SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om at oplyse konsekvenserne i årene 2024 til 2030 samt varigt af at give ægtefæller og registrerede partnere mulighed for sambeskatning i forhold til topskatten

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

19. december 2023

J.nr. 2023 - 8641

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 72 af 8. november 2023 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om at oplyse konsekvenserne i årene 2024 til 2030 samt varigt af at give ægtefæller og registrerede partnere mulighed for sambeskatning i forhold til topskatten

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse konsekvenserne i årene 2024 til 2030 samt varigt af at give ægtefæl-

ler og registrerede partnere mulighed for sambeskatning i forhold til topskatten, således at

denne gruppe vil have en fælles topskattegrænse svarende til to gange den personlige

topskattegrænse? Svaret bedes oplyst som umiddelbart provenu samt efter tilbageløb og

adfærd, effekt på BNP, arbejdsudbud og GINI, desuden bedes svaret redegøre for effek-

ten for ægtefæller alene. Der bedes regnes på det samme, hvor der antages en samlet

topskattegrænse for et par på hhv. 1,2 mio. kroner og 1,3 mio. kroner.

Svar

Regeringen har i udspillet om reform af personskat

Mere attraktivt at arbejde

bl.a. foreslået

en ny topskat på 7,5 pct. af den personlige indkomst over 690.000 (2023-niveau), sva-

rende til en beløbsgrænse på 750.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Den nye topskat ind-

går også i den netop indgåede aftale om

Reform af personskat.

Spørgsmålet forstås således,

at det er beløbsgrænsen i denne nye topskat, der henvises til.

Indførelse af overførsel af uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller i den nye topskat

svarer til, at gifte får en fælles topskattegrænse på 1,5 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag,

svarende til 1,38 mio. kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det skønnes at medføre et mindre-

provenu på ca. 1,9 mia. kr. i umiddelbar virkning og på ca. 1,4 mia. kr. efter tilbageløb og

adfærd i forhold til regeringens udspil. Arbejdsudbuddet skønnes at blive reduceret med

ca. 150 fuldtidspersoner og indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten skønnes

øget med 0,08 pct.-point. Den økonomiske velstand skønnes øget med ca. 0,2 mia. kr.

målt ved den samfundsøkonomiske virkning, mens BNP skønnes øget med ca. 0,3 mia.

kr.,

jf. første række i tabel 1.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser fra og med 2026 af overførsel af uudnyttet bundfradrag mellem

ægtefæller i den nye topskat

Virkning

Umiddel-

efter

bar tilbageløb

virkning og adfærd

Mia. kr.

Fælles topskattegrænse for

ægtefæller på 1,380 mio. kr.

(1,5 mio. kr. før am-bidrag)

Fælles topskattegrænse for

ægtefæller på 1,196 mio. kr.

(1,3 mio. kr. før am-bidrag)

Fælles topskattegrænse for

ægtefæller på 1,104 mio. kr.

(1,2 mio. kr. før am-bidrag)

-1,9

Mia. kr.

-1,4

Ændring i

Arbejds-

Gini-

udbud koefficient

Fuldtids-

personer Pct.-point

-150

0,08

Sam-

funds-

økon.

virkning

Mia. kr.

0,2

2023-niveau

Virkning

på BNP

Mia. kr.

0,3

-1,1

-0,9

-500

0,04

-0,2

0,0

-0,7

-0,6

-450

0,02

-0,2

0,0

Anm.: I udspillet til skattereform foreslås topskatten indført fra og med 2026.

Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2019 fremskrevet

til 2023-niveau og 2025-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede frem-

skrivning fra august 2022.

Side 2 af 4

En fælles topskattegrænse på 1,3 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag, svarende til 1,196

mio. kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, skønnes at medføre et mindreprovenu på 0,9 mia. kr.

efter tilbageløb og adfærd. Det skønnes endvidere, at arbejdsudbuddet reduceres med ca.

500 fuldtidspersoner, og at Gini-koefficienten forøges med ca. 0,02 pct.-point. Den øko-

nomiske velstand målt ved den samfundsøkonomiske virkning skønnes ikke ændret næv-

neværdigt, mens BNP skønnes reduceret med ca. 0,2 mia. kr.,

jf. anden række i tabel 1.

Endelig skønnes en fælles topskattegrænse på 1,2 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag, sva-

rende til 1,104 mio. kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, at medføre et mindreprovenu på 0,6

mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det skønnes i den forbindelse, at arbejdsudbuddet re-

duceres med ca. 450 fuldtidspersoner, og at Gini-koefficienten forøges med ca. 0,02 pct.-

point. Den økonomiske velstand målt ved den samfundsøkonomiske virkning skønnes

ikke ændret nævneværdigt, mens BNP skønnes reduceret med ca. 0,2 mia. kr.,

jf. sidste

række i tabel 1.

Det bemærkes, at de to sidstnævnte scenarier (med en fælles topskattegrænse på hhv. 1,3

og 1,2 mio. kr.) indebærer omtrent de samme virkninger på arbejdsudbuddet og på den

økonomiske velstand målt ved den samfundsøkonomiske virkning samt på BNP, selvom

der er ret stor forskel på både de umiddelbare provenuvirkninger og provenuvirkningerne

efter tilbageløb og adfærd. Der er således ikke proportionalitet mellem størrelsen af den

fælles topskattegrænse og virkningerne på arbejdsudbud og økonomisk velstand mv. Det

skyldes, at de afledte virkninger udgør summen af to effekter, der ikke alene afhænger af

indkomsten for ægtefællen med den største indkomst, men også af indkomsten for den

anden ægtefælle.

For nogle ægtepar, vil den ægtefælle, der ellers skulle betale topskat, undgå topskatten

som følge af ægtefællens bundfradrag. I disse tilfælde får ægtefællen med den højeste ind-

komst en reduktion af marginalskatten, samtidig med at marginalskatten er uændret for

ægtefællen med den laveste indkomst. Dette bidrager isoleret set til et øget arbejdsudbud.

Men der er også ægtepar, hvor ægtefællen med den højeste indkomst fortsat skal betale

topskat, idet det uudnyttede bundfradrag fra den anden ægtefælle ikke er tilstrækkeligt til,

at ægtefællen med den højeste indkomst undgår at betale topskat. Disse topskatteydere vil

få en skattelempelse, men uændret marginalskat, hvilket isoleret set bidrager til at redu-

cere arbejdsudbuddet. Dertil kommer, at partneren i dette tilfælde vil stå overfor en hø-

jere marginalskat, idet lønnen for en ekstra times arbejde vil indebære et lavere uudnyttet

bundfradrag. Den højere marginalskat for partneren bidrager yderligere til at mindske ar-

bejdsudbuddet.

I sidstnævnte tilfælde vil det i højere grad være kvinder end mænd, der vil opleve en øget

marginalskat, idet mænd typisk har højere indkomster end kvinder. Da de anvendte reg-

nemetoder indebærer, at virkningen på arbejdsudbuddet af ændringer i marginalskatten er

omtrent tre gange kraftigere for kvinder end for mænd, bliver den samlede arbejdsud-

budsvirkning af et fælles grundlag for topskatten for ægtefæller i dette tilfælde negativ. Jo

Side 3 af 4

mindre den fælles topskattegrænse er, jo mere vil sidstnævnte effekt med en negativ ar-

bejdsudbudsvirkning mv. dominere.

Side 4 af 4