SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 708: Spm. om Finans- og Skatteministeriets nye regneprincipper på personskatteområdet

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

10. oktober 2024

J.nr. 2024 - 7072

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 708 af 19. september 2024 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Frederik Bloch Münster (KF).

Rasmus Stoklund

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 708: Spm. om Finans- og Skatteministeriets nye regneprincipper på personskatteområdet

Spørgsmål

Med Finans- og Skatteministeriets nye regneprincipper på personskatteområdet afspejler

et givent initiativs effekt på arbejdsudbuddet ikke længere alene effekten på arbejdsud-

buddet målt i timer men også en produktivitetseffekt. Alligevel har ministerierne valgt at

fastholde den gennemsnitlige substitutionselasticitet på 0,1, jf. »Regneprincipper på per-

sonskatteområdet« fra maj 2024. Kan ministeren bekræfte, at elasticiteten bør afspejle den

langsigtede substitutionselasticitet? Vil ministeren videre

–

evt. med inddragelse af øvrige

ministerier - foretage en beregning af den gennemsnitlige værdi af de estimater af den

langsigtede substitutionselasticitet, der er foretaget på danske data. Ministeren bedes i den

sammenhæng anvende de vægte, der fremgår af »Tabel 2B.1 Vægtning i konstruktion af

fordeling af estimater på danske data« side 57 i »Regneprincipper på personskatteområ-

det« fra maj 2024. Vil ministeren desuden

–

evt. med inddragelse af øvrige ministerier -

opgive i tabelform provenuvirkningen før og efter adfærd og tilbageløb, arbejdsudbudsef-

fekten, virkningen på BNP og selvfinansieringsgraden af de 11 hypotetiske skattelettelser i

tabel 1.1 side 13 i »Regneprincipper på personskatteområdet« fra maj 2024, når der an-

vendes den gennemsnitlige værdi af de estimater af den langsigtede substitutionselastici-

tet, der er foretaget på danske data?

Svar

Finans- og Skatteministeriet afsluttede i maj 2024 en revision af regneprincipperne på per-

sonskatteområdet. Eftersynet fokuserede på afledte adfærdsvirkninger af ændringer i per-

sonskattesystemet både på den intensive margin og på den ekstensive margin samt på de

skønnede virkninger på de offentlige finanser af de afledte adfærdsændringer.

Det forudsættes, at der i spørgsmålet alene spørges til forudsætningerne bag adfærdsvirk-

ningerne på den intensive margin, konkret i form af forudsætningerne bag arbejdsudbud-

selasticiteterne.

Det samlede resultat af eftersynet på den intensive margin har medført, at følgende forud-

sætninger fremadrettet lægges til grund for arbejdsudbudseffekter på den intensive mar-

gin. Det bemærkes, at de forudsatte værdier for substitutionselasticiteten og indkomstføl-

somheden er fastsat på baggrund af en samlet vurdering af det foreliggende empiriske

grundlag.

•

Substitutionselasticiteten og indkomstfølsomheden forudsættes ens for alle be-

skæftigede, det vil sige uafhængig af køn, arbejdstid og indkomstniveau.

Ministerierne anvender en substitutionselasticitet på 0,1 og en indkomstfølsom-

hed på -0,05 på tværs af alle beskæftigede. Det indebærer, at den ukompenserede

elasticitet (summen af substitutionselasticiteten og indkomstfølsomheden) forud-

sættes at være 0,05.

Der skønnes over den

strukturelle

(langsigtede) virkning af en skatteændring på den enkel-

tes arbejdsindkomst uden at skelne mellem, om dette kan tilskrives ændret arbejdstid eller

ændringer i arbejdsindsatsen, der afspejles i den ’personlige’

(eller individuelle) timepro-

duktivitet. Med strukturelt menes virkningen på arbejdsindsatsen og -indkomsten i en

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 708: Spm. om Finans- og Skatteministeriets nye regneprincipper på personskatteområdet

situation, hvor denne ikke er påvirket positivt eller negativt af eventuelle kilder til midler-

tidig, gradvis tilpasning af adfærd til gældende regler og strukturerne på arbejdsmarkedet.

