Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2917552_0001.png
7. oktober 2024
J.nr. 2024 - 6988
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 712 af 20. september 2024 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om at redegøre for, i hvor lang tid myndighederne lovligt kan udsætte borgernes klageadgang over foreløbige ejendomsvurderinger, der hidtil er begrundet med, at klageadgangen kun er udskudt midlertidigt
2917552_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, i hvor lang tid myndighederne lovligt kan udsætte borgernes
klageadgang over foreløbige ejendomsvurderinger, der hidtil er begrundet med, at klage-
adgangen kun er udskudt midlertidigt, herunder oplyse i hvor lang tid myndighederne lov-
ligt kan udsætte borgernes adgang til at få berigtiget forkerte oplysninger i ejendomsvur-
deringer, der har betydning for deres skattebetaling? Spørgsmålet bedes besvaret senest 2
dage før afholdelse af SAU alm. del - samrådsspørgsmål V, W og X
Svar
Det lægges til grund, at der med de foreløbige ejendomsvurderinger henvises til de forelø-
bige 2022-vurderinger. Det fremgår af ejendomsvurderingsloven, at foreløbige vurderin-
ger foretages uden partshøring og ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Dette gælder alene i forhold til de foreløbige vurderinger og ikke i forhold til de endelige
2022-vurderinger, der vil afløse de foreløbige vurderinger med henblik på at udgøre det
endelige beskatningsgrundlag. Klageadgangen og adgangen til at berigtige forkerte oplys-
ninger i forhold vil derfor først indtræde, når man som ejendomsejer modtager sin ende-
lige 2022-vurdering.
En ejendomsejer vil dog ved henvendelse til Vurderingsstyrelsen kunne få sin foreløbige
2022-vurdering ændret til udbudsprisen, omregnet til 2022-niveau, hvis ejendomsejeren
står over for et salg af sin bolig. Det er en betingelse, at udbudsprisen, omregnet til 2022-
niveau, afviger med mere end 20 pct. fra den foreløbige ejendomsværdi. Ejendomsejeren
vil overfor Vurderingsstyrelsen skulle dokumentere afvigelsen, fx via en salgsopstilling.
En ejendomsejer, der har købt en ejendom efter offentliggørelsen af den foreløbige vur-
dering, vil endvidere kunne få ændret sin foreløbige 2022-vurdering til den faktiske købs-
pris, omregnet til 2022-niveau, hvis ejendomsejeren kan dokumentere, fx via et skøde el-
ler en købsaftale, at købsprisen afviger fra den foreløbige ejendomsværdi. Det er også her
en betingelse, at købsprisen, omregnet til 2022-niveau, afviger med mere end 20 pct. fra
den foreløbige ejendomsværdi.
Hvis en ejendomsejer derudover er af den opfattelse, at den foreløbige 2022-ejendoms-
vurdering er meget skæv, kan ejendomsejeren henvende sig til Vurderingsstyrelsen, som
kan vurdere, om den foreløbige vurdering skal ændres.
Reglerne skal bl.a. ses i lyset af skatterabatten, hvorefter en samlet stigning i ejendoms-
værdiskat og grundskyld gives som en permanent skatterabat, indtil boligen sælges. Det
betyder, at hvis den foreløbige vurdering er højere end den endelige 2022-vurdering, vil
differencen ikke blive afspejlet i ejendomsskatterne.
Afslutningsvis skal jeg oplyse, at Vurderingsstyrelsen løbende retter foreløbige 2022-vur-
deringer i takt med, at de endelige 2020-vurderinger udsendes. Vurderingsstyrelsen of-
fentliggjorde onsdag den 25. september 2024, at den første 1 million 2020-vurderinger er
udsendt. For de første 880.000 2020-vurderinger, hvor klagefristen er udløbet, er klage-
procenten på ca. 0,3 pct.
Side 2 af 2