SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om at oplyse konsekvenserne i årene 2024-2030 samt varigt af at give ægtefæller og registrerede partnere mulighed for at sambeskatning i forhold til den nye mellemskat på 7,5 pct, i indkomstintervallet 618.400-750.000 kr. før AM-bidrag på samme måde som man havde inden skattereform 2009

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

19. december 2023

J.nr. 2023 - 8641

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 73 af 8. november 2023 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om at oplyse konsekvenserne i årene 2024-2030 samt varigt af at give ægtefæller og registrerede partnere mulighed for at sambeskatning i forhold til den nye mellemskat på 7,5 pct, i indkomstintervallet 618.400-750.000 kr. før AM-bidrag på samme måde som man havde inden skattereform 2009

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse konsekvenserne i årene 2024-2030 samt varigt af at give ægtefæller

og registrerede partnere mulighed for at sambeskatning i forhold til den nye mellemskat

på 7,5 pct, i indkomstintervallet 618.400-750.000 kr. før AM-bidrag på samme måde som

man havde inden skattereform 2009, hvor man afskaffede den gamle mellemskat? Svaret

bedes oplyst som umiddelbart provenu samt efter tilbageløb og adfærd, effekt på BNP,

arbejdsudbud og GINI.

Svar

Regeringen har i udspillet om reform af personskat

Mere attraktivt at arbejde

bl.a. foreslået

en mellemskat på 7,5 pct. af indkomsten over 568.900 (2023-niveau), svarende til den nu-

værende topskattegrænse. Beløbsgrænsen på 568.900 kr. er efter arbejdsmarkedsbidrag og

svarer til 618.400 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Grundlaget for mellemskatten er den per-

sonlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst over en bundgrænse på

48.800 kr., det dobbelte for ægtefæller. Grundlaget svarer dermed til grundlaget for den

nuværende topskat. Mellemskatten indgår også i den netop indgåede aftale om

Reform af

personskat.

Den tidligere mellemskat blev indført med virkning fra 1994 og afskaffet med virkning fra

2010. Grundlaget var den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst,

svarende til grundlaget for bundskatten. For gifte personer gjaldt, at hvis den ene ægtefæl-

les mellemskattegrundlag var mindre end bundfradraget (mellemskattegrænsen), kunne

den overskydende del af bundfradraget overføres til den anden ægtefælle og blive mod-

regnet i grundlaget ved dennes mellemskat.

Forud for afskaffelsen af mellemskatten var mellemskattegrænsen og topskattegrænsen

den samme, men der var færre mellemskatteydere end topskatteydere, hvilket hovedsage-

ligt skyldtes muligheden for at overføre uudnyttet bundfradrag i mellemskatten.

Indførelse af overførsel af uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller i den nye mellemskat

svarer til, at gifte får en fælles mellemskattegrænse på 1,138 mio. kr., svarende til 1,237

mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Det skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 2,2

mia. kr. i umiddelbar virkning og på ca. 1,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i forhold til

regeringens udspil. Det skønnes endvidere, at arbejdsudbuddet reduceres med ca. 500

fuldtidspersoner og at indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten øges med 0,07

pct.-point. Den økonomiske velstand målt ved den samfundsøkonomiske virkning skøn-

nes ikke ændret nævneværdigt, mens BNP skønnes reduceret med ca. 0,2 mia. kr.,

jf. tabel

Den negative virkning på arbejdsudbuddet er summen af to modsat rettede effekter. For

der første er der ægtepar, hvor den ægtefælle, der ellers skulle betale mellemskat, undgår

at betale topskat som følge af ægtefællens bundfradrag. I disse tilfælde får ægtefællen med

den højeste indkomst en reduktion af marginalskatten, samtidig med at marginalskatten er

uændret for ægtefællen med den laveste indkomst. Dette bidrager isoleret set til et øget

arbejdsudbud.

Side 2 af 3

Dernæst er der ægtepar, hvor ægtefællen med den højeste indkomst fortsat skal betale

mellemskat, idet det uudnyttede bundfradrag fra den anden ægtefælle ikke er tilstrækkeligt

til, at ægtefællen med den højeste indkomst undgår at betale mellemskat. Disse mellem-

skatteydere vil få en skattelempelse, men uændret marginalskat, hvilket isoleret set bidra-

ger til at reducere arbejdsudbuddet. Dertil kommer, at partneren i dette tilfælde vil stå

overfor en højere marginalskat, idet lønnen for en ekstra times arbejde vil indebære et la-

vere uudnyttet bundfradrag. Den højere marginalskat for partneren bidrager yderligere til

at mindske arbejdsudbuddet.

I sidstnævnte tilfælde vil det i højere grad være kvinder end mænd, der vil opleve en øget

marginalskat, idet mænd typisk har højere indkomster end kvinder. Da de anvendte reg-

neprincipper indebærer, at virkningen på arbejdsudbuddet af ændringer i marginalskatten

er omtrent tre gange kraftigere for kvinder end for mænd, bliver den samlede arbejdsud-

budsvirkning af et fælles grundlag for mellemskatten for ægtefæller i dette tilfælde negativ.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser fra og med 2026 af overførsel af uudnyttet bundfradrag mellem

ægtefæller i mellemskatten.

Virkning

Umiddel-

efter

bar tilbageløb

virkning og adfærd

Mia. kr.

Fælles mellemskattegrænse

for ægtepar på 1,138 mio. kr.

(1,237 mio. kr. før am-bidrag)

-2,2

Mia. kr.

-1,8

Ændring i

Arbejds- Gini-koef-

udbud

ficient

Fuldtids-

personer Pct.-point

-500

0,07

Sam-

funds-

Virkning

økon.

på BNP virkning

Mia. kr.

-0,2

Mia. kr.

0,0

2023-niveau

Anm.: I udspillet til skattereform foreslås mellemskatten indført fra og med 2026.

1) Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2019 fremskrevet

til 2023-niveau og 2025-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede frem-

skrivning fra august 2022.

Side 3 af 3