Den anvendte parameterværdi for substitutionselasticiteten på 0,1 skal ses på baggrund af

en række afvejninger, idet det er vanskeligt at isolere og måle den strukturelle arbejdsud-

budsvirkning, der som beskrevet er den relevante parameter for ministeriernes konse-

kvensvurderinger.

De mest pålideligt identificerede estimater i litteraturen fokuserer typisk på de observe-

rede effekter på

kort

sigt, mens studier med et

langsigtet

fokus typisk anvender strukturelle

modeller, hvor identifikationen er mindre pålidelig. I den empiriske litteratur er der der-

med et grundlæggende dilemma mellem på den ene side relevans (lang sigt frem for kort

sigt) og sikkerhed om de estimerede effekter (kausalitet frem for korrelationer).

De danske og udenlandske studier, der forsøger at kvantificere den potentielle størrelses-

orden af den

langsigtede

substitutionselasticitet

–

enten på baggrund af mikroøkonometri-

ske eller makroøkonomiske analyser

–

finder som hovedregel elasticiteter fra godt 0,0 og

op til omkring 0,3 til 0,4 (og i nogle tilfælde større).

Et betydeligt forbehold over for de langsigtede estimater er, at identifikationen af årsags-

sammenhænge typisk er ret svag (hvilket også er medvirkende til det forholdsvis brede

spænd for estimaterne). Der er således stor usikkerhed om, hvorvidt de fundne sammen-

hænge alene afspejler egentlige arbejdsudbudseffekter eller også er drevet af andre for-

hold. Enkeltvis udgør disse studier således ikke noget stærkt grundlag for at fastlægge den

nærmere størrelse af den relevante strukturelle substitutionselasticitet. Studierne giver der-

med primært en indikation af den mulige størrelsesorden af langsigtseffekten.

Empiriske studier, der fokuserer på effekterne på kort sigt, kan benytte mikroøkonome-

triske metoder, der som udgangspunkt tillader mere pålidelig estimation af årsagssam-

menhænge. Sådanne studier betragter typisk faktiske ændringer i arbejdsindkomsten inden

for en tidshorisont på mellem ét og fire års sigt, og estimaterne af substitutionselasticite-

ten på danske data ligger som hovedregel i størrelsesordenen fra godt 0,0 og op til om-

kring 0,1.

Under hensyntagen til både kortsigtsestimaternes forventede undervurdering af de lang-

sigtede effekter samt den typisk svage identifikation bag langsigtsestimaterne, vurderes et

middelret bud på den relevante strukturelle substitutionselasticitet på den ene side ikke at

ligge under 0,05 og på den anden side ikke at ligge væsentligt over 0,1. På baggrund af en

samlet vurdering skønnes 0,1 at udgøre et middelret skøn for den strukturelle substituti-

onselasticitet.

Figur 2.1 i rapporten

Regneprincipper på personskatteområdet

viser en simpel illustration af for-

delingen af en række udvalgte estimater på danske data. Der er i udgangspunktet (forsim-

plet) benyttet en samlet vægt på 1 for hvert studie for at tage hensyn til, at visse studier

indeholder flere delresultater, som er fremkommet ved at se på samme estimations-

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 708: Spm. om Finans- og Skatteministeriets nye regneprincipper på personskatteområdet

periode og samme overordnede estimationsmetode,

jf. også Appendiks 2.B i rapporten.

Dog

kan et studie have set på forskellige estimationsperioder eller have benyttet forskellige

overordnede estimationsmetoder, hvorfor flere resultater fra ét studie kan have en vægt

på 1. Der er derimod

ikke

taget stilling til vægtningen af resultaterne på tværs af de med-

tagne studier, dvs. figur 2.1 illustrerer alene den relativt store spændvidde for de empiriske

resultater.

