige indgik ægteskaber.
Det synes jeg faktisk er ret rystende. Men det er sådan, det
er.
Det var tilfældet, når danske myndigheder dispenserede for
alderskrav og par derfor blev gift her i landet.
Det var også tilfældet, når danske myndigheder anerkendte
og registrerede ægteskaber indgået af mindreårige i
udlandet.
Myndighederne handlede ud fra en åben og kendt
mangeårig praksis, der tillod ægteskaber, hvis en vis række
betingelser var opfyldt.
Det var en praksis, som havde rod i en tid, der er noget
andet end vores tid i dag, og i øvrigt i et helt andet værdisæt,
end det jeg i hvert fald er i besiddelse af.
Sådan som man gjorde det dengang, kunne vi aldrig finde på
at gribe det an, hvis man havde lavet regelsættet i dag.
Når vi kigger på fortiden, så er det vigtigt at huske på, at det
dengang var gældende praksis, at udgangspunktet var, at
man ikke skulle dispensere for alderskravet eller i øvrigt
anerkende udenlandske ægteskaber, hvis den ene af
parterne var under 15 år.
3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 19/12-23 om barnebrude
Samtidig var det sådan, at myndighederne heller ikke
dengang måtte medvirke til, at nogen blev tvunget ind i et
ægteskab, de ikke ville være i.
Og hvis danske myndigheder på nogen måder har medvirket
bevidst til det, så er det jo selvfølgelig fuldstændig
uacceptabelt.
Jeg har kaldt det statsautoriseret pædofili, hvis man bidrager
til, at et barn under 15 år bliver gift. Det mener jeg helt
bogstaveligt. Altså, fordi det er jo det, det er. Vi opfatter det
som pædofili, hvis et voksen menneske er sammen med en
under 15-årig.
Og derfor så vil vi også, som statsministeren sagde i det
spørgetimen, gerne se på muligheden for at belyse den
praksis, der har været, for at se, hvad der er op og ned i det.
Og jeg har allerede sat ministeriet i gang med at afdække,
hvad der rent faktisk kan lade sig gøre.
Og når vi er blevet klogere på det, så vil jeg gerne orientere
spørgerne om det.
Så jeg har lyst til at sige et par ord om de tal, der er kommet
frem fra efter 2017. Jeg synes, det tal er for højt.
Den sprække, jeg ser i lovgivningen, den er meget lille. Og
det vil sige, det her med, at den ene part, altså det
eksempel, der bliver brugt, det er, at den ene part skal have
været død. Altså, det må alt andet lige være et relativt lille
antal, hvor det er sådan, at den ene ægtefælle dør.
Og når det er sagt, så skal jeg selvfølgelig sætte det aber
dabei ind, at det kan jo være en flygtningebølge, hvor alle
mændene er i det ene land og bliver slået ihjel i krigen, og
kvinderne er i det andet land. Men mon dog.
Jeg synes, det tal lyder for højt. Og det vil sige, med alle de
forbehold, man altid skal lægge ind, inden jeg har lavet en
afdækning, så vil jeg gerne sige, at alle mine alarmklokker
ringer. Alle mine alarmklokker ringer.
Det tal må ikke være så højt. Og derfor har jeg selvfølgelig
bedt ministeriet om dels at sende et brev til kommunerne og
tilkendegive, hvad er det, der er praksis, også selvom vi
endnu ikke ved, hvad der er op og ned i tallene.
4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 19/12-23 om barnebrude
Og så har jeg et ønske om, at vi får afdækket, hvad drejer
det her sig om. Hvordan kan det tal være så højt? Så bare
for at sige, at én ting er det bagudrettede, men jeg har altså
også et ønske om, at vi får kigget på det, der er sket efter
2017.
Tak for ordet indledningsvis.
5