SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om kommentar til den internt omdelte henvendelse af 9/11-23 fra T. C-C.

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

6. december 2023

J.nr. 2023 - 8395

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 75 af 9. november 2023 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).

Jeppe Bruus

/ Rikke Kure Wendel

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om kommentar til den internt omdelte henvendelse af 9/11-23 fra T. C-C.

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for det rimelige i, at en lejer af et hus på en grund i Greve, hvor

det af den tinglyste lejekontrakt fremgår, at den kvartalsmæssige leje er 10 procent af

grundværdien, som følge af de nye ejendomsvurderinger for tredje kvartal 2022 må se sin

leje stige fra 22.985 kr. til 187.150 kr., fordi grundværdien i det nye system er vurderet fra

919.400 kr. til 7.486.000 kr.? Vil ministeren herudover redegøre for, om der lovgivnings-

mæssigt kan gøres noget i forhold til ovenstående situation? Kunne det f.eks. lovgivnings-

mæssigt bestemmes, at lejen fortsat skal beregnes efter den nugældende vurdering og

først kan justeres i forhold til den nye vurdering ved skift af lejer, som det er tilfældet med

husejere, der betaler ejendomsskat af den nuværende vurdering, og hvor betaling på bag-

grund af de nye vurderinger først træder i kraft ved ejerskifte?

Svar

Jeg kan som skatteminister ikke forholde mig konkret til et lejeretligt aftaleforhold imel-

lem to parter. Men jeg kan godt forstå, hvis man som lejer synes, at den beskrevne situa-

tion er urimelig.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89 b, stk. 1, at de foreløbige 2022-vurderinger

alene er til brug for beregning af en foreløbig ejendomsværdiskat og grundskyld. De fore-

løbige 2022-vurderinger er således positivt afgrænset til kun at gælde for beregning af

ejendomsskatter og skatteordninger, hvor beregnede ejendomsskatter indgår som et ele-

ment, jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 114 som fremsat, side 74.

De foreløbige vurderinger er foretaget på baggrund af modelberegninger. Ved udarbejdel-

sen af de endelige vurderinger foretager Vurderingsstyrelsen en række kontroller. De fo-

reløbige 2022-vurderinger rettes endvidere løbende til i takt med, at 2020-vurderingerne

bliver udsendt, og bliver dermed mere præcise. 2020-vurderingerne udgør det endelige

beskatningsgrundlag i 2021-2023, imens de endelige 2022-vurderinger vil være beskat-

ningsgrundlag i 2024.

Jeg mener på ovenstående baggrund ikke, at der på baggrund af det skitserede forhold er

behov for at ændre i ejendomsvurderingsloven.

Det følger derudover af ejendomsskattelovens § 35, at der ydes en samlet rabat i ejen-

domsværdiskat og grundskyld til fysiske ejere af ejerboliger. Skatterabatten har netop til

formål at sikre, at ingen nuværende fysiske boligejer skal betale højere samlet boligskat i

2024 ved overgangen til de nye skattesatser og nye vurderinger, end de ellers ville have

gjort med de eksisterende regler.

Herudover er der for øvrige ejere af ejendomme, jf. ejendomsskattelovens §§ 44 og 45,

indført en stigningsbegrænsningsordning. Den indebærer, at ejere af ejendomme, som sti-

ger i grundskyld i 2024, skal betale det samme i grundskyld i 2024, som efter gamle regler.

I de efterfølgende år er grundskylden stigningsbegrænset til 4,75 pct. af den fuldt indfa-

sede grundskyld.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om kommentar til den internt omdelte henvendelse af 9/11-23 fra T. C-C.

Hensigten med reglerne om skatterabat er således at sikre, at ingen nuværende boligejere

oplever en pludselig og markant stigning i deres ejendomsskattebetaling ved overgangen

til de nye ejendomsvurderinger. Hensigten med stigningsbegrænsningen er på samme vis

at sikre fx lejere imod store huslejestigninger.

Side 3 af 3