Hvis substitutionselasticiteten, som anført i spørgsmålet, beregnes som et gennemsnit på

tværs af de betragtede studier og ved hjælp af de ovenfor beskrevne vægte, fås en substi-

tutionselasticitet på 0,164. Hvis der beregningsteknisk forudsættes en substitutionselastici-

tet på 0,164 og en (uændret) indkomstfølsomhed på -0,05 vil den ukompenserede elastici-

tet øges fra 0,05 til ca. 0,11. Dermed vil skønnet for arbejdsudbudsvirkningen af ændrin-

ger i personbeskatningen generelt blive øget i forhold til ministeriernes centrale skøn. Det

skal understreges, at ministerierne ikke vurderer det for retvisende at basere et skøn for

den strukturelle substitutionselasticitet alene på baggrund af de opgjorte vægte.

tabel 1 nedenfor

er vist de afledte arbejdsudbudsvirkninger samt virkningerne for de of-

fentlige finanser af de 11 stilleskruer, som er vist i tabel 1.1 i rapporten

Regneprincipper på

personskatteområdet,

med ministeriernes centrale skøn øverst samt resultater med den i

spørgsmålet efterspurgte substitutionselasticitet nederst.

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 708: Spm. om Finans- og Skatteministeriets nye regneprincipper på personskatteområdet

Tabel 1. Provenuvirkninger samt virkninger på arbejdsudbuddet med alternativ substitutionselastici-

tet på 0,164 for udvalgte personskatteændringer med en umiddelbar provenuvirkning på 1 mia. kr.

Umiddel-

bar prove-

nuvirkning

Provenu efter

tilbageløb og

adfærd

Arbejdsud-

bud

Fuldtids-

personer

Selvfinan-

sieringsgrad

Pct.

Virkning

på BNP

Mio. kr.

(2024-niveau)

Mio. kr.

Ministeriernes centrale adfærdsforudsætninger

1. Lavere AM-bidrag

2. Højere personfradrag

3. Lavere bundskattesats

4. Højere sats (og maks.) for jobfradrag

5. Højere maksimum for jobfradrag

6. Højere sats (og maks.) for beskæfti-

gelsesfradrag

7. Højere maksimum for beskæftigelses-

fradrag

8. Lavere mellemskattesats

9. Højere mellemskattegrænse

10. Lavere topskattesats

11. Højere topskattegrænse

-995

-915

-1.010

-1.020

-995

-1.000

-1.010

-995

-990

-740

-765

-725

-715

-710

-725

-605

-455

-495

-450

-430

110

-240

170

240

280

230

670

600

870

490

770

3,8

-9,0

6,8

7,6

8,7

7,5

21,2

41,0

36,6

40,9

43,8

110

-200

180

130

150

130

500

1.040

1.030

1.010

1.150

Substitutionselasticitet på 0,164 (uændrede øvrige adfærdsforudsætninger)

1. Lavere AM-bidrag

2. Højere personfradrag

3. Lavere bundskattesats

4. Højere sats (og maks.) for jobfradrag

5. Højere maksimum for jobfradrag

6. Højere sats (og maks.) for beskæfti-

gelsesfradrag

7. Højere maksimum for beskæftigelses-

fradrag

8. Lavere mellemskattesats

9. Højere mellemskattegrænse

10. Lavere topskattesats

11. Højere topskattegrænse

-995

-915

-1.010

-1.020

-995

-1.000

-1.010

-995

-990

-695

-765

-670

-705

-690

-705

-500

-215

-280

-205

-170

250

-230

350

330

390

350

1.110

1.050

1.500

850

1.340

9,1

-8,9

14,2

9,3

11,2

10,1

34,5

72,1

64,3

72,9

77,6

260

-200

400

180

230

220

900

1.860

1.830

1.800

2.030

Anm.: Beregningerne tager afsæt i den fuldt indfasede indretning af skattesystemet efter indgåelse af

Aftale om Reform af

personskat

(december 2023).

1) Ved ændringer i satsen for henholdsvis beskæftigelses- og jobfradraget ændres maksbeløbet parallelt, så det maksimale

fradrag opnås ved den samme indkomst som før satsændringen.

Kilde: Beregningsgrundlaget bag

Regneprincipper på personskatteområdet,

Finans- og Skatteministeriet, maj 2024.

Side 5 af 5